Læsetid: 4 min.

Layard: Vækst i økonomien giver ikke vedvarende vækst i menneskers lykke

På den anden side er menneskelig trivsel en af forudsætningerne for en velfungerende økonomi, siger økonomen bag World Happiness Report
På den anden side er menneskelig trivsel en af forudsætningerne for en velfungerende økonomi, siger økonomen bag World Happiness Report

Sofie Holm Larsen

23. oktober 2018

En forudsætning for, at økonomien fungerer, er, at mennesket fungerer. Altså må en økonom studere, hvad der gør mennesket lykkeligt, og hvad der kan spærre for det.

Sådan kunne man sammenfatte det ledemotiv, der har drevet den britiske økonom Richard Layard siden 1980’erne.

Layard, medforfatter til de senere års tilbagevendende rapporter om World Happiness, omtales nogle gange som økonomen, der blev lykkeforsker, men det er ikke retvisende. Godt nok mener Richard Layard, at menneskers trivsel er et vigtigere samfundsmål end BNP-vækst, men han har stadig fokus på, hvordan menneskelig trivsel bidrager til at skabe en velfungerende samfundsøkonomi.

Hans mest kendte – og omdiskuterede – forskningsresultat er, at det ikke er vækst i den personlige indkomst, der får mennesker til at trives, når først de har nået et vist basalt indkomstniveau. Lykken kommer af at føle sig værdsat og være af betydning for andre i andet end økonomisk forstand.

»People need to be needed«, mennesker har brug for, at der er brug for dem, skrev han i 1987.

Richard Layard, i dag lord Layard of Highgate og medlem af det britiske overhus, er leder af Centre for Economic Performance og professor emeritus på London School of Economics (LSE). Han begyndte sin akademiske løbebane i 1954 med at læse historie på Cambridge University og begyndte først at studere økonomi på LSE i 1965.

Blå bog: Richard Layard

  • Født 1934.
  • Har lagt grunden til Labours beskæftigelsespolitik.

Økonomi kom på dagsordenen, fordi Layard, der arbejdede for en kommission om højere uddannelse, oplevede ikke havde noget redskab til at argumentere for større beløb til en forbedret uddannelsesindsats. Da økonomien var sproget, der talte og taltes, besluttede han at blive økonom.

I 1980 blev Richard Layard så professor på LSE og forskede frem til slutningen af 1990’erne primært i, hvordan arbejdsløsheden kunne bringes ned. Hans indsigt dannede grundlag for Labours New Deal-program fra 1998, som også blev inspiration for beskæftigelsespolitikken i lande som Danmark og Tyskland.

Sporskiftet

I år 2000 skiftede Layard spor. Opfattelsen af, at menneskers trivsel både er afgørende i sig selv og samtidig afgørende for, hvordan økonomien har det, fik ham til at undersøge sammenhængen mellem indkomst og tilfredshed med tilværelsen.

»I velstående lande er graden af lykke ikke steget, selv om der er sket indkomststigninger uden fortilfælde,« lød Layards konklusion, der dermed bekræftede, hvad den amerikanske økonom Richard Easterlin havde peget på allerede i 1974: Over tid stiger lykken ikke med indkomsten – det såkaldte Easterlin-paradoks.

Layard uddybede med afsæt i tal for USA:

»På ethvert givet tidspunkt er rige mennesker i gennemsnit lykkeligere end fattige. Men over tid er de velstående lande ikke blevet lykkeligere i takt med, at de er blevet rigere.«

»I 1975 var den rigeste fjerdedel lykkeligere end den fattigste fjerdedel. Det samme gjaldt i 1998, hvor begge grupper var blevet rigere (især dem i toppen), men i 1998 var grupperne hver især ikke blevet lykkeligere trods den højere indkomst.«

Samme mønster genfandt økonomen i andre lande samt i sammenligninger over tid af udviklingen i rige vs. fattigere nationer.

Spørgeskemaundersøgelser viste desuden, at menneskers oplevelse af, hvilken indkomst der var nødvendig for at klare sig, steg i takt med, at deres egen indkomst steg. Og alt mens indkomsten steg over tid, faldt menneskers følelse af tilfredshed.

Richard Layard forklarede det med to forhold: For det første vænner man sig til en højere indkomst og levestandard og bevarer derfor ikke den ’ekstra’ grad af lykke, som umiddelbart kan opleves i kølvandet på f.eks. en lønforhøjelse eller en ny bil. For det andet sammenligner man sig med andre og lader sin tilfredshed påvirke af, om man har mere eller mindre end naboen eller kollegaen, snarere end af det absolutte indkomstniveau.

Både Layards og Easterlins resultater er blevet anfægtet af økonomparret Betsey Stevenson og Justin Wolfers, der mener at kunne vise, at borgernes gennemsnitlige lykkefølelse vitterlig stiger med et lands BNP-vækst.

Såvel Richard Easterlin som Richard Layard har forsvaret egne data og konklusioner, men kontroversen består.

Lykkeindeks, lykkerapport og lykkeorganisation

Med erkendelsen af, at indkomstvækst via BNP-vækst ikke er det, der over tid øger trivslen i et velstående samfund, har Richard Layard de seneste 15 år fokuseret på at bidrage til den faktiske trivsels vækst.

Ikke alene har han dokumenteret, hvordan det britiske samfund kan spare milliarder ved at reducere psykiske lidelser i befolkningen, samt banet vej for et britisk regeringsprogram for psykologisk terapi til mennesker i nød. Layard har også inspireret daværende premierminister David Cameron til i 2010 at introducere et nationalt lykkeindeks, der årligt opgør briternes trivsel som supplement til BNP-opgørelserne.

I 2010 tog Layard sammen med andre initiativ til organisationen Action for Happiness, der med nu over 120.000 medlemmer i de fleste af verdens lande bistår lokalsamfund og andre med projekter og initiativer, der kan skabe større meningsfuldhed og lykke i tilværelsen. Den i dag 84-årige økonom rejser stadig selv rundt og holder foredrag om lykken i organisationens regi, og som om det ikke var nok, er han initiativtager og medforfatter til den årlige World Happiness Report i FN-regi.

Anbefaling til videre læsning: Richard Layard m.fl.: The origins of happiness. Princeton University Press, 2018

Serie

Vi tager økonomien tilbage

Økonomien er taget fra os. Vi forstår den ikke og har ikke magt over den. Og når vi ikke forstår økonomien, kan vi ikke stille dem, der har magten over den, til regnskab – endsige forandre den.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Eriksen
  • Torben K L Jensen
  • Kurt Nielsen
  • Ejvind Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Lillian Larsen
Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Kurt Nielsen, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel og Lillian Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Svend Erik Sokkelund

En pokkers masse mennesker ville blive en hel del lykkeligere i et enklere liv med mindre forbrug.

Jan Weber Fritsbøger, Vibeke Hansen, Thomas Tanghus, Holger Madsen, Per Torbensen, Anne Eriksen, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Men en hel del flere mennesker end en pokkers masse ville nok også blive lidt lykkeligere, hvis de blot havde til dagen og vejen.
Det har slet ikke dryppet på degnen, selvom det har regnet på præsten.

Jan Weber Fritsbøger, Vibeke Hansen, Helene Kristensen, Thomas Tanghus, Kim Houmøller, Mogens Holme, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Kurt Nielsen, Poul Erik Pedersen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Mærkværdigvis er det lykkes for Trump at få genindført "trickle down" - effekten i USA ved at tvinge amerikanske firmaer der har "out-sourcet" deres produktion til at vende tilbage med selskabslettelser og trusler om at fortolde de produkter der returneres til USA - Resultat : Den laveste arbejdsløshed i 50 år og for første gang i mange år er real-lønnen og fuldtidbeskæftigelse steget. Med raketfart.
Et røvhul ? Ja - men et effektivt et af slagsen. Kan godt forstå at nogle hepper på ham.

@Torben KL Jensen, nu er faldet i arbejdsløsheden og lønstigningerne i USA i højere grad et resultat af den generelle økonomiske vækst end et resultat opnået gennem Trumps fablerier om told. Den økonomiske vækst i USA har det langt bedre end i Europa. men mange europæere mener jo også, at økonomisk vækst er et onde (det må de arbejdsløse og de lavtlønnede i Europa så bare acceptere).

De amerikanske selskabsskattelettelser, som Trump klart har æren for, har derimod betydet, at amerikanske internationalt arbejdende koncerner har repatrieret enorme overskud, som var opsamlet i Irland og andre skattely. Bestemt positivt for den amerikanske økonomi. Den amerikanske selskabsbeskatning var faktisk også ret hård tidligere, men der er store positive effekter ved skattelettelser - det gælder både selskabsskat, kapitalskat og alm. indkomstskat. Det har du helt ret i.

Enkelte positive elementer i Trumps politik kan dog i mine øjne ikke opveje hans talrige, alvorlige fejl. Jeg fatter stadig ikke, at nogen kan finde på at stemme på Trump - det kan kun være udtryk for en uartikuleret og hovedsagelig ubegrundet generel utilfredshed.

Torben K L Jensen

Jens - Det du ser er et selvforstærkende opsving der altid komme når der ses et lys for enden af tunnellen og så er det faktisk ligegyldigt hvor det kommer fra.

@Torben KL Jensen, hmm. Lyset for enden at tunnelen kommer ikke af sig selv - og det er da meget interessant, hvorfra impulsen kom, om ikke andet så for at lære af det.

Her var impulsen, der started det selvforstærkende opsving QE og skattelettelser.

Torben K L Jensen

Det afgørende er "something to believe in" eller optimisme. Den almindelige amerikaner aner ikke hvad QE er for noget,men "Make America great again" er noget der fænger og forstås.

Jan Weber Fritsbøger

når reallønnen stiger er det så et bevis for at der findes en trickle down effekt ? ikke helt for jo længere nede i lønhierarkiet man befinder sig, jo mindre mærker man til stigende realløn,
de lavest lønnede stiger mindst så selv med en voldsom stigning i gennemsnitlig løn, er det langtfra sikkert den overhovedet kommer de fattigste til gode, faktisk bliver de måske ligefrem fattigere hvis inflationen medregnes,
de gennemsnitligt lønnede og i endnu højere grad de vellønnede er dem som mærker "fremgangen"

en økonomisk vækst som primært går til de i forvejen over-priviligerede og slet ikke finder vej til de allerfattigste er et onde, rige lande har reelt ikke brug for vækst, den burde være forbeholdt de fattigste lande, og på samme måde burde eventuel vækst i alle lande tilfalde dem som har for lidt og ikke de mest grådige som den jo gør for tiden, og med de miljøproblemer vi har er global vækst da en overordentlig dårlig ide,
vi skal have fundet en kultur som ikke lefler for grådigheden og hylder de rige, for det er jo løgn at de rige er rige fordi de er klogere, dygtigere, eller hårdere arbejdende end os andre, er snarere fordi de er grådigere, mere ambitiøse, og især mere skruppelløse,
utroligt at folk ikke har opdaget at grådighed er den største hindring imod et lykkeligt liv,
se jer omkring både her i danmark og i den store verden, hvor får man de ærligste og bredeste smil, er det blandt relativt fattige eller blandt de rige ? hvis man bliver lykkelig af rigdom hvorfor smiler de fattigere så langt mere, og mere varmt og ægte ?

@Jan Weber Fritsbøger, når man tager om realløn er der kompenseret for inflation...!

Hvis det er så vidunderligt at være fattig - hvori består så problemet i ulighed? Man burde måske ligefrem have ondt af de rige stakler, der hverken er dygtige eller arbejdsomme, men bare grådige og ulykkelige? Du vrøvler!