Læsetid: 4 min.

»Der er ikke noget, der overhovedet tyder på, at vi kan begrænse det til en temperaturstigning på kun 1,5 eller 2,0 grader«

FN’s klimarapport betragtes af mange som en bibel inden for klimaforskning og indeholder de overordene linjer til, hvordan verdenssamfundet bør imødegå globale klimaforandringer. Men hvad betyder det i en dansk kontekst? Information har spurgt to ngo’er, to politikere og en af forskerne bag rapporten
»Vi er allerede vidne til konsekvenserne af én grads global opvarmning i form af bl.a. mere ekstremt vejr, stigende have og en arktisk havis, der svinder,« advarede formanden for FN’s klimapanel ved offentliggørelsen af den ny rapport

»Vi er allerede vidne til konsekvenserne af én grads global opvarmning i form af bl.a. mere ekstremt vejr, stigende have og en arktisk havis, der svinder,« advarede formanden for FN’s klimapanel ved offentliggørelsen af den ny rapport

Ritzau Scanpix

8. oktober 2018

Forskeren

Sebastian Mernild, direktør for forskningsinstituttet Nansenscentret i Bergen, professor i glaciologi og klimaforandringer samt hovedforfatter til FN's klimapanel, IPCC's, rapport.

»Rapporten er skræmmende i sin læsning. Der er ikke noget, der overhovedet tyder på, at vi når at begrænse det til en temperaturstigning på 1, 5 eller 2,0 grader. Men med rapporten får vi for første gang ét samlet værk, der giver direkte afsæt til, hvad vi skal forvente af vores politikere.«

»Der skal ske en teknologisk udvikling og innovation. Vi bliver pinedød nødt til at investere massivt flere penge i forskning. Men vi ved også, at fra man får allokeret penge, til forskerne får gjort deres arbejde, til tingene publiceres, til at lave pilotprojekter, til at det bliver kommercialiseret og kørt op i mainstream skala – der går bare rigtig lang tid.«

»Der skal nogle rammer til, så du og jeg og naboen bliver bevidste om vores valg. Så vi bliver kanaliseret hen i en retning, hvor vi ubevidst eller bevidst tvinges til at træffe de rigtige valg. Enten fordi der er nogle goder ved dem, eller fordi der er nogle afgifter, som gør, at vi ikke har råd til at lade være. Det her er så alvorligt, at folk skal styres ovenfra. Vi kan alle sammen have den gode vilje og det gode hjerte. Men det er ikke nok.« 

Ngo’erne

Jarl Krausing, international chef i tænketanken Concito

»Rapporten udfordrer det danske mål om nul-emission i 2050. Det er ikke i overensstemmelse med, hvad vi skal levere for at opfylde 1,5 gradsscenariet. Det skyldes, at der er et grundlæggende princip om, at de rige lande skal gå forrest. Og 1,5 gradsscenariet indebærer, at hele verden er gået i nul inden 2050. Så der skal Danmark ind på banen meget tidligere – det skal snarere være i 2040.«

»Tiden er til, at Folketingets partier laver en meget mere ambitiøs klimaplan, der omfatter alle sektorer. I Danmark er vi kommet langt med energisektoren. Men den står kun for 20 procent af vores udledninger. Så fra dansk side skal man have fokus på de tre b’er: bønder, biler og boliger. Vi skal f.eks. blive meget skarpere på at lave nationale mål ift. krav til energieffektivisering til bygninger og industri.«

Jens Mattias Clausen, klimapolitisk rådgiver i Greenpeace

»Klimaindsatsen må nu skifte til allerhøjeste gear, og Parisaftalens mål om 1,5 grad bør være rettesnor hos alle verdens regeringer. Løkke-regeringens politik har for længe været begrænset til grønne gloser, og vi mangler endnu at se den nødvendige, helhjertede handling. Regeringens mål om at nå et fossilfrit samfund i 2050 er ikke nok til at levere i tråd med Parisaftalen. Vi opfordrer til, at Danmarks mål i stedet skal være at nå 100 procent vedvarende energi i 2040 og 70 procent i 2030.«

Politikerne

Anders Johansson, politisk ordfører, De Konservative og Jens Joel, klima- og energiordfører, Socialdemokratiet

– Hvor tæt vil du som politiker følge rapportens anbefalinger?

Anders Johansson: »Vi skal selvfølgelig holde fast i de ting, vi har aftalt ift. Parisaftalen. Og når der så kommer nye oplysninger frem i FN’s rapport, som er det ypperste klimaviden, vi har, så skal vi tage det alvorligt og overveje at handle endnu mere drastisk.«

Jens Joel: »I mine øjne er der slet ikke nogen vej uden om at forholde sig til de her anbefalinger. Man kan ikke lave en dansk klimaindsats uden at forholde sig til den her rapport. Dens alvor understreger, at det overhovedet ikke er ligegyldigt, om vi får 1,5 eller 2,0 graders temperaturstigning. Klimaet er nødt til at være en meget mere integreret del af politikken. Det kræver større beslutsomhed og ikke bare en skåltale.«

– Rapporten konkluderer, at vi skal nedbringe CO2-udledningen med 45 procent ift. 2010-niveauet inden 2030 og have global nul-emission inden 2050. Er du villig til at følge det?

Anders Johansson: »Vi har fremlagt en plan, hvor Danmark i 2050 er helt fri af fossile brændsler. Men nu vil vi læse rapporten og se, om vi skal være endnu mere ambitiøse. Jeg synes, at Danmark er rigtig godt i gang, men vi skal også presse mere på internationalt, så det bliver hele verden, der løfter i flok.«

Jens Joel: »Vi mener, vi skal fremrykke tidspunktet, hvor vi bliver fossilfri. Hvis vi skal nå netto nul i 2050, så skal vi gøre os fri af fossile brændsler allerede før det. Derfor foreslår vi i 2045. De år lyder måske ikke af meget, men det betyder, at man er nødt til at accelerere omstillingen.«

»Det kræver gennemgribende ændringer. Derfor kan vi ikke have en klimaplan, der kun gør noget på transport, men ikke på landbrug eller bygninger. Vi er nødt til at tage fat i alle sektorer og samtidig også påvirke produktionen ift. forbrugerne.«

»Vi er allerede vidne til konsekvenserne af én grads global opvarmning i form af bl.a. mere ekstremt vejr, stigende have og en arktisk havis, der svinder,« advarede formand for klimapanelets Arbejdsgruppe 1, Panmao Zhai, ved offentliggørelsen af rapporten
Læs også
Koralrev blegner og dør som konsekvens af den globale opvarmning som her ved Australiens Great Barrier Reef. Det fremgår af klimapanelets rapport, at selv hvis det lykkes at bremse temperaturstigningen ved 1,5 grader, så vil 70-90 pct. af verdens koralrev være kompromitteret.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels-Simon Larsen
  • Trond Meiring
Niels-Simon Larsen og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

NEJ Information. Nej, ikke en bibel, ikke i nærheden af en bibel. Der er er intet guddommeligt ved hverken teksten eller forfatterne. Hvis ikke Information begriber begrebet "videnskabelig rapport", så tænk på den som en samlevejledning fra Ikea.

Jens Mose Pedersen

@Peter Knap: Har du prøvet at skulle samle et Ikea møbel hvor du ikke har fulgt samlevejledningen. Så går det hele bare i kage. Du får måske et møbel. Det er bare ikke så godt at bruge.

Torben Bruhn Andersen og Kim Bang Sørensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Lidt om folkevandring, intolerence og politisk skuespil, frem for politik der løser opgaven.

De menneskeskabte klimaforandringer har omkostninger på mange områder, nu har vi her hjemme talt meget om varmen i denne sommer, den stigende temperatur har omkostninger, det har den forøgede nedbør lige ledes, det har den uregelmæssige nedbør, vandstandsstigninger og ekstremt vejr generelt.

Her er lidt tal for varmen alene.

The World Bank has warned that the global cost of productivity lost to ‘heat’ has been estimated at $2trn by 2030.
Link: https://www.economist.com/science-and-technology/2018/07/28/heat-is-caus...

Men der er også folkevandring i kølvandet på ikke bæredygtig økonomisk vækst eller mere precist af vores overforbrug og det er super aktuelt i dansk politik, dog uden at den sammenhængen omtales i teaterstykket fra folketinget.

Men i takt med det svindende eksistensgrundlag stiger antallet af væbnede konflikter om de stadig færre ressourcer i de lande folk bor i dag og så flygter de stærkeste.

De stærkeste sendes på flugt til EU, det et ofte en rejse, der er betalt af hele eller dele af landsbyen i håbet om, at de stærkeste personlig i hele deres samfund, på sigt kan sende penge retur til det ekstremt nødlidende samfund.

Folketinget vil gerne få det til, at se ud som om, at det er stærke unge lokale forrædere, der forlader de gamle syge og svage, men folketinget bag ved skuespillet, ved godt hvad remitter er og at det er årsagen.

“Beløbet er tre gange så stort som den samlede internationale udviklingsbistand.”

Læs mere.
Link: https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/migranter-sender-milliarder-hje...

Absurd teater!

Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Fra EB:

"- Rapporten tegner et meget dystert billede. Tiden er knap, og der skal handling bag de politiske ambitioner, hvis det skal lykkes at bremse klimaændringerne til et håndterbart niveau, siger Lilleholt.

Han erklærer sig som minister dybt bekymret over den klimaudfordring, vi står overfor.

- Det er bydende nødvendigt, at vi gør mere for at forbedre klimaet. Vi skylder vores børn og børnebørn at gøre en forskel for deres fremtid på kloden, siger han.

Regeringen tager ifølge Lars Christian Lilleholt rapporten meget alvorligt og vil bruge den som løftestang internationalt.

Ministeren medgiver dog, at danskerne - trods vores grønne selvbillede - i international målestok har et meget stort CO2-udslip per indbygger.

- Vi kommer til at gøre noget for at reducere CO2-udledningerne markant. Vi har et højt klimamål i 2030, som EU har pålagt os, og det er helt afgørende, at vi lever op til de krav, siger Lars Christian Lilleholt og fortsætter:

- Der er brug for handling, både nationalt, i EU og globalt. Jeg har en helt klar fornemmelse af, at det har bundfældet sig, at vi ikke bare kan sidde med hænderne i skødet, siger Lilleholt."

Det var selvsamme Lilleholt som i maj til JP udtalte:

"Så du mener ikke, at det er realistisk at skubbe hensynet til økonomisk vækst i baggrunden?

»Nej, for hele forudsætningen for, at der er overskud til at investere i grønne løsninger er, at der er økonomisk vækst.«"

Vil du blæse eller vil du have mel i munden?

Thomas Tanghus, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Niels-Simon Larsen, Christian Skoubye, Trond Meiring og Michael Larsen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Fra den levende debat under EBs artikel:

"Løgnen lever, igen, med den nye rapport om dommedag."

"Det er nok mere realistisk at man brugte pengene p at lægge 10cm mere på digerne end at nogen andre overtale USA Indien, Kina osv til at halvere deres CO2 udsli."

"Guf for en kommende rød regering. Endnu et godt argument for politikerne til at brandbeskatte borgerne yderligere.. "

"Så længe der findes lande som kina, Indien osv, hvor der bor så mange, og udleder så meget CO2 i deres produktions firmaer, biler, hjem osv er det spild af tid at tro at man i feks et land som Danmark, kan gøre en forskel..."

Med sådan en oplyst befolkning, og sådan en politisk vilje skal det da nok gå ;)

Thomas Tanghus, Sabine Behrmann, Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Rapporten bliver stærkt kritiseret for at være "blød" og ikke fortælle hele historien omkring den globale opvarmning. Bl.a. er alt hvad som omhandler de naturlige selvforstærkende effekter som indtræffer efterhåndeden som temperaturen stiger blevet undladt i rapporten. Se Videnskab.dk.
Når den naturlige køling fra det aktiske hav forsvinder, havisen forsvinder, vil temp. i havet i området begynde at stige og dermed den globale temp. Ifølge mange forskere som arbejder med arktis vil dette ske meget hurtigt med de selvforstærkende effekter som kommer efter, permafrosten tør, metan i enorme mængder vil slippe undergrunden.
Og så er der det faktum at der går ca. 30-40 år inden den co2 vi sender ud først har sin opvarmende virkning.
De taler 1,5 til 2 grader......realiteten er nok nærmere 8 til 10 grader c. inden vi når år 2100.
Med andre ord der er intet tilbage, så har DK en gennemsnits temperatur som i Sahara.

Thomas Tanghus, Margit Lund Christensen, Randi Christiansen og Niels Østergård anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Morten: »Nej, for hele forudsætningen for, at der er overskud til at investere i grønne løsninger er, at der er økonomisk vækst."
Det er alligevel utroligt, hvad den mand kan slippe afsted med. Vi skal have vækst for at bekæmpe vækstens følger...

Morten Balling

@Niels-Simon

Han er ikke den eneste. Hvis man prøver at sælge et budskab, er der langt flere som vil købe et budskab med en positiv klang, også selvom budskabet ikke har hold i virkeligheden.

Det er lidt som at sælge rynkecreme til damerne, og bilde dem ind, at så bliver de ikke gamle. Rynkecreme sælger som varmt wienerbrød hos bageren, men det er ret veldokumenteret at det ikke forhindrer nogen i at blive ældre.

Nogen gange virker det som om én forsker, der siger at det nok skal gå altsammen, skal modvægtes af 100 realistiske forskere, for at genoprette folks fokus. Og så er der peak-end reglen:

https://en.wikipedia.org/wiki/Peak–end_rule

Morten Balling

@Philip

Jep, hvis man begynder at se på hvordan vores hjerner fungerer, noget man også bør have med i forståelsen af "Systemets Dynamik" (altså det vi kalder virkeligheden), så går det helt galt. Jeg mener, vi er jo nogen som ud fra et klassisk reduktionistisk synspunkt har svært ved at tro på det med den frie vilje, eller bare underbevidsthedens evne til at tage rationelle beslutninger, uden at overse de funktioner evolutionen har bygget ind i sindet.

Men, som jeg plejer at sige i den sammenhæng, så er juryen ikke 100,0% enige endnu, så i mellemtiden kan vi benytte os af illusionen og fornægtelsen. Det er noget som virker! ;)

Margit Lund Christensen, Sabine Behrmann og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Morten Balling
Vi har som samfund, systematiseret vores tilgang til mad, ved opdyrkning af afgrøder og lagring af forråd og det har skabt velfærd det frigav os tid, denne tid blev brugt til alt muligt andet, end den tvungne brug af tid, fra tidernes morgen, til en konstante nomade tilværelse for at overleve årstiderne som jægere og samlere.

Men med dette overskud af tid kom brugen af penge og gæld i stedet for at bytte vare, hvor penge og gæld oprindeligt repræsentere værdien, svarende til opdyrket forråd af såsæd samt overskuds korn og lagring af denne for andre mennesker.

De der måtte betale sig fra denne opbevaring af korn for første gang, har nok måtte stifte gæld så gæld og penge er sikkert opstået noglelunde samtidigt.

Det gav magt over et helt samfund, at prissætte og opbevare et helt samfunds opsparet kapital.

Det har givet problemer fra dag ‘et’.

Morten Balling

@Philip B. Johnsen

Ja, det er et perspektiv på tingene, men man kan også forsvare økonomien lidt. Det er det pyramidespil agtige økonomiske game vi har fået stillet op, vækstøkonomien, som er en vigtig grund til den vækst i levestandard vi har oplevet det sidste århundrede. Før det lå pengene bedst i folks lommer, og derfor skete der ikke så meget.

Fortiden kan nogen gange forekomme ret rosenrød. Engang foreslog jeg til et middagsselskab om ikke stenaldermanden som kom hjem fra jagten, med hjorten over skulderen og blev modtaget af familien som havde tændt bålet, ville opleve samme lykkefølelse som man kunne opnå idag hvis man vandt i Lotto, eller hvad der nu trigger folks lykkefølelse.

Hertil var der en, som påpegede, at man i stenalderen ikke blev meget ældre end 30, at kvinder var gravide fra de fik menstruation første gang til de døde i den barselsseng de ikke havde, fordi ungerne døde som fluer, så det var bare om at få nogen flere, samt at langt flere kom voldeligt af dage. Ud fra det konkluderede jeg at Verden med tiden var blevet et bedre sted, selvom jeg nogen gange, på sådan et romantisk fantasiplan, kan forestille mig at det også var ret cool at være jæger og samler.

Louis CK, som i disse Metoo tider har et lettere blakket rygte har en sketch, hvor han tager strøm på gud, mennesket, økologi og penge:

https://www.youtube.com/watch?v=WrahQpIWD08

Jan Weber Fritsbøger

jeg er dybt imponeret over hvor gode vi er til konsekvent at tale udenom, eller snarere chokeret, ikke så meget som en lillebitte antydning af at problemet tages alvorligt, for den suverænt vigtigste faktor i problemet bliver ikke nævnt, faktisk taler man om alt muligt andet helt uden relevans måske for at få fokus væk,
man taler om kød som synderen, produktion af mad (12 % af co2 udledningen) landtransport sektoren, (18%) luftfarten (15%) men næsten ingen nævner forbruget generelt, produktions sektoren incl byggebranchen (42%), vi skal altså nedsætte forbruget, stoppe med at købe ting eller skrue ned, altså skal brug og smid væk helt væk,
industrien skal fremstille holdbare produkter som man kun skal anskaffe 1 gang og aldrig mere, og der skal ikke fremstilles overflødige ting overhovedet, så at tale om vækst er ganske enkelt stupidt, så har man bevist at man ikke bør være beslutningstager,
vi skal skrue markant ned for blusset for alle som har overflod, og så fordele bedre, for det er jo indlysende at sulter man skal man ikke have mindre mad.
for at gøre en sådan udvikling mulig skal vi have andre ideer om menneskelig succes, så længe grådighed belønnes med respekt og prestige vil mennesker jo være grådige, vi skal altså indse at man ikke er dygtigere eller klogere end andre når man er rigere,
men man er mere grådig og mere skruppelløs og mere uærlig, og det er jo faktisk også sådan det hænger sammen, så rigdom bør ikke beundres men foragtes, mennesker som reelt fortjener respekt er de ydmyge og nøjsomme som ikke overvurderer sig selv, og de er jo ikke årsagen til menneskehedens krise, det er de grådige derimod.

Philip B. Johnsen, Niels-Simon Larsen og Margit Lund Christensen anbefalede denne kommentar