Da Odder rejste sig til forsvar for en somalisk familie

Natten til den 8. oktober tog en somalisk familie i Odder med mor, far og syv børn en drastisk beslutning: Fordi farens og seks af børnenes opholdstilladelse var blevet inddraget, gik familien under jorden. Det betyder, at de enten er rejst til et andet land, eller også lever de skjult for de danske myndigheder her i landet.

Godt en uge forinden havde 4-500 af byens borgere gået i demonstration mod myndighedernes inddragelse af opholdstilladelserne. Demonstrationen i den østjyske stationsby var så stor og bred, at den ifølge Horsens Folkeblads dækning bragte tankerne hen på borgerprotesterne »dengang i begyndelsen af ’00’erne’, da lukningen af Odder Centralsygehus stod for døren«.

Venner, skolekammerater, pædagoger, fodboldvenner, kolleger, naboer, frivillige og andre går i støtteoptog for familien i Odder.

Tobias Nicolai/Ritzau Scanpix

Nu viser det sig, at Udlændingenævnets håndtering af sagen om inddragelse af familiens opholdstilladelse kritiseres for at være »klart ulovlig«. Kritikken kommer fra juraprofessor ved Aarhus Universitet, Jens Vedsted-Hansen, der også har været medlem af Flygtningenævnet i en længere årrække.

Jens Vedsted-Hansen forudser ligefrem, at i princippet kan Udlændingenævnets håndtering af sagen betyde, at der kan rejses et erstatningsansvar over for nævnet, hvis faren og børnene har mistet rettigheder, penge eller haft andet tab på grund af styrelsens beslutning.

Og Jens Vedsted-Hansen står ikke alene med sin kritik.

Lektor i EU- og menneskeret Louise Halleskov Storgaard fra Aarhus Universitet og Michael Gøtze bakker op om kritikken.

Før vi nærmere kommer ind på baggrunden for eksperternes hårde kritik af Udlændingenævnets håndtering af sagen, ruller vi tiden tilbage til oktober 2016. Da udsendte Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) ministerium en pressemeddelelse om, at et stort antal asylsager om flygtninge fra Somalia nu skulle vurderes med henblik på at få deres opholdstilladelser inddraget.

»Nu gennemgår Udlændingestyrelsen cirka 1.200 sager med henblik på at vurdere, om disse personer også vil kunne vende hjem til Somalia. Det kommer jeg til at følge med meget stor interesse,« blev ministeren citeret for.

Familien i Odder

I oktober 2013 indrejste den 24-årige somaliske kvinde Ifrah Mohamud til Danmark, hvor hun i april 2014 fik opholdstilladelse efter udlændingelovens paragraf 7, stk. 2 (såkaldt midlertidig beskyttelsesstatus). I maj 2015 blev hendes mand, Salah Ahmed, og parrets seks børn familiesammenført og fik opholdstilladelse. Familien blev bosat i Odder, hvor de bl.a. gennem børnenes klassekammerater snart fik en række danske bekendte.

I marts 2017 søgte Salah Ahmed om forlængelse af sin og børnenes opholdstilladelse, men han fik ikke noget umiddelbart svar. Til gengæld fik Ifrah Mohamud fem måneder senere et brev fra Udlændingestyrelsen med overskriften: »Vi overvejer at inddrage din opholdstilladelse.«

Nøjagtig tre måneder senere var Udlændingestyrelsen færdig med sine overvejelser. Med brev den 27. november 2017 fik Ifrah Mohamud nu besked om, at hendes opholdstilladelse var inddraget. Styrelsen havde på baggrund af »en konkret og samlet vurdering«, herunder »den aktuelle asylpraksis« og ud fra oplysninger om de generelle forhold i den del af Somalia, hvor hun kom fra, fundet frem til, at der ikke længere var risiko for forfølgelse, hvis hun vendte tilbage til Somalia. Derfor fik hun ordre til at udrejse af Danmark senest en måned senere. Det fremgik også af afgørelsen, at Ifrah Mohamud kunne klage over afgørelsen til Flygtningenævnet, hvilket hun efterfølgende gjorde.

Nøjagtig samme dag i november fik hendes mand også et brev: »Udlændingestyrelsen nægter at forlænge din opholdstilladelse.« Afgørelsen omfattede også seks af parrets børn, og ligesom moren fik faren og børnene besked på at udrejse senest den 27. december 2017.

»Da Ifrahs opholdstilladelse er inddraget, er grundlaget for din opholdstilladelse ikke længere til stede. Tilladelsen kan derfor inddrages,« skrev styrelsen, der oplyste, at han kunne klage over inddragelsen af opholdstilladelsen til Udlændingenævnet, hvilket han gjorde tre dage senere.

Situationen var altså i slutningen af november 2017 den, at både moren og faren nu havde fået inddraget deres opholdstilladelse, men at deres klager over inddragelserne skulle behandles af to forskellige myndigheder. For morens vedkommende var det Flygtningenævnet, fordi det var en asylsag, for farens vedkommende var det Udlændingenævnet, fordi det var en familiesammenføringssag. Begge myndigheder har det til fælles, at de betegner sig som uafhængige og domstolslignende organer.

Ser bort fra opsættende virkning

Det fremgår direkte af udlændingeloven, at når Ifrah Mohamud havde klaget over inddragelsen af hendes opholdstilladelse til Flygtningenævnet, så havde klagen opsættende virkning. Derfor gjaldt den fastsatte udrejsefrist ikke, og hun havde fortsat lovligt ophold i Danmark, mens sagen blev behandlet. Det samme havde hendes mand og børnene så også, fordi deres opholdstilladelse jo var direkte afledt af morens opholdstilladelse.

Udlændingenævnet viste sig at være hurtigere end Flygtningenævnet til at behandle klagen. Den 10. september 2018 sendte Udlændingenævnet således et brev til Salah Ahmed og børnene med besked om, at nævnet ikke fandt grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse. De skulle derfor forlade Danmark senest den 8. oktober 2018.

Begrundelserne i nævnets afgørelse er værd at bide mærke i: »Udlændingenævnet bemærker indledningsvis, at Udlændingenævnet ikke har fundet anledning til at afvente udfaldet af Flygtningenævnets afgørelse« vedrørende Ifrah Mohamoud, skrev nævnet og tilføjede: »Der henvises dog til vejledningen sidst i afgørelsen.«

Denne vejledning er ganske kort og går ud på, at hvis nu Flygtningenævnet skulle hjemvise eller omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse af ægtefællens opholdstilladelse, kunne Salah Ahmed og børnene »søge om genoptagelse af nærværende sag under henvisning hertil«.

Ifølge professor Jens Vedsted-Hansen er det bemærkelsesværdigt, at »Udlændingenævnet tilsyneladende tror, at det er op til deres skøn, om man ’finder anledning’ til at afvente behandlingen af morens opholdstilladelse«.

»Den lovbestemte opsættende virkning af hendes klage må imidlertid betyde, at inddragelsen af hustruens opholdstilladelse overhovedet ikke kan tillægges retsvirkninger, mens hendes klagesag behandles af Flygtningenævnet,« forklarer han.

Jens Vedsted-Hansen kritiserer også, at Udlændingenævnet slet ikke begrunder, hvorfor de ikke har »fundet anledning« til at afvente Flygtningenævnets afgørelse.

Professor Michael Gøtze kritiserer Udlændingenævnet for at træffe afgørelser på »et mangelfuldt grundlag, da hovedspørgsmålet om inddragelsen af den oprindelige opholdstilladelse endnu ikke er afgjort af Flygtningenævnet«.

Tilmed er der tale om afgørelser »med stor betydning for de berørte«, tilføjer han.

»Ved at splitte sager, der i substansen er tæt forbundne, op på denne måde i de to klagenævn, bliver juraen også splittet op, og man kommer i Udlændingenævnet til at træffe afgørelser om stadfæstelse om inddragelse delvist i blinde. Den relativt høje omgørelsesprocent i Flygtningenævnet gør problemet endnu større,« påpeger Michael Gøtze.

Demonstranter i Odder.

Tobias Nicolai/Ritzau Scanpix

Også lektor Louise Halleskov Storgaard understreger, at inddragelse af en opholdstilladelse er en meget indgribende afgørelse, og derfor skal der være et klart og præcist grundlag.

»Når en klage har opsættende virkning, så har den ikke juridisk retsvirkning. Konkret betyder det her, at Udlændingestyrelsen savner et grundlag for at inddrage opholdstilladelserne for de familiesammenførte, så længe sagen om inddragelse af opholdstilladelsen for den, der har fået asyl, endnu ikke er afgjort,« siger hun.

Hovsafejl eller bevidst?

Problemet er naturligvis, at familiesammenførte somaliske familiemedlemmer i princippet kan blive udsendt af landet, uanset af inddragelsen af opholdstilladelsen for sagernes hovedpersoner kan blive ændret af Flygtningenævnet. Og det sker faktisk i adskillige sager, at Flygtningenævnet ændrer Udlændingestyrelsens inddragelse af somaliske opholdstilladelser.

Ifølge et aktuelt svar til Enhedslisten i Folketinget fra Inger Støjberg, er det sket næsten halvdelen af de afgjorte sager, at Flygtningenævnet har omgjort eller hjemvist Udlændingestyrelsens inddragelser af opholdstilladelser til somaliere, der har fået asyl. Ud af 103 afgjorte sager har Flygtningenævnet således stadfæstet 42, 16 sager er blevet omgjort, mens 32 sager er blevet hjemvist til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. Endelig er der 13 tilfælde, hvor sagen er uden afgørelse, f.eks. fordi de pågældende har forladt Danmark.

Det fremgår også af ministerens svar, at der den 23. september 2018 fortsat var 368 somaliere, der havde en verserende sag i Flygtningenævnet. Alt efter hvor mange af dem, der har familie, kan Udlændingenævnets sagshåndtering med ikke at afvente Flygtningenævnet omfatte hundredevis af sager.

Spørgsmålet rejser sig, hvorfor Udlændingenævnet ikke afventer Flygtningenævnets sagsbehandling af sagernes hovedpersoner, inden de færdiggør deres behandling af bipersonernes sager. Det har Jens Vedsted-Hansen et bud på:

»Man vil givetvis med denne ‘bunkebehandling’ prøve at fremskynde den samlede inddragelses- og hjemsendelsesproces. For Udlændingenævnet bør den slags hensyn dog ikke spille ind, hvis nævnet skal leve op til sin rolle som uafhængig klageinstans,« siger han.

Hvis Jens Vedsted-Hansen har ret i, at Udlændingenævnets sagshåndtering er »klart ulovlig«, rejser endnu et spørgsmål sig: Er der tale om en fejl, som er opstået ved et uheld, som hurtigt kan rettes, eller er der tale om en bevidst fejl? Men det er svært at få besvaret, når Udlændingenævnets sekretariatschef ikke ønsker at kommentere kritikken fra Jens Vedsted-Hansen. Nævnet vil ikke kommentere konkrete sager, skriver sekretariatschef Michael Kjærgaard i en mail, der fortsætter:

»Udlændingenævnet har derfor ingen kommentarer til din henvendelse.«

Sekretariatschefen har dog mundtligt bekræftet, at håndteringen af sagen om familien i Odder ikke er enestående.

Sekretariatschef Stig Torp Henriksen fra Flygtningenævnet oplyser, at han er bekendt med, at Udlændingenævnet færdiggør sager om familiesammenførte familiemedlemmer, inden sagerne om de, der oprindeligt har fået asyl, er afgjort. Han ønsker dog ikke at udtale sig, men henviser til Udlændingenævnet.

Kort efter at den somaliske familie i Odder var gået under jorden, takkede Salah Ahmed ifølge Horsens Folkeblad på et facebookopslag borgerne i Odder for al den støtte, familien havde modtaget – herunder også 10.000 kroner, som blev indsamlet på bare to dage.

»Nu er det tid til at komme til et sted, hvor vi igen kan skabe trygge rammer, og det kan vi ikke, hvis vi bliver sendt tilbage til Somalia. Mine børn spørger mig altid, hvorfor og jeg har ikke svar på det, så derfor har vi valgt at drage videre,« skrev Salah Ahmed.