Læsetid: 12 min.

Ny undersøgelse: Integrationsydelsen fører til brud på grundloven – Inger Støjberg afviser

Nogle familier på integrationsydelse lever for så få penge, at de har svært ved at få råd til mad, medicin og bolig, og det er i strid med grundloven, advarer Institut for Menneskerettigheder i ny undersøgelse. »Vi ser armod som i gamle, gamle dage,« siger overlæge. Integrationsminister Inger Støjberg afviser, at ydelsen er for lav: »Tværtimod«
Der er familier i Danmark, der er så fattige, at det er i strid med grundlovens krav om, at alle skal have et eksistensminimum, lyder det fra Institut for Menneskerettigheder i ny rapport.

Der er familier i Danmark, der er så fattige, at det er i strid med grundlovens krav om, at alle skal have et eksistensminimum, lyder det fra Institut for Menneskerettigheder i ny rapport.

Lars Bahl

11. oktober 2018

Et forældrepar springer morgenmaden over. En far dropper at købe sin medicin. En søn må afmeldes fodbold, da der ikke er råd til udstyr, og en datter får ikke briller, fordi de er for dyre.

Sådan fortæller familier på integrationsydelse om deres økonomiske situation i en ny rapport af Institut for Menneskerettigheder. Den konkluderer, at nogle af de 50.000 mennesker i Danmark, der er berørt af ydelsen, kommer under grundlovens krav om et »eksistensminimum«.

»Det vil sige, at nogle ikke får nok støtte fra det offentlige til at kunne betale for det mest basale som for eksempel mad, tøj, medicin og et sted at bo, og det er i strid med grundloven,« siger ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder Maria Ventegodt.

I grundlovens paragraf 75 står der, at den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, er berettiget til hjælp fra det offentlige. Højesteret har fastslået, at det betyder, at den danske stat skal sikre et eksistensminimum for borgere, der ikke kan forsørge sig selv.

Højesteret har ikke sat en beløbsgrænse på, men Institut for Menneskerettigheder har udregnet budgetter for forskellige familietyper på ydelsen, gennemført kvalitative interview og lavet en juridisk analyse.

På den baggrund når det frem til, at nogle familiers økonomiske situation og levevilkår er så ringe, at de ryger under et eksistensminimum. Det betyder også, at nogle af disse familier efter instituttets vurdering kan lægge sag an mod staten eller kommunen.

»Der er så store huller i det her understøttelsesniveau, at vi er overbeviste om, at der er mennesker, der falder igennem og kommer til at leve under et eksistensminimum. De ville kunne lægge sag an og sige, at de har ret til en forsørgelse, hvor de kan få mad hver dag og den medicin, de har brug for. Og den får de ikke,« siger hun.

Familier med flere børn

Institut for Menneskerettigheder har holdt familiernes budgetter op mod Danmarks Statistiks nye indikator for relativ fattigdom og Rockwool Fondens minimumsbudgetter, der er udarbejdet for at kunne vurdere, hvilke udgifter der som minimum er forbundet med at kunne leve et »beskedent og nødvendigt« liv i Danmark.

Det er især familier med mere end ét barn og en høj husleje, og som har brug for medicin, der risikerer at ryge under dette niveau, viser undersøgelsen. I alle eksemplerne er familiernes indtjening under Danmarks Statistiks fattigdomsindikator, mens mange familier også ryger under minimumsbudgettet.

For eksempel har en nytilkommet familie med to børn 2.348 kroner mindre end Rockwool Fondens minimumsbudget. En anden familie med tre børn ligger 5.361 kroner under. Og en enlig forælder med fire børn ligger 9.762 kroner under.

Det skyldes blandt andet, at integrationsydelsen ikke bliver større, selv om familierne har flere børn, og at forældrene først optjener fuld ret til børnepenge efter seks år i Danmark. Herudover risikerer de at få en bolig, som er både dyr og dårlig, uden at de har mulighed for at finde en bedre egnet bolig.

»Det er vigtigt at understrege, at grundloven ikke stiller krav om indtægter over de fattigdomsmål, som Danmarks Statistik og Rockwool Fonden har defineret. Men når familier har så lave indtægter, så er de i en udsat position,« siger Maria Ventegodt. Hvor eksistensminimummet præcist ligger, vil altså afhænge af en konkret vurdering af den enkelte families indtægter og udgifter.

To forslag fra Institut for Menneskerettigheder

Institut for Menneskerettigheder kommer på baggrund af rapporten med to anbefalinger til, hvordan man kan forsøge at forhindre, at der ikke er nogen familier på integrationsydelse, der lever under et »eksistensminimum«.

  • Først og fremmest bør man indføre et retskrav til at få dækket udgifter til medicin. »Vi anbefaler, at modtagerne af integrationsydelsen får et retskrav på nødvendige udgifter til sundhedsbehandling,« siger ligebehandlingschef Maria Ventegodt.
  • Dernæst skal kommunerne og staten sørge for, at der kommer tilstrækkeligt med billige og permanente boliger. »Standarderne for de midlertidige boliger er ofte meget lav, og vi anbefaler derfor, at regeringen og kommunerne arbejder for, at der er tilstrækkeligt med billige permanente boliger for familier med lave indkomster,« siger hun.

Integrationsydelsen blev indført i september 2015 og er lavere end kontanthjælpen, som hidtil var den laveste ydelse i Danmark. Ydelsen gives til arbejdsløse, der har opholdt sig i Danmark i mindre end syv af de seneste otte år. Det er især nyankommne flygtninge, der får ydelsen, og hver anden er fra Syrien.

Omkring 50.000 mennesker i Danmark er berørt af integrationsydelsen, heraf er 20.000 børn fordelt på 8.000 familier.

Skaffe mad på bordet

»Hvis vi spiser af maden – altså mig og min hustru – så er der ikke nok til resten af ugen. Så vi har valgt, at det er børnene, der får det hele, og så springer vi morgenmaden over.«

Sådan fortæller en far på integrationsydelse i rapporten om, hvordan familien sparer penge på mad for at få økonomien til at hænge sammen. Andre familier peger på, at de har råd til tre måltider om dagen, men med billige fødevarer såsom kartofler og brød, mens de må undvære kød størstedelen af tiden.

Udfordringerne med mad genkender flere aktører, der arbejder med familier på integrationsydelse til daglig. Heriblandt Indvandrermedicinsk klinik i Odense. De modtager hvert år omkring 250 patienter, som de almindelige hospitaler ikke kan udrede. Mange af dem er familier på integrationsydelse.

»Der er jo en nedre grænse for, hvad man kan leve for i Danmark, og den er mange langt under. En familie, der har 6-700 kroner til sammen at købe mad for på en måned, det er fuldstændig umuligt,« siger Morten Sodemann, der er overlæge på klinikken.

Han har arbejdet med denne gruppe mennesker i 11 år, og han ser en form for fattigdom, han ikke har været vidne til før.

»Det seneste halvandet års tid er vi begyndt at se armod som i gamle, gamle dage. Folk har ikke råd til møbler. De sover på gulvet, og de får ikke mad hver dag.«

Dignity, der driver et rehabiliteringscenter for flygtninge med krigs- og torturtraumer under Sundhedsministeriet, og som samarbejder med andre behandlingstilbud i hele landet, oplever ligeledes, at integrationsydelsen har store konsekvenser for familier. Også når det kommer til at få råd til mad, fortæller rehabiliteringschef David Oehlenschläger.

»Vi hører, at en far ikke kan købe mælk til sine børn, eller familien ikke har råd til en flyverdragt om vinteren. Og det er slet ikke noget, vi har været vant til at høre. Det er noget meget nyt,« siger han.

Økonomi forhindrer behandling

Rapporten peger også på, at udgifter til medicin er en byrde for familier på integrationsydelse. En far fortæller til Institut for Menneskerettigheder:

»Sidst min datter var syg, spurgte jeg ind til prisen på medicinen, før jeg købte den. [...]. Det er jeg nødt til, fordi jeg i første omgang føler mig forpligtet til at give dem noget mad at spise. Jeg har noget medicin, som jeg ikke tager, og det samme har min kone. Den medicin, vi kan holde til at undvære, den undværer vi for at prioritere børnene.«

Også det genkender socialrådgivere og læger.

»Der er daglige valg mellem medicin og mad, hvem i familien der skal have medicinen, og patienter, der tager halve doser for at spare,« siger overlæge Morten Sodemann.

Socialrådgiver Tanja Weiss, der arbejder på Oasis – et behandlingstilbud for traumatiserede flygtninge – fortæller også, at hun møder familier, der ikke kan få deres økonomi til at hænge sammen, og som ikke har flere penge midt på måneden.

»Noget af den medicin, vores psykiater ordinerer, er rimelig dyr, og det kan de så finde på at lade være med at købe,« siger Tanja Weiss.

Kommunerne har mulighed for at dække udgifterne til enkeltydelser såsom medicin, hvis borgere kan dokumentere, at de ikke har råd til at betale for den selv. Rapporten peger dog på, at familierne ofte får afslag eller aldrig får søgt støtte til enkeltydelser, fordi det er en kompliceret og tidskrævende proces.

Afviser behandling

Det oplever de også på indvandrermedicinsk klinik i Odense.

»De får afslag ni ud af ti gange, fordi sagen ikke er ordentlige belyst. Og så skal vi så til at lave kommunens arbejde med at få dannet et helhedsindtryk af familiernes økonomi. Det er ressourcefattige, hudløse familier, som ikke har ret meget overskud, som så bliver bedt om noget ekstra dokumentation, som de ikke ved, hvor er,« siger Morten Sodemann.

Tanja Weiss fortæller, at der er nogle familier, som de må afvise at få i behandling på grund af deres økonomiske situation. Hun har for eksempel lige måttet afvise en syrisk familie, der har været i Danmark i to måneder og fået midlertidigt ophold.

»De bor seks mennesker på to værelser med fælles bad og toilet. De har en så stresset boligsituation, at de ikke er i stand til at tage imod behandling, før deres boligforhold er på plads,« siger hun og forklarer, at familien ikke har råd til at bo i noget større, så længe de er på integrationsydelse og også rammes af kontanthjælpsloftet.

»De får jo en midlertidig bolig, fordi de ikke har råd til noget andet, så længe de er på integrationsydelse. Faktisk kan de ikke flytte sig derfra, før de får en bedre økonomi, og den får de først, når de kan så meget dansk, at de kan komme i arbejde,« siger hun.

Herudover oplever flere behandlingstilbud, der arbejder med krigstraumatiserede flygtninge, at patienter ikke dukker op til deres behandling, fordi de ikke har råd til tog- eller busbilletten derhen. Derfor står økonomien ofte i vejen for, at de kan blive raske og komme ud på arbejdsmarkedet, fortæller David Oehlenschläger.

»Det bliver en ond cirkel af en meget presset økonomi, der forstærker nogle i forvejen vanskelige psykiske og sociale vilkår, som så igen formindsker deres muligheder for at forbedre deres økonomiske vilkår. Vi oplever, at det er noget nyt, at der er et system, som ikke giver dem den støtte, de har brug for,« siger han.

Social afsavn

Endelig peger rapporten på, at familiernes økonomiske situation går ud over deres evne til at være sociale og blive inkluderet i samfundet.

En interviewperson siger til Institut for Menneskerettigheder, at det at sige nej til sociale arrangementer på grund af økonomien får ham til at føle sig isoleret og i en »boble«:

»En af de store ting er, at man ikke kan tage imod invitationerne til fødselsdag eller bryllupper, fordi det betyder, at man skal medbringe en gave. Det har vi ikke råd til. Nogle gange prøver vi at minimere vores daglige forbrug af mad for at spare lidt. Det betyder, at vi ikke spiser tre gange om dagen.«

Fattigdomsforskning peger på, at en dårlig økonomi fører til social eksklusion og hæmmer integrationen. Den bekymring kan man have med gruppen på integrationsydelse, lyder det fra seniorforsker Lars Benjaminsen fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, VIVE.

»Denne type fattigdom risikerer at modvirke integrationen og den sociale inklusion. Det kan være svært at have overskud til at komme ud i det nye samfund, de er kommet til, når de ikke kan få økonomien til at hænge sammen i dagligdagen,« siger han.

Løsning er velgørenhed

Ifølge Morten Sodemann er det svært at hjælpe de økonomisk hårdt pressede familier på integrationsydelse til en bedre tilværelse.

»Vi er ude i sådan noget velgørenhed, hvor vi har nogle små fonde, som vi hjælper dem med at søge: akuthjælp, julehjælp, mødrehjælpen,« fortæller han.

Herudover forsøger de at hjælpe familierne med afbetalingsordninger, da de oplever, at disse familier ofte har oparbejdet en stor privat gæld til privatpersoner eller på grund af dyre kviklån. Det berører Institut for Menneskerettigheder også i rapporten.

Tanja Weiss fortæller, at de forsøger at hjælpe deres patienter med at få overblik over deres økonomi og søge enkeltydelser, så de får råd til transport og medicin.

»Men det er ikke vores opgave, og det er heller ikke derfor, de kommer i behandling. Og hvis de er meget presset økonomisk, så kan vi dybest set ikke hjælpe dem. Men vi forsøger at arbejde med dem psykisk og fysisk, så de bliver bedre i stand til at være i situationen.«

Virker den efter hensigten?

Grunden til, at regeringen sænkede ydelsen i 2015 for denne gruppe, var dels at få færre til at søge asyl i Danmark og øge tilskyndelsen til at tage et arbejde.

Der er ikke lavet undersøgelser af, hvorvidt integrationsydelsen har haft en effekt på, om flere er kommet i arbejde som følge af den lavere ydelse. Men til gengæld viser statistikkerne, at det går rimelig godt med at få flygtninge i arbejde. Det kan dog lige så vel skyldes de høje konjunkturer i øjeblikket.

Uanset om der er en beskæftigelseseffekt, er de lave ydelser ifølge Lars Benjaminsen et dilemma for velfærdsstaten.

»På den ene side skal man ikke vænne de nye borgere til, at man kan have et liv på passiv forsørgelse, for det er selvfølgelig i alles interesse, at de, der kan, kommer ud på arbejdsmarkedet,« siger han og fortsætter:

»Men det er klart, at det går ud over dem, der står tilbage, og som ikke lykkes med at komme på arbejdsmarkedet. Hvor lav en levestandard kan vi tåle, før integrationen også kommer i fare, og den helt almindelige dagligdag bliver for svær? Det er dét dilemma, man står med her.«

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har ikke haft mulighed for at stille op til et interview. I et skriftligt svar til Information afviser hun, at integrationsydelsen er for lav. 

»Jeg mener ikke, at integrationsydelsen er for lav. Tværtimod. Hvis jeg skulle justere integrationsydelsen, ville det nærmere være i nedadgående retning.«

Hun skriver også, at regeringen har vurderet forholdet til grundloven, da den fremsatte de lovforslag, der gennemførte integrationsydelsen.  

»Og her er der ikke noget at komme efter. Så den kritik fra Institut for Menneskerettigheder må jeg afvise. Integrationsydelsens formål er at få flere i job. Kommer man til Danmark, kan man ikke bare gøre krav på en passiv tilværelse med høje velfærdsydelser fra dag et – man skal bidrage til samfundet. Det er både rimeligt, og det er sund fornuft.«

Vidnesbyrd fra rapporten

Mad

En far i en familie med fire børn:

»Den eneste ting, der kan få det til at løbe rundt, er, at vi har en bazar i nærheden, der gerne vil låne os til mad. Vi betaler dem tilbage over børnepengene, og det er den eneste måde, vi kan få det til at hænge sammen på. Altså vi køber på kredit ikke.«

Mor til to børn:

»Vi spiser ikke frugt, medmindre prisen halveres. Nogle gange er der bananer til 1 kr., der normalt koster 2,5 kr. Vi venter, til de koster 1 kr., og så går vi ind og køber.«

Medicin

En far fortæller, at han flere gange har søgt om tilskud til medicin, men fået afslag:

»Bl.a. lider jeg af en sygdom, så jeg har infektion i maven omkring leveren, og jeg er blevet undersøgt, og lægerne har presset på i forhold til, at jeg skal have noget medicin, men jeg har ikke råd til at købe medicinen. De kan se, at det har udviklet sig til mit ansigt også, men jeg har ikke penge til medicinen.«

Bolig

En integrationskonsulent i en kommune siger:

»Vinduerne kan ikke lukke, så dem må de tape med gaffatape. De går jo alle sammen og venter på at få en bolig, men der er ingen tilgængelige boliger, som det ser ud lige nu.«

En boligsocialmedarbejder i en kommune siger:

»Vi står i et problem, når ægtefællen og så tre børn står her … på et værelse. […] Det, vi hører meget, er fugtproblemer og skimmelsvamp i lejlighederne. Det sker, når der er for mange personer sammen på meget lidt plads.«

Socialt afsavn

En far om sønnens mulighed for at gå til fodbold:

»Det er jo ikke et problem at melde ham til, men efter det skal han også have en trøje og sko og alle de der ting, og det har vi ikke råd til, så vi spurgte, om det var noget, de ville støtte op omkring, så har hun sagt, at kommunens pengekasse er helt tom nu, så de kan ikke hjælpe os. Så de går ikke til noget.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Kim Nielsen
  • Henrik Leffers
  • Ole Frank
  • ingemaje lange
  • Poul Erik Pedersen
  • Jakob Trägårdh
  • Siv Laursen
  • Ebbe Wagner Smitt
  • Niels Duus Nielsen
  • Ib Gram-Jensen
  • June Beltoft
  • Anne Eriksen
  • Kristen Carsten Munk
  • Carsten Mortensen
  • Søren Andersen
  • Katrine Damm
  • Elisabeth Andersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Andersen
  • David Zennaro
  • Peter Wulff
  • Steffen Gliese
  • Viggo Okholm
  • Thomas Olsen
  • Morten Wieth
  • Torben K L Jensen
  • Dorte Sørensen
  • Torben Skov
  • Poul Erik Riis
Flemming Berger, Kim Nielsen, Henrik Leffers, Ole Frank, ingemaje lange, Poul Erik Pedersen, Jakob Trägårdh, Siv Laursen, Ebbe Wagner Smitt, Niels Duus Nielsen, Ib Gram-Jensen, June Beltoft, Anne Eriksen, Kristen Carsten Munk, Carsten Mortensen, Søren Andersen, Katrine Damm, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, David Zennaro, Peter Wulff, Steffen Gliese, Viggo Okholm, Thomas Olsen, Morten Wieth, Torben K L Jensen, Dorte Sørensen, Torben Skov og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Lejf Hansen

Det er tydeligt at Inger Støjberg har være på besøg i Østrig, ved hendes nazistiske venner, ja hun er flere hestehover foran Dansk Folkeparti der i 2009 holdt deres Sommermøde i det land, for at udvise solidaritet imod deres isolation.

Hans Kryger, Werner Gass, Torfinnur Mortensen, Sonja Rosdahl, Leif Høybye, Mogens Holme, Anders Skot-Hansen, Niels Duus Nielsen, June Beltoft, Anne Eriksen, Søren Thuesen, Torben Bruhn Andersen, Kirsten Andersen, Martin Mørch, Jan Weber Fritsbøger, Allan Stampe Kristiansen, Søren Andersen, Josephine Kaldan, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel, Tommy Clausen, Søren Bro, Carsten Nørgaard, Hans Larsen, Ole Frank og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

Inger Støjberg er et godt eksempel på en politiker, der gang på gang kan udbryde med sin tidlige partifælle Søren Kjær "hvis det skal kaldes fakta, så benægter a fakta".
Inger Støjberg er en politiker, der handler ud fra hvad hun tror og føler og som derfor ikke magter at forholde sig til noget så banalt som fakta - især ikke når det drejer sig om udlændinge, ledige eller de socialt fattigste.

Werner Gass, Torfinnur Mortensen, Benny Larsen, Sonja Rosdahl, Kim Øverup, Mogens Holme, Hanne Ribens, Henrik Leffers, Tue Romanow, Niels Duus Nielsen, June Beltoft, Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Rolf Andersen, Søren Thuesen, Lise Lotte Rahbek, Torben Bruhn Andersen, Kirsten Andersen, Jan Weber Fritsbøger, Allan Stampe Kristiansen, Carsten Mortensen, Steen K Petersen, Søren Andersen, Jonna Jensen, Elisabeth Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Tommy Clausen, Søren Bro, Bjarne Andersen, Mads Berg, Thomas Olsen og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Det lyder som om, at der vil være god basis for at få fri proces, hvis der er en advokat der orker at føre sagen for en eller flere af de hårdest ramte familier.

Else Marie Arevad, Werner Gass, Leif Høybye, Henrik Leffers, Ole Frank, Tue Romanow, Ib Gram-Jensen, June Beltoft, Rikke Nielsen, Rolf Andersen, Anne Eriksen, Søren Thuesen, Martin Mørch, Allan Stampe Kristiansen, Josephine Kaldan, Katrine Damm, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel, Tommy Clausen, Kim Houmøller, David Zennaro og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det er hjerteskærende at læse om i et samfund som reelt ikke mangler noget set i det store perspektiv. Støjberg er simpelthen så kold og arrogant at det skriger til himlen. Selvfølgelig vil flygtninge gerne arbejde hvis arbejdsgiverne vil ansætte, så hendes begrundelse er så sygt at det minder om vanvid. Men hun er jo bare frontfigur styret af DF. Ja fascismen er tæt på.

Britta Hansen, Werner Gass, Christel Gruner-Olesen, Benny Larsen, Lillian Larsen, Sonja Rosdahl, Mogens Holme, Hanne Ribens, Anders Skot-Hansen, Henrik Leffers, Ole Frank, Jakob Trägårdh, Tue Romanow, Torben Skov, Niels Duus Nielsen, June Beltoft, Rikke Nielsen, Rolf Andersen, Anne Eriksen, Søren Thuesen, Torben Bruhn Andersen, Jens J. Pedersen, Jan Weber Fritsbøger, Allan Stampe Kristiansen, Carsten Mortensen, Steen K Petersen, Søren Andersen, lone hansen, Josephine Kaldan, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel, Tommy Clausen, Bjarne Andersen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Jeg tror seriøst ikke på at Støjberg har nogle holdninger til noget som helst, indvandring inklusive. Hendes "politik" er skuespil, for hendes spindoktorer har 110% korrekt antaget at den måde hun kommunikerer på, og hendes symbolpolitik giver stemmer.

Werner Gass, Ole Frank, June Beltoft, Anne Eriksen, Søren Thuesen, Jan Weber Fritsbøger, Allan Stampe Kristiansen, Steen K Petersen, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel, jørgen djørup og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

»Og her er der ikke noget at komme efter« LOL, som om.

Werner Gass, Ole Frank, June Beltoft, Anne Eriksen, Søren Thuesen, Jan Weber Fritsbøger, Allan Stampe Kristiansen, Elisabeth Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jan Skovgaard Jensen

For hver lov som skal gøre det besværligere for indvandre og andre at leve på kontanthjælp, må kommunerne ansætter 100-vis - måske 1000-vis af jurister, sagsbehandlere og andet personale for at få lovene implementeret og især fået forsøgt at lindre (følge-)virkningerne.

Werner Gass, Lillian Larsen, Anders Skot-Hansen, Ole Frank, Torben Skov, June Beltoft, Viggo Okholm, Rolf Andersen, Anne Eriksen, Søren Thuesen, Lise Lotte Rahbek, Torben Bruhn Andersen, Jan Weber Fritsbøger, Allan Stampe Kristiansen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Torben Pedersen anbefalede denne kommentar

Disse menneskefjendske love har ét og kun ét formål: At gøre tilværelsen i Danmark så ubærlig og uværdig, at de uønskede elementer forlader landet.

Else Marie Arevad, Britta Hansen, Werner Gass, Lillian Larsen, Sonja Rosdahl, Ole Frank, June Beltoft, Pia Larsen, Søren Thuesen, Jan Weber Fritsbøger, Allan Stampe Kristiansen, Steen K Petersen, Katrine Damm, Elisabeth Andersen, Carsten Nørgaard, Eva Schwanenflügel og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar

De rige bliver rigere, de fattige bliver fattigere, sådan er den neo-liberlistiske politik, der føres i dette land. Uligheden vokser dag for dag og husk man får de politiker man stemmer på, så danskerne må ligge i den seng de selv har redt ....

Else Marie Arevad, Werner Gass, Leif Høybye, Mogens Holme, Ole Frank, Torben Skov, Allan Stampe Kristiansen og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Vi lever i et af de rigeste lande i verden.
Alligevel er der udbredt fattigdom, med flertallet af folketingets medlemmer bag denne politik, og en udbredt, grænseoverskridende ligegyldighed med almindelig anstændighed der i betænkelig grad minder om ondskab.
Hvordan kan nogen påstå, vi stadig har et velfærdssamfund, endsige et demokrati der varetager mindretallets interesser og efterlever Grundloven ?!?
Vi mangler så meget en forfatningsdomstol !!

Else Marie Arevad, Ib Gram-Jensen, Britta Hansen, Werner Gass, Benny Larsen, Kim Øverup, Mogens Holme, Hanne Ribens, Anders Skot-Hansen, Herdis Weins, Heidi Larsen, Ole Frank, Jakob Trägårdh, Steen Bahnsen, Tue Romanow, Torben Skov, Niels Duus Nielsen, June Beltoft, Viggo Okholm, Torben K L Jensen, Rolf Andersen, Anne Eriksen, Søren Thuesen, Frede Jørgensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Torben Bruhn Andersen, Jan Weber Fritsbøger, Ebbe Overbye, Allan Stampe Kristiansen, Carsten Mortensen, Søren Andersen, Steen K Petersen, Kenneth Jacobsen, Ken Sass, John S. Hansen, Sara Louise Kristensen, Hans Larsen, Josephine Kaldan, Katrine Damm, Jonna Jensen og Carsten Nørgaard anbefalede denne kommentar

Det er faktisk lidt uhyggeligt, at der i disse år bevidst fra politisk side, indføres og skabes en ny underklasse og skæbner, som Danmark i nyere moderne tid, har været foruden.

Skal Danmark ligne USA?

Der er flere og flere der lever på gaden, og forsvinder fra statistikken, det sidste til stor jubel fra exceldrengene, men man glemmer, at de stadig eksistere og er der ude et sted, man glemmer, at de også har behov for mad på bordet og daglige fornødenheder.

Her frygter jeg, at en hel del efterhånden vil ty til kriminalitet, hvilket så igen vil gøre vores samfund mere utryg, som så igen vil skille befolkningen yderligere, da de rige og middelklassen vil gardere sig, og dermed endnu mere fremmedgøre de fattige og "kriminelle".

Integrationsydelsen gør intet godt for det danske samfund og sammenhængskræften i selvsamme, det er i stedet en motor for splittelse, økonomisk og social deroute, og her skal de kære politikere også huske, at denne ikke kun rammer udlændinge, men også danske statsborgere.

Afskaf integrationsydelsen, og sørg i stedet for, at den ulovlige indvandring/migration begrænses til det yderste, noget, som man jo allerede er godt i gang med, og giv så dem der er tilbage et ligeværdigt fundament for både økonomisk og socialt at blive en del af vores samfund, især, så de ikke blive fristet til, at gå andre mørke og lyssky veje, og dermed skaber og nære en helt "ny" voksende undergrundskultur, som jo allerede eksistere lige fra bandekriminalitet til de "forsvundne" i statistikkerne.

Werner Gass, Sonja Rosdahl, Arne Albatros Olsen, Anders Skot-Hansen, Lars Winther Larsen, Ole Frank, ingemaje lange, Niels Duus Nielsen, June Beltoft, Viggo Okholm, Rolf Andersen, Anne Eriksen, Leo Nygaard, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Hvis Danmark skal fortsætte med at være et fornuftigt land at leve i, så er det nødvendigt med nogle andre politikere ved roret!
Derfor et det nødvendigt med et valg nu!
Inger Støjberg har intet kompas, hun er blot marionet for noget så ringe som Martin Henriksen.

Werner Gass, Christel Gruner-Olesen, Sonja Rosdahl, Ole Frank, Niels Duus Nielsen, June Beltoft, Viggo Okholm, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Søren Thuesen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg er ked af, at Danmark er (blevet?) sådan et småtskåret kræmmerland, hvor mange går og glor ondt efter hinanden. Hvor mange er bange for, at naboen får en krone for meget fremfor en krone for lidt. Hvor godt helbred og en anstændig levefod i stigende grad er til debat under floskler om 'passiv forsørgelse' og parkeringsregler.
Det er forstemmende og fugtigkoldt. Brrrr..

Britta Hansen, Werner Gass, Christel Gruner-Olesen, Lillian Larsen, Arne Albatros Olsen, Hanne Ribens, Herdis Weins, Katrine Damm, Heidi Larsen, Ole Frank, Torben Skov, Niels Duus Nielsen, June Beltoft, Kristen Carsten Munk, Peter Hansen, Rolf Andersen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

det virker paradoksalt at danmark som et af verdens rige lande, alligevel har så svært ved at sikre alle borgere et rimeligt liv, og dog måske ikke alligevel for Støjberg viser jo alt for tydeligt at det er fordi man ikke vil,
jeg har længe forsøgt at få folk til at forstå, at rige mennesker ikke er rige, fordi de er klogere, dygtigere, eller arbejder hårdere end vi andre, de forskelle findes slet ikke,
de forskele der faktisk er, er at de er grådigere, mere ambitiøse, mere egoistiske, og især mere skruppelløse,
en lignende analyse kan laves med lande, det er normalt at vi i Danmark mener vi er rige fordi vi er klogere, dygtigere, arbejder mere og især mere effektivt, end fattige lande, men også det er myter,

faktisk kan årsagerne til de riges rigdom direkte overføres til lande, den vestlige verdens grådighed og ambitionsniveau viste sig jo i al sin "pragt" i kolonitiden, som jo i den grad var præget også af egoisme, og skruppelløshed,
og det var jo den rigdom vi fik raget til os i den periode som gjorde industrialiseringen mulig, og dermed konsoliderede vores forspring økonomisk,
i dag lever vi med en verdensorden hvor dem med penge, ejer alt som kan give grundlag for at tjene flere penge,
feks. i Afrika er stort set alle resurser ejet af vestlige firmaer, som så kan ansætte lokal arb.kraft til ultralav løn så hele overskuddet går til vesten. og så lidt til den lokale magthaver som typisk køber militært isenkram for pengene for at holde på egen magt, med andre ord folket og landet får ikke glæde af handlen tværtimod,
så længe markedet styrer den økonomiske verdensorden vil rige lande tjene på at være rige, og fattige lande kan kun levere værdierne uden mulighed for at sikre deres egne befolkninger,
men markedet er jo ikke et naturfænomen, det er noget mennesker har lavet, med det formål at kunne handle sig til ting de ikke selv kan lave og skabe egen rigdom,
og i dag styres markedet faktisk, i toppen af grådighedspyramiden sidder en lille flok superrige, med pengemagt nok til at tilpasse markedet til deres egne behov, men visse politikere siger markedet ikke kan styres men blot skal være frit for at fungere optimalt,
men man forstår godt at politikerne ivrigt tjener markedets behov, for så kan de deltage i forbrugsfesten, uden at deres egen grådighed er alt for tydelig.

Werner Gass, Christel Gruner-Olesen, Eva Schwanenflügel, Benny Larsen, Arne Albatros Olsen, Gaderummet Regnbuen, Hanne Ribens, Anders Skot-Hansen, Katrine Damm, Ole Frank, ingemaje lange, Jakob Trägårdh, Torben Skov, Niels Duus Nielsen, June Beltoft, Kristen Carsten Munk, Viggo Okholm, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Ind eller ud ?

IND : Betyder ind i blandt vi andre. Dette stop midt vadestedet har ingen mening. Efter en mindre behandlingstid bør de, der dømmes inde, sidestilles med alle på mindste sociale ydelse.
Bare betegnelsen, integration! Passer den til, at folk bliver stående i uvished midt i vadestedet.

UD : Betyder ud. Er dommen afvisning, er det ud straks. Håbløse og langvarige sagsbehandlinger skal droppes. Som de kriminelle, der jfr en tåbelig konvention forbliver på "tålt ophold".
Opbevaringsanstalterne skal afskaffes, eller perioden begrænse mest muligt af praktiske årsager.
Regel-Danmark er fuld af mærkværdigheder. Som den 15-årige, der fjernes fra sin mor og lillebror og nægtes sammenføring, fordi en ansøgning kom 12 dage for sent.

Udrensning i regel-Danmark ! Kontornusserne skal udvises fra kontorerne og ind i et fornuftigt arbejdsliv.
Ligestilling tak ! UBI - også for børn.

Jan Weber:
Tak for det indlæg, og hvor ville det være sundt for omtalte kvinde at få det. Jeg synes du skal kopiere og sende den til hende eller andre magthavere.
Noget af det rigtigste og konkrete jeg har læst længe om årsager og virkninger.

Werner Gass, Eva Schwanenflügel, Ole Frank og June Beltoft anbefalede denne kommentar

I Løkkeland er der fattiglemmer, fattiggårde og koncentrationslejre.

Egon Stich, Eva Schwanenflügel, Anders Skot-Hansen og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Integrationsydelse og kontanthjælpsloft samt dagpengereglerne skal ses efter i sømmene og ændres til noget man kan leve af, men stadig skal man arbejde og forsørge sig selv, hvis man kan, når vi stemmer for ny S ledet regering med SF støtte og gerne Ø og Å og , ja R også.

Niels Duus Nielsen

Stor ros til Ulrik Dahlin for at tage dette emne op. Jeg vil undlade at kommentere på artiklen, da jeg bare vil overtræde alle regler for god tone, og måske injurielovgivningen. Fuck Støjberg!

Carsten Nørgaard, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Torben Skov, Sonja Rosdahl, Mogens Holme, Lise Lotte Rahbek, Anders Skot-Hansen, Katrine Damm, Ole Frank, ingemaje lange og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Inger Støjberg ved man altid, hvor man har: -et skridt bagud for Martin Henriksen, når hun ikke 'sidder i møde' på statsmedisterens kontor ... ;o/

Brian W. Andersen

Uanset hvordan folk tager imod denne nyhed og undersøgelsen den bygger på, så vil jeg lige gøre opmærksom på at den kun viser toppen af isbjerget af et generelt og voksende problem. Jeg er faktisk ked af at Institut for Menneskerettigheder kun har undersøgt integrationsydelsen ud af Aktivlovens mange ydelser, fordi det får det til at fremstå som et udlændingepolitisk problem. Det er det ikke eller er det i hvert fald kun delvist, og hele billedet af hvad der sker på Aktivlovens samlede ydelsesområde er meget mere komplekst.
Selve denne undersøgelse er dog godt nok lavet til også at kunne bruges som referencepunkt for de dele af isbjerget, der stadig er gemt under overfladen, så jeg syntes at den fortjener at blive læst. Den kan hentes her: https://menneskeret.dk/udgivelser/familier-paa-integrationsydelse

Har I lyttet når danske politikere har udtalt: "Vil skal udfordre konventionerne" / "Vi er nødt til at udfordre konventionerne"? Hvis ikke, så skal I til at gøre det. Det er nemlig hverken handelskonventioner eller militære konventioner de henviser til. Det er menneskerettighederne der menes og da flere af disse overlapper med vores danske grundlov, så er der også tale om at udfordre grundloven. Hvad flere derfor burde tænke over er: Hvordan udfordrer man en lov eller konvention?
Svaret er naturligvis; ved at prøve hvor langt man kan gå ud i at gøre noget andet end det loven/konventionen påbyder, så næste spørgsmål bliver helt naturligt, hvordan?

Det spørgsmål er alt for stort til at kunne besvares her, men hvis nogle selv vil søge efter svar, så er her et tip til at gøre dette. Den overordnede metode til at udfordre med er at indskrive spin direkte i lovtekster på samme måde som politisk spin anvendes i medierne og at fordele dette på tværs af overlappende lovområder. I praksis fører dette til anvendelse af cirkulær logik, hvor en borgers overholdelse af en lov automatisk medfører overtrædelse af en anden lov, således at man fra offentlig side kan sige til borgeren; "Det er din egen skyld/dit eget ansvar" eller "Det er dit eget valg" og i begge tilfælde kan sætte sig op på "retfærdighedens" høje hest og sige "Det må du selv tage konsekvenserne af".

Denne metode i lovgivning har nu stået kontinuerligt på i 16 år, så listen af konsekvenser er omfattende og deres afledte konsekvens for de sociale forhold i det danske samfund er mildt sagt uhyrlige og dybt flettet ind i overførselsindkomsterne. Ud af disse er det integrationsydelsen som har den laveste sats, men hvis man skal forstå de sociale forhold, så er det meget vigtigt at være opmærksom på at ingen af de sociale ydelsessatser eksisterer i et vakuum. Der er indført så mange forstærkende og kompenserende faktorer, som trækker op og ned på det faktiske rådighedsbeløb indenfor hvert enkelt ydelsessats, at det ofte er en større matematikøvelse at regne ud hvad samfundets fattigste borgere reelt har at leve for.
Dette kendes bl.a. fra tillægsprocenten til pensionister og dennes indflydelse på supplerende tillægsydelser, samt fra de rabatter der gives på boliger og en række andre ting til SU-modtagere, men disse er de simple forhold at sætte sig ind i set i forhold til faktorerne der påvirker rådighedsbeløbene under Aktivlovens ydelser.

At kende faktorerne er nøglen til forståelse her, men der er desværre for mange til at jeg kan nævne dem. På integrationsydelse er der f.eks, flere kompenserende faktorer, end der er på uddannelsesydelse. Disse er fordelt over lovbestemte hjælpeydelser fra det offentlige og aftaler med organisation som Røde Kors og andre organisationer, der yder privat hjælp. Denne hjælp er ikke penge, men mange af tingene er ting som ydelsesmodtager ellers ville skulle købe ud af deres ydelse, inden af resten af ydelsen kan bruges på bolig og egen overlevelse. Derimod har kontanthjælp og den ene af de to typer ressurceforløbsydelse næsten ingen kompenserende faktorer, men så mange forstærkende at folks reelle rådighedsbeløb snildt kan ryge ned på niveau med SU, integrationsydelse og uddannelsesydelse.

Fælles for alle under Aktivlovens ydelser er de pligter der kræves overholdt for at bevare retten til at modtage en ydelse, de pligter, der er styret af beskæftigelsesloven og som håndhæves af jobcentrene. Der omkostninger forbundet med at overholde disse pligter og generelt er det sådan at computer, printer, internetforbindelse, en smartphone i mellemklassen eller højere, mobilabonnement og betaling for offentlig transport SKAL prioriteres før bolig, mad, tøj og medicin, for ikke at blive sanktioneret eller helt miste sin ydelse. Der er nemlig et smuthul i reglerne for fritagelse fra digitalt borgerskab som består i at en række af ydelserne til de svageste borgere ikke kan søges på nogen anden måde en digitalt. De fleste af jer ved godt hvad disse ting koster, så prøv selv at regne dem fra når jeg nu nævner nogle kolde tal.

Rockwoolfondens undersøgelse af minimumsbudgetter er kort og godt beregnet på at folk i forvejen har alle større forbrugsgoder som bolig, møbler, hvidevarer og nødvendig elektronik. Den tager udgangspunkt i raske personer og minimumsbudgetterne er beregnet til det laveste niveau nødvendigt for at personerne forbliver raske. Der er ikke taget hensyn til medicin og behandlingsudgifter, så skillelinjen her er reelt overlevelse. Dette skal man tage forbehold for når man sammenligner med Aktivlovens ydelsessatser, eftersom ca. 70% af ydelsesmodtagerne her er syge og mange mangler også et grundlæggende "startsæt" af større forbrugsgoder. Desuden er alle budgetterne i 2015-priser og hele undersøgelsen kan læses her: https://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2016/11/104896_Minimumsbudget-...

Minimumsbudget for en enlig uden børn er 9.862 kr. pr. måned. Hvis boligudgiften/huslejen er betalt, så er minimumsbudgettet 6.082 kr. pr. måned.

Følgende er Aktivlovens ydelser for enlige uden børn i rene bruttotal, så der skal fratrækkes skattebetaling og betaling til ATP for at finde de rådighedsbeløb, som skal bære budgettet. Den højeste sats er kontanthjælpen til de 30-64-årige som er på 11.282 kr. pr. måned før skat og ATP. Lidt afhængigt af skattekommune giver dette ca. 8.600 kr. udbetalt, men dette er det bedst mulige scenarie.
Inden udbetaling skal der modregnes for evt. tidligere givne tilbagebetalingspligtige ydelser, samt foretages en reduktion af bruttobeløbet inden beregning, hvis Aktivlovens §13g er taget i brug. Det er den ofte, fordi 13g er det I kender som 225-timers reglen. Den barberer 1.000 kr. af bruttoydelsen som nu kommer ned på 10.282 kr. pr. måned før skat og ATP så vi ender nede omkring 8.200 udbetalt. Disse to satser er de absolut bedste pr. person under Altivlovens ydelser og herfra går de nedad.

Uddannelseshjælp, der trods navnet absolut intet har med uddannelse at gøre, men blot er satsområdet for de 18-29-årige, er på 6.182 kr. pr. måned før træk til skat og ATP, hvilket giver lige over 5.000 kr. udbetalt. Nogle men ikke alle kan opnå aktivitetstillæg til denne ydelse. Dette er på 1.089 kr. for de 18-24-årige og 2.629 kr. for de 25-29-årige. Begge disse beløb er ligeledes før skat og tillægges ydelsessatsen på de 6.182 kr. pr. måned, inden beregningen af skat og ATP, så de allerheldigste kan komme op på at have omkring 6.500 kr. udbetalt pr. måned. Også her kommer § 13g og tilbagebetalingspligten ind og flytter manges ydelse et hak nedad og 13g-satsen er her 500 kr.

Nederst har vi så integrationsydelsen, der på 2.584 kr. + evt. dansktillæg på 1.560 kr. pr. måned før skat og ATP. Her ender udbetalingen på ca. 3.800 kr. pr. måned.

Jeg ved godt at fokus på social ulighed og fattigdom primært er rettet på de børn, der kommer i klemme i sine forældres fattigdom og sociale problemer, men jeg valgte satserne for enlige uden børn, fordi de giver et meget klart billede af hvor stor afstanden er blevet imellem leveomkostningerne i Danmark og de sociale ydelser som samfundets svageste borgere ikke bare forventes at leve af, mon også forventes at være uddannelses og arbejdssøgende under. Det er nemlig slet ikke nemt at stille sund, rask, velplejet, nyklippet og velklædt til en jobsamtale, når man lever under disse ydelser, men folk skal nærmest straffes i både hoved og r.. for ikke at gøre netop det.

Det bedste scenarie for enlige uden børn er at leve i 2018 for 1.262 kr. mindre hver måned, end det det kostede i 2015 bare at bevare et godt helbred. Dem der er under 30 år må leve på lidt over et halvt minimumsbudget og dem på integrationsydelse skal overleve på godt en tredjedel af et minimumsbudget. Sidstnævnte har dog adgang til kompenserende hjælp i form af møbler, hvidevarer og hjælp til kontakten med det offentlige, som sparer dem for nogle af de udgifter som de øvrige ydelsesgrupper selv må bære. Derfor ender rådighedsbeløbene for modtagere af uddannelseshjælp og modtagere af integrationsydelse ret tæt på hinanden og derfor handler det ikke så meget om udlændingepolitik som det gør om socialpolitik. I kan selv prøve samme regnestykke med satserne for de øvrige familietyper. Alle satser står i Aktivlovens kapitel 4 og loven er her: http://www.socialjura.dk/content-storage/love/aktivlov/

Jeg kan blive noget så rasende når politikere og debattører relativiserer fattigdommen i Danmark og jeg har en pointe i at vise disse beløb. Der er nemlig en meget klar skillelinje for hvem, der kommer helskindet igennem jobcentrene og hvem som ikke gør. Ingen kan klare sig igennem på ydelsen alene. Dem som slipper helskindet igennem, er dem, som har en familie, der supplerer op med kontanter og forbrugsgoder, samt dem med vilje, evner og muligheder for selv at supplere op med sorte penge, der kan komme fra alt lige fra kriminalitet eller prostitution til sort betalte småjobs. Der er ingen veje igennem uden supplerende indtægter og det er en katastrofe for de syge og familieløse. Nogle overlever år nok i systemet til at de som helt ødelagte mennesker opnår en førtidspension, men mange andre dør ganske simpelt. Rent statistisk registreres de som døde af deres respektive sygdomme, men den bitre humle er at de fleste af dem kunne have opnået et fuldt liv ved blot at være blevet givet et realistisk budget at leve for. Det er nemlig også hvad der bestemmer adgangen til lægehjælp i sundhedsvæsenet, hvor medicin, fysioterapi, hjælpemidler, transport, patienthoteller og meget mere i dag er belagt med egenbetaling. En pæn del ville ikke bare have overlevet, men ville også kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet, men som tingene er i dag, så gennes de i en tidlig grav af det ydelses og hjælpesystem, der skulle have hjulpet dem.

Dette er pointen her. Folk dør af fattigdom i Danmark og de gør det under tvang og lidelser, som holdes skjult direkte inde i dansk lovgivning af politisk spin. Der er ikke noget at relativisere her. Både grundloven og menneskerettighederne er groft overtrådt. At dette hele tiden foregår bliver kulet ned med politisk spin og magtanvendelse, hver gang der dukker noget op i medierne som truer med at afsløre det hele. Det skete f.eks. i 2015 og 2016, hvor avisen Nordjyske's undersøgelser af ressurceforløb viste at der er flere der dør end der kommer i job. I husker sikkert den debat det affødte. Vi har ikke hørt mere til den sag, hvilket ikke er underligt, fordi siden 2016 må kommunerne ikke længere udlevere disse oplysninger til andre end ovenstående myndigheder, hvilket vil sige KL, styrelser og ministerier, hvor de så ender inde under den nye offentlighedslov, der er velkendt for sine gode evner til mørklægning.

Nu står vi lige foran en ny finanslov og foran et snarligt valg, så glemt venligst ikke disse ting, når debatten om udlændinge, klima og økonomi igen sættes på førstepladsen af alt for mange meningsdannere.

Werner Gass, Niels Duus Nielsen, Lars Løfgren, Carsten Nørgaard, Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Torben Skov, Arne Albatros Olsen, Steen Bahnsen, Lise Lotte Rahbek, Anders Skot-Hansen, Grethe Preisler, Ebbe Overbye og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Jan Weber - Du forsimpler denne problematik om markedet.

Med et billede : Et frit slavemarked betinges af om slavehandel er tilladt. Et slavemarked behersket af een part er et monopol. Her kommer samfundet ind og forbyder både slavehandel og monopolet.
Frit marked sikre billigste priser. De rige store, verdensomspændende selskaber monopoliserer - derfor er de rige - og det er samfundets opgave at forhindre dette.

Samfundene skal forhindre, at " de grådigere, mere ambitiøse, mere egoistiske, og især mere skruppelløse," har frit spil. Men det er ikke at fjerne "markedet" - det er vilje til lovgivning.
Grådigheden er en menneskelig egenskab og er et grundvilkår, der er kommet for at blive.
Og hvad vil du forøvrigt sætte istedet for det FRIE marked ??

A`propos kolonier - Så du filmen om diamanter i et sydafrikansk land med et magtfuldt styre, hvor et amerikansk firma blev tilladt at finde og udvinde diamanter. Så opstod striden om, hvem diamanterne tilhørte, underforstået at diktatoren fik sin andel. Her kom en ny, ung politiker ind i billedet med en protest. Hvad det endte med husker jeg ikke.
Dette er et billede af spørgsmålet : Hvem skal naturen og resurserne tilhøre ? Svar : Landets befolkning naturligvis.
I en verden med klimaproblemer er dette uhyre vigtigt. Et lands indtægter skal komme fra skat herpå med det dobbelte formål : At bekæmpe klimaforringelser og forhindre grådighedens grimme virkninger. Nogle vil mene, at det tilmed afspejler en højere retfærdighed.

Jens J. Pedersen

I Uløkkeland er der mere og mere mudder. Lassemand mærker ikke, hvis han vælter i mudder, blot taburetten sidder hvor den skal!

Grethe Preisler

@Brian W. Andersen,
tak for din klokkeklare påvisning af og dokumentation for hykleriet bag vores (p.t. konservative) børne- og socialministers forargelse over, at en 'betroet medarbejder og it-superbruger' i en styrelse under socialministerens ressort over en længere årrække har lænset kontoen med puljemidler afsat på finansloven til hjælp for de svageste og mest sårbare samfundsgrupper i farvelfærdsstaten Danmark for anslået 111 milioner til anskaffelse af rideheste, ejendomme og luksusbiler m.v. til sig selv og sine venner og slægtninge og nu er afskediget in absentia og eftersøgt af bagmandspolitiet i samarbejde med Interpol.

Hvis det ikke var så sørgeligt alt sammen, ville det være til at grine sin egen popo i laser over ministerens dydsirede græmmelse i anledning af, at bedrageriet var blevet afsløret 'på hendes vagt' i ministerkontoret.

Werner Gass, Niels Duus Nielsen, Christel Gruner-Olesen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Flemming Berger, Jan Weber Fritsbøger, Torben Skov og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

leo nej jeg forsimpler ikke noget, at andre faktorer end de nævnte spiller ind ved folk jo godt, det vigtige er at man (nogle) tror på den privilegerede klasses ret til at sidde på hele kagen, fordi de jo er så dygtige, og det er jo faktuelt forkert,
i øvrigt er det noget notorisk ævl at grådighed er en menneskelig egenskab og et grundvilkår(underforstået naturlig og uundgåelig) grådigheden er indbygget i kulturen og florerer kun fordi den belønnes med prestige og respekt ( og misundelse )
der findes kulturer som ikke belønner grådighed, og der forekommer den kun sporadisk og de grådige anses for psykisk syge,
og sjovt nok er de samme kulturer de eneste bæredygtige her i verden, så jeg vil ikke kalde grådighed en menneskelig egenskab, lige så lidt som jeg vil kalde ondskab en menneskelig egenskab,
men jeg ved selvfølgelig at mennesket har potentiale til både grådighed og anden ondskab, men vi har også potentiale til godhed, nøjsomhed, og sund fornuft,
og hvis vi tilegner os en kultur som fremmer disse, vil verden kunne blive reddet fra menneskelig dårskab,
og dermed har menneskeheden potentiale til at bestå i al tænkelig fremtid, men beholder vi den nuværende dominerende kultur med ondskab og grådighed, nærmer menneskeheden sig den sidste generation, og så er det jo også af mindre betydning at vi når at bruge alle jordens resurser op inden for de næste 100 år.

Viggo Okholm, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Jan - Din idealisme og optimisme er prisværdig, men desværre urealistisk.
Mens mennesker ændrer sig til nul grådighed - nævnt i de 7 dødssynder for tusind år siden - skal lovgiverne verden over vente på det og undlade de tiltag, jeg skitserer.
Og som du ikke forholder dig til.
Vi har en straffelov, fordi alle ikke er lige gode.

Nøjagtig som i emnet her, er der politikernes ansvar at ændre nuværende regler, når de ikke er humane, se 10.43.

Eva Schwanenflügel

"Brian W. Andersen
11. oktober, 2018 - 15:49 :

"Det skete f.eks. i 2015 og 2016, hvor avisen Nordjyske’s undersøgelser af ressurceforløb viste at der er flere der dør end der kommer i job. I husker sikkert den debat det affødte. Vi har ikke hørt mere til den sag, hvilket ikke er underligt, fordi siden 2016 må kommunerne ikke længere udlevere disse oplysninger til andre end ovenstående myndigheder, hvilket vil sige KL, styrelser og ministerier, hvor de så ender inde under den nye offentlighedslov, der er velkendt for sine gode evner til mørklægning."

Brian, tusind tak for ovenstående oplysning, den har jeg nemlig ledt efter temmelig længe.
Jeg kunne huske at have læst en artikel et andet sted netop om denne mørklægning af personer døde i ressourceforløb, men efterfølgende var det ikke muligt for mig at genfinde artiklen via søgning på internettet, eller referencer til den debat der fulgte afsløringerne.
Måske har jeg ikke søgt godt nok, men alligevel er det påfaldende at alt synes forsvundet, hvordan det end har ladet sig gøre..?
Heldigvis har jeg efterfølgende lært det er hulens vigtigt at have links til de artikler eller anden viden det skal dokumenteres.

Iøvrigt også mange tak for din glimrende gennemgang af beregningsmodellerne under Aktivloven, nok den mest komplicerede og uigennemskuelige lovgivning vi har i Danmark.
Det er sikkert også en af årsagerne til, at det er så svært når man prøver at undersøge området til bunds.
Jeg bliver også rasende.

Og må give Grethe Preisler fuldstændig ret i, at det er til at brække sig over socialministerens og de andre satspuljepartiers forargelse over hvor nemt det har været at svindle med satspuljen.
De har været advarede i mange år.
Som Frank Aaen, statsrevisor fra Enhedslisten sagde, satspuljen er forligspartiernes egen sukkerskål, som de kan spille julemænd med hvert år. (Enhedslisten står som det eneste parti udenfor satspuljen, og betegner den som blodpenge, fordi den stammer fra beskærelsen af netop de udsattes ydelser.
Her er det vist især rammende at tale om at fodre hunden med sin egen hale).

Torben Skov, Ebbe Overbye, Niels Duus Nielsen, Katrine Damm, Carsten Nørgaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Det er også temmelig galgenhumoristisk at der bruges milliarder af skattekroner på administration af denne ubegribeligt forgrenede ydelseslov, samt på kontrol af de allernådigst godkendte modtagere af de resterende penge, når det - på trods af gentagne advarsler fra statsrevisorerne - har været 'a piece of cake' at svindle moneterne fra selve Socialstyrelsens eget lille sorte hul.

Eva Schwanenflügel

PPS. Yderligere lårklaskende lattersalver over at svindlersken havde kontoer i Danske Bank, og hvordan mon pengeudsivningen kunne pågå ubemærket i seksten år uden filter..

Torben Skov, Niels Duus Nielsen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Ja på en eller anden måde er det jo næsten sjovt, at svindlen er foregået gennem Danske Bank, men på den triste galgenhumoristiske måde.
Og regeringen har netop i dag besluttet at fortsætte samarbejdet med DB.

Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Katrine, det er så meget tid til en hel ny politik.
Og en helt ny regering.
Men S og DF, samt SF stiller sig meget valne op overfor at afskaffe fattigdomsydelserne.
Vi bliver nødt til at stemme massivt på Ø for at få noget substantielt igennem.

Leo Nygård: Du mener Jan Weber har ret, men hans sandheder er urealistiske så derfor kan de ikke bruges. Er dine valg ikke dit ansvar, som mine valg er mine? Hvem kan afgøre om noget er urealistisk? Er det statistikker og den adfærd vi viser eller har vi reelt en mulighed for at sadle om og hermed sikre at alle har det bedre end nu rent materielt, men at konsekvensen at rigtigt mange kan miste noget materielt ,men stadig have det gode liv. Jeg er så meget enig med Jan og læser så mellem linjerne en del af det buddhistiske menneskesyn, som jeg som bekendt er tilhænger af og som passer ind set i forhold til debatten omkring atomkraft og ressourceforbrug var på manges læber i halvfjerserne. problematikken fra dengang er jo klart lidt den samme i dag.

Viggo - Jan og du kan sidde isoleret i studèrkammeret og forestille jer den ideelle verden og ingen vil være uenig.
Imens kører livet videre udenfor med alt det, der burde ændres, men ikke bliver det.
Som jeg har forsøgt at gøre rede for.

Jan Weber Fritsbøger

tror Leos problem er at Leo selv er vældig grådig, og derfor ønsker han ikke at indse at det netop er grådigheden vi skal gøre noget ved,
at kalde noget man ikke ønsker at forholde sig til for urealistisk, er et af de ældste retoriske tricks i verden,
og kan overhovedet ikke tages alvorligt når det ikke forklares, hvori det urealistiske består og hvorfor det er urealistisk,
(husk utopier bliver mere realistiske når de er indført i praksis)
men sjovt nok så er det mere end urealistisk, at mennesket kan fortsætte med grådighedens livsstil, faktisk er det mere end det, det lader sig ganske enkelt ikke gøre, (det er altså med andre ord umuligt)
hvis vi ikke afskaffer grådigheden vil grådigheden afskaffe menneskeheden, men det er vel egentlig også en slags løsning, og den er realistisk !

Niels Duus Nielsen

Grådighed ligger dybt i os alle, det er en af de syv dødssynder, så det er futilt at forestille sig, at den nogensinde vil blive afskaffet.

Adam Smith forsøgte at tæmme grådigheden og gøre den til en kraft, som kunne øge velstanden for alle, og han lykkedes med sit projekt: Kapitalismen er baseret på den enkelte kapitalists grådighed, og efter at kapitalisterne fik magten, er vi alle blevet velstående - selv jeg fattige kontanthjælpsmodtager har en levestandard, som de fattige på H.C. Andersens tid kun kunne drømme om.

Adam Smith vidste godt, at grådighed er en dødssynd, så han omgærdede det fri initiativ med en masse regulering, for at forhindre, at de mere grådige skulle udsulte de mindre grådige. Marx videreførte Smiths selvkritik og opstillede fællesskabet som den modvægt, som skulle styre de grådiges hærgen.

Tragedien er så, at de allermest grådige i disse år forsøger at afskaffe den regulering, som sikrer, at det individuelle begær efter penge kanaliseres over i en produktivitet, som gavner alle.

Støjbergs integrationsydelse er et godt eksempel på, at utøjlet grådighed fordærver samfundslegemet. I stedet for at give folk en ydelse, de kan leve af, og som de vil bruge til at købe varer for, og dermed øge efterspørgslen, forsøger Støjberg og co. at sulte folk, i det håb at de så vil forsvinde, med samt alle deres problemer.

Støjbergs integrationsydelse tjener et "højere" formål, nemlig at bevare den danske velfærd på danske hænder - at folk andre steder i verden sulter, ser Støjberg ikke som danskernes problem, tværtimod ser hun sult som et våben, som kan bruges mod fattige mennesker også her i landet.

At hendes og regeringens politik også rammer danskere som undertegnede, som har betalt skat hele livet, men som nu nægtes de ydelser, som skatten skulle have været brugt til at finansiere, viser blot, at det er de mest grådige, som styrer landet.

Det er ikke de fattige, som skal reguleres yderligere, men derimod de rige. Når jeg kan overleve de næste par dage på en kost bestående af spaghetti og ketchup, vil de rige også kunne overleve et par år uden en lystyacht.

Lad os dog få væltet den regering. Socialkammeraterne er heller ikke noget at råbe hurra for, men de har dog et image at pleje, i modsætning til yachtejernes partier.