Læsetid: 4 min.

Oppositionen vil have en forklaring fra Støjberg om integrationsydelsen

Integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg skal forklare sig i et samråd, kræver oppositionen, efter Institut for Menneskerettigheder har konkluderet, at nogle familier på integrationsydelse er så fattige, at det er i strid med grundloven
Det er især familier med mere end ét barn, en høj husleje og behov for medicin, der risikerer at ryge under et eksistensminimum, vurderer Institut for Menneskerrettigheder.

Det er især familier med mere end ét barn, en høj husleje og behov for medicin, der risikerer at ryge under et eksistensminimum, vurderer Institut for Menneskerrettigheder.

Jeppe Bøje Nielsen

12. oktober 2018

SF og Enhedslisten kalder udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i samråd om integrationsydelsen, der i en ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder (IMR) kritiseres for at føre familier ud i fattigdom i strid med grundloven.

»Undersøgelsen beskriver apati, fattigdom og opgivenhed. Ministeren må svare på, hvordan hun forestiller sig, at en hverdag skal hænge sammen på den her meget lave ydelse,« siger beskæftigelsesordfører for SF, Karsten Hønge.

Oppositionen har længe kritiseret integrationsydelsen for at være en fattigdomsydelse. Mens SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet har sagt, at de vil have den afskaffet, hvis de kan samle et flertal efter næste valg, har Socialdemokratiets udmeldinger været mindre klare. Torsdag var det trods gentagne forsøg ikke muligt at få fat i udlændinge- og integrationsordfører Mattias Tesfaye for at få et svar på, hvad Socialdemokraternes holdning er til integrationsydelsen i lyset af den nye undersøgelse.

I grundlovens paragraf 75 står der, at den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, er berettiget til hjælp fra det offentlige. Højesteret har fastslået, at det betyder, at den danske stat skal sikre et eksistensminimum for borgere, der ikke kan forsørge sig selv.

Undersøgelsen fra IMR konkluderer, at nogle af de 50.000 mennesker i Danmark, der er berørt af ydelsen, kommer under grundlovens krav om et »eksistensminimum«.

»Det vil sige, at nogle ikke får nok støtte fra det offentlige til at kunne betale for det mest basale som for eksempel mad, tøj, medicin og et sted at bo, og det er i strid med grundloven,« sagde ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder Maria Ventegodt i torsdagens Information.

Institut for Menneskerettigheder kan ikke vurdere, hvor mange der ryger under grundlovens krav om at sikre et eksistensminimum. Det vil nemlig bero på en konkret vurdering af den enkelte families udgifter og indtægter. Instituttets vurdering er, at det især er familier med mere end ét barn, en høj husleje og behov for medicin, der risikerer at ryge under et eksistensminimum.

SF vil bede Inger Støjberg oplyse, hvordan regeringen har fastsat integrationsydelsen ud fra grundlovens paragraf 75, stk. 2. Herefter vil partiet have ministeren i samråd for at diskutere konsekvensen og effekten af den lave ydelse.

Enhedslisten vil også have svar på, om ministeren kan genkende den beskrivelse af virkeligheden, som undersøgelsen beskriver.

»Vi vil gerne høre, om det var meningen med at indføre integrationsydelsen, at der skulle komme en voksende skare af mennesker, som lever på eller under eksistensminimummet,« siger medlem af udlændinge- og integrationsudvalget samt beskæftigelsesordfører Finn Sørensen.

En flyverdragtdonation

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, har hidtil afvist at afskaffe integrationsydelsen, før en såkaldt ydelseskommission har set på den og kontanthjælpsloftet.

Til gengæld vil hun sørge for, at enlige forsørgere med høj husleje samt flygtningefamilier med børn får ekstra penge via en ’børnepakke’. Det skal blandt andet sikre børnene flyverdragter og skoletasker.

Men den løsning er ikke god nok, mener flere partier i oppositionen.

»Når Mette Frederiksen kalder sig børnenes minister, så må det også gælde de børn, som lever i fattigdom på integrationsydelsen. En kommission forhaler det bare, og problemet vil vokse hver dag,« skriver Sofie Carsten Nielsen, integrationsordfører for De Radikale, i en sms til Information.

Hun mener ikke, at fattige flygtninge gavner integrationen.

»Vi skal turde stille krav om uddannelse og arbejde – ikke straffe os til børnefattigdom. Fattige børn kan ikke vente på kommissioner og stille sulten med en flyverdragtdonation fra Socialdemokratiet. Det er ikke vores velfærdssamfund værdigt.«

SF’s Karsten Hønge kalder det en »typisk socialdemokratisk lappeløsning«.

»Man anerkender, at der er et problem og vil gerne gøre noget ved det, men så gør man det kun halvt. En halvforkølet løsning. Men det er bedre end ikke at gøre noget,« siger Karsten Hønge.

SF har gjort det til et ultimativt krav til en eventuelt kommende socialdemokratisk regering at afskaffe kontanthjælpsloftet, før man nedsætter en ydelseskommission. Men SF vil ikke gøre afskaffelsen af integrationsydelsen til et ultimativt krav.

»Man kan sige, at som med alle andre krav, så har vi en prioritering af, hvad der er vigtigst. Det er enormt vigtigt for os at fjerne integrationsydelsen. Men det nytter ikke noget at sige, at alt er lige vigtigt. Vi har også forslag om dagpenge og pension. Men kontanthjælpsloftet har vi valgt at prioritere højere.«

– Integrationsydelsen er tidligere blevet kritiseret for at rangordne borgere. Er det ikke mærkeligt at ville stille det som ultimativt krav at afskaffe den ene ’fattigdomsydelse’, men ikke den anden?

»Jeg anerkender omfanget af problemet, men vi bliver nødt til at lave en rangorden i vores prioriteringer. Jeg kan ikke have alt som nummer et,« siger han.

Inger Støjberg (V) afviste i går i et skriftligt svar til Information, at integrationsydelsen er for lav.

Hun skrev også, at regeringen har vurderet forholdet til grundloven, da den fremsatte lovforslaget om integrationsydelsen.

»Og her er der ikke noget at komme efter. Så den kritik fra Institut for Menneskerettigheder må jeg afvise. Integrationsydelsens formål er at få flere i job. Kommer man til Danmark, kan man ikke bare gøre krav på en passiv tilværelse med høje velfærdsydelser fra dag et – man skal bidrage til samfundet. Det er både rimeligt, og det er sund fornuft.«

Det er især familier med mere end ét barn, en høj husleje og behov for medicin, der risikerer at ryge under et eksistensminimum, vurderer Institut for Menneskerrettigheder.
Læs også
Da integrationsydelsen blev vedtaget tilbage i 2015, argumenterede regeringen i sit lovforslag med, at den ønskede at »give« flygtninge og andre udlændinge »et større incitament til at arbejde og blive integreret i det danske samfund«.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Morten Hjerl-Hansen
  • Dorte Sørensen
Eva Schwanenflügel, Morten Hjerl-Hansen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Hvordan forestiller Inger Støjberg sig at ludfattige flygtninge med ludfattige børn, der må undvære de mest basale behov for at eksistere såsom især mad, medicin og transport, hjælp til tolk, tøj, anstændige boligforhold og almindelig internetadgang skal kunne deltage på et arbejdsmarked der er så fragmenteret og præget af dysfunktionel udnyttelse, at selv de såkaldte 'stærke' må sige hus forbi - pun intended..?

Svaret er at det gør ministeren heller ikke.
Hun forestiller sig, at hun og hendes umenneskelige politik kan
A) skaffe V stemmer fra DF og S
B) skaffe Danmark af med flygtningene ved at de dør eller skrider ud af landet.

Når nogle partier - S iblandt, uheldigvis - ønsker at "gå til kanten af menneskerettighedskonventionerne" som de siger, betyder det desværre også at de ønsker at overskride den.

Og tilmed nu også Grundloven.
Men hvad sker der ved det? Hvad kan almindelige mennesker gøre?
Svaret er intet.

For vi har ingen Grundlovsdomstol, svarende til en Forfatningsdomstol i andre demokratiske lande.
Politikerne har fundet ud af, at der ikke er nogen lovmæssige konsekvenser af deres handlinger.
Derfor lever vi de facto i cowboyland, hvor det er dem med de største tænketanke, (et andet ord for lobbyorganisationer), og partiklubber (et andet ord for uhæmmede pengedonationer og vennetjenester), der meler deres egen samfundsdel af den store kage.

Flere og flere politikere opfatter deres valg til Folketinget eller Europa-parlamentet som et frikort til magt og forbrug, og derfor er vores demokrati i klar og præsent fare for at blive fake news.

Mørklægningsloven er en af de kæmpestore cigarkasser, der skjuler magtens gange.
Også imod den Grundlov alle i vort Folketing sværger til.

Jesper Sano Højdal, Flemming Berger, Steen Bahnsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Egon Stich, Anne Schøtt, Jan Weber Fritsbøger, Lise Lotte Rahbek, René Willadsen og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ironisk nok er det 75-året for redning af de danske jøder der fejres i disse dage.

Anders Lund, Steen Bahnsen, Jan Weber Fritsbøger og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvad nu hvis Sverige ikke ville have taget imod de jødiske flygtninge?

Steen Bahnsen, Jan Weber Fritsbøger og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Kommer man til Danmark, kan man ikke bare gøre krav på en passiv tilværelse med høje velfærdsydelser fra dag et

Men hvorfor skulle nogen dog også gøre det??
Inger Støjberg (og socialdemokraterne og DF'erne og Vestrefolk og alle de andre) har jo ikke selv valgt (?!) en passiv tilværelse på overførselsydelser. Hvorfor beskylder de så andre mennesker for at ville sådan en tilværelse.. eller.. det ved vi jo godt.
Danske politikere lyver, manipulerer sog skjuler sandheden, fordi det er sådan, de får magt.

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Udgifterne til de jødiske og andre flygtninge i Sverige skulle egentlig have været betalt af DK efter krigen, men : Med masseflugten i oktober 1943 blev det klart, at omkostningerne ved de mange nye flygtninge umuligt kunne betales af den danske ambassade. Derfor meddelte den svenske stat, at man ville stille en kredit på foreløbigt 5 mio. kroner til rådighed. Beløbet rakte slet ikke. Ved eksilets afslutning var der brugt næsten 30 mio. kr. på kreditten. Desuden stillede den svenske stat en kredit på 25 mio. kr. til rådighed for uddannelse og udrustning af Den Danske Brigade, en militær enhed, der skulle deltage i en eventuel slutkamp om befrielsen af Danmark.

I 1945 afgjorde den svenske regering, at den samlede kredit på næsten 50 mio. kr. ikke ville blive krævet tilbagebetalt af Danmark. I sidste ende blev det altså den svenske stat, som betalte for flygtningenes ophold.

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, René Skov og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar