Læsetid: 8 min.

Ny undersøgelse: Flygtningebørn i Danmark klarer sig markant bedre end for 20 år siden

Andelen af flygtningebørn, der ender med at stå uden job og uddannelse, er faldet dramatisk i Danmark, viser ny omfattende undersøgelse. Flygtningebørn klarer sig stort set lige så godt som danskfødte børn
Soma Mayel var syv år gammel, da hun kom til Danmark fra Afghanistan i 2001.

Soma Mayel var syv år gammel, da hun kom til Danmark fra Afghanistan i 2001.

Anders Rye Skjoldjensen

20. oktober 2018

Andelen af flygtningebørn i Danmark, der ender med at stå uden job og uddannelse, er faldet markant de seneste 20 år. Det viser en ny omfattende undersøgelse fra forskere på Københavns Universitet.

I 1997 var cirka hver fjerde flygtning, der var ankommet til Danmark som barn, uden job og uden uddannelse, når de blev mellem 20 og 22 år gamle. Men siden er det gået stærkt, og allerede i 2014 stod under hver tiende flygtningebarn i Danmark uden arbejde og uden uddannelse, da de var i begyndelsen af 20’erne. Det er næsten på niveau med danskfødte børn.

»Det er et meget markant fald,« siger Christopher Jamil de Montgomery, der er ph.d.-studerende på Institut for Folkesundhedsvidenskab og hovedforfatter på den nye undersøgelse.

»Man får let det indtryk, at det går dårligere og dårligere med flygtningebørn i Danmark, men det modsatte er faktisk tilfældet.«

 

Flygtninge og indvandrere, der ikke er i uddannelse eller arbejde, når de fylder 22 år.

Især piger klarer sig godt

Den nye undersøgelse er omfattende: Den ser på samtlige flygtningebørn mellem seks og 15 år, der fik opholdstilladelse i Danmark i perioden 1986 til 2005, og sammenligner dem med jævnaldrende indvandrere, efterkommere og danskfødte i samme periode – i alt er over én million personer blevet fulgt via tal fra Danmarks Statistik. Studiet har været gennem peer review og er netop udgivet i tidsskriftet Journal of Ethnic and Migration Studies.

Det er især flygtningepigerne, der klarer sig bedre. I 1997 var hele 33 procent af unge flygtningekvinder, der var vokset op i Danmark, uden job og uddannelse. I 2014 var tallet faldet til knap fem procent.

»Vi kan se, at færre flygtningekvinder får børn og bliver gift, før de fylder 23 år. Og selv dem, der gør, klarer sig bedre end tidligere,« siger Christopher Jamil de Montgomery.

Det er uklart, præcis hvad den positive udvikling skyldes – især fordi gruppen af flygtninge, der ankommer til Danmark, har ændret karakter de seneste 20 år. I den nye undersøgelse har forskerne taget højde for flygtningefamiliernes oprindelsesland, flygtningebørnenes alder ved ankomsten og forældrenes behov for psykiatrisk behandling.

»Og selv når vi justerer for de forhold, er der en tendens til, at flygtningebørnene klarer sig bedre,« siger Christopher Jamil de Montgomery.

Han gætter selv på, at de danske kommuner er blevet bedre til at håndtere flygtninge.

»Folkeskolerne er muligvis blevet bedre til at inkorporere flygtningebørn. Kommuner arbejder måske bedre med flygtningefamilierne, og der er også kommet frivillige organisationer, der laver lektiehjælp. Det kan være en del af forklaringen,« siger han.

Ikke frisør

Soma Mayel var syv år gammel, da hun kom til Danmark i 2001. Hun landede i Aalborg Lufthavn sammen med sin mor og søskende og blev hentet af sin far. Han var flygtet fra Afghanistan til Danmark året før og havde søgt om familiesammenføring. Familien kørte til deres nye hjem, et rækkehus i den lille by Tolne i Nordjylland. Allerede samme aften løb Soma Mayel omkring udenfor med sin søster og bror og legede med de andre børn fra vejen.

Dagen efter kom naboerne forbi og sagde hej.

»Det var sådan en by, hvor man ikke ringer på forhånd, inden man kommer på besøg,« husker Soma Mayel.

Soma Mayel og hendes storebror begyndte i en modtageklasse i en naboby. Her lærte de det danske sprog gennem remser og sanglege. Efter få måneder blev de flyttet til en almindelig klasse, og kort efter begyndte de i en ny skole i byen Hørmested, der lå tættere på. Selv om hendes forældre ikke kunne hjælpe hende ret meget med hjemmearbejdet, støttede de hende og opfordrede hende til at deltage i lektiecafeer, hvor hun kunne få ekstra hjælp til lektierne.

»Det danske skolesystem tog rigtig godt imod os,« fortæller Soma Mayel.

Hun blev formand for elevrådet og klarede sig godt i skolen, særligt i de sproglige fag. Men hun havde ingen ambitioner om at tage en videregående uddannelse. Da hun nærmede sig afslutningen på folkeskolen, drømte hun om først at få sin egen frisørsalon og senere blive dagplejemor.

Men under en skole-hjem-samtale i niende klasse sagde hendes samfundsfagslærer til hendes forældre, at de for alt i verden ikke måtte lade hende blive frisør. Giv i det mindste gymnasiet en chance, sagde hun. Så det gjorde Soma Mayel.

’Man tilpasser sig’

Den nye undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at blandt de flygtningebørn, der kom til Danmark i perioden 1986-1994, var 40 procent under uddannelse, når de nåede alderen 20-22 år.

Få år senere var tallet steget til knap 60 procent blandt de flygtningebørn, der kom til Danmark i perioden 2000-2005.

»Uddannelsesgraden stiger markant,« siger Vibeke Jakobsen, økonom og seniorforsker i VIVE, Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd.

»Det betyder jo noget for beskæftigelsesfrekvensen bagefter. Uddannelse er en vigtig forudsætning for at komme i arbejde.«

Der er sket et normskred blandt mange flygtninge og indvandrere, vurderer Vibeke Jakobsen: Det er blevet mere legitimt for unge, særligt kvinder, at tage en uddannelse.

»Man tilpasser sig. Mange forældre har jo også kunnet se, hvor svært det har været for dem selv at få et job uden en uddannelse,« siger Vibeke Jakobsen.

Forskningsrapporten føjer sig til en række nye tal og undersøgelser, der tegner et billede af, at det går fremad med at få nydanskere i uddannelse og arbejde.

Det er dog vigtigt at understrege, at den nye undersøgelse kun går frem til 2014. Det er endnu uvist, hvordan det vil gå de flygtningebørn, der er kommet hertil siden 2015, når de bliver voksne.

Det bliver vanskeligt

Det store antal børn, der er kommet hertil som flygtninge og familiesammenført i de seneste år, har givet kommunerne en del udfordringer, forklarer Maria Tvarnø, der er integrationschef i Roskilde Kommune.

»Tidligere kunne man lettere absorbere børnene,« siger hun.

»Vi har været udfordret af at modtage så mange børn, der kan være ramt af tab og traumer eller eksempelvis har tilbragt de seneste år i en flygtningelejr uden for deres hjemland og derfor kun mestrer to sprog halvt eller er analfabeter i en relativt høj alder, fordi hjemlandets skolesystem er sat ud af drift på grund af uro og krig.«

Til gengæld har det store rykind af flygtninge og familiesammenførte også betydet, at kommunerne har været nødt til at opruste på integrationen. De samarbejder mere på tværs af kommunale sektorer, og i Roskilde Kommune har de oprettet en helt ny afdeling, som samler alle de områder, der handler om integration, som før lå spredt ud i flere forvaltninger.

Derfor er hun optimistisk, når man spørger hende, om hun tror, at den positive udvikling kan fortsætte.

»Jeg tror det faktisk. Fordi opmærksomheden er så stor, og der bliver udviklet nye indsatser hele tiden, som matcher de behov, vi får øje på. Vi ved jo fra tidligere, hvor galt det kan gå, når vi ikke er opmærksomme helt fra start.«

»Men det bliver vanskeligt.«

Uddannelse er alt

Efter finanskrisen flyttede Soma Mayel og hendes familie fra Jylland til Humlebæk på Sjælland. Begge hendes forældre havde mistet deres arbejde under krisen, og vigtigheden af at få en uddannelse blev pludselig meget håndgribelig.

»I min familie betyder uddannelse alt,« siger hun.

»Det var ikke, fordi vi blev presset af vores forældre. Men det lå ligesom i kortene, at man har fandeme bare ikke at skuffe. Der er flere i min familie, der er ret veluddannede, og der er en forventning om, at man skal prøve at leve op til sit fulde potentiale.«

Soma Mayel havde aldrig oplevet at blive behandlet anderledes på grund af sin herkomst. Men da hun fyldte 18 år, skulle hun pludselig op til en indfødsretsprøve og søge om dansk statsborgerskab. Sagsbehandlingen blev ved med at trække ud, og det chokerede hende. Det var dér, interessen for udlændingeret opstod.

Efter gymnasiet søgte hun ind på jurastudiet på Københavns Universitet og kom ind.

Advokat, læge eller ingeniør

Sidste år svarede hele 47 procent af etniske minoritetsforældre i en undersøgelse fra VIVE, at de forventer, at deres 18-årige børn tager en lang videregående uddannelse. Det samme gjaldt kun 29 procent af de danske forældre.

Man skal dog tage højde for, at kun 22 procent af de adspurgte etniske minoritetsforældre har svaret på spørgsmålet, og at det måske kun er de mest ambitiøse af dem, der har valgt at svare. Men alligevel.

»Vores forældre er superliberale, og de har aldrig nogensinde fortalt os, hvad vi skal studere, eller hvilken vej vi skal gå,« siger Soma Mayel.

Alligevel har hun og hendes søskende alle valgt det, hun kalder for ALI-uddannelser.

»Man siger, som en joke, at der er tre godkendte uddannelser blandt indvandrerfamilier: Man kan blive advokat, læge eller ingeniør« – ALI.

Selv er hun ved at skrive sit speciale på jurastudiet, hendes storebror er ingeniør, og hendes lillesøster læser medicin.

Positiv spiral

Hans Lassen har i mange år arbejdet med integration. Til daglig driver han den lille konsulentvirksomhed Sisyfos, som blandt andet hjælper kommuner med at skabe kontakt mellem flygtninge og virksomheder.

For nylig skrev han også en ph.d.-afhandling på Aalborg Universitet, hvor han gennemgik stort set al eksisterende empiri om integration på det danske arbejdsmarked. Konklusionen var, at det på mange måder går fremad: Indvandrere og efterkommere uddanner sig i højere grad, og beskæftigelsesgabet mellem dem og personer med dansk oprindelse bliver mindre og mindre.

»Der er kommet gang i en positiv spiral,« siger Hans Lassen.

Motivationen til at uddanne sig er generelt stor blandt ikkevestlige indvandrere og efterkommere, forklarer han. Og efterhånden som de opdager, at de rent faktisk finder arbejde inden for deres fag, skaber det en selvforstærkende effekt i gruppen, som betyder, at flere uddanner sig.

En undersøgelse fra Voxmeter viste i 2013, at danske virksomheder er godt tilfredse med deres ikkevestlige medarbejdere. Og ifølge Hans Lassen peger forskningen på, at arbejdsgivere over en bred kam går mere op i kvalifikationer end i hudfarve.

»Det betyder, at diskriminationen på arbejdsmarkedet bliver reduceret,« siger Hans Lassen.

Sidste år viste tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, at langt flere nydanskere får en videregående uddannelse. Hans Lassen er overbevist om, at man kunne nå endnu længere med de nytilkomne flygtninge ved at arbejdede mere målrettet med behandling af traumer.

Nogen at se op til

Soma Mayel er snart færdig med sin kandidat. Ved siden studiet af arbejder hun som studentermedhjælper i Udlændinge- og Integrationsministeriet, og det er præcis det område, hun gerne vil arbejde med, når hun bliver færdig med sin uddannelse.

Hun er også mentor i projektet StudieVEJEN i Fredensborg Kommune, hvor hun bor. Som mentor rådgiver hun unge i socialt belastede boligområder om deres fremtid.

»Jeg opfordrer dem til at tage en uddannelse,« siger Soma Mayel.

»Ikke nødvendigvis en gymnasial uddannelse, men hvad som helst. Det har i hvert fald haft en kæmpe betydning i mit liv.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Annika Hermansen
  • Frede Jørgensen
  • Dorte Sørensen
  • Ole Frank
  • Eva Schwanenflügel
  • Steffen Gliese
  • Viggo Okholm
Flemming Berger, Annika Hermansen, Frede Jørgensen, Dorte Sørensen, Ole Frank, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ååh nej DF og S. Hvad nu?

Carsten Mortensen, Carsten Wienholtz, Annika Hermansen, Arne Lund, Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Bro, Lars N. Jensen, Dorte Sørensen, Ole Frank og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Bassim: Sshhyy fortæl dem det ikke deres verden falder i grus!

Carsten Mortensen, Flemming Berger, Annika Hermansen, Arne Lund, Søren Bro, Lars N. Jensen, Ole Frank, Bassim Walid og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det undrer ikke mig at det går så godt.
Men desværre tror jeg vi kommer til at se at de positive tal falder efter 2015, hvor Venstre satte sig på statsministertaburetten.

Der er blevet lavet mange nedrige 'reformer' allerede, især integrationsydelsen - som på trods af at den er næsten umulig at leve af nu foreslås sænket med yderligere 2000 kr !! - og afskaffelsen af gratis tolkebistand efter 3 år. Desuden er det blevet vanskeligere for torturofre at få behandling.
Familiesammenføring er blevet meget sværere at opnå. Ligeledes vanskeliggøres det at opnå permanent opholdstilladelse, og statsborgerskab gøres tilsvarende utilgængeligt.
Med den kommende ghettoplan vil mange familier blive boligløse, eller tvunget ud af de store byer og langt væk fra arbejde- og uddannelsesmuligheder.

Kort sagt, denne regering, DF og ligeledes S (med SF som det tynde øl i ghettoudspillet), gør hvad de kan for at spænde ben for integrationen.
Dette kun for at opnå flere stemmer fra de danskere de selv har skræmt igennem længere tid til at frygte "de fremmede".

Mærkværdig, undergravende virksomhed, idet Danmark i fremtiden i høj grad ville kunne få glæde af lykkelige, veluddannede mennesker der deltager i samfundet, istedet for bange, marginaliserede fattigfolk, der henslæber tilværelsen i armod og ikke kan deltage i demokratiet.

Carsten Wienholtz, Christel Gruner-Olesen, Flemming Berger, Else Agersnap, Jørgen Kærbro Jensen, Anne Berry, Ulla Boje Jensen, Arne Lund, Taina Berg, Bjarne Bisgaard Jensen, Viggo Okholm, Poul Åge Hersland, Frede Jørgensen, Dorte Sørensen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

Super dejlig læsning.

Regeringen vil nok afvise undersøgelsen.

Flemming Berger, Annika Hermansen, Arne Lund og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Så virker vores integrationspolitik jo langt bedre nu, end dengang vi ikke måtte italesætte udfordringerne !

Eva Schwanenflügel

@ Peder Bahne

Oplys venligst om hvornår det nu var vi ikke måtte "italesætte udfordringerne"?
Det synes mig ellers som om vi ikke har råbt og skreget om meget andet i de sidste 30-40 år..!!

Iøvrigt handler undersøgelsen om hændelser inden 2015, altså før Venstre red ind i cirkusmanegen med deres asylkager og disruptede de gode tendenser.

Carsten Wienholtz, Christel Gruner-Olesen, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen, Ida Julin og Poul Åge Hersland anbefalede denne kommentar

@Eva
Oplys venligst om hvornår det nu var vi ikke måtte "italesætte udfordringerne"?

Det var dengang vi havde en mere svensk tilgang til situationen, hvor den ene blok udskældte den anden for at være racister og skimlede kældermennesker, og den anden blok spildte år på at nægte at være racister og skimlede kældermennesker. Desuden foregår integrationen ikke på Borgen men helt ude i kommunerne og de små samfund, og sådan skulle det da gerne være ?

Din store kageforargelse bunder i din manglende forståelse af den begrænsning i værktøjer, regeringen står over for, hvis de skal kontrollere tilstrømningen af spontan imigration. Nogle men ikke alle har erkendt, antallet har betydning for størrelsen af vores fremtidige velfærd, som vi alle burde forsvare med næb og kløer.

Jeg synes vi skulle glæde os over den positive udvikling i de nye unges integration. Det er da den bedste indikation for, at vi slet ikke er så inhumane og selvtilstrækkelige her i landet, som billedet ofte fremspiskes her i kommentariet.

Peter Bahne:
Du bilder dig altså ind at den undersøgelse og vel rimeligt dokumenterede undersøgelse skyldes vores nuværende "omsorg" for vi velbjergedes velfærd og hermed en stramning med yderligere nedskrivning af de nuværende flygtninges muligheder for at leve normalt sammen med vi andre og så stille og roligt får uddannelse og livskvalitet sammen med os? Undersøgelsen her går så kun til 2014 og så kan du og jeg gisne om hvilke resultater der kommer for de nyeste og med de nye restriktioner. Kunne det ikke tænkes at vores velfærd netop styrkedes ved at hjælpe og styrke vore nye medborgere på et rimeligt niveau i stedet for det hysteri der nu er iværksat omkring det de kalder ghettoer. Jeg vil nu tro at mennesket uanset hvor det har rod udvikler sig med større målrettethed under trygge forhold fremfor det der nu er igang.

Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Peter Bahne:
Du bilder dig altså ind at den undersøgelse og vel rimeligt dokumenterede undersøgelse skyldes vores nuværende "omsorg" for vi velbjergedes velfærd og hermed en stramning med yderligere nedskrivning af de nuværende flygtninges muligheder for at leve normalt sammen med vi andre og så stille og roligt får uddannelse og livskvalitet sammen med os? Undersøgelsen her går så kun til 2014 og så kan du og jeg gisne om hvilke resultater der kommer for de nyeste og med de nye restriktioner. Kunne det ikke tænkes at vores velfærd netop styrkedes ved at hjælpe og styrke vore nye medborgere på et rimeligt niveau i stedet for det hysteri der nu er iværksat omkring det de kalder ghettoer. Jeg vil nu tro at mennesket uanset hvor det har rod udvikler sig med større målrettethed under trygge forhold fremfor det der nu er igang.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Hun blev formand for elevrådet og klarede sig godt i skolen, særligt i de sproglige fag. Men hun havde ingen ambitioner om at tage en videregående uddannelse. Da hun nærmede sig afslutningen på folkeskolen, drømte hun om først at få sin egen frisørsalon og senere blive dagplejemor.

Men under en skole-hjem-samtale i niende klasse sagde hendes samfundsfagslærer til hendes forældre, at de for alt i verden ikke måtte lade hende blive frisør. Giv i det mindste gymnasiet en chance, sagde hun. Så det gjorde Soma Mayel.

Jamen er det nu ikke det folkeskolen bliver beskyldt for, netop at sende alle elever på gymnasiet i stedet for at blive frisører ?
Dagen efter kom naboerne forbi og sagde hej. Det var sgu aldrig sket i København. Er det ikke morsomt at det er i udkanten man er bedst til at tage imod de fremmede, byde dem velkommen og integrere dem, selv om mange stemmer på partier der er ekstremt stramme når det gælder udlændinge ? Der er altså forskel på hvad man siger og hvad man gør. Måske kunne København lære noget her?

Jens Peter Hansen - Hvor ved du fra, at det ikke ville ske i København? Er det noget du har oplevet, eller blot noget du har hørt nede på bodegaen?

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Eva - Præcis beskrivelse: Regeringen og Folketingets flertal inkl. de radikale, de siger ja til ghettopakken - udfører undergravende og landskadelig virksomhed.
I den kommende valgkamp vil de nævnte partier kører alle kanoner i stilling for at forsøge at legitime nødvendigheden af DF's paradigmeskifte = at sende flest mulige med ikke-vestlig baggrund tilbage hvor de kom fra.
Der skal sættes ind med en modoffensiv, for at afsløre hulheden i flertallets hetz og løgne. Der kan jo startes med at spørge Mette Frederiksen om, at når hun nu erklærer at være på børnenes side, gælder det så også muslimske børn, og børn med ikke-vestlig baggrund.

Frede Jørgensen, Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Nu ved jeg ikke hvad det er du mener med, nede på bodegaen. Jeg kan sige at jeg her hvor jeg bor i Brønshøj siger alle vi gamle goddag og velkommen til dem der flytter ind ved siden af eller over for. De unge siger ikke noget, hvorfor ved jeg ikke, mens jeg her på øen kender gud og hvermand. Jeg tror såmænd ikke at folk i storbyen er mere uhøflige end ude på landet, men deres egen verden er langt mindre afhængig af nærmeste naboer og derfor er naboskabet for de fleste ligegyldigt. Fortæl dem det på din bodega, Arne Lund.

Philip B. Johnsen

Et stort antal af folketingets medlemmer er ekstremt menneskeligt afstumpet, deres forhold til retstat og menneskerettigheder er ikke eksisterende og deres måde at tale om brune børn og voksne er perfide.

Det overrasker ikke, at alle sejl er sat ind på integration og resultaterne er gode, med så stort antal modbydelige politikere i folketinget.

Jeg vil lige i forbindelse med, vores samfundsundergravende international kriminalitets samarbejdende regerings overvejelser om, at sænke integrationsydelsen yderligere, påminde om, at der udover de forhadte brune børn og voksne er dansk fødte ‘hvide’ hjemkommende tidligere udlandsdanskere med dansk statsborgerskab på integrationsydelsen.

Folketingets helt generelle had til fattige og specielt brune fattige, der konstant søges fængslet eller fordrevet, har en socialpolitisk bundskraber, hvor de menneskeligt afstumpede politikere fængsler fattige hjemløse danskere, alene for at være fattige, med fængsel i op til 1 år og 6 måneder.

Kriminalisering af hjemløse i Hus Forbi januar 2018.
“Nu skal politiet kunne smide hjemløse ud af kommunen.

Når loven efter planen træder i kraft 1. marts 2018((...) det er sket), vil politiet kunne udstede et zoneforbud mod en hjemløs, som efter en enkelt overtrædelse af lejrforbuddet kan få forbud mod at opholde sig i kommunen i op til to år.

En overtrædelse af zoneforbuddet skal straffes med fængsel i op til 1 år og 6 måneder, men under formildende omstændigheder med bøde.

Dermed risikerer den hjemløse også at miste hjælpen fra den kommune.

Hvis en hjemløs bliver afskåret fra at opholde sig i den kommune, hvor vedkommende lige netop har fået kontakt med for eksempel en medarbejder i hjemløseenheden, som han eller hun har tillid til, så kan hele vedkommendes mulighed for at få behandling, blive skrevet op til en bolig og måske på sigt blive en del af arbejdsmarkedet igen, blive slået tilbage til nul. De sociale indsatser, der har været gjort, vil blive meningsløse.”
Link: http://www.husforbi.dk/artikler/1913/1913/

Carsten Wienholtz, Viggo Okholm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

jens peter hansen, jeg siger hver dag goddag til de af mine naboer, jeg møder på min vej. Og jeg bor på Indre Vesterbro, så du skal vist have justeret dine fordomme om Københavnere.

PS: Er Brønshøj forresten ikke København?

Niels Duus Nielsen

Philip B. Johnsen: "Et stort antal af folketingets medlemmer er ekstremt menneskeligt afstumpet..."

I går havde Rune Lykkeberg en leder, hvor han opfordrede os til at tale pænt til politikerne. Jeg protesterede, men der er selvfølgelig en sandhed gemt i hans kritik:

De gode politikere, altså dem, der stadig har en samvittighed og som både er i stand til at føle empati med deres medmennesker og har så mange følelser, at kritik går dem på, kan ikke klare den meget hårde kritik, og forlader derfor politik. Tilbage er så den flok forhærdede og afstumpede psykopater, som vi er belemret med.

Det er et dilemma!

Carsten Wienholtz, Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Brønshøj er en del af København og har været det siden 1901. Det er da dejligt at få at vide at man på Vesterbro hilser på hinanden. Så røg da den fordom. Jeg er taknemmelig over at blive retvist og Arne Lund må fortælle sine bodegavenner at jeg tog fejl. Beklager.

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vi har ikke talt om andet end de stakkels flygtninge i de seneste 30 år.

Frede Jørgensen, Eva Schwanenflügel og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Peder Bahne 08:56

Mig bekendt har vi aldrig haft det du benævner som en 'svensk tilgang til situationen'.
Vi havde før i tiden en demokratisk debat, hvor venstrefløjen ganske rigtigt var meget kritisk overfor DF.
Men de borgerlige arbejdede da lystigt sammen med både Fremskridtspartiet og det senere DF, så der har aldrig været tale om at disse fremmedfjendtlige partier blev udelukket fra at deltage.
Desuden har DF slået sig urigtigt op på at være forkæmpere for 'de små' og de ældre i samfundet, selvom de faktisk har solgt ud af deres løfter sekundet efter en udlændingestramning eller en grænsebom blev tilbudt som aflad.
Hvis det faktisk lykkedes for DF at sende samtlige udlændinge med muslimsk baggrund ud af landet, ville de ikke længere have nogen berettigelse, for de har ingen anden politik end fremmedforskrækkelse og udlændinge-bashing.

Hvad angår min påståede "kageforskrækkelse" passer det bestemt ikke, jeg elsker kager ligeså højt som de fleste andre.
Men asylstrammerkage er noget helt andet. Her bliver flødeskummet harsk, og chokoladen minder om at vi skal fejre brune menneskers elendighed.
Det er ligesom med Dannebrog, der er blevet kidnappet til at forfægte en danskhed pr dekret fra DF.
Smagen er aske, og synet kvalmt.

Ja, vi skal glæde os over de unge, som ved deres egen drift tilbageviser alle de useriøse spådomme politikerne har udspyet i dekader.
Og nej, på trods af alt er danskerne ikke totalt fremmedfjendske, langt fra. Det er nemlig kun omkring 17-20% der stemmer på DF.
Så hvorfor næsten alle partier har overgivet sig til dette cirkus står for mig som en gåde.

Hans Larsen, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese, Frede Jørgensen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Det er da rigtigt dejligt at tiltagene er begyndt at virke.

At pigerne klarer sig bedst er en gammel nyhed.
Nu mangler vi bare at komme problemerne i ghettoerne til livs, så tegner det sig lyst.

Modsat i Sverige hvor man intet har gjort og hvor man sidder i skidt til halsen.

Jens Peter Hansen - Går ud fra, at du selv kan se hvordan du modsiger dig selv.
1. version: "Dagen efter kom naboerne forbi og sagde hej. Det var sgu aldrig sket i København"
2. version: Her hvor jeg bor da hilser folk på hinanden.
Hvilken version gælder?

jens peter hansen

Vi gamle hilser på hinanden her i Brønshøj hvor vi bor. De gør de unge ikke skrev jeg.. På Vesterbro hilser alle på hinanden og kommer ind og siger hej, som de gør i Tolne, får jeg at vide og har beklaget min fordom. På DR's nyhedsside var der i går en ung marokkaner der udtalte at på Ærø var det helt anderledes end i København. For på øen hilste man på alle og hjalp hinanden. Han boede nok heller ikke på Vesterbro og man kan ikke lave statistik på en person.

Det er desværre endnu en stråmand fra Information.
Det er kun gruppen 20-22 årige der er blevet undersøgt
Det undersøgelsen fortæller er at antallet af personer der bliver INDSKREVET på en videregående kompetencegivende uddannelse, er stort set den samme for Indvandrere/flygtninge og danskere.

Information glemmer bare at fortælle at blandt den første gruppe er frafaldet enormt. Slå det selv op hos Danmarks statisitik. Med andre ord der er stadig kæmpe forskel på de to grupper når det gælder en afsluttet kompetencegivende uddannelse.
52 %. af mænd i anden generation har som 30-årige ikke en kompetencegivende uddannelse. Det gælder for 31% af efterkommerkvinderne. For danskere er det 26 % for mænd og 20 % for kvinder,

Derfor er det heller ikke korrekt når information hævder at erhvervsfrekvensen er stort set ens, det er den ikke! Det er faktisk temmeligt manipulerende det Information skriver.
I følge Danmarks Statisitik er Forskellen i beskæftigelsesfrekvens mellem danskere og indvandrere/flygtninge (2015) er 24% point for mænd og 28 % point for kvinder.

Tror information virkelig ikke at læserne er i stand til at fakta tjekke?
Tal fra Danmarks Statistik her:
https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20705&sid=indv...