Interview
Læsetid: 7 min.

Hvad ligger øverst på den politiske dagsorden? Partiernes ordførere giver svar

Den politiske sæson begynder for alvor i dag, når Folketinget slår dørene op til et nyt folketingsår – det sidste inden næste valg. Men hvad står højest på den politiske ønskeliste?
Den politiske sæson begynder for alvor i dag, når Folketinget slår dørene op til et nyt folketingsår – det sidste inden næste valg. Men hvad står højest på den politiske ønskeliste?

Mia Mottelson

Indland
2. oktober 2018

Traditionen tro vil statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tirsdag gøre status over rigets tilstand i en åbningstale, der også vil være endnu et oplæg til det nært forestående valg. Og ligesom det plejer, vil talen skabe debat blandt de folkevalgte – klapsalver fra vennerne, kritik fra resten.

Men det er et rodet folketing, statsministeren taler til med nu hele fire forskellige statsministerkandidater. Blokkene er i opbrud, og det politiske efterår har store ting som finanslov og et klimaudspil på vej.

Så før der går valgkamp i det hele, har vi spurgt ordfører fra de politiske partier, hvilken politisk aftale der er vigtigst for dem at få landet inden et valg.

De Konservative: »Vi vil bevare familielægen«

Mette Abildgaard, politisk ordfører, De Konservative

For Mette Abildgaard handler det kommende folketingsår især om at sætte konservative aftryk på udspillet til den sammenhængsreform, der kommer på sundhedsområdet i løbet af efteråret. Og her spiller familielægen en særlig stor rolle, mener hun. 

»Det er vigtigt, at vi holder fast i de praktiserende lægers rolle. Vi vil gerne bevare familielægen, som så mange danskere har en tilknytning til. Omkring otte af ti danskere er i kontakt med deres familielæge. Og derfor er det virkelig vigtigt, at vi bevarer en struktur, så familielægerne får bedre vilkår, end de har nu.«

Samtidig peger Mette Abildgaard på at nedlægge regionerne, som ifølge ordføreren vil gøre, at kvalitetssikringen i sundhedsvæsenet bliver mere ensartet. 

»Der er for stor forskel mellem regionerne. Det kan ikke være rigtigt, at hvis man får mistanke om hjertesygdom i en region, så er det kun 50 procent, der får deres udredning sat i gang til tiden, når det i andre regioner er 100 procent. Vi ser også det samme på kræftområdet. Så det er et af de steder, hvor vi vil bruge rigtig mange kræfter, inden vi hopper ud i et folketingsvalg,« siger Mette Abildgaard.

Dansk Folkeparti: »At sende folk ud af landet«

Peter Skaarup, gruppeformand, Dansk Folkeparti

»Den vigtigste dagsorden er at få gennemført et kursskifte i udlændingepolitikken, så vi begynder målrettet at sende folk ud af landet – det såkaldte paradigmeskifte. Det vil øge erhvervsfrekvensen med cirka 36 mia. kroner. De penge vil give os råd til at gennemføre de nye gode tiltag for ældre, syge, politi og skoler, som der er brug for, og som regeringen jo også har lagt op til at forhandle i løbet af efteråret.«

Ifølge DF’eren er en af de vigtigste opgaver i det kommende folketingsår derfor at fastslå over for de flygtninge, der er kommet til Danmark, at de kun har midlertidig beskyttelse.

»Og så snart der er kommet fredeligere forhold, så skal man tage tilbage igen,« siger Peter Skaarup.

»I dag fortæller vi dem, at de skal integrere sig og gennemgå en masse ting og sager for at være her, men der er ingen, der snakker om, at de skal hjem. Det er det vigtigste.«

Venstre: »Sundhedsreformen og psykiatriudspillet er det vigtigste«

Britt Bager, politisk ordfører, Venstre

Venstres politiske ordfører ser gerne, at regeringens to store satningsområder får lov til at fylde mest inden valget: 

»Vi spiller snart ud med en langsigtet plan for psykiatri, og så spiller vi ud med en omfattende sundhedsreform.«  

Hun mener, at disse to ting er med til at sikre en grundlæggende del af velværdssamfundet:

»F.eks. er andelen af danskere, der har ondt i sjælen, steget markant. Det skal vi få gjort noget ved, og det skal vores psykiatriplan hjælpe med. Vi har prioriteret sundhedsområdet, og det betyder, at mange flere danskere nu overlever kræft. Derudover er behandlingstiden halveret siden 2001 fra 90 til 43 dage. Så sundhedsreformen er enormt spændende, og jeg forventer, at den får rigtig stor betydning for Danmark.«

De Radikale: »Der er ikke nogen mennesker, der ville vælge klimaet fra«

Sofie Carsten Nielsen, gruppenæstformand, De Radikale

Sofie Carsten Nielsen ser den grønne omstilling som den vigtigste dagsorden at levere resultater på: 

»Det er fuldstændig afgørende, at vi får hævet niveauet ambitiøst for den grønne omstilling, og hvis vi ikke gør noget der, så kan alting være lige meget. Vi skal omstille transporten, omstille landbruget, så vi holder op med at udlede. Men det er vi allerede i gang med.«

– Hvad vil I gerne have igennem inden et kommende valg helt konkret?

»Vi vil afskaffe to procent-besparelserne på ungdoms- og de videregående uddannelser. Og så vil vi tilføje en mia. kroner om året i investering fremadrettet. Vi får dårligere uddannelser, og hvis vi kommer til at spare for meget, forringer det vores muligheder for at skabe dannede elever til at håndtere klimakrisen. Vi vil sætte folkeskolen fri. Den er blevet overreguleret, og den vil vi rigtig gerne gøre noget ved. Og det betyder, at der skal være ændringer i folkeskolereformen.«

Socialdemokratiet: Bedre pasningsordninger og ældrepleje

Nicolai Wammen, politisk ordfører, Socialdemokratiet

Hos Socialdemokratiete afhænger det af, hvornår statsministeren udskriver valg, men ifølge ordføreren er der tre vigtige pejlemærker, der skal nås: 

»Det ene er, at vi skal passe godt på vores velfærdssamfund, før vi bruger pengene på skattelettelser. Og det er en vigtig debat op til finanslovsforhandlinger, da regeringen ikke tager hensyn til, at der kommer flere børn og ældre. Vi mener, at man skal tage højde for netop det. Og her vil Socialdemokratiet gerne give vores børn bedre pasningsordninger og bedre ældrepleje.«

I forlængelse af det ønsker partiet at gøre Danmark til en grøn stormagt igen. Og samtidig en fortsættelse af den stramme udlændingepolitik, understreger Nicolai Wammen: 

»På den måde tage vi på én gang både ansvar ved at hjælpe flere i nærområderne, og samtidig passer vi på Danmark. Desuden betyder antallet, der kommer hertil, noget. Det er vigtigt for os, at vi frem til valget står fast på den politik.«

Enhedslisten: Den store grønne Messias

Pernille Skipper, politisk ordfører, Enhedslisten

»Forhåbentlig bliver det et år, der handler om klima. Én af de ting, vi virkelig vil forsøge at få gennemført er en bindende klimalov, som man f.eks. har i Storbritannien. Det vil betyde, at al politik, vi laver, skal holdes op imod en række klimamålsætninger,« siger Pernille Skipper.

Ifølge den politiske ordfører er det kun et villigt politisk flertal, der står i vejen. Alligevel er hun optimistisk.

»Vi har en regering, som meget gerne vil slå sig op på at være den store grønne Messias. Men som gang på gang bare har gjort det for halvhjertet til, at det har kunnet føre den reelle forandring med sig, som der er behov for, hvis vi skal efterlade en ordentlig klode til vores børn og børnebørn. Til gengæld er det her noget, der er ret stor enighed om i oppositionen.«

SF: »Fattigdom sætter sig som en tatovering«

Karsten Hønge, politisk ordfører, SF

SF’eren bruger to overskrifter, når han skal sætte ord på ønskerne for den forestående politiske sæson: »Mere fairness« og »mindre ulighed«. Helt konkret skal det bl.a. udmøntes ved at fjerne det omdiskuterede kontanthjælpsloft.

»Danmark og resten af Europa er gået imod mere ulighed. Det skal vi have gjort noget ved, og der er kontanthjælpsloftet en start. Det berører virkeligheden for tusindvis af børn, der hver dag oplever at leve i fattigdom. Det sætter sig som en tatovering på dem, som de ikke kan slette resten af livet. Det får betydning for valg af uddannelse, beskæftigelse og placering i samfundet. Og derfor er det enormt vigtigt, at vi tager hånd om fattige børn og familier. Også før alt muligt andet.«

– Hvad står i vejen for, at det kan lade sig gøre?

»Regeringen. Det er desværre nemmere at få en sten til at græde end at få Venstre, De Konservative og LA til at interesse sig for kontanthjælpsmodtagere.«

Alternativet: »Vi vil halvere momsen på frugt og grønt«

Carolina Magdalene Maier, politisk ordfører, Alternativet

For Alternativet er den vigtigste dagsorden den grønne omstilling: Carolina Magdalene Maier nævner særligt et mere bæredygtigt landbrug som noget af det mest presserende: 

»Det er en af de største klimasyndere, så det skal vi kigge på først. Vi vil gerne gøre det mere attraktivt for danskerne at købe mindre kød og spise mere frugt og grønt. Og der har vi konkret foreslået at nedsætte momsen på frugt og grønt til 12,5 procent. Og der vil vi så indføre en klimaafgift, så pengene rækker til nedsættelse af momsen. Hvis vi f.eks. lægger en klimafagift på oksekød, så vil det tilføje 6,8 mia. over en fireårig periode.«

– Hvad ligger til hinder for at gennemføre det?

»Ikke noget. Hos EU er der nogle regulativer for en nedre grænse, hvad angår momsen. Der er helt sikkert nogle, der vil mene, at det er for besværligt at have forskellige momsregistreringer på varer. Men det handler om politisk vilje.«

Liberal Alliance: »Vi bliver nødt til at øge arbejdsudbuddet« 

Christina Egelund, politisk ordfører, Liberal Alliance 

Hos Liberal Alliance er den vigtigste dagsorden, at beskæftigelsen forbliver høj, men at arbejdsudbuddet bliver udvidet:

»Vi står med et akut problem i forhold til, at vores virksomheder må sige nej til ordrer, fordi vi mangler hoveder eller hænder. Det kommer til at få konsekvenser, hvis vi ikke får udvidet arbejdsudbuddet. Jeg er særligt bekymret for, at virksomhederne vælger at flytte andre steder hen. Det kan koste Danmark enormt meget velstand.«

– Og hvordan vil I konkret øge arbejdsudbuddet? 

»Vi vil sætte beløbsgrænsen på cirka 418.000 kroner i årsløn ned. Den udgør barrieren for at komme til Danmark og arbejde. 418.000 er væsentligt over den danske gennemsnitsløn. En grænse på 325.000 kroner ville være et naturligt leje, der flugtede med gennemsnitslønnen med resten af Danmark. På den måde sikrer vi dansk økonomi mere, hvis det kan tiltrække arbejdskraft. Også uden for EU.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ib Christensen

Så igen mere et fravalg end et valg. :(

Torben Morten Lund

Det politiske landskab ser fattigt ud efter denne rundtur. Det lover ikke godt for den kommende valgkamp.
Hvordan kan disse politikere overse truslen fra finanssektoren og sammenbruddet af et troværdigt skattesystem?

Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Nis Jørgensen

"Det vil øge erhvervsfrekvensen med cirka 36 mia. kroner."

Jeg håber godt nok at Peter Skaarup er fejlciteret her.