Læsetid: 4 min.

Regeringen opgiver revision af offentlighedsloven

Trods tidligere tilsagn fra Søren Pape Poulsen om at revidere offentlighedsloven, indeholder regeringens lovprogram ikke den længe lovede revision af loven. Det betyder, at loven ikke bliver revideret på denne side af et folketingsvalg
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har tidligere sagt, at offentlighedsloven ville blive revideret. Men det bliver efter alt at dømme ikke før et valg, idet den ikke indgår i lovpakken for dette folketingsår.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har tidligere sagt, at offentlighedsloven ville blive revideret. Men det bliver efter alt at dømme ikke før et valg, idet den ikke indgår i lovpakken for dette folketingsår.

Martin Sylvest

4. oktober 2018

Justitsministeriet tegner sig for en stor del af lovforslagene i regeringens lovprogram for det kommende folketingsår. Men man kigger forgæves efter den lovede revision af offentlighedsloven blandt ministeriets 31 kommende lovforslag.

»Man må forstå det sådan, at regeringen har opgivet en revision,« vurderer Peter Skaarup (DF), mangeårig formand for Retsudvalget, og det er »ærgerligt«, som han udtrykker det.

»Erfaringen har vist, at loven lukker for meget af. Derfor burde regeringen have haft en revision med i lovprogrammet. Det havde ikke været for meget forlangt,« siger Peter Skaarup og understreger, at Dansk Folkeparti fortsat er imod lovens omstridte lukkethedsregler.

Den konservative partiformand, Søren Pape Poulsen, har ellers selv ved flere lejligheder bl.a. til Politiken i oktober 2015 sagt, at stramningerne i offentlighedsloven er »gået for langt« med loven, da »det er en del af det at leve i et demokrati at have åbenhed«.

Pia Olsen Dyhr, SF, har samme opfattelse af lovprogrammet som Peter Skaarup:

»Når regeringen nærmest ikke har et eneste ord med i deres lovprogram om justeringer af offentlighedsloven, så må vi tage det som udtryk for, at de har kastet håndklædet i ringen. Det er en skam, for der er akut behov for mere åbenhed, og derfor vil SF fortsat kæmpe for en justering af offentlighedsloven,« skriver hun i en mail.

Heller ikke offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen er i tvivl om, at regeringen har opgivet at få loven revideret. Han ser det nye lovprogram som udtryk for, at regeringen »åbenbart ikke har intentioner eller politisk vilje til at komme med et lovforslag, der vil forbedre offentlighedens muligheder for indsigt«.

Oluf Jørgensen var medlem af den kommission, der efter adskillige års arbejde stod bag forslaget til en ny offentlighedslov, som blev vedtaget i 2013.

Siden den nye offentlighedslov trådte i kraft i januar 2014, har tre af de fem partier, der stod bag loven, ændret holdning til tre af de paragraffer, der ifølge kritikere lukkede af for offentlighedens indsigt, først og fremmest reglen om ministerbetjening.

I efteråret 2016 konkluderede ombudsmand Jørgen Steen Sørensen sin evaluering af loven med, at reglen om ministerbetjening havde indskrænket offentlighedens mulighed for indsigt »væsentligt«.

Et af de partier, der var blevet kritisk over for loven, var De Konservative. Da partiets formand Søren Pape Poulsen blev justitsminister i VLAK-regeringen i november 2016, indgik en ændring af offentlighedsloven også i regeringsgrundlaget Her lovede regeringen således at »lempe ministerbetjenings­reglens beskyttelse af den interne og politiske beslutningsproces i forhold til de nuværende regler«. En revision af loven var da en del af lovprogrammet for forrige folketingsår som en opfølgning både på regeringsgrundlaget og på »de politiske forhandlinger om offentlighedsloven i forlængelse af evalueringen af loven«.

Da Justitsministeriet som tidligere omtalt i Information i januar-februar 2018 sendte et udkast til revision af bl.a. ministerbetjeningsreglen rundt blandt forligspartierne, var det ikke tilfredsstillende hverken for De Radikale eller SF. Siden har De Radikale direkte opsagt forliget.

Skifter holdning med regeringsdeltagelse

Efter at have fulgt offentlighedslovens udvikling i årtier, er Oluf Jørgensen ikke særlig optimistisk.

»I alle de år er det kun gået ned ad bakke, hvad angår adgangen til indsigt. Så det ser ret håbløst ud. Det ligner efterhånden et fast mønster, at flere af partiernes holdning skifter alt efter, om de sidder i regering eller i opposition. Når partier, der ellers er tilhængere af åbenhed og bedre indsigt for borgerne, kommer med i en regering, så overtager de systeminteresserne og vil ikke længere have mere åbenhed og indsigt for borgerne,« siger han og henviser f.eks. til Liberal Alliance, der før VLAK-regeringen var en ihærdig kritiker af bl.a. reglen om ministerbetjening. De Radikale og SF gjorde noget lignende, da de i 2011 indtrådte i SRSF-regeringen.

Alligevel ser Oluf Jørgensen et lille lyspunkt i, at en revision af offentlighedsloven nu ikke indgår i lovprogrammet.

»Nu behøver man ikke længere at vente på et udspil fra regeringen, og det betyder, at situationen er mere afklaret, selv om der også er mange åbne spørgsmål.«

Han opfordrer derfor de partier, der er tilhængere af åbenhed og borgernes indsigt, til at sætte sig sammen og diskutere, hvilke minimumskrav til en bedre offentlighedslov de kan blive enige om.

Et lille hjørne af offentlighedsloven indgår dog fortsat i regeringens lovprogram, nemlig en revision af forsøgsreglen om åbne postlister. »Lovforslaget omhandler bestemmelsen i offentlighedsloven om revision af postlistebestemmelsen og er en opfølgning på de politiske forhandlinger om offentlighedsloven,« hedder det i lovprogrammet.

Revisionen af postlistebestemmelsen i offentlighedsloven er blevet udsat år efter år, og det vil sikkert også ske i denne folketingssamling, forudser Oluf Jørgensen.

»Der er intet, der tyder på, at der vil komme en fornuftig ordning med åbne postlister. Så efter alt at dømme vil man blot endnu en gang vedtage at udsætte en beslutning,« vurderer Oluf Jørgensen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Justitsministeriet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Andersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Oluf Husted
  • Dorte Sørensen
  • Torben K L Jensen
  • Kim Folke Knudsen
Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Oluf Husted, Dorte Sørensen, Torben K L Jensen og Kim Folke Knudsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Folke Knudsen

En falliterklæring fra VLAK Marionetteater og Teaterdirektør Kristian Thulesen Danefæ Dahl DF.

En ny Centrum Venstre Regering må sætte sig for at genindføre offentlighed i hele forvaltningen uden smuthulller, hvor kedelige sager kan gemmes væk.

Vi betaler alle skat til vores offentlige myndigheder og vi må have indsigt i, hvad der foregår punktum.

Max Hansen, Kenneth Krabat, Steen K Petersen, Rolf Andersen, Carsten Wienholtz, Anne-Marie Krogsbøll, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Ken Sass, Jens J. Pedersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Dorte Sørensen, Oluf Husted, Torben K L Jensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Som Kim Folke Knudsen skriver: "Vi betaler (alle?) skat til vore offentlige myndigheder og vi må have indsigt"

Rigtigt! Udover fjernelse af forringelserne af off. lighedsloven, vil vi vide om danske bankfolk også hjælper sig selv i skattely? Når bankfolk nu hjælper deres rigeste kunder med at snyde, hvad så med dem selv?

Ganske som UBER-dommen åbnede chaufførenes skattelister, må den også ku' bruges mod os alle.

Søren Pape Poulsen sagde, i debatten ved første behandling af L-171 (2015-2016), at ejer- og forsikringsforhold vedrørende Scandinavian Star Forbrydelsen skulle hasteindersøges af et advokatteam, endnu et klart løfte, som den "runde" mand er trillet bort fra, skam dig!

Kenneth Krabat, Steen K Petersen, Rolf Andersen, Carsten Wienholtz, Anne-Marie Krogsbøll, Ib Christensen, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Når det gælder spørgsmålet om ministres åbenhed overfor folketinget, giver det ingen mening at regulere det i lov. Det er allerede bestemt i Grundloven ( par. 53 ), at folketinget kan begære ethvert offentligt spørgsmål til behandling og afkræve ministrene svar. Ministrene skal, hvad enten de vil eller ej svare men meget følsomme svar kan naturligvis gives under tavshedspligt.

Den såkaldte Offentlighedslov - falsk varebetegnelse, for den handler om mulighederne for at hindre offentligheden i at få indsigt i lovgivningsarbejdet og regeringens forvaltning af lovene - er en skændsel i et liberalt demokratisk samfund som Danmark.

Rolf Andersen, Carsten Wienholtz, Anne-Marie Krogsbøll, Bjarne Bisgaard Jensen, Christian Skoubye, Niels Duus Nielsen, Benta Victoria Gunnlögsson, jørgen djørup, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Jørgen Dahlgaard og Oluf Husted anbefalede denne kommentar

Det er naivt at tro, at et flertal af de NUVÆRENDE folketingsmedlemmer, har særlig meget lyst til at ændre denne lov. Det ser vi nu igen. Borgerne kan KUN få respekten tilbage hos folketingets medlemmer, hvis borgerne ved næste valg vælger nogle helt nye folk ind (uanset partier). SE, DET vil give genlyd politisk, hvis borgerne "fyrer" de fleste af de næværende politikere. De ny vil så have den respekt i baghovedet, at DE også kan blive "fyret". Ud med alle Hækkerup'erne, Ellemannerne, Bertel Haarder, Marianne Jelved etc etc. DER starter fornyelsen.

Så længe folketinget fungerer som ekspeditionskontor for implementering af EU lovgivning, bliver mørklægningsgardinerne hængende. Ellers ville vores nulstillede suverænitet skrige til himlen, altså forudsat vi havde objektiv journalistik omkring EU og al dets væsen.

Eva Schwanenflügel

Surprise, surprise..
Ingen af de store partier synes man skal pille ved mørklægningsloven.
Vi har ikke demokrati længere.
Vi har demokratur og plutokrati.

Leo Nygaard, Kenneth Krabat, Steen K Petersen, Berith Skovbo, Rolf Andersen, Carsten Wienholtz, Anne-Marie Krogsbøll, Christian Skoubye, Ib Christensen, Jens J. Pedersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Oluf Husted og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Og dyrk så lige banditterne i habitterne på billedet..

Kenneth Krabat, Bjarne Andersen, Kjeld Jensen, Rolf Andersen, Anne-Marie Krogsbøll, Niels Duus Nielsen, Jens J. Pedersen, Benta Victoria Gunnlögsson og Oluf Husted anbefalede denne kommentar

Danmark kopierede i sin tid det svenske "Ombudsmandsembede", der udpeges af de politikere, der skal kontrolleres. Samtidig lagde man så mange begrænsende undtagelser ind i denne funktion, at den næppe kan have gavnet borgernes kontrol af myndighederne. Og endnu flere begrænsninger er kommet til hen af vejen.

Altså - demokratiet i Danmark mangler fortsat et politisk uafhængig Bundesverfassungsgericht.

Kenneth Krabat, Steen K Petersen, Bjarne Andersen, Kjeld Jensen, Rolf Andersen, Carsten Wienholtz, Anne-Marie Krogsbøll, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Jens J. Pedersen, Oluf Husted, jørgen djørup og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Altså : forfatningsdomstol.

Steen K Petersen, Bjarne Andersen, Kjeld Jensen, Rolf Andersen, Jens J. Pedersen, Benta Victoria Gunnlögsson og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Tre bosser med strankulatorsnor.
Har det tabt Tullemand?
Vi er godt på vej til autokrati.

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Det må ses som, at de er at finde blandt dem, der selv ved de behøver at skjule noget.
Og dem ved vi jo godt ikke vil os noget godt.

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Niels Duus Nielsen, Anne-Marie Krogsbøll og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar

Tre små soldater vandrer ud af borgen.
Tre små sodater holder fast på lov`en
Bom - bomme - lom

Frit efter "Din sangbog" for børn.

Søren Kristensen, Eva Schwanenflügel, Oluf Husted og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

Og så undrer nogen sig over politikerlede?

Med alle de velværdsudvaskende og Grundlovsstridige love, som er blevet gennemført i regeringens levetid, er det på den anden side ikke uforståeligt, hvis alle demokrati- og socialforringelser begynder at antage samme værdi og oppositionens virkelige harme ikke kan drive hele spillet.

"Urimelighedsovermandelse" kunne man kalde det. Det er bl.a. vel lært af Trumps twitterledelse. "Bare hæld på".