Læsetid: 3 min.

Der mangler forskning i indsatser mod studiefrafald

Forskningen fortæller en masse om, hvem der risikerer at falde fra, men der mangler forskning i, hvad der virker i forhold til at forhindre frafald på uddannelserne. Det viser ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut
29. oktober 2018

Selv om der er blevet talt om frafald på de videregående uddannelser i årevis, så er der ikke den store viden om, hvad der skal til for at forhindre de studerende i at falde fra.

Det viser en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), hvor konsulent Andreas Pihl Kjærsgård har gennemgået godt 4.500 forskningsartikler på dansk og engelsk.

Kun 27 af artiklerne handler om indsatser, der kan forhindre de studerendes frafald, og det er problematisk, mener Andreas Pihl Kjærsgård:

»Langt de fleste artikler handler om, hvilke typer af studerende der har størst risiko for at falde fra, og hvilke faktorer der er relateret til frafald. Det er også fint, at man ved det, men hvad skal man så gøre ved det? Det ved man ikke særligt meget om.«

Frafald er ifølge Andreas Pihl Kjærsgård ikke bare et problem for den enkelte studerende, som ikke formår at gennemføre studiet, men også for uddannelsesinstitutionerne, hvis økonomi er bundet op på antallet af studerende, der består eksamener. Men i sidste ende er det et problem for hele samfundet, fordi det er os, der betaler for den SU og de uddannelsesbevillinger, der går tabt ved frafald, påpeger konsulenten.

»Det kan undre, at man ved så lidt, om hvad der virker i forhold til et problem i universiteternes egen baghave. For frafald er en kompliceret proces, der foregår over tid, derfor er der også rum for at gøre noget, men det man gør i Danmark indtil videre er, at man kigger på optag,« siger Andreas Pihl Kjærsgård og henviser til, at landets to største universiteter i Københavns og Aarhus har strammet optagelseskravene.

Studerende med høje karakterer har nemlig en markant lavere risiko for at falde fra end studerende med lave karakterer, påpeger EVA-konsulenten.

Ingen entydige løsninger

En frafaldsundersøgelse lavet på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet viser dog, at høje karakterer ikke har den store betydning.

Det har studiemiljø og fremtidsudsigter derimod, forklarer lektor Jan Thorhauge Frederiksen, der har stået for undersøgelsen blandt godt 1.400 studerende. Han mener, der er masser af forskning også i intervention imod frafald. Problemet er, at den ikke når frem til nogle entydige løsninger på problemet.

»Når der ikke er særligt meget evidensbaseret forskning i frafaldsindsatser, så kan det skyldes, at det er svært at bruge den samme løsning fra fag til fag eller fra institution til institution. Der er tale om forskellige sygdomme på studierne, kan man måske sige, og de kræver forskellige behandlinger,« siger Jan Thorhauge Frederiksen.

Københavns Universitet har længe gjort meget for f.eks. at sætte de studerende bedre ind i, hvad det er for et studie, de søger ind på, hvilke jobmuligheder der er og så videre. Men det, de frafaldstruede studerende mangler, er mere end bare oplysning om uddannelsen, påpeger Jan Thorhauge Frederiksen:

»De studerende mangler at kunne se meningen med faget og at kunne identificere sig med den uddannelse, de er ved at tage.«

På Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet har de imidlertid gjort brug af forskningen i frafald fra Institut for Naturfagenes Didaktik, forklarer prodekan for uddannelse Grete Bertelsen.

De sidste godt to år har fakultetsledelsen i samarbejde med forskerne og studie- og karrierevejlederne arbejdet ud fra en 12-punktsplan for at sætte ind over for frafald. Det har betydet, at frafaldet på 1. år fra tidligere at være steget nu er faldet fra ca. 22% til 18% de seneste to år, påpeger prodekanen.

»Men det er jo vigtigt at sige, at der ikke er en ting, der virker. Du er nødt til at kombinere mange forskellige indsatser for at få resultater,« siger Grete Bertelsen med henvisning til, at fakultetet både har haft fokus på mere information om studierne inden studiestart, bedre studiestart, mere sammenhængende undervisning, men også individuelt opsøgende arbejde med studerende, der er i risiko for at falde fra.

Andreas Pihl Kjærsgård fra EVA mener, at universiteterne burde gå sammen på tværs og forske i, hvilke indsatser der virker imod frafald:

»Det, universiteterne ofte gør, er, at de laver spørgeskemaundersøgelser eller fokusgrupper, men sådanne data kan højst sige noget om de studerendes oplevelse af indsatsen. Hvis man skal finde ud af, om en given indsats virker, skal man benytte et forskningsdesign, der kan måle effekten af indsatsen. Der er på universiteterne dygtige forskere, der lige præcis ved, hvordan sådanne studier skal skrues sammen. Så hvorfor engagerer universiteterne ikke de forskere i at undersøge, hvilke indsatser der rent faktisk kan reducere frafaldet?«

Antallet af studerende, der dropper ud af universiteterne, er siden 2014 steget med 20 procent. Politiske tiltag som fremdriftsreform og uddannelsesloft er en afgørende del af forklaringen, vurderer eksperter. Uddannelsesministeren erkender problemet
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Nej, der mangler en struktur som i gamle dage, hvor det handlede om at lade sit fag gå op i sin socialisation. Det tager tid, men det sker heldigvis samtidig med, at man foretager sig andre ting i livet at reflektere over og holde op imod fagets terminologi.
Frafald forekommer, hvis denne fordring mister sin attraktion, eller hvis den økonomisk ikke kan opretholdes.

Netop, kik tilbage i analerne, find perioden med det laveste frafald og genindfør det system, så er den ged vist barberet, uden årsværk af forskning.