Interview
Læsetid: 9 min.

»Man skal også have lov til at lave lidt fis med hinanden«

#MeToo har det seneste år skubbet til magtbalancen mellem kønnene og sat seksuelle krænkelser og og grænseoverskridelser højt på den globale dagsorden. Men for de danskere, som Information mødte på deres arbejde, har bevægelsen ikke betydet det store – for på arbejdet skal man arbejde. Selv om der også skal være plads til en joke
»Jeg tror ikke, at #MeToo har betydet så voldsomt meget for mig. Jeg har altid været god til at sætte grænser i mit liv. Så det er ikke rigtig noget, jeg oplever i mit arbejde som lærer. Men det er fint, at der er opmærksomhed omring det, for der helt sikkert nogen, der har haft problemer af den slags,« siger Mette Molde, 45 år, der er tale- og læsepædagog.

»Jeg tror ikke, at #MeToo har betydet så voldsomt meget for mig. Jeg har altid været god til at sætte grænser i mit liv. Så det er ikke rigtig noget, jeg oplever i mit arbejde som lærer. Men det er fint, at der er opmærksomhed omring det, for der helt sikkert nogen, der har haft problemer af den slags,« siger Mette Molde, 45 år, der er tale- og læsepædagog.

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
15. oktober 2018

Rundt og rundt og rundt om søen i Østre Anlæg løber eleverne fra Nyboder Skole i København. Det er skolernes idrætsdag, og mens eleverne løber, står lærerne i små grupper og klipper hak i de små kort, som eleverne har i hånden. Et klip er lig en omgang, og det gælder om at få så mange klip i kortet som muligt. Tre klip, fire klip, fem klip …

»Kom nu, kom nu, tag en runde mere,« tilskynder Ulla Magnussen nogle af de børn, der er ved at være trætte. Hun er 58 år og underviser fjerdeklasserne i matematik, historie og billedkunst.

»Da jeg var helt ung og lærervikar, var der da nogle af de mandlige lærere, som godt kunne lide at trænge de unge kvindelige vikarer op i et hjørne. Men det er mange år siden, det var tilbage i 1980’erne. I dag findes den slags ikke mere. Jeg har i hvert fald ikke bemærket det i lang tid,« siger hun og smiler.

Mandag er årsdagen for MeToo-hashtagget, og Information er rykket i marken for at høre, hvordan bevægelsen har påvirket danskeres arbejdsliv.

»Ikke så meget,« svarer Rikke Loft, 42 år. Hun underviser skolens små klasser.

»Vi har altid arbejdet med, at børnene skal respektere andres grænser, og det er jo lige præcis, hvad #MeToo handler om,« tilføjer hun.

Hun erindrer ikke episoder fra Nyboder Skole, som kunne have en forbindelse til #MeToo. Men samfundsmæssigt har bevægelsen været vigtig.

»Det er da fedt. For det er dejligt, at der er opmærksomhed omkring, at hverken kvinder eller mænd skal finde sig i tilnærmelser,« siger Rikke Loft.

Det er Ulla Magnussen helt enig i. Hun har selv for mange år siden, før hun blev lærer, arbejdet som frivillig i en organisation, hvor en mand følte sig berettiget til at ringe til hende og være dirty i telefonen, som hun udtrykker det. Hun skiftede telefonnummer og fik det heldigvis stoppet. Alligevel hun synes også, at #MeToo måske er gået lidt for vidt.

»Vi døde da ikke af det,« som Ulla Magnussen siger.

»Selvfølgelig er det godt, at der er kommet opmærksomhed omkring situationer, hvor mennesker kan føle sig presset til at acceptere noget for at kunne beholde deres job. Men vi lever også i en tid, hvor alt kan gøres til noget, der skal afklares og undersøges. Man skal også have lov til at lave lidt fis med hinanden. Jeg ved f.eks. ikke, hvorfor mændene er holdt op med at pifte efter mig. Det var jeg ellers vant til, da jeg var ung og blev gift med en franskmand‚« smiler hun.

Savner kritik

»Mads, Mads, klip lige mit kort,« ivrer en gruppe børn omkring Mads Albildgaard, 55. Han underviser 4., 5. og 8. klasserne.

»Selv om #MeToo ikke rigtigt har betydet noget for mit arbejdsliv, så har det da været interessant at følge med, særligt i de situationer hvor mænd har kunnet udnytte deres magtpositioner,« siger han.

»Jeg er jo ikke i en magtposition, jeg er lønmodtager og på lige fod med mine kolleger. Jeg tror, at #MeToo er mest relevant de steder, hvor personer kan udnytte magtstrukturerne til at få nogle fordele. Jeg ser #MeToo som udnyttelse af andre, og det overrasker mig ikke, at det begyndte i filmbranchen,« fortsætter han og tilføjer:

»Det er godt, at det bliver legitimt at sige fra. Men jeg savner kritiske ord fra kvinder om de kvinder, der for at skabe deres karriere lod sig udnytte af liderlige mænd. De kvinder gik jo med til ting, som de burde have sagt nej til, alene fordi de selv kunne få fordel deraf. Det perspektiv og den kritik mangler for mig at se i MeToo.«

Mathias Andersen er 27 år og murersvend (forrest). Peter Gibas er 22 år og murerlærling.

Mathias Andersen er 27 år og murersvend (forrest). Peter Gibas er 22 år og murerlærling.

Anders Rye Skjoldjensen

»Er du sikker på, at du har løbet fire omgange,« spørger Mads Abildgaard en dreng, inden han klipper et nyt hak i hans kort.

»Som skolelærer har jeg ofte spekuleret på, hvorfra de unges værdier kommer fra. Selv er jeg vel fra den sidste generation, som er blevet opdraget med almindelige borgerlige værdier: Sid pænt, lad være med at bande, opfør dig ordentligt. De unge i dag får i høj grad deres værdier fra cyperspace, hvor de på Facebook og Instagram kan opbygge et image, som de helt selv kan styre. I det rigtige liv bliver ens holdninger hele tiden slebet af i omgangen med andre mennesker, men det sker jo ikke i cyberspace. Der er ingen, der styrer dig der, og ingen, du skal tage hensyn til eller stå til regnskab overfor,« siger han.

Plads til pis

I Sankt Annæ Passage i det indre København er tre malere er i gang med at friske de gråtonede mure op i en af portene ud mod Bredgade.

En af dem er 34-årige Casper Wadum. Han tager en plasticpose op fra en firkantet malerspand, mens han fortæller, at han ikke har nogle kvindelige kolleger, i det firma, han arbejder i nu.

»Jeg behandler alle lige. Hvis du taler grimt til mig, så taler jeg grimt til dig,« siger Casper Wadum. Der er ikke forskel på, hvordan han taler til sine kolleger, uanset om det er mænd eller kvinder. I det hele taget undrer han sig over at blive spurgt til netop det.

»Jeg kan ikke se, hvorfor du særligt gerne vil tale med håndværkere. Det gør ikke en forskel, om man er på arbejde eller er privatperson. Jeg kunne ikke finde på at tage en pige på røven, og det kommer jeg heller aldrig til. Det ville jeg heller ikke selv finde mig i,« siger han.

Det seneste år har #MeToo-bevægelsen har væltet magtfulde mænd fra deres poster og skærpet opmærksomheden mod krænkelser og magtmisbrug. Men Casper Wadum og hans kolleger taler til hinanden, som de altid har gjort.

»Jeg tænker ikke over det i dagligdagen. Det er bare at behandle hinanden ordentligt, er det ikke det nemmeste?« siger Casper Wadum og putter en ny pose ned i plastikspanden, så han kan komme videre med arbejdet.

»Vi viser hinanden den respekt, man nu skal. Man kan godt tage lidt pis på hinanden, det skal der være plads til,« siger han.

Kvinders magt

På Dronningen Tværgade er Moltkes Palæ helt pakket ind i plastik, og et højt stillads rejser sig op over bygningens facade og tag. Foran porten kommer Frank gående. Han er tømrer, 56 år, og arbejder med vinduesrenovering på den plads, han går på i nærheden. Han ønsker ikke sit efternavn i avisen.

»Jeg støder på nogle kvindelige malere indimellem, men ellers har jeg ikke rigtig nogen kvindelige kolleger,« siger han. Tonen i skurvognen i pausen varierer, alt efter om der er kvinder til stede eller ej, fortæller han. Og så er der færre nøgne damer på væggene, end der tidligere har været.

»Når der er så relativt få kvinder, så er der heller ikke nogen til at blive stødt, eller som tager skade af det. Men når der er nogen til stede, så er man jo heller ikke grov. Kun hvis hun er meget irriterende, men normalt bliver kvinder nok bedre behandlet end mændene,« siger han.

»Men nu skal du passe på ikke at lave en fordomsfuld fremstilling af os håndværkere,« bemærker han, mens den kongelige livgarde med høj musik og faste takter bevæger sig forbi.

»Bare det, at du spørger og forventer, at vi er lidt grove i tonen, der går du allerede ud fra, at vi er det. Det ville man ikke forvente af kontorfolk.«

Han synes, at #MeToo-bevægelsen er »gået over gevind«, som han siger. Det ville være at gå for vidt, hvis en arbejdsplads eksempelvis lavede regler for, om man måtte lave sjofle vittigheder.

»Jeg synes, at kvinder umiddelbart har for meget magt i samfundet, for det er dem, der sætter spillereglerne. Det holder ikke mere, at manden er en undertrykker,« siger Frank.

Problemet er den enkelte

Solen står højt på himlen over Christiansborg. Foran vinbaren Ved Stranden 10 står en stor vintønde, hvor der er stillet gamle vinflasker med stearinlys proppet ned i. Lea Sandby er 24 år gammel og under uddannelse som sommelier. Hun »nørder vin«, som hun siger. Og så har hun lyseblå klare øjne, som bliver til små sprækker, når hun smiler.

– Tror du, at #MeToo har flyttet noget?

»Jeg ved, at der er flere, der snakker om, at det ville være fedt med flere kvinder i vinbranchen. Men nej, for mig personligt er det ikke noget, jeg har mærket særlig meget til, eller som har påvirket mit liv.«

Lea Sandby er 24 år gammel og sommelier. 

Lea Sandby er 24 år gammel og sommelier. 

Peter Nygaard Christensen

Tonen kan godt generelt være hård i restaurationsbranchen – specielt fra kokke til tjenere og fra mand til kvinde, og det har været meget grænseoverskridende at opleve, fortæller hun.

»Man bliver nødt til selv at være grov og svare igen. Jeg havde tidligere problemer med chefkokken på mit gamle arbejde, som sagde sexistiske og grove ting. Han sagde jeg skulle barbere mine ben og den slags. Det fortalte jeg ledelsen. Jeg ved, at de påtalte det, og det gjorde jeg også selv. Men det var ikke fordi, det ændrede noget i hans hoved.«

Generelt bliver det ikke accepteret, at man taler grimt eller sexistisk til hinanden, mener Lea Sandby.

»Problemet ligger nærmere hos de enkelte personer, som overskrider grænser, fordi de ikke forstår, hvor alvorligt problemet er,« siger hun.

Ikke på en arbejdsplads

Fra et stillads i førstesalshøjde i Badstuestræde lyder der høje grin, som giver genlyd i den smalle gade. Tre murere sidder på række og er i gang med at renovere en gammel bygning.

– Hvordan er jargonen der, hvor I arbejder?

»Skidegod. Jeg er lige kommet fra et andet firma, og der var den lort. De talte hårdt og grimt til en. Men her laver man noget, taler sammen og respekterer hinanden og hinandens forskelligheder,« siger Maxime Anton Lantow. Han er 19 år og i lære. Forskellen er, at på det gamle sted talte folk alt for privat og trykkede på ens grænser, i stedet for at koncentrere sig om arbejdet, fortæller han.

»Vi er de søde murere,« bryder Peter Gibas ind. Han er også lærling og 22 år gammel.

Mathias Andersen er 27 år, udlært svend og sjakbajs.

– Det er årsdag for #MeToo. Er I blevet mere opmærksomme på, hvordan I omgås hinanden og jeres kvindelige kolleger?

»Man siger da stadig, at de er lækre, hvis de er lækre,« siger Maxime Anton Lantow og griner. Han sidder med en smal pensel i hånden og væder en vinduesramme.

»Det er ikke så tit, vi møder kvindelige kolleger. Men vi taler altid pænt og aldrig hånende,« siger Peter Gibas. Han ville ikke tolerere, hvis der blev sagt nedladende eller sexistiske ting til en kollega.

»Man kan da godt snakke sådan med sine venner, hvis det er sådan et møgsvin, man er. Men det skal ikke foregå på en arbejdsplads. Det kan jeg ikke lide.«

Julefrokosten

Tilbage i Østre Anlæg er eleverne ved at være godt trætte. På en bænk sidder Bjørk fra anden klasse og græder, fordi hun er faldet, og det bløder.

Mette Molde, 45 år, er tale- og læsepædagog på Nyboder Skole.

»Jeg tror ikke, at #MeToo har betydet så voldsomt meget for mig. Jeg har altid været god til at sætte grænser i mit liv. Så det er ikke rigtig noget, jeg oplever i mit arbejde som lærer. Men det er fint, at der er opmærksomhed omring det, for der helt sikkert nogen, der har haft problemer af den slags,« siger hun.

#MeToo er ikke et tema, som har været til debat blandt lærerne på skolen.

»I dagligdagen har vi også for travlt til den slags. Der er børnene der, og det er dem, vi skal tage os af.«

– Hvad så med julefrokosterne på lærerværelset?

Mette Molde griner: »Jeg er en af dem, der altid går tidligt hjem. Jeg drikker kun ét eller to glas vin, så jeg når aldrig at opleve, hvad der sker, når klokken bliver mange. Men jeg har nu ikke hørt om noget.«

Hun holder en lille pause og siger så: »Du skal også huske på, at som skolelærere er vi altid klædt på praktisk og almindeligt. Vi har ikke stilethæle eller sat håret særlig flot. Det er først noget, jeg gør, når jeg kommer hjem, eller hvis jeg skal til fest. Men til daglig er vi jo slet ikke klædt sådan. Det spiller sikkert også en rolle.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her