Læsetid: 7 min.

Ny undersøgelse: I dag er statens udgifter til dagpenge tre gange mindre end i 1995

Færre arbejdsløse og en forkortet dagpengeperiode gør, at staten bruger 15 milliarder kroner mindre på dagpengesystemet i 2018 end i 1995. Samtidig er det blevet dyrere at være medlem af en a-kasse. Medlemmerne får langt mindre forsikring for pengene i dag, vurderer LO, der bakkes op af en ekspert. Ifølge CEPOS er de faldende udgifter til dagpenge en positiv udvikling
Færre arbejdsløse og en forkortet dagpengeperiode gør, at staten bruger 15 milliarder kroner mindre på dagpengesystemet i 2018 end i 1995. Samtidig er det blevet dyrere at være medlem af en a-kasse. Medlemmerne får langt mindre forsikring for pengene i dag, vurderer LO, der bakkes op af en ekspert. Ifølge CEPOS er de faldende udgifter til dagpenge en positiv udvikling

Sigrid Nygaard

6. oktober 2018

Siden 1990’erne er dagpengeordningen blevet dyrere for medlemmerne af a-kasserne. Imens er statens udgifter til området faldet med 15 milliarder kroner, hvis man sammenligner 1995 med 2018. Det viser en beregning, som Konsulenthuset Damvad har lavet for LO.

Når statens udgifter til dagpenge er blevet mindre, er det først og fremmest positivt – det skyldes nemlig dels, at der er færre arbejdsløse i 2018, end der var i 1995. Men der er også andre årsager til udviklingen: Politikerne har forkortet dagpengeperioden til to år og sænket den såkaldte kompensationsgrad, altså hvor stor en del af lønnen, man får dækket, hvis man mister sit arbejde.

Samtidig viser undersøgelsen, at et a-kassemedlem via medlemsbidraget til staten betaler 31 procent mere om året til dagpengene end i 1995. Derfor mener LO, at medlemmerne i dag får langt mindre forsikring for pengene.

»Set med lønmodtagernes briller er risikoen for at blive arbejdsløs faldet, mens dagpengeperioden gradvist er forkortet, ydelsen er blevet lavere, og rådighedsreglerne for ledige er strammet op,« siger formand for Arbejdernes Landsforbund, LO, Lizette Risgaard. Hun fortsætter:

»Alt det taler for, at prisen på a-kasseforsikringen burde være lavere, hvis man sammenligner med alle andre typer forsikringer. Men i stedet er det blevet dyrere at være medlem af en a-kasse,« siger hun og bakkes op af professor ved Roskilde Universitet Bent Greve.

»Det er klart, at statens samlede udgifter til dagpenge er påvirket af ledigheden, men der er også andre faktorer som dækningsgrad og dagpengeperioden, der tilsammen gør, at lønmodtagerne faktisk betaler mere af dagpengesystemet, end de gjorde tidligere, og samtidig får de mindre ud af det,« siger han.

Primært medlemsfinansieret

En anden måde at se på det er, at medlemmerne af a-kasserne i 1995 finansierede 19 procent af dagpengesystemet. Det har ændret sig, så de omkring 2,1 millioner danskere, der er tilmeldt en a-kasse i 2018, betaler 65 procent af ordningen, viser undersøgelsen.

Her skal det igen understreges, at der i 1995 var flere arbejdsløse, end der er i dag.

Derfor skal man også passe på med at tegne disse øjebliksbilleder, da antallet af arbejdsløse har stor indvirkning på, om det er medlemmerne eller staten, som finansierer den største andel af dagpengesystemet. Det påpeger Stine Rasmussen, der er lektor på Aalborg Universitet.

»Hvis du sammenligner i dag med 1995, er det rigtigt, at medlemmerne finansierer meget, meget mere, men det er helt klart et spørgsmål om, hvad konjunkturerne er, i det øjeblik man måler,« siger hun.

Dagpengeperiode

  • Frem til 1993 var dagpengeperioden ubegrænset. Man kunne altså få dagpenge så længe, man ikke var kommet i job.
  • 1993: Dagpengeperioden blev skåret fra ubegrænset til syv år. Herudover blev der indført en genoptjeningsperiode af retten til dagpenge. Fra nu af skulle man have været i job i 26 uger inden for halvandet år
  • 1995: Dagpengeperioden blev nu skåret fra syv til fem år. Også reglerne for genoptjening blev ændret, så man nu skulle have arbejde 26 uger inden for tre år.
  • 1998: Dagpengeperioden blev sat ned fra fem til fire år.
  • 2010: Dagpengeperioden blev sat ned fra fire til to år, som stadig er den periode, man har ret til dagpenge i dag.

Kilde: Analyserapport fra Arbejdsmarkedskommissionen, skatteministeriet

Bent Greve er enig i, at det vil være mere retvisende at se på tallet, hvis man rensede for de såkaldte konjunkturudsving, altså hvor mange ledige der er i bestemte perioder. Men siden midten af halvfemserne har der også været et strukturelt fald i ledigheden – det vil sige, at der generelt er blevet bedre balance mellem den arbejdskraft, der henholdsvis udbydes og efterspørges.

Samtidig var det også i 1990’erne, at politikerne begyndte at skære i dagpengene. Og det vil tilsammen have en betydning for, hvem der i sidste ende betaler for vores dagpengeforsikring, påpeger han.

»Det betyder, at medlemmerne kommer til at betale en relativt større andel af udgifterne til dagpengene,« siger Bent Greve.

Dyrere for medlemmerne

Endelig er der de nye beregninger om selve medlemsbidraget. De viser, at det er blevet dyrere at være medlem af en a-kasse, fordi fradraget til a-kasserne er blevet mindre.

Det betyder, at staten i dag får 3.200 kroner efter skat om året for hver fuldtidsforsikret via en a-kasse. I 1995 fik den 2.400 kroner. At medlemmernes bidrag til dagpengesystemet er blevet højere på grund af ændringerne i skattesystemet, bekræfter Bent Greve.

»Man har glemt at lægge mærke til værdien af skattefradragene. Der er en lavere beskatning og et lavere skattefradrag, og det gør, at værdien af medlemsbidraget er steget for staten,« siger han.

Ifølge Lizette Risgaard viser undersøgelsen, at der er råd til at forbedre dagpengesystemet og hæve dagpengene, hvilket også er LO’s budskab i en ny kampagne. De foreslår, at dagpengene skal stige med prisudviklingen. Konkret vil de sætte satsen op med 13.400 kroner om året.

»Den gode nyhed er, at arbejdsløsheden er faldet. Men staten har sparet en masse penge, mens det er blevet dyrere at være medlem af en a-kasse. Og det er vigtigt, at det fortsat er attraktivt at være medlem – det er forudsætningen for, at dagpengesystemet bidrager med tryghed til medlemmerne,« siger hun.

Den borgerlig-liberale tænketank CEPOS mener, at det er positivt, at statens udgifter til dagpenge er faldet siden 1990’erne. Når den strukturelle ledighed er blevet mindre i løbet af årene, er det netop fordi man har reformeret dagpengene, siger cheføkonom i tænketanken, Mads Lundby Hansen.

»Det skyldes Nyrups fremragende reformer af dagpengene, hvor han forkortede dagpengeperioden fra uendelig til fire år og reducerede ungesatsen, så unge under 25 kan få halveret deres dagpenge. Så er dagpengeperioden også blevet reduceret under Løkke. Det har øger beskæftigelsen endnu mere og reducerer dermed også udgifterne,« siger han.

CEPOS ser ikke noget problem i, at medlemmerne betaler en stadig større andel af dagpengene, mens arbejdsløshedsforsikringen samtidig er blevet ringere for dem.

»Staten betaler stadig omkring en tredjedel. Og jeg må også bare konstatere, at når man taler om dagpenge som et dårligere produkt, så har vi jo ikke et fald i antallet, der er medlem af en a-kasse,« siger han.

Endelig advarer Mads Lundby Hansen om, at det, LO kalder en »forbedring af dagpengesystemet«, vil få negative konsekvenser for samfundsøkonomien.

»Konsekvensen ved det vil være, at beskæftigelsen reduceres med 7.000 personer i forhold til det regelsæt, der er i dag. Den beregning har vi lavet på baggrund af Dagpengekommissionens regnemetode. Det vil koste 2,5 milliarder kroner, og det skal finansieres.«

Udhuling af dagpengene

I begyndelsen af året advarede Det Økonomiske Råd om, at der er sket en udhuling af dagpengene, der truer vores flexicuritymodel. Vismændene fremlagde tal fra Danmarks Statistik, der viste, at dagpengesatsen udgjorde 63 procent af gennemsnitslønnen i industrien i 1980. I dag udgør dagpengene 47 procent af en gennemsnitsløn. Og i 2025 vil de kun udgøre 44 procent af en gennemsnitsløn i industrien, lyder fremskrivningen.

Det kan også være én af årsagerne til, at flere og flere danskere vælger at tegne en privat arbejdsløshedsforsikring, som Politiken skrev om i søndags. Den tendens genkender LO-formanden.

»Når vi spørger, kan vi høre, at folk er utrygge og i tvivl om, hvorvidt der er et flexicuritysystem til dem i fremtiden,« siger Lizette Risgaard.

Stine Rasmussen advarer også om, at en fortsat forringelse af dagpengene risikerer at gå ud over flexicuritymodellen, hvor arbejdstagerne let kan gå ind og ud af arbejdsmarkedet. En model, der betyder, at de danske lønmodtagere er fleksible og dermed også bliver mere konkurrencedygtige.

»Og hvis man så mister sikkerheden, så er spørgsmålet, om folk har lyst til at være så fleksible og mobile, eller om man i stedet forsøger at finde den tryghed i det job, man har. Så for mig at se er det lidt en glidebane med de her sikkerhedsforringelser,« siger Stine Rasmussen.

Dækningsgrad

  • Dækningsgrad eller kompensationsgrad betyder i denne sammenhæng den del af sin løn, man får dækket af dagpengene, hvis man mister sit arbejde. Dækningsgraden er blevet mindre gennem årene.
  • Det skyldes blandt andet, at en del af pengene i stedet sluses over i satspuljen, der finansierer sociale projekter.
  • Og at de offentlige ydelser stiger mindre end lønningerne frem mod 2023 som følge af SRSF-regeringens skattereform i 2012.

Kilde: Analyserapport fra Arbejdsmarkedskommissionen, skatteministeriet

Hun påpeger dog også, at der stadig er stor opbakning til dagpengesystemet. En analyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet fra foråret viser, at 70 pct. af de 25-59-årige i dag er medlem af en a-kasse. Dette niveau har været nogenlunde stabilt de seneste 20 år. En anden analyse fra LO viser på den anden side, at når man ser på forsikringsgraden renset for de gratis medlemskaber, er der er en svagt faldende tendens.

»Systemet er ikke ved at erodere nu og her, men der er mange, der oplever, at den her økonomiske sikkerhed i systemet ikke længere er god nok. Og det skaber utryghed for den arbejdende befolkning,« siger hun.

Bent Greve mener ligesom LO, at undersøgelsen kan bruges til at rejse en diskussion af, om dækningsgraden er på et passende niveau, når nu staten samtidig over tid har sparet så mange penge på ordningen.

»Man skal huske på, at selv om man har en lav gennemsnitlig ledighed, så er der jo fortsat en del mennesker, der risikerer at ryge ud af arbejdsmarkedet. Gudskelov kommer langt de fleste hurtigt ind igen, men for dem, der mister sit job, bliver det en alvorlig økonomisk deroute.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Hvorfor spørge Cepos, en borgerlig-liberal tænketank uden politisk og socialt ansvar om emner vedrørende arbejdsmarkedsvilkår?

Hvad regner journalisten med, at Cepos vil sige, når der spørges til dagpengenes størrelse - at der ville komme noget nyt og socialt bevidst derfra??

John S. Hansen, David Zennaro, Bjarne Jensen, Flemming Berger, Rolf Andersen, Steen Sohn, Eva Bertram, Martin Rønnow Klarlund, Marianne Stockmarr, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Andersen, Torben Skov, Steen K Petersen, Hans Larsen, June Pedersen, Peter Beck-Lauritzen, Carsten Wienholtz, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Vibeke Hansen, Elisabeth Andersen, Helene Kristensen, Hanne Ribens, Kim Houmøller, Karsten Aaen, Torben K L Jensen, Heidi Larsen, Tue Romanow, Ken Sass, Jytte Dysted Dahl, Tom Andreæ, P.G. Olsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Cepos siger altid det samme. For dem er det altid en god nyhed at utrygheden stiger..
Machiavelli er deres forbillede.

David Zennaro, Flemming Berger, Rolf Andersen, Steen Sohn, Martin Rønnow Klarlund, Marianne Stockmarr, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Jane Jensen, Bjarne Andersen, Torben Skov, Jørgen Wentzlau, Steen K Petersen, Hans Larsen, June Pedersen, Peter Beck-Lauritzen, Carsten Wienholtz, Ole Frank, Jakob Sønderhausen, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Vibeke Hansen, Elisabeth Andersen, Hanne Ribens, Kim Houmøller, Karsten Aaen, Torben K L Jensen, Tue Romanow, Tom Andreæ og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Skønt, hvis al det bøvl år for år kunne undgås.
Denne bureaukratiske bastardforsikring er uretfærdig og tilmed reduceret gennem årene.
Er det dyrere at leve i de to år end det er senere.
Hvad med dem, der ikke er i A-kasse.
UBI !

Helene Kristensen

Leo Nygaard, tja det er jo et personligt valg. Dem der ikke ønsker at betale en forsikring, bør vel heller ikke kunne få udbetalt forsikringspenge. Hvis du har været ude på arbejdsmarkedet vil du også vide, at der er arbejdere som faktisk ved at de vil blive arbejdsløse med mellemrum, nemlig sæsonarbejdere og dem der arbejder i fag som er afhængige af vejret. Disse arbejdere (og mange andre) vælger at undvære nogle penge hver måned og indbetale dem til akassen for senere at kunne trække på denne forsikring. Det er ikke alle, der kan gå flere måneder uden indtægt og stadig beholde hus og hjem (skal disse arbejdere bare se i øjnene, at de er så langt nede i fødekæden, at de ikke har ret til et hjem?).

Det er denne forsikringsordning der har ført til det arbejdsmarked, som arbejdsgivere i udlandet misunder de danske arbejdsgivere for, nemlig at der er mulighed for at fyre når der ikke er brug for ansatte og hyre igen når der er brug for dem. Det system har vore politikere uden erfaring fra erhvervslivet - godt hjulpet af kortsigede grådige arbejdsgivere snart fået ødelagt. Alternativet bliver mere sikkerhed i ansættelsen og længere opsigelsesvarsler. Næste runde klynk fra erhvervslivet og deres tamme politikere (samt tanketomme tænketanke som Cepos) kommer, når virkeligheden går op for dem.

Bjarne Jensen, Flemming Berger, Eva Bertram, Marianne Stockmarr, Lars Løfgren, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Jane Jensen, Jesper Sano Højdal, Bjarne Andersen, Torben Skov, Jørgen Wentzlau, Steen K Petersen, Hans Larsen, Peter Beck-Lauritzen, Carsten Wienholtz, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Ebbe Overbye, Anne Eriksen, Vibeke Hansen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Dagpengene skal tilbage på niveau - som bekendt var udgangspunktet 90% af lønnen, så kom der en overgrænse, som var sat ved 90% af en specialarbejderløn, og siden er det bare blevet ringere og ringere. Hvad man muligvis også glemmer at regne med, er de 8% arbejdsmarkedsbidrag, der kommer oveni egenfinansieringen igennem kontingentet.

Elisabeth Andersen, Rolf Andersen, Marianne Stockmarr, Lars Løfgren, Mogens Holme, Bjarne Andersen, Hans Larsen, Peter Beck-Lauritzen, Carsten Wienholtz, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Carsten Nørgaard og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Helene Kristensen - Jeg lagde op til afslutningen, UBI, som jeg tror de fleste efterhånden kender.
- Man bestemmer selv uden karantæne - at "fyre" arbejdsgiveren.
- Man slipper for bureaukrati og kontrol.
- Den gælder for alle - uanset formålet med at være ikke-lønmodtager - fra småbørnspasning til tilbagetræknings alder.
- Den kan indeholde et højere beløb i den første tid - helt som nu.
- Staten er under alle omstændigheder det store "forsikringsselskab".
- Så kan de "kortsigtede grådige arbejdsgivere" lære det, kan de.
- Og endelig kan alle de kontornussere, der derved frigøres, omskoles til nyttejobs istedet for at Danmark skal være på støtten fra udlandet.

Hvorfor ingen i folketinget bare vil tale om alt dette er uforståligt - for mig.

Steffen Gliese

Som vores ven Leo er det åbenbart umuligt at forstå det ellers engang indlysende koncept: at offentlig hjælp ikke indebærer risiko for sanktioner eller væsentlige begrænsninger i forhold til sikring af den enkeltes frihed og udstrakte ret til at bestemme i sit eget liv.

Marianne Stockmarr, Lars Løfgren, Bjarne Bisgaard Jensen, Jesper Sano Højdal, Bjarne Andersen, Torben Skov, Hans Larsen, Ebbe Overbye, Peter Beck-Lauritzen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Carsten Nørgaard, Trond Meiring og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Gode tider og dårlige tider har en cyklus. I gode tider er der fuld beskæftigelse og import af fremmedarbejdere. I dårlige tider færre beskæftigede, oftest de nederste i pyramiden, sjældent direktører og funktionærer. Her kommer understøttelsen ind, så arbejderen ikke er død af sult i mellemtiden. Og det er også i samfundets interesse, skulle jeg mene. Fremmedarbejderen skulle være sendt hjem, men blev hængende, oftest på bistand, til de gode tider kom igen. Hvor lang er cyklussen, gode-dårlige tider, idag? Hvis 7 år, da skal understøttelses perioden være det halve, nemlig hvor beskæftigelsen er lavest. Og understøttelsen skal være til at leve af, gerne 90%, (kære Mette).

Steffen Gliese

Peter Beck-Lauritzen, det vil dog være bedre at bringe disse cykler til ophør og i stedet sikre en stabil økonomi og løbende fremskridt - der også helst skulle betyde mindre vækst og forbrug.

Elisabeth Andersen, Helene Kristensen, Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Så længe, selv Information absolut skal høre. Cepos om noget hver gang de kan finde en anledning, bliver det svært at trænge igennem med nogle fornuftige tanker. Så også på den måde er det overklassen, der dominerer den politiske debat

David Zennaro, Elisabeth Andersen, Steen Sohn, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Eva Bertram, Lise Lotte Rahbek og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar

Så længe, selv Information absolut skal høre. Cepos om noget hver gang de kan finde en anledning, bliver det svært at trænge igennem med nogle fornuftige tanker. Så også på den måde er det overklassen, der dominerer den politiske debat

Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Eva Bertram anbefalede denne kommentar

Helene Kristensen, du har ret.
Jeg bliver rystet over denne passus i teksten: “...en fortsat forringelse af dagpengene risikerer at gå ud over flexicuritymodellen, hvor arbejdstagerne let kan gå ind og ud af arbejdsmarkedet. En model, der betyder, at de danske lønmodtagere er flexible og dermed også bliver mere konkurrencedygtige”.
Denne vinkling af flexicurity glemmer den anden part i legen, arbejdsgiverne. De har her i landet en meget stor fordel ift. deres kolleger i fx Tyskland og Frankrig, fordi den danske model betyder, at de så nemt kan fyre arbejdskraft.
I ‘gamle dage’ var det så staten, der gik ind og forsørgede de fyrede - en slags godt camoufleret erhvervsstøtte. Når danske virksomheder klager over for høj skat, glemmer de, at i andre europæiske lande er virksomhedernes sociale udgifter langt højere.
Men nu er det altså i mindre grad staten, der kompenserer de fyrede, nu må de selv betale gildet. For at være ‘konkurrencedygtige’??
En sær brug af sproget...

Elisabeth Andersen, Marie Jensen, Helene Kristensen, Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

I en artikel idag i min papiravis er direktøren for det hele - LO, Lizette Risgaard - ude men en melding om, at ledige skal sikres samme levestandard, som da de tjente deres løn.
Hun peger også på de "forringelser af dagpengesystemet", der er sket i de senere år.

Skal en basal tryghedsydelse være lig med lønnen ? Skat staten - altså fællesskabet - sikre borgernes opnåede levestandard ? Og hvor længe ?
Det er muligt at tegne private forsikring for at sikre sin levestandard for dem, der ligger over laveste løntrin. Der er vel stadig noget der hedder det personlige ansvar.

Er det ikke at pisse på lønmodtagerne, at deres indsats i en forpligtende ansættelse ikke skal belønnes højere end "social hjælp".

Dagpengeperioden blev nedsat to gange. Medlemmerne betalte videre som de havde gjort i mange år. Hvor var fagforeningerne dengang. Lagde de sag an mod staten for forsikringssvindel ? Nej !
Hvis en brandforsikringserstatning kun var det halve af det, der var betalt præmie for, ville det være bedrageri.

Hvad er frihed, lighed og retfærdighed. At de svageste ikke er i A-kassen og derfor sat udenfor skabet skal stilles ringere - er det retfærdigt. Eller er det bare fagforeningstyranni - Helene Kristensen.

Hvor længe skal eliten og deres behandlerhær leve af at tyrannisere borgerne gennem slavepiskersystemet.

Der protesteres fra mange side mod disse forringelser, men ingen indser at hele systemet burde skrottes. Se tilbage i 13.33 og 18.53.

Peter Beck-Lauritzen

Steffen G; gerne væk med "cyklerne", det er jo grådigheden/mer-profitten, der driver den. Den kunne tøjles, til gavn for alle, såfremt stigningstakten i omsætningen blev reguleret. Det bliver nok svært. Men der findes nogle økonomiske "tommel-finger" regler/betragtninger fra 30' - 40' - 50'erne, der redegør for at stigninger over 4% vil give flaskehalse og ubalance i økonomierne (bl.a. Hjalmar Schack). Engang havde vi fastsat en rentemarginal ved ind- og udlån i bankerne. Det hæmmede griskheden. Så kom dereguleringerne og siden har vi haft kriser og masser af griskhed. Desværre.

Helene Kristensen

Leo Nygaard, jeg ved ikke rigtig hvem du kalder de svageste. Jeg har i mange mange år arbejdet som skovarbejder, som tasteoperatør, alle de lavtlønsjobs du kan forestille dig. Jo jeg betalte til a-kassen selv om pengene var små, for den sikkerhed der lå i at kunne trække på akassen en periode. Er de svageste du snakker om så mennesker, der aldrig har været inde på arbejdsmarkedet? For dem er der kontanthjælp, det var også engang noget man kunne leve af, og var man ikke i stand til at arbejde var der invalidepensionen, som man faktisk også kunne leve af. Det er først de sidste år, at man har forringet alt over hele linien, så bunden i samfundet ikke har muligheder for et rimeligt liv.

Som arbejder bestemmer du selv, om du vil undergive dig et "fagforeningstyrani", men fakta er jo, at mange af de goder arbejderne har i dag, havde de ikke haft, såfremt der ikke havde været nok der ville betale for at være i fagforening. For øvrigt behøver du ikke at være i fagforening for at kunne betale til en a-kasse. Og nej, som dagpengemodtager får du mere end "socialhjælp". Det er lidt svært at forklare dig noget, hvis du slet ikke har styr på det med a-kasse og fagforening.

Dit UBI er et smukt fantasifoster, men med den indstilling til ledige og syge, som diverse liberale politikere i V og A har fået pisket ind i lønmodtagerne, vil ingen acceptere UBI, at nogen skal kunne leve af "andres penge". Så indtil samfundet ændres til noget solidarisk og menneskeværdigt, vil arbejderne være nødt til at forsikre sig. At det absolut skal medføre et absurd kontrolcirkus skyldes igen det med, at ingen skal kunne leve af "andres penge" og derfor skal syge og ledige tæskes til de ikke orker mere.

Peter Beck-Lauritzen, Flemming Berger, Elisabeth Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Helene Kristensen - Med de svageste mener jeg dem, der af en eller anden årsag ikke i hverken A-kasse eller fagforening.
".....vil ingen acceptere UBI, at nogen skal kunne leve af "andres penge"." Rigtigt, det hører vi tit. Lidt mærkeligt, eftersom det sker allerede nu. Det hedder bare noget andet.
Andre, der lever af andres penge, er det de administrerende, der talstærkt er sat til at administrere
systemets uoverskuelige og tyranniske regler.
UBI et fantasifoster ! Nej, det er real politik, som verden over nyder stor bevågenhed, og som Alternativet her i landet arbejder seriøst med.
Men de konservative fagforeninger i imod !

Jens Christiansen

'Noget' kan ikke være 3 x mindre end noget andet! Her kan man bedre tale om en tredjedel af ... eller reduceret med 33,3 % ....

Eva Schwanenflügel og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar