Nordeaformand var ansvarlig for hvidvaskbank

De værste dønninger har lagt sig, efter at Danske Banks i september offentliggjorde sin undersøgelse af hvidvaskskandalen i sin estiske filial.

Banken selv og Finanstilsynet står forslåede tilbage, men det har ikke fået nogen særlig opmærksomhed, at undersøgelsen også trækker tråde til Nordeas bestyrelsesformand, Björn Arne Christer Wahlroos.

Den finske pengemand var bestyrelsesformand for finske Sampo Bank indtil februar 2007, da banken og dermed også dens estiske filial blev erhvervet af Danske Bank. Og han var samtidig CEO for forsikrings- og finanskoncernen Sampo, der ejede banken indtil salget.

Det fremgår af Danske Bank-undersøgelsen, at den russiske centralbank i juni 2007 over for det danske finanstilsyn udtrykte bekymring i forhold til udenlandske kunder i Sampo Pank, som banken altså havde købt, og som et år efter blev omdannet til en filial af Danske Bank. 

Centralbanken refererede til finansielle transaktioner af tvivlsom oprindelse, der løb op i milliarder af rubler om måneden. Russerne pegede både på skatteunddragelse og forbindelser til åbenlyse kriminelle aktiviteter, herunder hvidvask.

Undersøgelsen stiller Björn Arne Christer Wahlroos i et uheldigt lys, vurderer ekspert i hvidvask og adm. direktør i RevisorJURA Jakob Dedenroth Bernhoft, der har fulgt hvidvasksagen indgående.

»Det er min opfattelse, at den daværende ledelse i Sampo Bank burde vide eller kende til problemerne på overdragelsestidspunktet,« siger han og tilføjer:

»På baggrund af de foreliggende oplysninger har den daværende ledelse overtrådt en lang række bestemmelser i hvidvasklovgivningen, og de havde en pligt til at gribe ind og rydde op. Ligesom de burde have advaret Danske Bank om problemerne.«

Han suppleres af professor i selskabsledelse ved CBS Steen Thomsen.

»Jeg har selv haft samme tanke. Pilen peger klart på Björn Wahlroos,« siger Steen Thomsen.

Han vil ikke lægge sig fast på, om der vil kunne gøres et juridisk ansvar gældende.

»Men da Danske Bank overtog Sampo Pank, var problemerne der jo allerede. Det er ikke noget, der opstår overnight. Og dermed er der også et ledelsesmæssigt ansvar,« fastslår professoren og peger på, at det kan få betydning for Nordeas omdømme, at dens nuværende bestyrelsesformand på den måde har været indblandet i hvidvasksagen i Estland.

Også privat aktionær

Danske Bank overtog den estiske filial ved navn Sampo Pank i januar 2007, og med i købet fulgte mellem 3- og 4.000 såkaldte nonresident-kunder. Netop nonresident-kunder i denne filial er helt centrale i Danske Banks hvidvasksag. Det er dem, der står bag de mistænkelige pengestrømme, som formodes i høj grad at være blevet hvidvasket.

Ved overtagelsen var det totale indlån fra den typer kunder på 27 procent, men det steg frem mod 2014 til 44 procent, hvorefter der blev trappet ned. Men det ændrer ikke ved, at en stor del af den stærkt mistænkelige kundegruppe må være blevet enten opbygget eller fastholdt under Sampo-ejerskabet, mens Björn Wahlross var bestyrelsesformand i Sampo Bank.

Ifølge Danske Banks undersøgelse havde Sampo Pank sit udspring i to estiske banker, der blev etableret i 1992, umiddelbart efter Sovjetunionens fald.

Rapporten beskriver, hvordan særligt den ene af de to banker, der senere dannede grundlaget for Sampo Pank – Eesti Forekspank og Eesti Investeerimispank – »udviklede en betydelig kundebase med detail- og virksomhedskunder fra Rusland med fokus på internationale betalinger og valutatransaktioner (herunder valutaveksling). De russiske kunder var især fra Moskva-området, hvor banken åbnede et kontor i 1997, samt fra Sankt Petersborg-området.«

Bankerne blev fusioneret under navnet Optiva Bank, som blev den tredjestørste i Estland. Det var den, Sampo Bank erhvervede i 2000 og omdøbte til Sampo Pank to år efter.

Wahlroos var administrerende direktør for hele Sampokoncernen fra 2001 til 2009, hvor han også var den største private aktionær.

Kriminelle aktiviteter

Nordea, som Björn Wahlroos altså er bestyrelsesformand for, har også været viklet ind i andre nylige sager om hvidvask. Tirsdag kunne Børsen fortælle, at Nordea i 2016 smed et selskab med tråde til tidligere sovjetrepublikker ud som kunde på grund af mistanke om hvidvask, men at banken allerede fire år forinden var blevet advaret af FBI om problemer med personer på selskabets adresse.

I 2015 gav det svenske finanstilsyn da også Nordea en bøde på 50 millioner svenske kroner for store mangler i dens arbejde for at modvirke hvidvask.

Finanstilsynet skrev i en pressemeddelelse på baggrund af dets afgørelse, at »Nordea har haft store mangler i sit arbejde for at modvirke hvidvask«.

»Det indebærer, at den, som har ønsket at hvidvaske penge eller finansiere terrorisme, med stor sandsynlighed har kunnet gøre det, uden at Nordea har haft mulighed for at opdage det. Banken advares derfor og skal betale den højst mulige strafafgift på 50 mio. (svenske, red.) kroner,« fortsatte finanstilsynet.

Herhjemme citerede SØIK – bedre kendt som bagmandspolitiet – den 15. august 2017 i en pressemeddelelse politiinspektør Thomas Anderskov Riis for følgende udtalelse:

»Det er kendt, at vi efterforsker en sag mod Nordea, med henblik på at vurdere, om der kan rejses straffesag for at overtræde hvidvaskloven. Det er som led i denne efterforskning, at vi gennemførte en målrettet ransagning af banken. Det forløb stille og roligt og uden dramatik.«

Ifølge SØIK efterforskes sagen stadig. Her forventer man inden for et par måneder endeligt at melde ud, hvorvidt der kan rejses en straffesag.

Nordea påkaldte sig også international opmærksomhed i forbindelse med offentliggørelsen af de såkaldte Panama Papers i 2016, hvor det blev det afsløret, at Nordea havde været en af de helt store spillere og i samarbejde med det berygtede advokatfirma Mossack Fonseca havde hjulpet i hundredevis af velbeslåede kunder med at få deres penge i skattely.

I den anledning sagde Wahlroos blandt andet:

»Det er værd at bemærke, at i henhold til lovgivningen, reguleringer af bankvirksomhed og vore interne retningslinjer er langt det meste foregået, som det skulle.«

Information har via Nordeas presseafdeling efterspurgt en kommentar fra Björn Wahlroos vedrørende hans forbindelse til sagen og dens betydning for Nordeas omdømme.

Nordea henviser til Sampo-koncernen, som i en mail lader forstå, at Wahlroos venligt afviser at kommentere forholdet. Der står videre i mailen, »at Sampo i løbet af sit ejerskab af Sampo Bank og dens estiske operationer ikke bemærkede nogen kriminelle aktiviteter, ligesom Sampo heller ikke er under efterforskning.«