2.000 kroner mindre om måneden til enlige forældre, 1.000 kroner mindre per forsørger i hjem, hvor der er to forældre. En reduktion i integrationsydelsen, der vil betyde, at enlige forsørgere går fra et niveau på knap 12.000 kroner om måneden til knap 10.000 kroner.
Sådan lyder et af de forhandlingsoplæg, der ifølge DR ligger på bordet, når udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg, på den anden side af efterårsferien tager hul på endnu en runde udlændingepolitiske drøftelser.
Forslaget vil, hvis det vedtages, øge risikoen for, at flere ryger under det såkaldte det grundlovssikrede »eksistensminimum«, hvor der hverken er råd til mad eller medicin. Det mener Maria Ventegodt, der er ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder.
»Jo lavere grundydelsen er, jo større er risikoen selvfølgelig for, at folk kommer til at falde ned under eksistensminimum, når de har ekstraudgifter,« siger Maria Ventegodt.
I sidste uge kunne man her i avisen læse om, hvordan en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder peger på, at en del af de 50.000, der i dag lever på integrationsydelse, allerede med det nuværende ydelsesniveau er ude af stand til at opretholde en eksistensminimumstilværelse med ordentlig råd til basale fornødenheder. Og den gruppe risikerer at vokse, såfremt forslaget vedtages.
»Det er simpelthen bare en forstærkelse af de hårde effekter, vi allerede ser med det nuværende ydelsesniveau,« siger Maria Ventegodt.
Institut for Menneskerettigheder har kritiseret integrationsydelsen for at føre til brud på grundloven, og i det interne regeringsdokument, som DR angiveligt er i besiddelse af, står der da også, at en »endelig juridisk vurdering af forslaget udestår«.
Isolation og dårligere integration
Forslaget om en sænkelse af integrationsydelsen begrundes ifølge DR med, at det skal øge incitamentet til at tage et arbejde. Men ifølge seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Lars Benjaminsen, kan det risikere at få den stik modsatte effekt.
»Udfordringen er, at vi får nogle mennesker på en væsentlig lavere ydelse end også den almindelige kontanthjælp, og det kan betyde, at de familier kommer til at lide materielle og sociale afsavn, som i værste fald kan modvirke deres sociale deltagelse i samfundet og i sidste instans også integrationen,« siger Lars Benjaminsen.
Han anerkender, at der eksisterer et »dilemma«, når man skal forsøge at motivere nye borgere til at komme ud på arbejdsmarkedet, fordi man kan se, at en hel del af de nytilkomne flygtninge er kommet i arbejde. En tendens, han dog også tilskriver den i øjeblikket positive konjunkturudvikling.
»Man kan ikke forvente, at alle kommer ud på arbejdsmarkedet. Og der er dilemmaet: Hvor lav en levestandard, man som samfund kan tolerere, at mennesker på integrationsydelse får? Også med blik for, at det i værste fald kan modvirke integrationen, hvis de ikke får mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter i samfundet og lider alvorlige afsavn,« siger Lars Benjaminsen.
Maria Ventegodt mener tilsvarende, at en reduktion i integrationsydelsen vil få konsekvenser også for dem, der ikke er i umiddelbar risiko for at falde ned under eksistensminimummet.
»Vi er så langt nede i niveau nu – allerede i dag – at folk bliver isolerede og har svært ved at deltage i aktiviteter med andre mennesker, og en sænkelse vil nok betyde, at folk kommer til at være endnu mere isolerede,« siger Maria Ventegodt.
Flere familier på sultegrænsen..
Det må udløse kage !!
Bravo Eva.
Og når så nogle af integrationsydelsesmodtagerne griber til kriminalitet for at opretholde livet, SÅ kan DF'ere smide dem ud af landet med forargelsen dryppende fra mundvigen.
Fy for helvede!
Incitament, min bare - det handler om glæden ved at slå på nogle fremmedartede mennesker, mens de ligger ned. Og disse mennesker, "som vi alle kan være enige om, ikke fortjener hverken fugls føde eller medmenneskelighed", fungerer som firstmovers: aldrig så snart er forslag som det aktuelle bagt færdigt før noget lignende lægges i ovnen for kartoflerne...
Regeringens stolthed: Det Store Marginaliserins-projekt kører derudaf...
Uhyggelige perspektiver omkring indstilling til medmennesker og generelt menneskesyn.
Det værste er vel egentlig at vi tilsyneladende har et flertal der bakker op omkring dette menneskesyn.
Samtidig har vi den ene skandale efter den anden hvor griske spekulanter stjæler de penge,som kunne have sikret mennesker i nød lige nok til et rimeligt liv på en slags nødblus.De samme politikere der falder over hinanden for at fortælle hvor vigtigt det e rat komme igang for at undgå pisken,stiller sig nu op og er forargede over spekulation,som de som de første burde vide er muligt ved hjælp af deres love og som samtidig burde have sikret at det ikke kunne lade sig gøre. DR som de nu stækker er tilsyneladende det eneste organ som har journalister som tør gå i kødet på svindlere. Hvor er vores moral og menneskesyn efterhånden?
forslaget er helt ude af takt med alle statsministerens festtaler i fn mv. om at modarbejde uligheden afskaffe fattigdom osv.
Næste skridt for denne regering er så at sænke kontanthjælpen på tilsvarende vis. For nu har flygtningene jo så bevist man kan overleve på integrationsydelsen. Og når en nedsættelse af kontanthjælpen er slået igennem vil lønningerne i den lave ende følge tilsvarende med ned. For det skal jo kunne betale sig at arbejde.
- En snu regering. Ik.
Skal man grine eller græde. Det bliver vist græde.
Jeg vil lige i forbindelse med, vores samfundsundergravende international kriminalitets samarbejdende regerings overvejelser om, at sænke integrationsydelsen yderligere påminde om, at der udover de politisk forhadte brune børn og voksne, er dansk fødte ‘hvide’ hjemkommende tidligere udlandsdanskere på integrationsydelsen.
Og samtidig påminde om folketingets helt generelle had til fattige og specielt brune fattige, der konstant søges fængslet eller fordrevet, har en socialpolitisk bundskraber, hvor de menneskeligt afstumpede politikere fængsler fattige hjemløse danskere, alene for at være fattige, med fængsel i op til 1 år og 6 måneder.
Kriminalisering af hjemløse i Hus Forbi i januar 2018.
“Nu skal politiet kunne smide hjemløse ud af kommunen.
Når loven efter planen træder i kraft 1. marts 2018( (...)hvilket er sket), vil politiet kunne udstede et zoneforbud mod en hjemløs, som efter en enkelt overtrædelse af lejrforbuddet kan få forbud mod at opholde sig i kommunen i op til to år.
En overtrædelse af zoneforbuddet skal straffes med fængsel i op til 1 år og 6 måneder, men under formildende omstændigheder med bøde.
Dermed risikerer den hjemløse også at miste hjælpen fra den kommune.
Hvis en hjemløs bliver afskåret fra at opholde sig i den kommune, hvor vedkommende lige netop har fået kontakt med for eksempel en medarbejder i hjemløseenheden, som han eller hun har tillid til, så kan hele vedkommendes mulighed for at få behandling, blive skrevet op til en bolig og måske på sigt blive en del af arbejdsmarkedet igen, blive slået tilbage til nul. De sociale indsatser, der har været gjort, vil blive meningsløse.”
Link: http://www.husforbi.dk/artikler/1913/1913/