Læsetid: 8 min.

På nettet er vi med i verdens største socialpsykologiske eksperiment

Visionen var frigørelse, men sociale medier og smartphones har i stedet gjort os til umyndiggjorte produkter for de store techgiganter. Derfor er der behov for, at vi bliver mere oplyste om, hvad den digitale udvikling gør ved os som individer og samfund, mener forfatterne til ny bog om digital dannelse
Når vi ikke tidligere har stillet spørgsmål ved konsekvenserne af den hastige digitale udvikling, så skyldes det især, at den er gået stærkt, konstaterer forfatterne Camilla Mehlsen og Vincent F. Hendricks i deres nye bog.

Når vi ikke tidligere har stillet spørgsmål ved konsekvenserne af den hastige digitale udvikling, så skyldes det især, at den er gået stærkt, konstaterer forfatterne Camilla Mehlsen og Vincent F. Hendricks i deres nye bog.

Charles Rex Arbogast

8. oktober 2018

Vi er på mange måder stadig digitalt nyfødte, skriver forfatterne til bogen Hvordan bliver vi digitalt dannede? På ti år er smartphones og sociale medier blevet en fast del af vores hverdag og måde at kommunikere med hinanden på, uden vi egentlig har været særlig bevidste om, hvad det betyder for os som individer og for vores samfund.

Når vi ikke tidligere har stillet spørgsmål ved konsekvenserne af den hastige digitale udvikling, så skyldes det især, at den er gået stærkt, konstaterer forfatterne Camilla Mehlsen og Vincent F. Hendricks i deres nye bog.

»Det var indlysende, at vi skulle have smartphones, og at vores børn skulle have det. Vi skulle have tablets i skoler og børnehaver, så vi har været ekstremt digitale i Danmark, og nu begynder vi at se skyggesiderne. Fra hævnporno, hate speech og fake news ser vi, at den digitale udvikling har nogle kolossale konsekvenser for individet og fællesskabet,« siger Camilla Mehlsen, der tidligere har skrevet om børns og unges digitale forbrug og i dag arbejder med at udvikle undervisningsmateriale om digital dannelse rettet mod udskoling og gymnasiet.

Udviklingen af det nye undervisningsmateriale foregår på Center for Information og Boblestudier på Københavns Universitet, hvor professor Vincent Hendricks er forskningsleder.

En af forfatternes centrale pointer er, at hvis vi skal bevare vores myndighed som individer og samfundsborgere, så er der et massivt behov for digital dannelse på alle niveauer i samfundet, så vi kan tage kritisk stilling til, hvad de nye kommunikationsformer og teknologier gør ved os.

»Vi er forsøgskaniner i verdens største socialpsykologiske eksperiment, fordi det er sket på så kort tid. At der er gået så kort tid, fra den første iPhone kom på markedet i 2007, til teknologien har vundet indpas i de flestes hverdag, gør, at vi ikke har nået at få etableret nogle nye normer for, hvordan vi begår os i den her nye digitale virkelighed,« siger Camilla Mehlsen.

Unge uden normer

Manglen på normer i den digitale virkelighed kom eksempelvis til udtryk i den omdiskuterede Umbrella-sag, hvor mere end 1.000 unge i januar i år blev sigtet for at dele pornografiske videoer. Og det var netop historierne om hævnporno og deling af nøgenbilleder blandt unge, der for alvor fik gang i debatten om digital dannelse, mener Camilla Mehlsen:

»Her kunne vi se, hvor nemt det er at udskamme enkeltpersoner og den kontrol, der er i det. Vi vidste ikke, at det var blevet en norm: At det var helt o.k. at dele intime billeder af andre uden deres samtykke. Og det fik for alvor digital dannelse på dagsordenen i gymnasiet og skolen, fordi man kunne se, at omfanget af den adfærd var et problem.«

Men ofte bliver digital dannelse grebet an med løftede pegefingre, advarsler og forbud. Problemet er, at det sjældent ændrer det helt store, forklarer Vincent Hendricks. Det, der ifølge socialpsykologien virker, er normbaseret intervention, hvor man går ind og forklarer folk de bagvedliggende årsager til deres adfærd.

»Grunden til, at der er opstået en norm om, at det er o.k. at dele billeder af seksuel karakter uden samtykke, kan være, at vi er ofre for en flertalsmisforståelse – som vi har vist det med digital mobning. Vi synes ikke selv, at det er i orden, men tror, at alle, eller de fleste andre, synes, det er i orden at dele billeder uden samtykke eller mobbe på nettet. Hvis vi forstår dynamikken i flertalsmisforståelser, så kan det faktisk have en præventiv effekt på, hvorvidt man hopper i en anden gang. Så måden man kommer uden om alle de her socialpsykologiske faldgruber i den nye digitale virkelighed, er altså ikke at sige, at de unge ikke må, men at lade dem forstå, hvordan den kedelige norm er kommet til verden,« siger Vincent Hendricks.

Det samme gælder den hårde tone på nettet. Det nytter ikke at fortælle folk, at de ikke må hidse sig op i facebookdebatter eller dele vrede indlæg, men det kan have en præventiv effekt, hvis folk bliver bevidste om, hvorfor f.eks. vrede virker så godt på nettet, påpeger Vincent Hendricks.

»Vrede, indignation og angst virker på nettet, fordi de tilstande vækker følelser, som smitter meget mere, end lyksalighed gør. Det betyder, at der er mere opmærksomhed i skidtet. Men når du ved det, så kan du måske også undgå at gå med på vreden en anden gang,« forklarer filosofiprofessoren.

Informationsprostituerede

Kampen om vores opmærksomhed er blevet helt central, efter smartphones og sociale medier er blevet en del af vores hverdag. Herbert Simon, nobelpristager i økonomi, forudsagde allerede i 1971, at øget information vil betyde en knaphed på det, den bruger: opmærksomhed. De seneste års informationsoverflod har for alvor gjort det lukrativt at spekulere i, hvordan man kan få folks opmærksomhed.

»Når du kan få andre folks opmærksomhed, så er der penge i det. Det, mange ikke havde set, var, at der også er penge i brugerne. Brugerne bliver produktet. Den indsigt er først begyndt at komme nu. Forretningsmodellen er altså, at vi – brugerne – afgiver en masse information, og den opmærksomhed og data kan du sælge til annoncørerne. Det betyder, at vi som brugere på sociale medier, er informationsbårne prostituerede, som arbejder for nogle rigtig store alfonser, som er techgiganterne, hvis kunder er annoncørerne,« siger Vincent Hendricks.

Men når vi har afgivet vores opmærksomhed og data om os selv til techgiganter, uden at vide hvad de aktiver kan bruges til, har vi også mistet en del af vores myndighed, påpeger Vincent Hendricks:

»De største aktiver i informationstidsalderen er opmærksomhed og data, men de aktiver afgiver vi frivilligt for et digitalt medlemskab, som store virksomheder kan kapitalisere på,« siger Vincent Hendricks.

Udfordringen ved den hastige digitale udvikling er altså, at vi intetanende har afgivet en del af vores autonomi. Vores mangel på indsigt i techgiganternes forretningsmetoder er dog ved at ændre sig. Vi er blevet mere kritiske, men selv når en lang række brugere boykottede Facebook, så foregik også selve oprøret på Facebook, og det sætter spørgsmålstegn ved, hvem der egentlig ejer det offentlige rum, påpeger Vincent Hendricks:

»Når selv et fælleseje som det offentlige rum er begyndt at komme under pres fra private aktører, så siger det noget om, hvem der har magten. Men er vi villige til som samfund at afgive fælles goder til private? Er det det, vi vil?,« siger Vincent Hendricks.

Mindsket empati

Myndighed og offentlighed er altså sat under pres af den digitale udvikling. Men også sociale kompetencer som empati og tillid er under pres, påpeger Vincent Hendricks. Når stadig mere kommunikation foregår ansigtsløst, så betyder det ifølge forskningen, at vores evne til at udvise empati falder, fordi det er en kompetence, vi opnår igennem direkte menneskelig kontakt. Derfor fører de ’sociale’ medier også til øget ensomhed.

At Danmark som et af de mest digitaliserede og bedst uddannede samfund i verden ikke tidligere har været mere opmærksomme på, hvilke skyggesider digitaliseringen rummer, kan undre.

»At vi anser os selv for at være en kritisk, selvstændig og oplyst nation kan godt være en blind plet i den måde, som vi har taget de nye medier til os. Det er ret tydeligt, hvis vi ser på børn og unges forbrug, at vi har haft den forestilling, men når vi ser på adfærden på digitale medier, så viser det sig at være en myte, at vi er så oplyste, selvstændige og kritisk tænkende,« siger Camilla Mehlsen og påpeger, at Danmark sammenlignet med mange andre lande i Europa og USA har haft en langt mere tilbagelænet holdning til børns adfærd på sociale medier.

Samtidig har vi haft et offentligt system, der ivrigt har skubbet på den digitale udvikling fra e-boks og forældreintra til lærings- og sundhedsplatforme, påpeger Camilla Mehlsen.

»Det har været et mål for skiftende regeringer, at Danmark skulle være den førende it-nation, men man har ligesom ikke tænkt på, hvad konsekvenserne er af, at vi skal være så digitale, og det har været en lidt blåøjet tilgang,« siger Mehlsen.

Nyt normsæt

Derfor er det på høje tid, at digital dannelse er blevet skrevet ind i læreplanerne, så den nye virkelighed kan blive en fast del af undervisningen i hele uddannelsessystemet, mener de to forfattere. Ellers risikerer digital dannelse at blive forbeholdt de mest privilegerede.

»Vi løser ikke det her med et foredrag eller et enkelt modul om digital dannelse. Vi er nødt til at få alle fagene til at indoptage nogle af de her elementer omkring digital dannelse. I danskfaget kan du sagtens tage fat på fake news eller shitstormens anatomi,« siger Camilla Mehlsen.

Men den digitale ambition er allerede skrevet ind i diverse reformer og regler for skole og uddannelser, så hvad er det, der mangler?

»Der er mange ting, der mangler, men det er især nødvendigt at tage et personligt ejerskab, når det handler om dannelse, ellers bliver det meget hurtigt Emma Gad – du må ikke dele billeder etc. Hvis der skal undervises i det her, så det bliver vedkommende, skal elever og studerende faktisk kunne mærke det på egen krop. I stedet for at lave regressionsanalyser over kornsorter, hvorfor så ikke lave opmærksomhedskurver eller studier af rygtedannelse i matematik? Ved at forstå strukturerne i digital kommunikation kan man bedre tage sine egne selvstændige beslutninger,« siger Vincent Hendricks og understreger, at undervisningen nødvendigvis må foregå i synergi med elever og studerende, som oftest ved mere om snapchats flammevenner og youtube-stjerner end deres forældre og lærere.

De to forfattere mener dog ikke kun, at det er de unge, der skal lære digital dannelse. Voksne skal også lære sig nogle ordentlige normer for omgang på nettet, for der er behov for at tale på tværs af generationerne, hvis vi skal have et digitalt normsæt.

»Det er meget centralt, at vi skal have nogle normer for digital adfærd, som vi alle sammen kan skrive under på. For når normer virker, så har de den effekt, at de er bedst for den enkelte, men også for gruppen og samfundet. Derfor er der ikke nogen grund til at afvige fra normen, og det giver en ligevægtstilstand, som vi mangler, når vi kommunikerer på nettet i dag,« siger Vincent Hendricks.

Hvordan bliver vi digitalt dannede? af Camilla Mehlsen og Vincent F. Hendricks er netop udkommet på Informations Forlag

Camilla Mehlsen og Vincent F. Hendricks har udgivet en bog om digital dannelse, men dens dannelsesbegreb er ensidigt.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Grethe Preisler
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Berith Skovbo
  • Torben K L Jensen
  • Anne Eriksen
  • bente-ingrid bruun
  • Jørn Andersen
  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Steen Bahnsen
Grethe Preisler, Bjarne Bisgaard Jensen, Berith Skovbo, Torben K L Jensen, Anne Eriksen, bente-ingrid bruun, Jørn Andersen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Steen Bahnsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Carsten Nørgaard

Jeg blev færdig med at læse den bog i går. Den var fin. Den giver nogle gode forslag til, hvordan »digital dannelse« kan gøres til et seriøst begreb og argumenterer fint for, hvorfor det er nødvendigt. Imidlertid er den ikke ene om dette budskab. Det er en række opfattelser, som er ved at blive ret populære i samfundet. Man kunne derfor have ønsket sig en noget længere bog, ja, faktisk en lærebog. Det kan jo ikke gå stærkt nok med at få hittet ud af det her.

Steen K Petersen, Anne Eriksen, bente-ingrid bruun, Niels Duus Nielsen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Morten Balling

^ Når et billede siger mere end 1000 ord :)

Carsten Svendsen, Rikke Nielsen, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Bettina Jensen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Vi er da et par stykke, der fra starten pr instinkt og alderserfaring har holdt os væk.
Vi er nogle umoderne særlinge - som nu mærkelig nok kan danne model for hysteriet.
Hvordan være medmenneskelig, når så meget er på afstand.
Din næste er din vogter. Nu er der helvedes mange vogtere.

Anne-Marie Krogsbøll, Carsten Svendsen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Metadata er et våben, der kan blive brugt imod alle, metadata et lukrative, hvis metadata er tilgængelige, bliver metadata misbrugt.

Philip B. Johnsen

BUSINESSES THAT MAKE MONEY BY COLLECTING AND SELLING DETAILED RECORDS OF PRIVATE LIVES WERE ONCE PLAINLY DESCRIBED AS “SURVEILLANCE COMPANIES.” THEIR REBRANDING AS “SOCIAL MEDIA” IS THE MOST SUCCESSFUL DECEPTION SINCE THE DEPARTMENT OF WAR BECAME THE DEPARTMENT OF DEFENSE.

FACEBOOK MAKES THEIR MONEY BY EXPLOITING AND SELLING INTIMATE DETAILS ABOUT THE PRIVATE LIVES OF MILLIONS, FAR BEYOND THE SCANT DETAILS YOU VOLUNTARILY POST.

Grundlovens paragraf 72
§ 72. Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post- , telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.

Anne-Marie Krogsbøll, Torben K L Jensen, Jens Kofoed, bente-ingrid bruun og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Kan man kalde Informations debatforum for sådan en slags socialt medie? :)

Lillian Larsen, Steffen Gliese, Leo Nygaard, Niels Jakobs og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Hvis man vil forstå, hvordan demokrati er blevet vare, hvor man kan købe en præsident eller statsminister, må man forstå brug af statestik og metadata til manipulation af den lille gruppe vælgere, der svinger valget fra f.eks. S til V, så må man forstå, hvad det statistisk helt nøjagtigt kræver, at svinge ‘de helt præcist rigtige personers holdning, dem der i forvejen er påvirkelige, som vil kunne finde på at skifte holdning, det er gennemarbejdede statistiker, med garanti for resultere til at vinde et demokratisk valg, er en vare der købes.

Algoritmer og metadata fra Facebook.

Fra Politico
“The fresh allegations intensify pressure on the data company, already in the spotlight following reports in the New York Times and the Observer that the company illegally collected Facebook data from roughly 50 million American voters. This information, the newspapers suggested, allowed Cambridge Analytica to target messaging to these voters based on their personal lives and political leanings.”
Link: https://www.politico.eu/article/cambridge-analytica-boasts-of-dirty-tric...

Facebook fik loves strengeste mulige straf onsdag 10. juli 2018, $660.000, for ulovlig hjælp til Cambridge Analytica, der misbrugt millioner af borgeres personlige data til politisk manipulation af demokratiske valg af politikere og flertalsafgørelser, i dette tilfælde til manipulation af valget af Donald Trump og Brexit afstemningen.

“Facebook's $660,000 Cambridge Analytica Fine”
Link: https://www.forbes.com/sites/thomasbrewster/2018/07/11/facebooks-ico-fin...

“Mr. Wylie found a solution at Cambridge University’s Psychometrics Centre. Researchers there had developed a technique to map personality traits based on what people had liked on Facebook. The researchers paid users small sums to take a personality quiz and download an app, which would scrape some private information from their profiles and those of their friends, activity that Facebook permitted at the time. The approach, the scientists said, could reveal more about a person than their parents or romantic partners knew — a claim that has been disputed.

When the Psychometrics Centre declined to work with the firm, Mr. Wylie found someone who would: Dr. Kogan, who was then a psychology professor at the university and knew of the techniques. Dr. Kogan built his own app and in June 2014 began harvesting data for Cambridge Analytica. The business covered the costs — more than $800,000 — and allowed him to keep a copy for his own research, according to company emails and financial records.

All he divulged to Facebook, and to users in fine print, was that he was collecting information for academic purposes, the social network said. It did not verify his claim. Dr. Kogan declined to provide details of what happened, citing nondisclosure agreements with Facebook and Cambridge Analytica, though he maintained that his program was “a very standard vanilla Facebook app.”

Politikere der købte denne tjeneste fra Cambridge Analytica, hade ikke brug for hakkere.

How Trump Consultants Exploited the Facebook Data of Millions
Link: https://www.nytimes.com/2018/03/17/us/politics/cambridge-analytica-trump...

Arne Albatros Olsen, Anne-Marie Krogsbøll og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Ja jeg er åbenbart ikke håbløs gammedags når jeg savner ansigt til ansigt samvær fremfor glansbillede-Facebook: "Men også sociale kompetencer som empati og tillid er under pres, påpeger Vincent Hendricks." Kan det virkeligt være så grelt, eller er det bare den ældre generation, dem over 30 (sic) , der i stil med forne tiders talrige advarsler imod tegneseriernes indtrængen på f.eks. biblioteket og i ungdomskulturen, altså nu sædvanen tro må advare imod tidens forfald ?

Balling - Mon ikke der er forskel, når vi overholder reglerne. Du ved kun det om mig, jeg skriver.
Private oplysninger er forbudt.

Steffen Gliese

Da jeg kom på nettet for 21 år siden, bragte det mig straks i forbindelse med folk, jeg delte interesser med, og som udgjorde et miljø, hvor de var - hvad jeg ingen anelse havde om. Det er stadig min base i alt det, jeg med nettets hjælp kan og kan følge med i.
Noget af det første, jeg blev involveret i, var en ideologisk sangerkrig, som imidlertid er blevet svækket med tiden, bl.a. fordi første geled er faldet fra, og vi i mellemtiden har fået mange fællesoplevelser, som vi indenfor et spektrum forholder os meget enigt til.
Det er en udvikling, en drift henimod konsensus, og den skal også nok brede sig til dem, der i dag finder glæde i at skabe splid og fronter.

Klaus Rød Frederiksen

Læs videre i Byung-Chul Hans bøger 'I sværmen' og 'Tranparenssamfundet' - det er ikke rart, men nødvendigt. Lidt som vacciner kan være det.