Læsetid: 3 min.

Nu er det officielt: Udviklingsbistand skal gøre kinesisk e-handelsgigant grønnere

Det har vakt kritik fra bistandseksperter og den danske e-handelsbranche, at et projekt, der skal gøre kinesiske Alibabas pakkeudbringning grønnere, var finalist til at modtage dansk udviklingsbistand gennem organisationen P4G. Nu har projektet fået bevilget pengene
Den kinesiske e-handelsgigant Alibaba – med Jack Ma, verdens 20. rigeste mand, i spidsen – får nu dansk udviklingsbistand til at gøre sit firmas pakkeudbringning grønnere. 

Den kinesiske e-handelsgigant Alibaba – med Jack Ma, verdens 20. rigeste mand, i spidsen – får nu dansk udviklingsbistand til at gøre sit firmas pakkeudbringning grønnere. 

SONNY TUMBELAKA

22. oktober 2018

Danske bistandsmillioner skal gå til at hjælpe den kinesiske e-handelsgigant Alibaba med at gøre sin pakkeudbringning grønnere.

Det er lørdag blevet offentliggjort ved P4G-topmødet i København, hvor regeringschefer, ministre, erhvervsfolk og det danske kronprinsepar var mødt op.

»Disse offentligt-private partnerskaber giver håndgribelige sociale, miljømæssige og økonomiske fordele og afspejler form for innovation, der er nødvendig for at drive bæredygtig vækst,« siger P4G's globale direktør Ian de Cruz om de projekter, der har fået støtte. Eksempelvis kan projektet med Alibaba medføre »mindre plastic i vores oceaner,« tilføjer han.

Alibabas overskud sidste år var ifølge firmaet selv omkring ti milliarder amerikanske dollar, og stifteren Jack Ma er ifølge Forbes verdens 20. rigeste mand.

Derfor har bevillingen – der er på 6,5 millioner kroner – vakt stor debat, allerede inden den blev officielt annonceret. En så stor virksomhed må »selv kunne rykke på en dagsorden uden danske bistandsmidler«, sagde professor ved Københavns Universitet og ekspert i udenrigstjenesten Martin Marcussen til Information tidligere på ugen, mens seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studer og forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke Helle Munk Ravnborg »har svært ved at tro, at Alibaba ikke selv ville kunne gøre det, de nu får støtte fra den danske udviklingsbistand til at gøre«.

DI Handel, et branchefællesskab under Dansk Industri, der repræsenterer 1.500 handelsvirksomheder, har kaldt bevillingen »problematisk«.

»Danskerne bestiller rigtig mange pakker fra Kina,« sagde direktør Annette Falberg til Information tidligere på ugen.

»Vi skal have forbrugerne til at tænke over, at det alt andet lige er mere klimabelastende end at købe på hjemmemarkedet, fordi det skal flyves ind. Det er en udfordring, som ikke bliver lettere, hvis vi selv er med til at give Alibaba legitimitet som en grøn virksomhed.«

Mere positivt stemt er Peter Kragelund, institutleder ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet. Så længe regeringen ikke prøver at sælge det som bistand til de fattigste«, kan der være god mening i Alibaba-partnerskabet, mener han.

»Her har du et firma, hvor det virkelig vil flytte noget i det samlede CO2-regnskab, hvis du kan omstille deres måde at levere pakker til hundreder af millioner af mennesker,« sagde han til Information tidligere på ugen.

Udvider til flere byer

Partnerskabet mellem Alibaba og bl.a. organisationen China Environmental Protection Foundation (CEPF), der har fået navnet Global Smart Green Logistics Innovation Partnership, begyndte i 2017 i den kinesiske millionby Xiamen. Her har Alibabas datterselskab Cainiao ifølge P4G’s hjemmeside lavet »mere end 100« grønne forsendelsesstationer. En »avanceret teknologiplatform« overvåger afhentning og afsendelse af pakker i »realtid«, så indpakningsmaterialet bliver indsamlet, sorteret og klargjort til genbrug.

Siden projektets begyndelse er »mere end en million leveringskasser« blevet genbrugt, og der bliver brugt »flere og flere« elbiler til leverancerne, fremgår det af P4G’s hjemmeside. Bevillingen fra den danske udviklingsbistand skal gå til at udvide projektet til flere byer i og uden for Kina, har Udenrigsministeriet tidligere oplyst.

Hvad projektet mere præcist går ud på er dog stadig uklart. Information har gennem flere uger forgæves forsøgt at få et interview partnerskabets medlemmer. Og ved præsentationen af projektet ved P4G-topmødet kom der ikke mange detaljer frem.

»Vi arbejder sammen med CEPF og myndighederne i Xiamen om, hvordan fremtiden for logistik kan se ud på byniveau,« sagde Xuemei Gu, Chief Technology Officer i Alibabas datterselskab Cainiao, og forklarede, at de blandt andet benyttede sig af »smart routing med elbiler« og »kunstig intelligens«. Under topmødet i København har Information opsøgt projektets repræsentanter, Xuemei Gu fra Cianiao og seniorrådgiver for CEPF Changhua Wu, for at få dem til at uddybe, men de har afvist at give interview. En pressemeddelelse udsendt lørdag, som P4G havde sagt ville indeholde uddybende oplysninger, fortæller ikke meget andet, end at projektet vil »forfine og vækste en model for grøn indpakning, nul indpakningsaffald og levering med elektriske køretøjer fra den sydøstlige kinesiske by Xiamen«.

Ud over Alibaba-partnerskabet fik fem andre projekter bevilget støtte. Det gælder blandt andet et, der skal gøre det lettere for multinationale selskaber at få adgang til energikilderne til deres produktionslinjer i udviklingslandene, og et der skal hjælpe byer i Mexico, Brasilien og Colombia med at få elektriske busser.

Den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med Alibaba-stifter Jack Ma ved FN's generalforsamling i New York den 25. september 2018. 
Læs også
Med sin digitale platform og udbringning af pakker har Alibaba forandret hele den kinesiske detailhandel. På billedet er der gang i rullebåndet på det årlige Singles Day-udsalg – Kinas svar på Black Friday.
Læs også
Jack Ma er verdens 20. rigeste mand og stifter af Kinas svar på Amazon: Alibaba. Ifølge DI Handel må Alibaba og Jack Ma, der her i anledningen af Alibabas årsfest har klædt sig ud som Michael Jackson, selv finansiere grøn omstilling uden dansk udviklingsbistand.
Læs også

 

Serie

Regeringens grønne prestigeprojekt

P4G-initiativet er regeringens store grønne prestigeprojekt. Ved at promovere og støtte udvalgte partnerskaber mellem erhvervsliv, offentlige organisationer og ngo’er ønsker man at fremme grøn vækst i udviklingslandene. I en række artikler ser vi nærmere på projektet og dets brug af bistandsmidler.

Seneste artikler

  • Lars Løkkes grønne prestigeprojekt var en fuser

    10. november 2018
    Ambitionen med bistandsprojektet 3GF var at udvikle offentligt-private partnerskaber, der kan skabe grøn vækst. Men nu afslører en intern rapport en række problemer med projektet. I år lancerede regeringen så opfølgeren P4G uden at have lært af fejlene, lyder kritikken
  • Udviklingsbistanden betaler for Løkkes milliondyre P4G-topmøde

    27. oktober 2018
    Godt ti millioner kroner forventes at blive prisen for P4G-topmødet i weekenden, meddeler Udenrigsministeriet. Pengene til regeringens prestigeprojekt, hvor erhvervslivets top, politiske ledere og ngo’er mødtes i København, tages fra udviklingsbistanden
  • Udviklingsministerens rådgivere udtrykte bekymringer over Løkkes nye prestigeprojekt

    19. oktober 2018
    Regeringens udvalgte rådgivere var forbeholdne, da P4G skulle godkendes til at modtage 225 millioner bistandskroner. Statsministerens nye ’globale’ initiativ for grøn vækst risikerer at blive for bureaukratisk og handle for meget om danske interesser, påpegede de. Udenrigsministeriet lovede en gennemgang af organisationen, men selv om den stadig ikke er blevet lavet, er der nu flere penge på vej
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Nina Højland
Nina Højland anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens J. Pedersen

Verdens rigeste skal have bistand. Er der nogen, der har tabt hovedet. Eller er der penge under bordet?

Ib Christensen, bente-ingrid bruun, Nina Højland, Benny Larsen, Stig Nørhald, kjeld jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, John Poulsen, Tue Romanow, Arne Albatros Olsen, Anders Reinholdt, Rolf Andersen, Anne Eriksen, Kim Strøh, Torben K L Jensen, Søren Bro og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

"Verdens rigeste skal have bistand. Er der nogen, der har tabt hovedet. Eller er der penge under bordet?"

Det er en handelsaftale. De får nogle penge så de kan købe noget i Danmark. Alle er glade.

Hvor meget har Jack Ma mon betalt til Løkkefonden?

Benny Larsen, kjeld jensen, Eva Schwanenflügel, John Poulsen, Anne Eriksen, Arne Albatros Olsen, Ryan Klitholm og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Når statsminsteren skal bogføre bestikkelse, skal statsministeren huske på, at bestikkelse skal bogføres under salgsfremmende omkostninger.

At statsminsteren har lavet en ny omvendt Robin hood i den lange række af svindel, hvor statsministeren stjæler fra de fattige og giver til de rige, skal ses i sammenhæng med den ideologi statsministeren er ud af, der er ikke nogen overraskelse, det er business as usual, nævnes kan bl.a. bevist ødelæggelse af Skat, satspuljen, og manglende regulering af den internationale organiserede kriminelle danske del af finanssektorens vaneforbrydere.

Resultatet er derefter.

Den 22. august 2018
“Rigsrevisionen har for første gang taget forbehold for, om statsregnskabets § 38. Skatter og afgifter er rigtig, da Rigsrevisionen ikke har kunnet skaffe det nødvendige revisionsbevis for, om regnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt. Rigsrevisionen vurderer, at regn- skabsaflæggelsen på § 38 er præget af betydelig usikkerhed, og har ikke kunnet opgøre det konkrete fejlniveau.

Statsrevisorerne henleder Folketingets opmærksomhed på, at når Statsrevisorerne i februar 2019 afgiver Endelig betænkning over statsregnskabet, vil der være risiko for, at Statsre- visorerne må forelægge statsregnskabet for Folketinget med bemærkning om, at samtlige statens indtægter ikke er korrekt opgjort.”

“Det er skandaløst og meget bekymrende, at man ikke vil lytte til fagkundskaben. Der er politiske kræfter på spil, som ikke ønsker et skattevæsen, der er klædt alt for godt på, siger tidligere kontorchef i Skat Michael Bjørn Hansen til tv-stationen.

Han bakkes op af både politikere og eksperter, som blandt andet peger på, at Skat ikke har styr på de mange som snyder.

Ifølge Skat koster det statskassen 14 milliarder kroner om året. Der skal til at ske et eller andet, hvis det er et politisk ønske at få vendt den her udvikling”

“Direktør for Danske Revisorer Tom Vile Jensen.
Link: https://www.avisen.dk/afsloering-statskassen-snydt-for-milliarder-minist...

Fra link: statsrevisorernes Beretning om Skatteministeriets økonomistyring 3/2015
"Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at Skatteministeriet ikke har sikret rammer og grundlag for en tilfredsstillende opgaveløsning i SKAT. SKATs drift og styring er ikke tilstrækkelig effektiv og sikker.
https://www.ft.dk/da/aktuelt/nyheder/2015/11/beretning-3-2015-afgivet

Husk det nu!
salgsfremmende omkostninger.

Annemette Due, bente-ingrid bruun, Werner Gass, Benny Larsen, kjeld jensen, Eva Schwanenflügel, John Poulsen, Arne Albatros Olsen, Ryan Klitholm, Lillian Larsen, Flemming Berger, Anne Eriksen, Hans Larsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Kort og godt jeg er : %"#?& -vred.

Ib Christensen, kjeld jensen, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Anne Eriksen og Kim Strøh anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Kina er verdens næststørste økonomi! Hvordan kan den overhovedet på nogen måde komme i betragtning til udviklingsbistand?

Ib Christensen, bente-ingrid bruun, Werner Gass, kjeld jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, John Poulsen, Tue Romanow, Anders Reinholdt, Ryan Klitholm, Torben Skov, Lillian Larsen, Flemming Berger, Torben K L Jensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Ovenstående kommentarer siger det hele. Det virkede uvirkeligt, at Dr. Margrethe pludselig (men sikkert oprigtigt) prædikede klimafare på Løkkes klimaarrangement, men nu forstår man så bedre. Tilsyneladende alt hvad Løkke iværksætter, lugter langt væk af Venstres "noget for noget"-pragmatik. Problemet for Løkke er bare, at der altid er omstændigheder, som gør, at mistanken om egen vinding i alle henseender klæber fælt til manden.

bente-ingrid bruun, Werner Gass, Benny Larsen, kjeld jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Vi vil meget gerne være gode venner med Kina - Trump sætter pris på Saud-arabien - og sådan kan man fortsætte, indtil kvalmen indfinder sig...
Og så gik man og troede, at skattepenge var til for dem, der betaler dem.

Ib Christensen, Werner Gass, kjeld jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Idag er det lige kommet frem, at der i forslaget til en ny finanslov lægges op til at bespare SKAT.
Det i kølvandet på en af de allerstørste skatteskandaler i nyere tid.
På samme måde skal Danmark pludselig understøtte et kinesisk milliardforetagende med ulandsbistand, altimens netop kinesisk konkurrence truer dansk nethandel..?!?
Der stikker helt klart noget under stolen.
Hvad det er, får vi nok ikke at vide ad frivillighedens vej.

Ib Christensen, Werner Gass, Anne Eriksen, Benny Larsen og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Nu er det officielt, at en del af udviklingsbistanden går til, at gøre nogle rige mennesker rigere. Uofficielt har det længe været sådan. Når man - som jeg - har arbejdet med ulandsbistand i 12 år i 5 afrikanske lande, kan man ikke længere blive chokeret. Tak til Lars Løkke Rasmussen for at gøre det åbenlyst, hvad en del af bistandspengene går til. Nu behøver vi ikke længere at spekulere på, om ulandsbistanden virkelig er fattigdomsorienteret, og Information behøver ikke længere at bruge tid på at skrive forargede ledere om, at nedskæringer på ulandsbistanden rammer de fattigste af de fattige. (Det har stort set aldrig været tilfældet.) "Neoliberaliseringen" af ulandsbistanden er fuldført i den forstand, at også ulandsbistanden nu er blevet til en påstand om, at når man gør de rige rigere, gavner det i sidste instans de fattige. Trickle down here, trickle down there, trickle down everywhere. "Den lille svindler" bliver tilsyneladende aldrig færdig med at overgå sig selv.

bente-ingrid bruun, Werner Gass, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og kjeld jensen anbefalede denne kommentar

Sidste uge hørte vi, vist nok på deadline, at en tredjedel af dansk bistand gik til administration og en tredjedel af resten, var fiaskoer.
Er det så ikke bedre for Danmark, at vor ulandsbistands midler samarbejder med et særdeles effektivt selskab som hedder Alibaba. Havde det været bedre, hvis det havde været Amazon som har et særdeles dårligt ry, med slave lignende arbejdsforhold og skatteunddragelse verden over?

Sidste uge hørte vi, vist nok på deadline, at en tredjedel af dansk bistand gik til administration og en tredjedel af resten, var fiaskoer.
Er det så ikke bedre for Danmark, at vor ulandsbistands midler samarbejder med et særdeles effektivt selskab som hedder Alibaba. Havde det været bedre, hvis det havde været Amazon som har et særdeles dårligt ry, med slave lignende arbejdsforhold og skatteunddragelse verden over?

Lovgivning, kontrol og forbud og ikke bistandsmidler skal fremme miljøet, det burde være så simpelt, afgifter af betragtelig størrelse på forureneren, og bistands midler til at fremme livsvilkårende for udviklingslandes befolkninger.
Er det bevist politik for at lægge udviklingsbistand for had ?.

Sesam sesam! Luk dig op!

... og den danske statskasse lukkede sig op. Denne gang ikke kriminelt for internationale svindlere med udbytteskat eller danske svindlere med satspuljemidler. Men verdens 20. rigeste mand (Ali Baba aka Jack Ma) fik den lukket op af selveste Statsministeren! (Her kan man savne DR's Selvsving til at sætte lyd på.)

Krage søger mage - denne verdens magtfulde (statsministre) og rige (postordrefirmaejere) finder sammen i crowd-funding af hæder & ære og rare penge ved hjælp fra den danske statskasse aka P4G-Løkke-fonden. Lars Løkke får masseret sit politiske image og eftermæle og Jack Ma får hjælp til sine investeringer:

“We want to build this network to help the industry to meet the future needs,” said Ma. “Today, the industry can process 100 million packages a day. In the future, we will need to process 1 billion packages a day. The logistics industry need to get prepared for that with a robust infrastructure.”
http://retailinasia.com/in-tech/innovation/product_development/jack-ma-a...

Det er helt sikkert dyrt at drive så stort et postordrefirma, og med så store visioner er det rart at kunne hente udviklingshjælp i Danmark.

Næste gang banker Amazon's Jeff Bezos sikkert på, og også han skal mere gives jævnfør Mattæus-evangeliet kap. 25, v. 19.: "For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, ..."
"Medianindkomsten for en ansat i Amazon er cirka 180.000 kroner om året. Det tjener Jeff Bezos på under ti sekunder."
(https://www.information.dk/udland/2018/07/amazon-jeff-bezos-galt-kapital...)

Anne Eriksen, Ivan Breinholt Leth, Eva Schwanenflügel, bente-ingrid bruun, John Andersen og Werner Gass anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Afrika Kontakts nye rapport – ”big business på bistand” – retter en skarp kritik mod Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), der hvert år modtager store millionbeløb fra Udenrigsministeriet til at støtte bæredygtige aktiviteter. Realiteten er dog en anden. I praksis investeres danske skattekroner blandt andet i oliekraftværker og svinefabrikker.

https://globalnyt.dk/content/ny-rapport-big-business-paa-bistand

Eva Schwanenflügel

@ Ivan Breinholt Leth

Ivan, det havde Information også en artikel om 20/10 :

https://www.information.dk/indland/2018/10/danmarks-fond-baeredygtigt-la...

Det er noget værre svineri, og det fortælles ikke i de store medier. Istedet får vi en meget ukritisk fremstilling af P4G, som ovenikøbet blåstemples ad dronningen.

Tak til Information for at fortælle om dette camouflerede setup med skattekroner og erhvervsliv.