Læsetid: 8 min.

Ny rapport: Skov bliver ryddet for at skaffe foder til danske svin

Den globale sojaproduktion breder sig og forårsager afskovning og intern fordrivelse af lokale i Sydamerika. Men trods politiske løfter om det modsatte afslører ny rapport en direkte forbindelse til den danske landbrugsindustris import af soja
Hvert år importerer Danmark soja for milliarder af kroner fra bl.a. Argentina, hvor sojaproduktionen forårsager afskovning og intern fordrivelse af lokale, viser ny rapport.

Hvert år importerer Danmark soja for milliarder af kroner fra bl.a. Argentina, hvor sojaproduktionen forårsager afskovning og intern fordrivelse af lokale, viser ny rapport.

Juan Mabromata

2. oktober 2018

Mange grise kræver meget foder. Så når danske landmænd skal mætte de omkring 32 millioner danske svin, så de en dag kan blive til flæskesteg og frikadeller, bruger de proteinrig soja.

Men en ny rapport fra Verdens Skove og den globale miljøorganisation Mighty Earth, som udkommer i dag, viser, at en væsentlig del af den soja, de danske svin spiser, kommer fra områder, hvor store skovområder er ryddet, og hvor lokalbefolkningen udsættes for sundhedsskadelige giftstoffer og fordrives fra deres jord.

»Vi kommer ikke uden om, at dansk landbrug indirekte eller direkte bidrager til den katastrofale udvikling, fordi vi har en enorm svine- og dyreproduktion,« siger Gry Bossen, politisk konsulent i Verdens Skove, som er medforfattere til rapporten. 

Rapporten handler om de ødelæggende konsekvenser ved sojadyrkning, og viser at et skovområde i Sydamerika på mere end 23 gange Danmarks areal er blevet ryddet og inddraget til sojamarker.

Danske regeringer gennem tiden har ellers dannet politisk front i EU, når det kommer til at mindske den rydning og ødelæggelse af skovområder, som bl.a. sojaproduktion er årsag til.

I 2015 gik Danmark således som ét af blot fem lande i brechen for, at EU fra 2020 skulle undgå al skovrydning fra landbrugets forsyningskæde i den såkaldte Amsterdam Erklæring. Og senest i marts appellerede Danmark atter til, at EU-Kommissionen fremlægger »en ambitiøs strategi til at bekæmpe importeret skovrydning«.

Men rapporten viser altså nu, at der – stik imod den politiske kurs ­– er et direkte link mellem rydning af skov, krænkelse af de lokale folks rettigheder og den danske landbrugsindustris import af soja.

»Danske politikere har konsekvent sat sig på den høje hest og sagt, at vi må have skovrydning ud af landbrugets forsyningskæder. Og så har vi alligevel selv en massiv import af soja fra belastede områder,« siger Jan Søndergaard, politisk rådgiver i Greenpeace.

I rapporten, som Information har læst, har Verdens Skove og Mighty Earth sporet sojaen fra marker til specifikke havne, hvor internationale landbrugs- og fødevarevirksomheder eksporterer sojaen til resten af verden.

Kortlægningen viser, at langt det meste af den soja, der kommer til Danmark, kommer fra Argentina. Heraf bliver en stor del sejlet ud af de to havne Rosario og San Lorenzo, skriver Verdens Skove i rapporten.

»Og en del af den soja, der kommer gennem netop de havne, har vist sig at være dyrket i problematiske områder, hvor man lige nu rydder katastrofale mængder af skov og fordriver de lokale og oprindelige folk fra deres land,« siger Gry Bossen.

Danmark importerer årligt 1,6 millioner ton soja, som primært bruges til dyrefoder. Danmarks andel udgør fem procent af den samlede europæiske import og optager et areal på størrelse med Sjælland og Falster, skriver Verdens Skove og Danmarks Naturfredningsforening i en tidligere opgørelse.

Ifølge Verdens Skove har man ved hjælp af observationer og følgepapirer fra de skibe, der fragter sojaen, kunnet dokumentere, hvilke havne og producenter sojaen kommer fra.

Og rejsen er lang: Fra Chaco-provinsen i Argentina, hvor sojaen produceres, og hvor der stadig ryddes skov, er der ifølge rapporten en direkte forbindelse til den nærliggende havn Rosario. Via to internationale handelskoncerner, bl.a. Cargill og Bunge, der opererer i havnen, sejles sojaen den lange vej til danske farvande. Verdens Skove anslår, at tæt ved 33 procent af dansk sojaimport har rod i denne rute fra Argentina, hvor den – som resten af Europas import – forårsager afskovning og krænkelse af lokale folks rettigheder.

Netop Cargill og Bunge blev i maj – efter flere klare advarsler – idømt en 200 millioner kroner stor bøde af Brasiliens Institut for Miljø (IBAMA) for at »handle med soja, der ødelægger beskyttede naturområder«.

Men sojaproduktionen har ikke kun en miljømæssig slagside. Ifølge Verdens Skove og Mighty Earth er der også enorme menneskelige konsekvenser forbundet med produktionen.

»En stor del af den soja, der løber gennem særligt Rosario-havnen, har overtrådt lokalbefolkningens rettigheder og tager ringe hensyn til deres sundhed. Der er kommet flere kræfttilfælde og børn med misdannelser, fordi folk oversprøjtes med Glyfosat (bredvirkende ukrudtsmiddel, red.),« siger Gry Bossen.

Samtidig peger hun på, at skovrydningen efterlader lokalbefolkningen uden mulighed for at brødføde sig selv ved hjælp af landbrug eller jagt, som de plejede at gøre i skoven.

»Nu hvor skoven er fældet, bliver de nødt til at flygte fra deres jord,« siger Gry Bossen.

Krav om sporbarhed

Verdens Skove placerer en stor del af ansvaret hos grovvareselskaberne DLG og Danish Agro, som er to af de største sojaimportører i Danmark.

»De har et forklaringsproblem. Det er deres ansvar at sikre, at den soja, de importerer, ikke kommer fra problematiske områder. Det betyder, at de skal kende hele forsyningskæden og tjekke op på det. Ellers er det for nemt at vaske hænder,« siger Gry Bossen.

Ifølge Jan Søndergaard fra Greenpeace hviler der nu en opgave på importørernes skuldre.

»Rapportens konklusioner forekommer ret stærke. Jeg har svært ved at se, at DLG kan påstå, at de ikke har noget af deres soja fra de her problematiske områder i Argentina. Det er nærmest den omvendte bevisbyrde, der nu ligger. De må på baggrund af den her rapport undersøge hele deres forsyningskæde igen for at være sikre på, at de ikke bidrager til nye skovrydninger,« siger han.

DLG oplyser selv på deres hjemmeside, at de står for »cirka halvdelen af Danmarks indkøb af soja. Hovedparten anvendes til svinefoder«.

Jesper Pagh, vicekoncerndirektør i DLG, fortæller til Information, at »langt hovedparten« af virksomhedens sojaimport kommer fra Rosario-havnen i Argentina, og at DLG køber sojaen gennem blandt andre Cargill og Bunge.

Direktøren understreger dog, at DLG har en række bæredygtige indkøbskriterier, som deres leverandører skal underskrive og leve op til, når de leverer soja til selskabet.

Når det er sagt, er han klar over, at der er steder, hvor tingene ikke gøres »helt som de burde«. Og der skal ambitionen selvfølgelig være større, mener han. Men løsningen er ikke at stoppe handlen.

»Det er ikke den måde, man bedst ændrer tingene på. Det gør vi tværtimod ved at vedblive at handle og tage en dialog med leverandørerne, hvor man forsøger at lave en gradvis forbedring,« siger Jesper Pagh og tilføjer, at dansk import er så lille en del af den globale handel, at det er svært at rykke noget.

»Det skal være alle og ikke de enkelte, der begynder at ændre adfærd. Hvis vi skal flytte noget hos leverandørerne kræver det, at vi inden for EU sætter enslydende krav.«

Ifølge EU-regler om sporbarhed skal en virksomhed kende sin forsyningskæde ét skridt frem og ét skridt tilbage.

– Kan I afvise, at jeres soja ikke kommer fra nogle af de problematiske områder i Argentina, som Verdens Skove nævner?

»Nej, jeg kan ikke dokumentere, hvilke marker sojaen kommer fra. Jeg kan vise de erklæringer, vi har fra vores leverandører. Men jeg kan ikke dokumentere, at eksempelvis Bunge og Cargill ikke gør noget, de ikke må,« siger Jesper Pagh.

– Hvad er den økonomiske forskel for DLG, hvis I skulle købe sojacertificeringer, der garanterer mod skovrydning?

»Op til fem-seks kroner i merpris pr. 100 kilo.«

– Det lyder umiddelbart ikke af meget? 

»I dag køber vi 100 kilo soja til ca. 250 kroner. Vi kan måske tage to kroner mere for varen, og så er det vores avance. Hvis vi hæver prisen til 255 kroner, så bliver vi som leverandører fravalgt. Så er det fint, vi har købt et certifikat, men så er vi lige vidt i forhold til at gøre sojadyrkningen mere bæredygtig. Så bliver det jo bare et signal uden en reel ændring.«

Selv om Jesper Pagh på baggrund af rapportens oplysninger vil undersøge sagen nærmere, mener han, man skal være varsom med at være sortseer.

»Når jeg har besøgt Argentina, er det bestemt ikke det indtryk, jeg har fået. Og jeg ved godt, at jeg ikke er objektiv, men det er Greenpeace og Verdens Skove heller ikke. Det med bare at lade være med at handle i områderne, det hjælper ikke noget,« siger Jesper Pagh.

Søren Møgelvang Nielsen, kommunikationsdirektør i Danish Agro, kan ikke oplyse til Information, hvem virksomheden køber sojabønnerne af, eller hvor sojaen kommer fra. Ej heller om Cargill og Bunge indgår i forsyningskæden.

Men han pointerer – ligesom DLG – at virksomhedens leverandører bliver pålagt at underskrive forskellige kriterer, såkaldte codes of conduct, som Danish Agro kan tjekke op på.

»Men vi kan desværre ikke selv stå i marken. Så jeg forventer, at de leverer på den del. Der kan dog være brodne kar. Vi vil granske rapporten og tage det alvorligt. De krav, vi har, burde være garanti for, at det, Verdens Skove skriver, ikke sker. I så fald må vi stille spørgsmål og følge yderligere op med vores leverandører,« siger han.

Både Jesper Pagh fra DLG og Søren Møgelvang Nielsen fra Danish Agro pointerer også, at de yderligere forventer, at leverandørerne lever op til Den Europæiske Foderproducent Organisations (FEFAC) retningslinjer for bæredygtig produktion.

Men FEFAC er ikke en garanti mod afskovning, mener Gry Bossen fra Verdens Skove.

»FEFAC er kun guidelines til, hvad en virksomhed bør indskrive i sit eget adfærdskodeks. De anbefalinger lægger op til, at man følger lokal lovgivning, som langt fra altid er nok til at sikre mod afskovning. FEFAC indeholder heller ikke nogen milepæle, man skal følge for at bevise, at man har levet op til retningslinjerne. FEFAC er derfor ikke en garanti for, at man ikke forårsager afskovning eller krænker det oprindelige folks rettigheder,« siger hun og tilføjer, at DLG og Danish Agro bør indføre egne indikatorer og principper.

»Og dem skal de så selv tjekke, at de lever op til,« siger hun.

Morten Damkjær Nielsen, som er chefkonsulent i landbrugets interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer, har ikke læst rapporten, men pointerer, at den danske sojaimport »selvfølgelig skal være ansvarlig«.

Med det sagt ser han også et større dilemma, når det kommer til den store sojaproduktion.

»Det er også udviklingslande, der gerne vil eksportere nogle landbrugsprodukter til os. Og det kan være en udviklingsvej, som skaber øget vækst og beskæftigelse‚« siger Morten Damkjær Nielsen.

Information har talt med begge de to amerikanske handelskoncerner Cargill og Bunge, men ingen af dem vil oplyse, hvilke danske selskaber de handler soja med.

Cargill skriver yderligere i en mail i forhold til bøden fra den brasilianske regering, at man har anket afgørelsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Maria Francisca Torrezão
  • Palle Yndal-Olsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Troels Ken Pedersen
  • Anne Eriksen
  • David Zennaro
  • Britta Hansen
  • Dina Hald
  • Lise Lotte Rahbek
  • Ejvind Larsen
  • Eva Schwanenflügel
Trond Meiring, Maria Francisca Torrezão, Palle Yndal-Olsen, Niels-Simon Larsen, Troels Ken Pedersen, Anne Eriksen, David Zennaro, Britta Hansen, Dina Hald, Lise Lotte Rahbek, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvem er det nyt for?. Det har jeg vidst længe....

Connie Brask, Estermarie Mandelquist, Flemming Berger, Mari-Anne Christoffersen, Per Torbensen, John Andersen, Kim Houmøller, Helle Christiansen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Har 23 gange Danmarks areal med soja og 32 millioner! grise - omkring 5 millioner mennesker - nogen gang på jorden?
Udover dette dyreplageri og ødelæggelse af miljø og skov - så er omhandler dette svin på 2 ben...

Connie Brask, Estermarie Mandelquist, Jesper Sano Højdal, Palle Yndal-Olsen, Hanne Ribens, Carsten Munk, Peter Hansen, Britta Hansen, John Andersen, Dina Hald, Lise Lotte Rahbek, Ejvind Larsen, Hanne Pedersen, Helle Christiansen, Carsten Wienholtz, Holger Madsen, Eva Schwanenflügel, Verner Nielsen, Torben Skov og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Nå skoven fjernes tager ørkenen over.
Giv danske svin dansk foder. Det gælder også mennesker.

Connie Brask, Trond Meiring, Palle Bendsen, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Carsten Munk, Peter Hansen, Mogens Holme, Dina Hald og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Der er for mange svin. Af både den ene og den anden slags.

Connie Brask, Trond Meiring, Palle Bendsen, Estermarie Mandelquist, Jørgen Dahlgaard, Hanne Ribens, Helene Kristensen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Anders J, Peter Hansen, Britta Hansen, Mogens Holme, John Andersen, Dina Hald, Lise Lotte Rahbek, Eigil Hansen, Ejvind Larsen, Hanne Pedersen, Kim Houmøller og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Orangutanger er blevet en truet art med dyrkning af palmeolie og avokadoer

Connie Brask, Trond Meiring, Palle Bendsen, Estermarie Mandelquist, Torben K L Jensen, Niels-Simon Larsen, Hanne Ribens, Anne Eriksen, David Zennaro, Per Torbensen, Carsten Munk, Peter Hansen, Peter Andreas Ebbesen, John Andersen, Dina Hald, Lise Lotte Rahbek, Ejvind Larsen, Hanne Pedersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Helle Christiansen

Stop udvinding af kul, olie og naturgas, så stopper verdens industrilandbrug, og klimakrisen bliver afhjulpet. Udvinding af resurser og produktion af lækre møbler, tøj og cykler, bliver kraftigt brgrænset. Vi bliver fattigere og må lære at bruge årstidens lokale produkter. Tidskrævende og besværligt, men vore oldebørn får en chance.

Palle Bendsen, Estermarie Mandelquist, Søs Dalgaard Jensen, Arne Albatros Olsen, Ole Bach, Peter Andreas Ebbesen, Trond Meiring, Eigil Hansen og Hanne Pedersen anbefalede denne kommentar

Helle Christensen:
Du har sikkert helt ret, men nu er 1000 kr`s spørgsmålet vil vi det for vore efterkommeres skyld?
Jeg tvivler og hvordan skudes vendes med mindre ændringer er igen 1000 kr`s spørgsmålet I min naive optik kunne der være andre veje: Stop våbenproduktion og stop længslen efter planeter og stjerner og omstil hele vores forskning og ressourcer til at dele magten og indflydelse for alles bedste.

Søs Dalgaard Jensen, Carsten Munk og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Der bliver også importeret mere og mere træflis til afløsning af kul og i den grønne omstillings navn, men nok mest fordi det er afgiftsfri.

Denne massive, stigende og konstante import af træflis kommer et sted fra, og jeg kan godt være bange for, at der ryddes en del skov på den bekostning, især fra "svagere" lande, som ikke går så højt op i miljø og natur, og her tænke jeg særligt på østeuropa, ingen nævnt ingen glemt.

Personligt mener jeg ikke, at sådan en import er hverken bæredygtig eller rigtig, Danmark bør være selvforsynende hvis vi skal fyrre med biomasse, ikke importere det på bekostning af andre landes natur og miljø.

Palle Bendsen, Jørgen Dahlgaard, Kim Houmøller, Torben K L Jensen, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Torben Skov:

Jeg! Ikke med de her beskrevne konkrete detaljer!

Jens P Pedersen

Hvor hville du presse det landbrugsareal på størrelse med Sjælland og Falster ind i et af verdens mest landbrugsintensive land?

Eva S.

Argumentet om soja ril tofu holder ikke en meter! Andelen ville være forsvindende lille. Desuden er det tvivlsomt, at stærkt pestcidbelastede produkter som disse ville bruges til tofu! Den tofu jeg køber kommer fra Europa.

Lars Kristensen

Vi mennesker er blevet alt for fremmedgjorte over for os selv og livet omkring os.

Vi er blevet vennet til at se livet i et gennem-mekaniseret samfund, som i den grad betegnes som en livs-nødvendighed.

Samtidig er vi også vokset op med pengesystemet, som vi mennesker er blevet livs-afhængige af, fordi vi kun kan få føden ved at vi har penge. Uden penge - ingen føde.

Vi mennesker er gennem århundreder/-tusinder blevet vennet til at være uvidende slaver af vor egen Gud, om så guden er religiøs, spirituel eller materiel.

Vi mennesker er blevet fremmede over for det levende liv og i stedet for gjort det døde liv levende, ligesom døde billeder på en filmstrimmel gøres levende ved at bevæge filmstrimmelen.

Vi kan se at vort døde liv er levende, der er blot ikke noget liv i det, for det er dødt og vi vil gerne opleve noget levende, derfor bevæger vi det døde så det bliver levende og vi bliver glade - i vores uvidenhed.

Nis Jørgensen, Helene Kristensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Helle Christiansen

Viggo Okholm. Hvorfor tror du at problemet handler om vores velvilje? Det er ikke et 1000 kroners problem. Det er et simpelt overlevelsesproblem, der allerede nu er højaktuelt for mange millioner mennesker, og for hvert år kommer konsekvenserne nærmere vores hverdag.

Helle Christensen
Som sagt mener jeg at du har ret, men hvordan kan det du skriver og mener gennemføres? Altså medmindre flertallet vågner op og anerkender den vej. Det er her jeg tvivler for skal vi vente på udviklingen og tage hele lidelsen når den kommer eller skal omstruktureringen tvinges igennem og af hvem og gennem hvilke metoder? Vold?

Helle Christiansen

Kære Viggo. Jeg forstår dine bekymringer. Så lad os passivt sætte os ned og vente på konsekvensen af vore handlinger. Vi kan jo spille Sorteper med vores børnebørn imens.