Læsetid: 4 min.

Lars Trier Mogensen: Stille og langsomt er Lars Løkke ved at omforme det danske velfærdssamfund

Frem mod valget har statsminister Lars Løkke Rasmussen lanceret en blød og midtersøgende offensiv, som kan virke socialdemokratisk ’light’. Men den konkrete politik rummer reelt en langt hårdere borgerlig kant
Lars Løkke har ikke skrevet mange kampskrifter, ideologiske teser eller manifester. Men i 1997 har han forfattet ’Hvis jeg bli’r gammel – en ældrepolitisk debatbog’, og her præsenterer han de afgørende pejlemærker for de meget gradvise samfundsændringer, som han nu er ved at få gennemført godt 20 år senere.

Lars Løkke har ikke skrevet mange kampskrifter, ideologiske teser eller manifester. Men i 1997 har han forfattet ’Hvis jeg bli’r gammel – en ældrepolitisk debatbog’, og her præsenterer han de afgørende pejlemærker for de meget gradvise samfundsændringer, som han nu er ved at få gennemført godt 20 år senere.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

6. oktober 2018

Forskellene udviskes hurtigt i dansk politik. Partierne kopierer hinanden konstant og mindsker dermed de realpolitiske uenigheder. Med ugens åbningstale i Folketinget forsøgte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sig i tirsdags med en slags ’omvendt Mette Frederiksen’, en opportunistisk tilnærmelse til modstanderens position.

I de seneste uger har han efterlignet en række af Socialdemokratiets mest markante mærkesager på sundheds- og klimaområdet, på nøjagtig samme måde som Mette Frederiksen har imiteret Venstres strammerkurs i rets- og udlændingepolitikken.

De gensidige tilnærmelser kan sagtens tilskrives taktik. Forud for et valg er det selvsagt en fordel at indtage populære synspunkter, så færrest mulige vælgere skræmmes væk. Men i både Mette Frederiksens og Lars Løkke Rasmussens tilfælde er der mere og andet på spil.

Socialdemokratiets formand virker faktisk til at mene det helt oprigtigt, når hun nu står fast på en stram asylpolitik, ligesom Venstres formand heller ikke kun på skrømt taler om, at han »ønsker et Danmark, som går forrest; som trækker verden i en grønnere retning«.

Den stille omvæltning

Efteråret kan med stor sandsynlighed ende med brede forlig på netop klima- og udlændingeområdet. VLAK-regeringen er klar til at løfte ambitionsniveauet substantielt i den grønne omstilling, og Socialdemokratiet er villig til at stemme for det såkaldte ’paradigmeskifte’, der skal øge antallet af hjemsendelser af flygtninge.

På to af de mest dominerende politikområder nærmer Venstre og Socialdemokratiet sig hinanden. Dermed ikke sagt at deres politik er identisk i udlændinge- og klimapolitikken. Nede i detaljerne er der oplagte forskelle mellem, hvad Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen slår sig op på i udlændinge- og klimapolitikken. Ikke mindst når det gælder virkemidler og metoder. Men i sidste ende vil de kunne blive enige.

De væsentligste forskelle udfolder sig i dag et helt andet sted, end på de to politikområder, som diskuteres mest. Under overfladen er Lars Løkke langsomt og stille – men så meget desto mere effektfuldt – ved at omforme de økonomiske prioriteter i det danske velfærdssamfund.

Trods et valgslogan fra Venstre om »75 mia. kroner ekstra til velfærd« er det offentlige forbrug pr. borger reelt faldende og mærkbart forandret, som Information skrev i september. Velfærdsforbruget følger ikke længere med det stigende antal ældre.

Farvel til socialstaten

Under statsminister Lars Løkke er der samtidig ved at ske en opsigtsvækkende omprioritering væk fra socialområdet og over til sundhedsområdet. Ugebrevet Mandag Morgen har netop opgjort, at sundhedssektoren er i fuld gang med at blive massivt oprustet, mens det sociale område skæres hårdt ned.

Siden 2001 er der rigtigtnok blevet ansat en ekstra læge eller sygeplejerske hver eneste hverdag, men samtidig er der altså også blevet skåret en pædagog eller en anden ansat i socialsektoren. I alt er der forsvundet 10.000 offentlige stillinger på det sociale område siden 2008.

Professor Carsten Jensen fra Aarhus Universitet forklarer omprioriteringen enkelt:

»Når vælgerne siger, at de er glade for velfærden, mener de ikke mindst sundheden. De ydelser, der er rettet mod de mere marginaliserede grupper som f.eks. folk på kontanthjælp eller dagpenge, nyder slet ikke den samme opbakning i befolkningen.«

Lavere overførsler

Venstres formand er ikke nogen stor ideolog. Lars Løkke har således ikke skrevet mange kampskrifter, ideologiske teser eller manifester. Men han har dog forfattet én enkelt pamfletagtig bog, Hvis jeg bli’r gammel – en ældrepolitisk debatbog, tilbage i 1997. Her præsenterer han de afgørende pejlemærker for de meget gradvise samfundsændringer, som han nu er ved at få gennemført godt 20 år senere.

Han skriver om en form for eksperimental liberalisering af velfærdsstaten. Udgangspunktet for det »Løkkeland« – som han selv har talt om – er og bliver dog den universelle velfærdsstat med fri uddannelse, sundhedsbehandling og ældreomsorg til alle, betalt via skatten.

Til gengæld har Lars Løkke Rasmussen aldrig været begejstret for offentlige overførsler, og som statsminister har han arbejdet målrettet på at få flere til at forsørge sig selv på det lønniveau, som de nu engang kan få arbejde på.

Netop her sker de mest afgørende opbrud i dagens Danmark. Men forandringerne diskuteres ikke vidt og bredt, for dem der bliver ramt af lavere ydelser og færre socialarbejdere, ja, de står alle uden for både arbejdsmarkedet og Foreningsdanmark og har derfor ikke magtfulde interesseorganisationer til at tale deres sag.

Græsted-modellen

Sundhed er en folkesag for middelklassen og har vælgermæssigt en helt anden slagkraft end socialsektoren. Derfor bemærkes omprioriteringerne og forringelserne ikke for alvor, i hvert fald ikke så længe hospitalerne blot får tilført lidt flere ressourcer.

Helt faktuelt stiger uligheden i Danmark, skattetrykket falder og den offentlige sektor skrumper. Alligevel er det lykkedes for Løkke at fremstå som en næsten ikkeborgerlig figur.

Denne snedige fremgangsmåde har han faktisk selv beskrevet i sin lille, ældrepolitiske debatbog fra 1997. Lars Løkke citerer her ligefrem fra renæssancetænkeren Niccolò Machiavellis mesterværk Fyrsten og konkluderer, at store samfundsforandringer skal ske gennem små, undseelige tiltag, da man ellers risikerer at fremprovokere modstand.

Socialdemokratiets modspil lader vente på sig. Uden fanfare og vidtløftigheder er Lars Løkke ved at gennemføre på landsplan, hvad han i sin tid håbede at kunne gøre med Græsted-Gilleleje kommune. Det kan virke kaotisk, sjusket og tilfældigt, men under dække af det modsatte kan Lars Løkke vitterligt være ved at omforme det danske samfund i højere grad end hans to forgængere i de seneste årtier.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Mondrup
  • Olaf Tehrani
  • Bjarne Andersen
  • Anders Reinholdt
  • Anne Eriksen
  • Paul Naisbitt
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Annika Hermansen
  • Malan Helge
  • Ejvind Larsen
  • Anders Graae
  • Eva Schwanenflügel
  • Lise Lotte Rahbek
  • Kim Folke Knudsen
  • Runa Lystlund
  • Frede Jørgensen
  • Stig Bøg
  • Torben K L Jensen
Christian Mondrup, Olaf Tehrani, Bjarne Andersen, Anders Reinholdt, Anne Eriksen, Paul Naisbitt, Peter Beck-Lauritzen, Annika Hermansen, Malan Helge, Ejvind Larsen, Anders Graae, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Kim Folke Knudsen, Runa Lystlund, Frede Jørgensen, Stig Bøg og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Tankevækkende realistisk analyse af Lars Løkke Rasmussen´s gøren og laden de sidste 20 år - der er bare et men - et stort et af slagsen - han skal vinde valget både for at forblive formand for Venstre og statsminister. Måske laver han en Trump - hvem ved i disse tider med den super-duperlim han bruger til statsministerstolen.

Bjarne Andersen, Anne Eriksen, Peter Beck-Lauritzen, Karsten Aaen, Nette Skov, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Berith Skovbo, Frede Jørgensen, Tommy Clausen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Niels Bent Johansen

Ordet solidaritet står jo ikke forrest i Venstres ordbog - og vel heller ikke i Socialdemokratiets.
Tak for advarslen mod de små uanseelige ændringer der til sidst har ødelagt vort samfund

Bjarne Andersen, Anne Eriksen, Diego Krogstrup, Hanne Ribens, Peter Beck-Lauritzen, Rolf Andersen, Ejvind Larsen, Steen Sohn, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Christian Mondrup, Kim Folke Knudsen, Trond Meiring, Steffen Gliese, Jan Guldager og Søren Kuhn anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

De små uanselige ændringer har en længere fortid, de går tilbage til Nyrups nulstilling af de værdier, det danske demokrati hvilede på frem til efteråret 1993, og som fik sit endelige grundskud i 1998 med Karen Jespersens sociallove.

Berith Skovbo, Bjarne Andersen, Anne Eriksen, Hanne Ribens, Peter Beck-Lauritzen, Karsten Aaen, Rolf Andersen, Ejvind Larsen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Kim Folke Knudsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Hvis I vil bedømme en Regerings sociale indstilling, så se på boligmarkedet fra 1990-2018.

I 1990 eksisterede der stadigvæk en vis mængde kommunale lejeboliger, som mennesker med lave indkomster og på offentlige overførsler havde råd til at bo i. Det er snart fortid nul interesse for den slags byggeri. De eksisterende boliger vil kommunerne meget gerne sælge. beboerne opsiges og tvinges til at flytte ud på landet i usle rønner, som udlejes af boligspekulanter.

I 1993 kostede en 2 Værelses ejerlejlighed på Østerbro 680.000 kr. Nu er prisen snart på den anden side af 3 mio.kr. Det er dette århundredets største generationstyveri. Dem som har været inde på ejerboligmarkedet har fået ekstra gode lånemuligheder og forbrugsmuligheder. Taberne er den unge generation og førstegangskøberne, som nu risikerer at havne i bundløs gæld og stavnsbinding, for at kunne købe en ejerbolig. De er tvunget til at købe boliger, som ligger langt fra de store bymidter og vil dermed skulle bruge mere tid på transport mellem arbejde og hjem.

Boligmarkedet er blevet polariseret. I den ene ende er der attraktive kvarterer i storbyerne med plads til sikre værdistigninger, som støt og roligt udvikler sig til de riges bydel. Tydeligst ses dette i de nye bydele med højhuse, hvor udbudsprisen følger med op i etagerne jo højere til vejrs jo højere m2 udbudspris.

I den anden ende er Lolland, Langeland, Sydvestjylland, Nordjylland og områder, hvor det er tvivlsomt, om en bolig overhovedet kan sælges igen. Når boliger handles til priser helt nede under 225.000 kr., så melder spørgsmålet sig: er boligen overhovedet noget værd rent økonomisk. Bankerne vil ikke låne penge til den slags boliger, og hvis liggetiden er tilstrækkelig lang, så kan boligen nemt ende på en tvangsauktion og blive handlet for 50.000 kr eller derunder måske ned til 10.000 kr. Hvis lånet i huset ikke er betalt, så står boligejeren, der har solgt dette hus med tab i forbindelse med indfrielse af boliglån. Et tab der kan blive dyrt de næste mange år.

Andelsboliger som i 1993 kunne erhverves for under 50.000 kr. , de koster nu minimum 800.000 kr og flere af de større boliger i København handles til mellem 1-3 mio.kr. Andelsboligen er ikke længere en mellemstation for førstegangskøbere til at komme ind på boligmarkedet.

De almennyttige boliger er der stadigvæk, men der bygges for få lejeboliger i de større byer. Huslejerne er på grund af byggeomkostninger oppe i et niveau, hvor flere og flere udsatte sociale grupper er afskåret fra at kunne få økonomien til at hænge sammen. Private Lejeboliger i København har jeg set til leje for 17.000 kr./måned incl. varme for en 3 værelsers lejlighed på 75 m2.

De såkaldte Ghettoplaner er nærmest med til at stemple boligområder, som områder enhver velfungerende person skal holde sig langt væk fra. Bliv væk og flyt ikke ind i disse lejeboliger.

Det er som om, at næsten hele Folketinget bortset fra Enhedslisten og Alternativet har glemt den store gruppe af udsatte borgere: Kontanthjælpsmodtagere, borgere på sygedagpenge, borgere på førtidspension, ældre borgere, der kun har Folkepensionen at leve for. Hvor skal de bo i fremtiden på dette boligmarked præget af stigende boligomkostninger og stigende ulighed ?.

De samme udsatte borgere ser samtidig deres overførsler beskåret og udhulet, så de ikke følger med prisudviklingen. Det er kun med til at sætte uligheden på boligmarkedet på spidsen.

De etablerede store partier i Danmark, som har siddet på Regeringsmagten i denne periode har ansvaret for, at der ikke er gjort noget i denne sag. Det er et fedt, om det er Venstre, Socialdemokraterne eller DF. De har ikke rørt en finger for at mindske uligheden på boligmarkedet, hvor førstegangskøberne og de socialt udsatte borgere med lave overførsels indkomster er de helt store tabere.

Det er overraskende at se, hvor lidt interesse i Danmark, der er for dette problem. Et hjem er en af de vigtigste ting i livet. Det ved især de hjemløse. Alligevel så ser vi ingen demonstrationer ingen protester og ingen politisk interesse for at ændre denne udvikling. De få protester der er, er fåtallige og uden politisk adgang til Christiansborgs indflydelsesrige partier.

På trist vis bekræfter udviklingen på boligmarkedet fra 1990-2018 Lars Trier Mogensens overvejelser under overskriften: Støt og sikker afvikling af Velfærdsstaten.

Jan Weber Fritsbøger, Per Meinertsen, Bjarne Andersen, Anders Reinholdt, Flemming Berger, Anne Eriksen, Diego Krogstrup, Steffen Gliese, Peter Beck-Lauritzen, Helene Kristensen, Karsten Aaen, nils valla, Ann Thomsen, Rolf Andersen, Malan Helge, Ejvind Larsen, Stig Bøg, Nina Højland, P.G. Olsen, Torben K L Jensen, Ebbe Overbye, Anders Graae, Eva Schwanenflügel, Frede Jørgensen, Lise Lotte Rahbek og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Vi må eddermug'me håbe Løkke ikke får 'four more years'..

Jan Weber Fritsbøger, Bjarne Andersen, Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Peter Beck-Lauritzen, Nette Skov og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Første del af Lars Napoleons erobringsfærd, var kommunereformen.
Manden er nok ikke dum, for nu der tilsyneladende ingen hindringer i vejen, for hans omformning af Danmark til elite-samfund.

Bjarne Andersen, Anne Eriksen, Hanne Ribens, Steffen Gliese, Peter Beck-Lauritzen, Karsten Aaen, Malan Helge og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

ps.
Elitesamfundet kommer ikke til gå ud over mig.
Men jeg forstår ved Gud ikke, folk i lidt mere udsatte livs-positioner, ikke for længst, har gjort noget ved forholdet.
Eller skulle der virkeligt være så mange "elite-stemmere" i landet?
I så fald et meget klart bevis for to-delingen, over- under Danmark.

Bjarne Andersen, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Peter Beck-Lauritzen, Karsten Aaen og Malan Helge anbefalede denne kommentar
Danny Hedegaard

Jeg stemmer absolut ikke på Venstre, famler vel lidt mellem at være en blå socialdemokrat og statskonservativ?

Neuliberalismen har jeg lige så lidt til overs for, som jeg har for socialisme og kommunisme.

Efter at have stemt DF siden 1997 stemmer jeg næste gang for første gang i mit liv socialdemokratisk.

Det skyldes Morten Messerschmidt, de øvrige DF medlemmer af Europa Parlamentet, og partiet som sådan's totale svigt af den tillid vi troede vi kunne nære til dem, da vi sidst stemte på dem.

Jeg er som hidtidig DF vælger chokeret, og ubeskrivelig vred over det monumentale svigt der er tale om.
Og med de 2 fremragende socialdemokrater Mattias Tesfaye og Henrik Sass Larsen i fremtrædende positioner i deres parti, har beslutningen om partiskift for mig været lettere, end det det ellers havde været.

Der er noget som jeg synes at vi skal huske her, når der fokuseres på prioriteringerne mellem sundheds og socialområdet.

Sundhedsområdet forbruges af dem som både yder til det, og forbruger af det, mens forbrugerne af socialområdet, hverken yder til socialområdet, eller sundhedsområdet, men er forbrugere af begge.

Det er sådan set også ok med mig, og jeg ønsker mig ikke andet end et velfærdssamfund, som tager hånd om de svageste, og sikrer dem et værdigt liv.

Men hvorfor modtager mennesker på offentlig forsørgelse bruttoydelser som de betaler skat af?
Det er unødigt bureaukratisk, giv dem nettoydelser.

Vi skal ikke tilbage til fattighjælpens skelnen mellem værdige og uværdigt trængende, men vi skal have og udvise respekt for dem som betaler for velfærdssamfundet, dem som yder, og det såvel dem som betaler bund som top skat.

Selvfølgelig er det i orden med Kontanthjælps loftet!

Det er udtryk for disrespekt for alle de hårdtarbejdende lavt og minimalt lønnede, hvis mennesker på overførsel samlet kan modtage mere i offentlige ydelser, end de kan ved at være selvforsørgende ved egen indsats.

Men når Lars Løkke Larsen nævnes for, at ville prioritere at alle kan forsørge sig selv for den løn de kan opnå, er det grund til at være på vagt overfor den liberale dagsorden.

Jeg glemmer aldrig at Claus Hjort Frederiksen som Finansminister, udtalte at 40 kr i timen er i orden Danmark.

Så når Venstre siger, at Venstre ved du hvor du har, er svaret at ja det gør vi, og derfor er der alt mulig grund til at værne om, og kæmpe for Den danske model!

Aldrig arms trotz arbeit, working poor og fattig i arbejde i Danmark!!

Og det er mit inderlige håb, at den arbejdsgiver fløj, der heller ikke ønsker det, fortsat vil stå sammen med fagbevægelsen om at det ikke sker i Danmark.

Der er arbejdsgivere der ønsker det ske, desværre.

Der er her på Information en udpræget forkærlighed for, ikke at ville anerkende begrebet andres penge, når talen falder på at leve for andres penge.

Konsekvent tales der om fællesskabets penge, men vi skal altså lige huske på at før fællesskabets penge bliver til fællesskabets penge, tjenes de af andre, og fællesskabets penge bliver først til fællesskabets, når andres penge er blevet beskattet.

Så ja dem på overførsler, og det er i min optik absolut i orden, når de ingen mulighed har for at forsørge sig selv, de lever altså for andres penge, og det ville klæde dem som ikke anerkender det, at gøre det!

Det er derfor vel ikke så underligt i en tid, hvor der ikke er penge til det hele, at dem som både yder og nyder, vægter sundhedsområdet før socialområdet.

Jeg synes at det er både rimeligt og forståeligt!

Også ud fra en socialpolitisk vinkel, for sundhedsområdet handler jo ikke kun om at tilbyde yderne omsorg og behandling, men i høj grad også om at samme, også skal udgøre den forebyggelse, der kan minimere risikoen for at yderne, ender som passive nydere, og om at yderne kan forblive ydere, og ikke nydere længst muligt.

Jeg har ikke et ideologisk ønske om at fastholde beboere på passiv forsørgelse i byerne, i billige lejligheder, men jeg har det ønske at yderne skal kunne bo i boliger de har råd til, og samtidig ikke have længere til arbejde, end at de kan arbejde i byer som de ikke har råd til at bo i.

Jeg synes at vi skal afskaffe både kommuneskatten, og den kommunale udligning, og indføre en statslig kommune skat, som fordeles efter behov mellem kommunerne.

Sådan at de rigeste kommuner, som eksporterer alle deres borgere på overførsler til udkants Danmark betaler den fulde regning herfor, mens udkants Danmark så huser alle disse borgere.

Det giver mening at du bor i byen, hvis du er midlertidigt arbejdsløs og stadig dermed er til rådighed for arbejdsmarkedet, og i særdeleshed når du er i arbejde.

Men hvorfor skal mennesker som en gang for alle er erklæret for uarbejdsdygtige, og derfor, og det forhåbentlig i hvert enkelt tilfælde med rette, bo i storbyer hvor jobsene er, og til en kunstig lav husleje?

Men regningen for dem skal Gentofte ikke slippe for, og Lolland Falster ikke bøde for!!

Man taler også vildt meget om, at den universelle folkepension reduceres i takt med at ydernes arbejdsmarkeds, og private pensionsopsparinger stiger.

Indtrykket er at des mere du tjener, og des mindre brug du får for den folkepension, de mere utilfreds er du med at få din folkepension reduceret.

Vel er det det samme som en indirekte skatte forhøjelse, men den universelle folkepension blev indført i en tid, hvor manden var ene forsørger og konen gik hjemme.
Hvor langt de fleste tjente så lidt at de ingen chancer havde for at spare nok op selv til pension, og derfor fik alle folkepension.

Arbejdsmarkeds pensionerne blev indført af fremsynede fagforeninger og arbejdsgivere i fællesskab, og er en succes som resten af verden beundrer os for.

I høj grad i en erkendelse af at ingen i fremtiden vil kunne leve af folkepensionen alene.
De ordninger skulle have været forhandlet i regi af treparts forhandlinger, hvor politikerne også var inde over.

Og det fælles budskab burde have været at, formålet også var over de næste 50 år at konvertere folkepensionen fra en universel ordning, til en ordning forbeholdt dem som har mest brug for folkepensionen.
Mens dem som har så meget at de kan undvære folkepensionen, helt eller delvis, enten får den reduceret, eller de får den slet ikke.

Er det retfærdigt når dem der har mest, også er dem der hele tiden har betalt mest til folkepensionen?
Ja det er det, hvis vi ellers skal kunne bevare et velfærdssamfund, hvor princippet stadig er at du yder efter evne, men nyder efter behov.

De bredeste skuldre må nu en gang også være dem der betaler mest, men de skal ikke være til grin for deres skat, og skatten skal forvaltes med omtanke og ydmyghed.

Egentlig ser jeg heller ingen grund til at mennesker som har været heldige at købe en billig bolig for 40 år siden, som er betalt når de går på pension, og som kan sælges med et overskud, som de ikke kan nå at bruge resten af deres levetid, de skal have en folkepension, som hvis de ikke fik den, så kunne de ikke blive boende i deres hus på grund af nedgangen i indtægt som pensionister.

Danmark er ikke større, end at disse boligejere med milion formuer i mursten, kan sælge og flytte til byer, hvor et passende hus kan købes for 20% af fortjenesten, hvor de kan leve godt, og stadig rejse alt det det skal være til det område hvor de før boede, og hvor familie og venner måske stadig bor.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Randi Christiansen

Danny hedegård@ - "Konsekvent tales der om fællesskabets penge, men vi skal altså lige huske på at før fællesskabets penge bliver til fællesskabets penge, tjenes de af andre, og fællesskabets penge bliver først til fællesskabets, når andres penge er blevet beskattet."

Blot et spørgsmål : hvor kommer 'andres' penge fra? Du taler selv om arbejdsfrie indtægter ved f.eks. salg af bolig, arv mv. Har du tænkt på, at de miljø-og socioøkonomiske omstændigheder, man fødes ind i, har afgørende betydning for et livsforløb? At i konkurrencesamfundet er det dem med de længste pensionatsarme, som får den største portion? Efter piketty bør det være klart for alle, at den ene procent tager det meste til sig selv og efterlader stadig mindre til resten.

"Så ja dem på overførsler, og det er i min optik absolut i orden, når de ingen mulighed har for at forsørge sig selv, de lever altså for andres penge, og det ville klæde dem som ikke anerkender det, at gøre det!"

Derfor kan du ikke tale om egne og andres penge på den måde, som du gør, når de rammer, som magten definerer, ikke er hverken hensigtsmæssige eller retfærdige.

Bjarne Andersen, Anders Reinholdt, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Peter Beck-Lauritzen, Helene Kristensen, Torben K L Jensen, Trond Meiring, Karsten Aaen, Rolf Andersen, Malan Helge og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Danny Hedegaard
Hvad vil du bruge den taknemmelighed til, som du efterspørger hos de mennesker, arbejdsmarkedet ikke vil ansætte?

Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Søs Dalgaard Jensen, Hanne Ribens, Steffen Gliese, Peter Beck-Lauritzen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Danny Hedegaard

@Randi Christensen

Nu anser jeg ikke arv og bolig som arbejdsfrie indtægter, der bør beskattes, for arv er der betalt skat af en gang, og du kan både tabe og vinde i bolig lotteriet.

Hvis du skal betale skat af din fortjeneste på salg af bolig, skal du også have fradrag for tab, det vil blive et noget usikkert marked, at købe og sælge i.

Og så skal du vel heller ikke betale løbende boligskatter, det gør jeg i 30 år, også efter at min ejerlejlighed er betalt.

Men jeg mener at i det øjeblik du forlader arbejdsmarkedet, for at leve af egne penge, og eller offentlige ydelser, der bør alle dine aktiver som du både kan realisere kontant, og hvor du kan flytte et andet sted hen, og leve godt for pengene, hvis du ikke kan bliver boende uden at du også får offentlig pension, de bør de tages i betragtning før du kan få offentlige pensioner.

Kan du så ikke leve uden offentlig pension, trods bundne million aktiver i mursten og andet, ja så sælg og flyt, så du kan sætte pengene i banken, leve godt uden eller for en reduceret folkepension.

Lise Lotte Rahbek spurgte:

"Danny Hedegaard
Hvad vil du bruge den taknemmelighed til, som du efterspørger hos de mennesker, arbejdsmarkedet ikke vil ansætte?"

Så mænd ikke andet, end at de anerkender at de bliver forsørget som et resultat af andres indsats, af fællesskabet, og for penge som andre har betalt i skat.

Jeg misunder dem det ikke, det kunne have været mig allerede, også af selv forskyldte årsager, uden at jeg har lyst til at gå i detaljer med hvilke årsager.

Det kan ske for mig imorgen, nu ikke af årsager som jeg har overvundet tidligere, men uforskyldt hvis det sker, og sker det, ja så er jeg taknemmelig for at jeg vil kunne leve for andres penge.

Indtil nu har jeg heldigvis kunne forsørge mig selv ved egen indsats, og jeg betaler min skat med glæder.

Så ja jeg er en af de ydere, som er forbruger af sundhedsområdet, og som finde det sindsygt vigtigt at prioritere, også højere end socialområdet.

Jeg kan takke det samfund og det arbejdsmarked vi har, for at jeg hverken er arbejdsløs, eller på offentlig forsørgelse, men stadig har mit gode arbejde, trods det at jeg er et uperfekt menneske.

Får helt lyst til at lægge et link til en anmeldelse af min indlæggelse på Hvidovre Hospital, i en tid hvor sundhedsvæsenet får så meget kritik.

Takket være Hvidovre Hospital er jeg stadig en plus skatte ydende borger, og takket være vores gratis hospitaler, har jeg hverken udgiften til en dyr privat forsikring, eller slæber rundt på en regning for min indlæggelse, som jeg slet ikke tør tænke på, hvor længe jeg ville være om at betale:

Top niveau på Ortopædkirurgisk afdeling
https://dk.trustpilot.com/users/5510b7520000ff0001b380f2

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Frede Jørgensen

@ Danny Hedegaard

Det var vel også dig der fik mandlen i den ris a la mande?

Ole Frank, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Kim Folke Knudsen.
Jeg er helt enig i dine ord højere oppe på siden.
"Før i tiden" var en hvis vekselvirkning imellem socialt bolig-byggeri og prisen på ejer-lejligheder.
Den "billige" husleje holdt priserne på ejermarked nede.
I dag bliver der opført færre sociale byggerier og de "billige" gamle der var, er nu nedrevet.
Det giver prisen på ejer yderligere nøk opefter.
Ikke nok med det. De ellers rigtig gode sociale bolig-parker med integrerede legepladser, vaskeri og lignende, bliver nu udråbt til "Ghetto".
Og da medier, politikere o.lign, samtidig gør ordet til fy-ord, tager disse ejendomme på nedrivningslisten, er der ingenting sige til folk ikke vil bo der.
Det giver ejer-ejendomme endnu et nøk opefter i pris.
Det helt store misforhold, kan imidlertid være vores folketingspolitikere selv bor i ejer, og derfor selv oplever det positive i, deres egen bolig bliver mere værd.
Folketingspolitikere (årsløn min 800000kr) har ingen kontakt med underDanmark, den tabte del af befolkningen (i økonomisk hensigt), og kan derfor heller ikke sætte sig ind i det, og udforme politik der virker for alle danskere. De oplever jo deres politik virker for dem selv.
Et andet eksempel var efter finanskrisen, hvor politikerne holdt hånden under de store danske banker, i stedet for lade dem gå rabundus. Nye banker ville jo havde rejst sig i asken herfra, hvis man ellers skal tro politikerne, når de taler for markeds-økonomi.
Men missæren var nok den, politikerne selv, havde deres egne private opsparinger stående i bankerne og kun til formål redde deres eget.
Det selvfølgelig ikke kun politikerne der er de "skyldige" (det var nemmest fortælle den historie), men alle der profiterer af nytilkomne store formuer, i form af værdistigning, uden overhovedet havde arbejdet for det.
Man skal nok heller ikke forvente, nogen som helst af disse "nyrige", gør noget som helst, for at ændre på den situation og er således medvirkende til todelingen af Danmark.
Men det meget kortsigtet og bliver kun for en stund.
Man må formode nogle fra "overDanmark" har noget de vil sælge, hvilket jo kan ende med blive ret så svært, da halvdelen af befolkningen efter hånden ingen penge har.
Og "overDanmark" kommer således til sparke sig selv i rumpetten, før eller siden.

Bjarne Andersen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Trond Meiring og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Danny Hedegaard - du får ikke rigtig svaret på det med taknemligheden. Min veninde, som er født med en sygdom som gør, at hendes knogler brækker hvis hun tager for hårdt ved en kop, hun fik en dom af lægerne da hun blev født. Forvent ikke hun bliver konfirmeret. Hun blev konfirmeret, hun fik endda en studentereksamen. Hun tog en læreplads som kontorelev, og kæmpede sig igennem 3 år siddende i en kørestol, hun er grundet sin sygdom kun knap en meter høj, og kravlede op på stolen og hang i armene for at kunne ekspedere kunder ved skranken. Hun fik sit svendebrev. Hun arbejdede også de timer hun kunne holde til, som kontorvikar senere. Hvordan mener du, hun skal vise sin taknemlighed over nu at leve af andre folks penge, fordi hun ikke længere magter at arbejde? Kom med et svar, ikke bare noget fluffy noget. Vis mig den hattedame som hun skal opsøge og takke for den hjertens godhed der er blevet hende tildelt.
Hvem er du, at du kan kræve taknemlighed af andre - hvordan ser du, om de føler taknemlighed? Hvordan vil du kontrollere om det nu er den rigtige form for taknemlighed de føler?

Hvad er det for en kræmmermentalitet? Føj.

Lillian Larsen, Mikael Velschow-Rasmussen, Keld Sandkvist, Jesper Sano Højdal, Bjarne Andersen, Ole Frank, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Trond Meiring, Ebbe Overbye, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Danny Hedegaard, man må gå ud fra, at du og alle andre først og fremmest vælger et erhverv, som forekommer at være det mest attraktive ud fra de muligheder, samfundet tilbyder, og som man selv kan honorere.

Randi Christiansen

Danny, faktisk taler jeg ikke kun om arv og salg af bolig men som nævnt også om de miljø-og socioøkonomiske forhold, som man fødes ind i. Om de overordnede rammer der tilgodeser den ene procent på bekostning af natur og mennneskelige ressourcer. Det forholder du dig ikke til.

Bjarne Andersen, Trond Meiring, Steffen Gliese, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Danny Hedegaard

Ingen som er fysisk eller psykisk handicappet, behøver at være nogen som helst, taknemmelig for noget som helst.

Det er velfærdssamfundets fornemste opgave, i første række at sikre dem et forsørgelses grundlag, og den hjælp de behøver til et værdigt liv.

Men alle vi, der ikke er hverken fysisk eller psykisk handicappede, men som af ofte helt legitime årsager får behov for offentlig hjælp, og eller forsørgelse, vi skylder tak for det held det er at vi er født i et land som Danmark, hvor vi kan opnå offentlige ydelser, som er helt uden for rækkevidde, for mennesker født i andre lande, uden ret til samme.

Også for alle, hvor det er de socioøkonomiske omstændigheder, der udgør årsagen til at man er på overførselsindkomst.

Den evige 1 % kan vi godt diskutere for sig, men faktum er at ingenting kommer af ingen ting.

Helt grundlæggende, så er det tilfældet at, hvis ikke ens udkomme er et resultat af egen arbejdsindsats, så er det et resultat af andres.

Vi betaler alle sammen skat efter evne, og det er nu en gang alle dem som er i arbejde, som vi alle lever af.

I liberal alliance, og Nye borgelige's terminologi, hedder det sig at alle har ytrings og handlefrihed, men alle ytringer og alle handlinger har koncekvenser.

I forstår nok alle hvad det betyder, uden at jeg behøver at fortolke dybere på, hvor i konsekvenserne kan bestå?

Det er ikke et samfund som flertallet af jer i debatten ønsker, og det er ikke det samfund som jeg ønsker!

Men jeg bliver provokeret af, når begrebet "Fællesskabets penge", så ofte her i debatten på Information.dk bruges!
Sådan forstår jeg det, konsekvent uden at ville anerkende, at uden millioner af menneskers indsats på det A hold som skaber de værdier, som B holdet lever af, når de midlertidigt eller permanent forsørges for fællesskabets penge, så bestod der intet forsørgelsesgrundlag for B og C holdet.

I mine øjne er i den forbindelse alt snak om den 1 %, udenoms snak, for ikke at ville se i øjnene, at det er jeres, dine og vores helt almindelige naboer, over, under og genboere som forsørger B og C holdet, når vi heldigvis går på arbejde, når de beklageligvis ikke har et.

For idag er det naboen der af den ene eller den anden grund ikke går på arbejde, imorgen kan det være os selv.

Det er derfor at jeg fremhæver mig selv som et uperfekt menneske, som det kunne være gået grueligt galt for, og som ikke ville være blevet hjulpet, hvis det var sket i det samfund som Liberal alliance og Nye Borgelige går ind for.

Og det er derfor jeg ønsker, at bevare det velfærdssamfund vi har.

Mon ikke i er flere her i debatten, som selv har hjulpet jeres børn, eller som kender nogle som har, hjulpet med et tilskud til Su'en, måske forældre køb af en lejlighed?

Jeg tror ikke at der er en eneste af jer, der har oplevet børnene som utaknemmelige, og eller at jeres børn ikke har forstået hvis indsats, pengene er et resultat af, og at børnene ikke forstod at pengene ikke var deres egen fortjeneste.

Savner blot lidt den samme accept af, at vores velfærdssamfund grundlæggende fungerer på samme måde, som solidaritet og hjælpsomhed indenfor den enkelte familie.

Blot med den forskel at A holdets hjælp til B holdet ,i velfærdssamfundet er tvangs bestemt, mens samme indenfor familien er frivillig.

Og sådan synes jeg at det skal vedblive at være.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Steffen Gliese

Danny Hedegaard, lad os i stedet snakke om A, B og C, som det er: hvor A-holdet opbygger formuer på baggrund af det samfund, vi som folk har udviklet, fordi vi giver dem stort set uhæmmet lov til det.

Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Hedegaard
Du skriver: "Helt grundlæggende, så er det tilfældet at, hvis ikke ens udkomme er et resultat af egen arbejdsindsats, så er det et resultat af andres."

Nej. Helt grundliggende er det sådan, at nogle specielt aggressive individer har kapitaliseret vand, land og dyreliv over hele kloden til egen fordel. I generationer har de så ladet land, vand, ejendomme, land og våben gå i arv til deres egne efterkommere eller solgt det/spillet det op, og alle andre har været dumme nok til at lade dem slippe afsted med det.
Det er det grundliggende.
Og nu siger du så, at vi skal være TAKNEMMELIGE for at det er sådan??

Mikael Velschow-Rasmussen, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

lise lotte du har ret, jeg kan blive så vred når folk nedgør og foragter folk på overførsel, og ser op til og beundrer de grådige, for hvem forsørger hvem her i verden,
nogen vil mene at virksomhedsejere er et eksempel på mennesker som virkelig yder, men fakta er jo at de forsørges i vild overflod og luksus, af deres ansatte,
virksomheden forsørger aldeles IKKE de ansatte, det gør de selv, men de forsørger også ejerne, som evt kan være aktionærer,
nogle vil så indvende at virksomhedsejerne selv "arbejder hårdt" men det hårde arbejde består i at gøre ting de nyder, kunne være spise en god frokost med forretningsforbindelser på en dyr restaurant, og alt som kunne minde om rigtigt arbejde er der ansat folk til,
hvad er det egentlig man gør når man investerer ? sætter sine penge til at arbejde som bankerne ynder at sige det ? nix penge kan ikke arbejde og ej heller yngle,
man køber sig til lidt af værdien af andre menneskers arbejde, altså lever de rige af andre menneskers arbejde, og er de eneste i samfundet som med nogen ret kan kaldes nassere,
jeg mener et samfund som en selvfølge skal forsørge alle medlemmer af samfundet på et rimeligt plan, men jeg mener ikke det er rimeligt at visse mennesker kan eje meget af den verden vi alle lever i,
vi bør gøre op med grådigheden, og med al leflen for de grådige, og respektere de nøjsomme og ydmyge i stedet for de grådige, for det er de grådige som er skyldige når klimaet og livet på vores planet er truet.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

steffen Gliese, jeg mener du er lidt naiv når du mener vi alle vælger et erhverv, ud fra hvad der forekommer som det mest attraktive som samfundet tilbyder, og som man selv kan honorere,
den sociale arv fungerer som jeg ser det på den måde, at de fleste undervurderer egne evner og vælger et job / uddannnelse som de er sikre på de kan honorere,
men sådan er det ikke for de priviligerede, de stræber højt og vælger uddannelse først og fremmest ud fra forventet indtjening, og de er opdraget til at tro de kan alt, og får løbende opbakning af deres netværk, så de er sikre på en lukrativ position i samfundet, uanset hvor inkompetente de evt måtte være,
de er absolut ikke klogere, dygtigere, eller arbejder hårdere end almindelige mennesker, men de er langt mere privilegerede akkurat som deres forældre var det.

Eva Schwanenflügel, nils valla og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Der er politiske flertal for den førte økonomiske vækst kurs og generelle fordelingspolitik, der samtidig accelerere de menneskeskabte klimaforandringer og spreder sult og nød i kølvandet globalt.
Der er kun Alternativet og Enhedslisten, der vil noget andet i folketinget.

Et demokrati har i udgangspunktet, den regering befolkningen fortjener, DF’ere er som folk er flest i Danmark, tak for at du deler dine tanker med os Danny Hedegaard.

Med dette store flertal bag den førte politik, er der så naturligvis intet galt med 60 meter havvandsstigninger på sigt i kølvandet på den førte politik, hvis man som Alternativet og Enhedslisten vil noget andet, er selvfølgelig helt tosset, at nogen fortsat lytte til den pseudo økonomi der undervises i på danske universiteter, men det, er hvad det er.

Den førte politik sikre, at der er nogen der får en billig strandgrund og kan tjene på den, i takt med at havet stiger, så det økonomiske system virker efter hensigten.

Personlig syntes jeg, at det er tosset at myrde sig egen familie, for en billig strandgrund, men i Danmark går nyslåede mangemillionærer bag hjælp til internationale narkobagmænd frit omkring, uden så meget som at risikere, at blive varetægtsfængslet imens sagen undersøges, så jeg undres ikke længere over kriminalitet i politik.

‘Venstre ved du hvor du har.’

Nu er det i det mindste tydeligt, at for Venstre er fattigdom godt, når det er lønsomt, Venstre bekender kulør, så nu ved jeg endelig helt præcis, hvor jeg har Venstre, så noget godt er der ved populisternes kommen ud af skabet på højrefløjen.

Nu ved jeg at Venstre ikke vil have parallelle samfund, med det er ok med parallelle retssystemer, der kriminalisere dem der er fattige og ikke lønsomme.

Kriminalisering af hjemløse i Hus Forbi i januar 2018.
“Nu skal politiet kunne smide hjemløse ud af kommunen.

Det foreslår regeringen i et nyt lovforslag der i november var i høring.
Når loven efter planen træder i kraft 1. marts 2018, vil politiet kunne udstede et zoneforbud mod en hjemløs, som efter en enkelt overtrædelse af lejrforbuddet kan få forbud mod at opholde sig i kommunen i op til to år.

En overtrædelse af zoneforbuddet skal straffes med fængsel i op til 1 år og 6 måneder, men under formildende omstændigheder med bøde.

Dermed risikerer den hjemløse også at miste hjælpen fra den kommune.

Hvis en hjemløs bliver afskåret fra at opholde sig i den kommune, hvor vedkommende lige netop har fået kontakt med for eksempel en medarbejder i hjemløseenheden, som han eller hun har tillid til, så kan hele vedkommendes mulighed for at få behandling, blive skrevet op til en bolig og måske på sigt blive en del af arbejdsmarkedet igen, blive slået tilbage til nul. De sociale indsatser, der har været gjort, vil blive meningsløse.”
Link: http://www.husforbi.dk/artikler/1913/1913/

PS.
Jeg vil for en orden skyld tilføje, at jeg ikke personlig er tilhænger af kommunisme eller nogen religiøs politisk ovebevisning, jeg er ikke politisk arrangeret og ikke betalt for at skrive her eller noget andet sted, jeg er ikke tilhænger af vores klimakatestrofe skabende nuværende kapitalisme, jeg har seksogtyve år som selvstændig, så jeg er selv bruger af det nuværende elendige kapitalistiske system.

Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen

Vi er alle en del af det økonomiske kredsløb.
Dem der har arbejde, har arbejde fordi, andre, herunder også folk på overførselsindkomst, forbruger "varen" der produceres.
Det er ikke koncerner, der genererer arbejdspladser, men derimod DIG,
når du køber produktet koncernen producerer.
Ingen mennesker eller koncerner kan undvære andre mennesker, da vi alle er hinandens kunder.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar