Læsetid: 4 min.

Nyt lovforslag fra Pape skaber ’kolossal retsusikkerhed’, mener kritikere

Frygten for udenlandsk påvirkning af folketingsvalg ligger bag justitsministerens nye lovforslag, som vil kriminalisere ’påvirkningsvirksomhed’, hvis det sker i forhold til udenlandske efterretningstjenester. Men lovforslaget er uklart og skaber derfor retsusikkerhed, mener kritikere
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) mener, lovforslaget om hjælp til udenlandske efterretningstjenester er afgørende for Danmark, mens en række kritiske høringssvar blandt andet påpeger, at det vil skabe stor retsusikkerhed. Arkivfoto.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) mener, lovforslaget om hjælp til udenlandske efterretningstjenester er afgørende for Danmark, mens en række kritiske høringssvar blandt andet påpeger, at det vil skabe stor retsusikkerhed. Arkivfoto.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

11. oktober 2018

Regeringen har besluttet at styrke indsatsen mod udenlandske efterretningstjenesters muligheder for at påvirke meningsdannelsen i Danmark. På den baggrund har justitsminister Søren Pape Poulsen (K) udsendt et lovforslag på 26 sider.

Selv om høringsfristen først slutter i dag, har flere høringsparter allerede givet lovforslaget hårde ord med på vejen. Professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard mener ellers, at dét at kriminalisere påvirkningsvirksomhed, som foregår i ledtog med en fremmed efterretningstjeneste, i og for sig »er anerkendelsesværdigt nok«, som han udtrykker det.

Men – og der er ifølge Jørn Vestergaard et stort men: »Problemet er bare, at en sådan lovgivning skaber en kolossal retsusikkerhed. Og at en sådan lovgivning vil være uhyre vanskelig at håndhæve. Der er gode grunde til, at man ikke hidtil har ønsket en sådan retstilstand.« Jørn Vestergaard vurderer kort og godt, at lovforslaget gør det »svært at vide, hvad man må og ikke må«.

Også høringssvaret fra Retspolitisk Forening er særdeles kritisk. Foreningen opfordrer ligefrem til, at lovforslaget trækkes tilbage.

»Den slags statsregulering af sindelag og holdninger, som reglerne indebærer, hører ikke hjemme i en retsstat,« skriver foreningen.

Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen giver på sin blog Papes nye lovforslag disse ord med på vejen:

»I demokratiske samfund er statens sikkerhed ikke truet af meninger. Demokratiet er truet, hvis staten griber ind overfor visse meninger men freder andre (…) Den foreslåede kriminalisering af visse ytringer vil anklagemyndigheden formentlig bruge meget sjældent, men de voldsomme strafferammer kan afskrække borgerne fra at offentliggøre kritiske oplysninger og synspunkter.«

Embedsværkets svære opgave

Selve forslaget til ændring af straffeloven er kort og udgøres af en tilføjelse til den såkaldte milde spionparagraf (§ 108), hvorefter den, der »foretager noget«, som hjælper udenlandske efterretningstjenester til at »virke inden for den danske stats område, straffes med fængsel indtil seks år«.

Ifølge lovforslaget skal følgende så tilføjes umiddelbart efter: »herunder ved udøvelse af påvirkningsvirksomhed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdannelse«. Samtidig øges strafferammen til 12 år, hvis denne påvirkning sker i forbindelse med kommunal- eller folketingsvalg eller folkeafstemninger.

Lovforslagets bemærkninger citerer Forsvarets Efterretningstjenestes trusselsvurdering fra 2017: »Det er meget sandsynligt, at Rusland vil målrette og tilpasse påvirkningskampagner mod Danmark.«

Kommet hertil begynder problemerne så ifølge kritikerne af lovforslaget for embedsmændene i Justitsministeriet.

»De er blevet sat på en uløselig opgave med at afgrænse bestemmelsens anvendelsesområde på en meningsfuld måde,« mener Jørn Vestergaard og fortsætter:

»Lovbemærkningerne er fulde af svævende begreber, f.eks. påvirkning af ’den almene meningsdannelse’ og påvirkning af ’den offentlige debat’.«

Ifølge lovbemærkningerne ligger der i begrebet påvirkningsvirksomhed, at »virksomheden har til formål at få nogen til at mene noget bestemt eller foretage en bestemt handling«. Virksomheden skal endvidere være rettet mod »beslutningstagning eller den almene meningsdannelse for at være strafbar«, og desuden kan den være rettet mod beslutningstagning eller den almene meningsdannelse »både i Danmark og i udlandet«. Og endelig kræves der forsæt for, at handlingen kan straffes.

Retspolitisk Forening hæfter sig ved, at sådanne definitioner er brede – og dermed tæt på ubrugelige, fordi de rammer »en uendelig mængde handlinger, som mange mennesker foretager dagligt i det offentlige rum« f.eks. ved at ytre sig i elektroniske medier og pressen.

Oluf Jørgensen bemærker, at lovforslaget kun fokuserer på en mulig påvirkningsvirksomhed fra russisk side, der f.eks. kan have form af at sprede et NATO-negativt opslag på Facebook. Men vil spredning af et positivt opslag om NATO, der stammer fra eller kan bruges af en fremmed efterretningstjeneste, så også være omfattet, eller skal anklagemyndigheden ligefrem tage politiske hensyn, spørger han. Og hvorfor omfatter kriminaliseringen kun information, der kan bruges af efterretningstjenester?

»Hvad med påvirkning fra Putins familie og russiske oligarker med hvidvaskede milliarder, nationalistiske grupper i alverdens lande, racistiske grupper eller kommercielle interesser f.eks. bilindustrien, olieselskaber eller våbenindustrien,« fortsætter Oluf Jørgensen.

Og hvad med journalister?

Lovbemærkningerne undtager udtrykkeligt »sædvanlig journalistisk virksomhed« fra straffebestemmelsen. Men som Jørn Vestergaard undrer sig: »’Sædvanlig journalistik’ … hvad betyder det?«

Ifølge lovforslaget vil der f.eks. kunne rejses tiltalte, hvis der har været en kontakt mellem en mistænkt og en fremmed efterretningstjeneste under såkaldt konspiratoriske former, der skal holde samarbejdet hemmeligt.

Retspolitisk Forening peger også på, at »sædvanlig journalistisk virksomhed« er en særdeles uklar beskrivelse og henviser i den forbindelse til et tænkt eksempel: En journalist skriver om hvidvaskskandalen i Danske Bank og modtager i den forbindelse under løfte om fortrolighed oplysninger fra amerikanske efterretningstjenester måske på et møde et hemmeligt sted. Vil en sådan journalistisk indsats kunne anses for at være et konspiratorisk samarbejde, spørger foreningen.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) skriver i en kommentar, at ingen lande vil tillade fremmede efterretningstjenester at forsøge at infiltrere deres demokratiske processer og påvirke valgresultater.

»Vi har behov for, at myndighederne står på fuldstændig sikker juridisk grund i forsvaret for Danmarks demokrati, og det sikrer vi med dette lovforslag. Det er så blevet fremført, at regeringen vil forbyde folk at have pro-russiske holdninger. Det er selvfølgelig ikke tilfældet. Lovforslaget kriminaliserer ikke ytringer eller meninger. Derimod gør vi det klart, at det er strafbart at bistå fremmede magters efterretningstjenester at virke i Danmark gennem eksempelvis målrettede påvirkningskampagner.«

Derudover oplyser Justitsministeriet, at der i Danmark har »været en vis tvivl om, hvorvidt det er ulovligt at hjælpe fremmede efterretningstjenester med f.eks. kampagner som dem, som vi har været vidne til under det amerikanske og det franske præsidentvalg. Med lovforslaget tydeliggøres det, at en sådan handling er strafbar.«

Lovforslaget skal ifølge regeringens lovprogram fremsættes allerede til november.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Graae
  • Bjørn Pedersen
  • Dorte Sørensen
  • Bjarne Andersen
  • Hans Aagaard
  • Niels Duus Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Eva Schwanenflügel
Anders Graae, Bjørn Pedersen, Dorte Sørensen, Bjarne Andersen, Hans Aagaard, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kenneth Krabat

Det er når en funktion/en mekanisme bliver vigtigere end dét, den tjener og beskytter, at sådan noget her sker.

Jan Nielsen, Esben Rahbek Thuesen, Steen K Petersen, Frede Jørgensen, Jens Kofoed og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Poul Anker Sørensen

Det er sindelagskontrol, og intet andet.

Jan Nielsen, Steen K Petersen, Rolf Andersen, Hans Aagaard og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er jo prisen for at have vænnet folk til at reagere følelsesbetonet i stedet for at tænke sig om og rationelt forholde sig til virkeligheden. Man kan ikke opdrage en befolkning til at være manipulerbar, og så stejle, når den lader sig manipulere af nogle andre end én selv.

Jan Nielsen, Lillian Larsen, Werner Gass, Steen K Petersen, Poul Anker Sørensen, Jens Kofoed og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Grundlovens §77: [...] Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.

Papes lovforslag er grundlovsstridigt, og så er den vel ikke længere.

Morten Voss, Jan Nielsen, Anders Graae, Lillian Larsen, Werner Gass, Niels Jakobs, Steen K Petersen, Poul Anker Sørensen, Jens Kofoed, Krister Meyersahm, Rolf Andersen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Kan vi ikke snart få Den uafhængige Forfatningsdomstol ?
(med dommere, der ikke er udpeget af præsidenten ;)

Popsmarte Pape Poulsen; det ville være endnu smartere med en justitsminister der forstår sig lidt på jura , istedet for tydelig konservativ "lov og orden" profilering...

Minder Pape ikke om eleven, der for en stund afløser gårdvagten på skolen, men overreagerer imens han nyder sin nye autoritet?