Læsetid: 10 min.

På jagt efter partiernes politik mod skattesnyd og hvidvask

De seneste skandaler i finanssektoren har kostet de danske skatteborgere milliarder af kroner. Alle vil sætte ind med mere kontrol, men over halvdelen af partierne har ikke formuleret en konkret politik på området. Information er gået på jagt efter udspil og konkrete forslag hos partierne
Hvad vil politikerne stille op mod skattesnyd og hvidvask? Information har efterlyst konkrete forslag hos partierne.

Hvad vil politikerne stille op mod skattesnyd og hvidvask? Information har efterlyst konkrete forslag hos partierne.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

27. oktober 2018

De seneste skandalesager i finanssektoren om hvidvask og svindel med udbytteskat taler til forargelsen hos politikerne.

Knap nok var vi færdige med at høre om Danske Banks hvidvaskcentral i Estland, før DR, Politiken og 17 andre europæiske medier i Europa kunne fortælle, at europæiske skatteborgere er blevet bestjålet for 410 milliarder kroner via svindel med udbytteskat – med hjælp fra banker, advokater og revisorer.

»Man kan få kvalme af at tænke på alle de penge, der er gået tabt,« som De Radikales finansordfører, Martin Lidegaard, siger.

Sagen om hvidvask i Danske Bank, svindel med udbytteskat og sagerne om skattely kan samles under én hat. Det handler om en finanssektor, der er med til at snyde skatteborgerne for milliarder.

Alle partierne er enige om, at sagerne er af alvorlig karakter og ikke skal gentages. Men hvad vil de helt konkret gøre for at undgå dem i fremtiden?

Information er gået på jagt efter udspil og forslag på partiernes hjemmesider og har spurgt de ni skatte/erhvervsordførere, hvad deres politik er på området.

Socialdemokratiet: »Vi tror ikke på regeringens påstand om, at vi har Europas stærkeste tilsyn«

Vi lægger ud med at ringe til Danmarks største parti, Socialdemokratiet, som er et af de partier, der har lagt mest frem. På hjemmesiden finder man 17 detaljerede forslag til bekæmpelse af skattely og skattesnyd.

»Det er åbenlyst for alle, at finanssektoren har bragt sig meget uheldigt i centrum de senere år. Efter finanskrisen har vi givet sektoren en række bankpakker med alt fra gigantiske garantier, store indlånstilskud og øget regulering. Alligevel har man nogle steder svært ved at finde ud af, hvordan man opfører sig som store, moderne virksomheder,« siger finansordfører Morten Bødskov.

»Derfor har vi prioriteret at lægge vores politik på området frem.«

Det er midler som sortlistning af skattelylande, register over reelle ejere og bedre adgang til beviser om skattesnyd. Samtidig vil partiet stramme grebet om sektoren med hårdere straffe og stærkere kontrol. Det kræver både flere ressourcer og flere lovgivningsmæssige værktøjer, mener Bødskov.

»Vi tror ikke på regeringens påstand om, at vi har Europas stærkeste tilsyn. Der er brug for et miks af danske og europæiske initiativer, og frem for alt så handler det i dagligdagen om et bedre praktisk samarbejde mellem SKAT, Finanstilsynet og Bagmandspolitiet. Men selvfølgelig også i forhold til udenlandske myndigheder,« siger Bødskov og henviser til Danske Bank-sagen, hvor dialogen mellem det danske og det estiske tilsyn tilsyneladende haltede.

»Det er et skræmmeeksempel, hvor ansvaret pludselig havnede ude i Østersøen.«

Socialdemokraten peger samtidig på, at partiet støtter en europæisk skat på handel med aktier, obligationer og andre finansielle transaktioner. Noget, der har til formål at bremse såkaldt sekund-spekulation.

Til gengæld mener han ikke, der er behov for en opsplitning af de største finansielle institutioner, som stemmer på venstrefløjen har foreslået.

»Det vigtige er, at hvis det går galt, så vælter institutionerne ikke ind over hinanden og dermed gør skade på samfundet. De skridt har vi sikret med bankpakkerne.«

De Radikale: »Vi er også afhængige af at have en stærk finanssektor«

I De Radikales valgoplæg fra september udgør emnerne finanssektor og skattely to ud af i alt 132 punkter. Her fremgår det, at partiet ønsker at »bringe Danmark ind i Bankunionen, så vi skærmer os mod nye finanskriser« og »fortsætte arbejdet med at gøre EU til verdens frontkæmper mod skattely«.

Finansordfører Martin Lidegaard uddyber over telefonen:

»Det er grænseoverskridende kriminalitet, som er svær at bekæmpe uden en form for fælles skatteregime eller bagmandspoliti i EU. Vi har ikke en chance, fordi kapitalen og selskaberne flytter sig, mens tilsynet stadig sker nationalt. Derfor giver finanstilsyn og finansskat rigtig god mening på europæisk niveau.«

– Er der tiltag, man bør tage på nationalt niveau?

»Det er kærkomment, at vi går mod både et folketingsvalg og et EU-parlamentsvalg. Vi vil sætte fokus på emnet og synliggøre, at det altså er et område, hvor det klart er en fordel at samarbejde med andre europæiske lande.«

De Radikale går ikke ind for at splitte bankerne op eller indføre en skat på finansielle transaktioner – som andre dele af oppositionen foreslår.

»Vi har allerede en konkurrencelovgivning, der skal sikre, at vi ikke får den slags konkurrenceproblemer. Og der er også fordele ved at få større investeringer.«

»Der er grundlæggende rokket ved tilliden til finanssektoren, men vi er også afhængige af at have en stærk finanssektor. Det er et grundskud mod et ellers velfungerende system,« sider den tidligere udenrigsminister.

De Konservative: »Sådan en sag får os til at genoverveje, om man skal gøre mere«

På De Konservatives hjemmeside er unødigt bureaukrati og lavere skatter i fokus, mens ord som skattely, skatteunddragelse og finanssektor ikke er nævnt. Skatteordfører for De Konservative, Anders Johansson, siger:

»Skandalerne i finanssektoren er et nicheområde, men vi følger linjen i forhold til it-kriminalitet, hvor vi siger, at vi skal være tough on crime. Det er vi også her.«

Han henviser til, at regeringen netop har stemt et lovforslag igennem om at ottedoble bødestraffen for hvidvask.

– Mener De Konservative, at der er blevet mere eller mindre behov for at regulere finanssektoren?

»Det, der er afdækket, er, at der er behov for øget internationalt samarbejde mellem skattevæsener i de forskellige lande. Sådan en sag får os selvfølgelig til at genoverveje, om man skal gøre mere – både bilateralt, men også i EU-regi og på endnu højere plan, så man undgår de her skandaler,« siger han.

– Hvorfor har I ikke fremlagt et udspil på området?

»Regeringen har tidligere fremlagt udspil omkring det her, og det er ikke, fordi vi har siddet på hænderne. Nu kommer der så endnu en sag, som ryster Danmark, og det er klart, at det får os til at genoverveje, om vi skal være mere tydelige omkring vores kommunikation,« siger Anders Johansson.

SF: »Vi må regulere hårdere«

Den næste, vi ringer til, er SF’s erhvervs- og finansordfører, Lisbeth Bech Poulsen. Hun skal lige bruge en dag på at samle idéerne, men vender så retur med 22 punkter, der samlet set skal stramme grebet om finanssektoren og gøre regulering til et centralt tema i valgkampen.

»Jeg tror efterhånden, at de fleste kan se, at finanssektoren er fuldstændig ude af kontrol,« er SF’erens reaktion.

Modsat sin socialdemokratiske kollega mener Lisbeth Bech Poulsen, at det er et generelt problem, at sektoren flere steder er blevet »alt for stor«.

»Den diskussion bliver vi nødt til at have. Vi har prøvet at løse det med reguleringer, men særligt banksektoren mener åbenbart, at den har andre spilleregler. Derfor må vi regulere hårdere,« siger Bech Poulsen og peger på en opsplitning af de finansielle institutioner som et vigtigt initiativ.

»Hvis nu bankerne kun har bank og ikke investeringsbank og realkreditinstitut, så ville vi få det ned på et niveau, hvor vi bedre kunne styre dem.«

Herudover vil SF indføre et europæisk bagmandspoliti. Endelig ønsker partiet at indføre en skat på finansielle transaktioner, der har til formål at bremse det, hun kalder »sekundspekulation«.

»Det går over min vildeste fantasi, hvorfor man vil forsvare den udvikling, der har været inden for finanssektoren. Det har ikke noget med reelle investeringer at gøre. Det er computerhandel og digitaliserede lyninvesteringer,« siger hun.

Liberal Alliance: »Danske banker har klaret sig godt, derfor er de blevet store«

Endelig er der Liberal Alliance, som heller ikke har formuleret nogen politik på området. May-Britt Kattrup, der er erhvervsordfører for Liberal Alliance, understreger i en mail, at de tager afstand fra de ting, der er foregået i Danske Bank.

»Vi er glade for de nye stramninger, bedre kontrol og mere straf ved hvidvaskning og evt. kriminelle handlinger,« skriver hun.

Men partiet mener ikke, at mere regulering vil løse problemerne i finanssektoren. De er for eksempel slet ikke indstillede på tvungen opdeling af banker.

»Det har nærmest karakter af ekspropriation (et ejerskifte, der finder sted, når offentlige myndigheder overtager privat ejendom, red.).«

»Der er stor international konkurrence, og danske banker har klaret sig godt, derfor er de blevet store,« siger hun.

Liberal Alliance mener, at den danske banksektor allerede er en af de allermest regulerede.

»Det forhindrede ikke hvidvasksagen eller udbyttesagen. Internationalt samarbejde, mere kontrol og større konsekvens – det må aldrig være profitabelt at snyde eller bryde loven – er vejen frem.«

Dansk Folkeparti: »Man skal ikke begrænse sig ved at formulere sin politik på skrift«

Hos Danmarks næststørste parti, Dansk Folkeparti, har man heller ikke prioriteret at formulere en politik om bekæmpelse af skatteunddragelse og hvidvask.

»Jeg sidder ikke og bruger min tid på at beskrive, hvad min politik skal være på banker,« siger Hans Kristian Skibby, der er erhvervsordfører for partiet.

»Der er folk, der vil have en bankunion, og der er nogen, der ikke vil. Der er hele tiden noget nyt, der sker, og vi forpligter os i forhold til internationale standarder. Jeg vil have svært ved at sidde og holde styr på, hvad der er lovgivning, og hvad der ikke er. Det har jeg ikke en kinamands chance for,« siger han.

Han understreger, at han har holdninger på området, og dem giver han udtryk for, når journalister kontakter ham.

»Vi vil have forøget revisionspligt i Danmark, strengere straffe for dem, der bryder loven, og flere ressourcer til finanstilsynet og bagmandspolitiet,« siger han.

– Hvordan kan det være, at I ikke er kommet med et politisk udspil eller en plan på området, som vælgerne kan studere, når så mange penge forsvinder fra skatteborgerne?

»Man skal ikke begrænse sig ved at formulere sin politik på skrift. Det må være det, der er vigtigt.«

– I har formuleret konkret politik på udlændingeområdet?

»Nogle partier har nogle politikområder, som er deres dominerende kernepolitiske områder. Så selvfølgelig vil der være nogle partier, der går mere op i det end andre. Jeg har respekt for, at andre vil gøre det på en anden måde. Men vi har ikke en statisk tilgang til finanssektoren.«

Venstre: »Skat på finansielle transaktioner vil gøre Danmark til et fattigere samfund«

På det største regeringsparti, Venstres, hjemmeside er emner som skattely og skatteunddragelse fraværende. Information ringer op til Venstres erhvervsordfører, Torsten Schack, for at høre, hvorfor man på partiets hjemmeside slet ikke nævner den finansielle sektor.

»Vi er kommet rigtig langt. Efter finanskrisen har vi strammet voldsomt op i forhold til finanssektorens polstringskrav, robusthed og gennemsigtighed. Hvis der i dag kommer stød til økonomien, kan finanssektoren dermed stå på egne ben,« lyder svaret fra Torsten Schack.

Torsten Schack mener ikke, at kampen mod svindlere og spekulanter kan løses alene.

»Det har vi allerede konstateret. Vi har med exceptionelt dygtige folk at gøre, så vi må ruste os i fællesskab. Det er også derfor, statsministeren har understreget, der er behov for en europæisk indsats.«

Han afviser venstrefløjens forslag om at indføre skat på finansielle transaktioner.

»Det er utroligt, at SF og de andre er så glemsomme, at de ikke kan huske, at de gik til valg på det i 2011. Men det blev droppet, fordi det vil gøre Danmark til et fattigere samfund.«

Ifølge ham vil det blive de almindelige lønmodtagere, der kommer til at betale det, for den finansielle sektor sender bare regningen videre.

»Vi går og siger, at vi skal lære af finanskrisen. Det kan være, der også er nogle politikere, der skal huske, at deres marxistiske værktøjer over for finanssektoren ikke rammer onde spekulanter. Det rammer almindelige, danske bankkunder,« siger venstreordføreren.

Enhedslisten: »Vi har manglet at udfolde i detaljer, hvordan vi forestiller os at gøre det«

Sagerne i finanssektoren viser ifølge Enhedslisten endnu engang, at der er brug for »strukturelle reformer«. Men faktisk er der ikke noget sammenhængende udspil på partiets hjemmeside. Partiet er på vej med et større program, der samlet kigger på de problemer, der ifølge partiet er i finanssektoren.

»Vi har haft nogle overordnede krav til regulering af bankerne og bekæmpelse af skattesvindel. Men vi har manglet at udfolde i detaljer, hvordan vi forestiller os at gøre det,« siger Pelle Dragsted, folketingsmedlem for Enhedslisten.

Han mener, at de seneste års »eksperiment« med at give sektoren lov til »at vokse og boltre sig« er en »katastrofe«.

Derfor vil Enhedslisten arbejde for en opdeling af banker, langt hårdere regulering og styrkelse af offentlige og ikke-kommercielle alternativer til bankerne.

»Vi vil gerne lave en opsplitning af de store banker, men hvordan skal de så splittes op? Så jeg vil ikke sige, at vi ikke har haft nogle forslag, men det her vil være et decideret reformprogram. Det har vi ikke fremlagt tidligere.«

Alternativet: »Det er ikke nok at justere på nogle små knapper«

I Alternativets partiprogram står skattely nævnt to steder. Her fremgår det blandt andet, at partiet vil stoppe alle skattely ved at forbyde finansielle transaktioner med lande, som »stjæler« skatteindtægter fra EU-lande. Herudover har de et helt afsnit med titlen »En stabil bank- og finanssektor«.

Alternativet ønsker at indføre skat på finansielle transaktioner og vil arbejde for en minimumssats for selskabsskat i EU. Og så vil de også splitte de store banker op.

Ifølge erhvervsordfører Rasmus Nordqvist har man hidtil kun justeret forsigtigt hist og her. Alternativet mener, at man skal gå mere grundigt til værks over for finanssektoren.

»Det er ikke nok at justere på nogle små knapper. Hvis man gør det, skal man gøre det mere gennemgribende, og så tror jeg, at det er en helt grundlæggende systemforandring, man er nødt til at diskutere,« siger han.

– Det kan få konsekvenser for vores vækst og velstand. Hvor villige er I til at gå på kompromis med det?

»Det handler om, hvad det er for en vækst, vi vil have. Skal vi bare jage væksten på bekostning af så meget andet? Nej, vi vil have en økonomi, der arbejder for samfundet,« siger han.

Der er også ting, man kan gøre her og nu, som ikke er så gennemgribende, mener Alternativet. Det handler om øget kontrol ved eksempelvis at indføre et finanstilsyn på tværs af landegrænserne, som også SF og Socialdemokratiet foreslår.

Skat på finansielle transaktioner, en europæisk tilsynsmyndighed eller en opsplitning af de største banker? De politiske bud på at tøjle hvidvask og skattesvindel spænder vidt. Information har spurgt en række eksperter, hvad de mener
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Runa Lystlund
  • Torben K L Jensen
  • Anne Eriksen
  • Eva Schwanenflügel
  • Kurt Nielsen
  • Morten Lind
  • Dorte Sørensen
  • Ib Christensen
Runa Lystlund, Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Morten Lind, Dorte Sørensen og Ib Christensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Spil for galleriet. Der kommer ikke nogen reelle ændringer i det helt grundlæggende problem, at der skal kunne bevises forsæt.
3 års frist til rejse anklage i ofte komplicerede forhold er alt for lidt selv med langt flere resurser til Finanstilsynet og anklagemyndighederne.
Det fremstår lysende klart af den seneste landsrets afgørelse i sagen mod ledelsen i Eik Bank, der uheldigt for dem ikke havde beholdt deres betænkeligheder i egne hoveder.
Bøder er blot en omkostning som skal holdes op mod mulig fortjeneste. Ulovligheder skal blot være endnu større for at afdække bødestørrelsen.
I 1980erne pendlede jeg til Hovedstaten. Fartbøder var blot en omkostning i pendlertegnskabet. Desværre var de ikke fradragsberettigede i kørselsregnskabet, som bøderne er for bankerne. Jo større bøder desto mindre selskabsskat at betale.
På trods af hvidvaskloven foregår det lystigt igennem bankerne, og de eneste som har fået et forklaringsproblem er børnebørnene, når de skal indsætte flaskepanten på “bankbogen”.

Ole Frank, John Andersen, Arne Lund, Michael Waterstradt, Kurt Nielsen og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Michael Waterstradt

Den finansielle sektor er ude af kontrol på grund af den konsekvensløse politik, som indtil videre er ført. Vi er alle uden valg blevet tvunget ind i et stort kasinospil, hvor både ejendomsmarkedet og vores pensionsopsparinger er spilobjekter med mulighed for gevinst eller tab. Jeg ønsker en opsplitning af banker, således at der er et klart skel mellem investeringsbanker; realkreditten samt udlånsbanker.
Vores alle sammens (også rige menneskers) velfærd lider skade, når absurd store mængder af penge forsvinder ud af fælleskassen, fordi man fra politisk side ønsker at servicere den finansielle sektors lovlige samt ulovlige handlinger på bekostning af befolkningens og velfærdsstaten interesser.

Anne Mette Jørgensen, Bjarne Andersen, Kim Houmøller, John Andersen, Henrik Peter Bentzen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Søren Bro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

det er så svært for mig som lægmand at forstå, hvorfor man ikke efter mange års advarsler og adskillige vanvittigt dyre kriser (entydigt skabt af finanssektoren) har lavet en lovgivning, der grænser til det drakoniske. Det smager af en eller anden form for korruption, når der ikke sker noget. Og som der er skrevet ovenfor: det har jo ingen konsekvens, når bøder bare sendes videre til kunderne.

Ole Frank, Anne Mette Jørgensen, Anders Reinholdt, Bjarne Andersen, Kim Houmøller, Viggo Okholm, Michael Waterstradt, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Klaus Cort Jensen

Torsten Schack (V) påpeger - indirekte - et meget væsentligt problem. Bankerne kan fuldstændtigt vilkårligt vælte omkostninger over på kunderne.
Bankerne kan til enhver tid hæve renter, gebyrer og bidragssatser som de vil. Det er det, der står med småt til sidst i enhver låneaftale.
Den gældende lovgivning tvinger bankkunder og relkreditkunder til "at købe katten i sækken".

Det bør selvfølgelig være sådan, at en aftale er en aftale. Når man aftaler en rente på X %, så er det det man kommer til at betale, og ikke X+Z+Y.
Derfor bør banker ikke kunne ændre renten på eksisterende lån, men kun på nye.
Det vil iøvrigt generelt betyde langt mere stabilitet i banksektoren.

Ole Frank, Anders Reinholdt, Bjarne Andersen, Michael Waterstradt, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det synes mig som om det er tydeligt, hvem der selv ville få noget i klemme ved at begrænse finanssektorens pyramidespil.
Hvorfor benægter nogle partier, at der i det hele taget er et problem?

Follow the money..

Ole Frank, Lillian Larsen, Egon Stich, Anders Reinholdt, Bjarne Andersen, Berith Skovbo, Anne Eriksen, Arne Lund, Steffen Gliese, Torben K L Jensen og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Leif Andersen skriver at bank-bøderne er fradragsberettigede og derfor udlignes af mindre pålignet selskabsskat. Det er, så vidt jeg forstår, ikke korrekt. Bøderne kan ikke mindske beskatningsgrundlaget og betaling af bøderne udredes derfor med penge, som aktionærerne/ejerne skulle have haft.

Krister Meyersahm

Når det drejer sig om snyd med udbytteskat - det at udenlandske aktionærer får tilbageholdt aktieudbytteskat tilbage - så er det en enkelt sag at få styr på. Lav lovgivningen om, så kapitalindkomst, tjent i Danmark beskattes i Danmark. Hermed stilles danskere og udlændinge lige både med hensyn til arbejdsindkomst og kapitalindkomst. Snyd er nu ikke en mulighed.

Steffen Gliese

Men argumentet, Krister Meyersahm, vil være, at det så vil blive nærmest umuligt at tiltrække udenlandsk kapital, hvad alle jo kæmper for, at vi skal.

Krister Meyersahm

Steffen Gliese.

Udenlandske investorer kan modregne betalt dansk skat i indkomstskatten i hjemlandet. Tror det gælder i de fleste lande - sikker er jeg dog ikke. Men uanset - skal danske have samme vilkår som udlændinge og statens penge beskyttes.

Igen viser Frikadellepartiet, at de (bortset fra en håndfuld kløgtige toppolitikere) er en flok båtnakker og ignoranter. Erhvervsordfører H.C. Skibby har denne afslørende kommentar: "Jeg vil have svært ved at sidde og holde styr på, hvad der er lovgivning, og hvad der ikke er. Det har jeg ikke en kinamands chance for".
Hvor dum har man lov til at være for at kunne sidde i Folketinget? Er det ikke snart på tide, at der stilles krav om dog et vist minimum af viden om det man beskæftiger sig med. Skibby ved åbenbart ikke - og hans partiledelse fortæller ham det nok heller ikke -at det er en ordførers forbande pligt, at vide en hel masse om det område man er sat til at passe.
Endnu værre er Pelle Dragsteds udtalelser: "Så jeg vil ikke sige, at vi ikke har haft nogle forslag, men det her vil være et decideret reformprogram. Det har vi ikke fremlagt tidligere".
Engang ville EL nationalisere bankerne, men for nogle år siden afskrev man alt hvad der har med den slags at gøre. Ikke mere revolutioner og grundlæggende ændringer af de økonomiske magtforhold, nu tager man til takke med "reformer", hvad fanden det så end vil sige?
Temmelig pauvert, og så udtales der af en mand, der har sit afsæt i Anti-fa, og gadeaktivist-miljøet.
Nå, men har det Dragsted jo også afsværget i takt med, at han fik en pæn jakke på og løb op og ned ad de bonede gulve.

Ole Frank, Hans Larsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar