Nyhed
Læsetid: 5 min.

Regeringens klimaplan: Landbruget slipper (næsten) for at skulle reducere udledningerne af drivhusgasser

Landbruget står for omkring en fjerdedel af de samlede danske udledninger, men går stort set fri i regeringens plan for, hvordan Danmark reducerer det samlede udslip af drivhusgasser. En forspildt chance, lyder kritikken fra blandt andet Klimarådets formand, Peter Birch Sørensen
Landbruget slipper billigt i regeringens udspil, lyder det frr en række kritikere. Af en samlet reduktion på omkring 26 mio. ton CO2, står landbruget kun for ca. 1,1

Landbruget slipper billigt i regeringens udspil, lyder det frr en række kritikere. Af en samlet reduktion på omkring 26 mio. ton CO2, står landbruget kun for ca. 1,1

Finn Frandsen

Indland
10. oktober 2018

Det bliver ikke landbruget, der skal trække det tunge læs, når Danmark samlet skal reducere sine udledninger af drivhusgasser frem mod 2030. I hvert fald ikke ifølge den klimaplan, som regeringen fremlagde tirsdag.

»Regeringen udskyder i virkeligheden omstillingen af landbruget til efter 2030,« lyder analysen således fra Peter Birch Sørensen, formand for Klimarådet. Han mener, at landbruget stort set fritages for at bidrage til Danmarks samlede reduktioner.

I klimaplanen, der bærer titlen ’Sammen om en grønnere fremtid’, giver regeringen sit bud på, hvordan Danmark skal opfylde sine reduktionskrav inden for landbrug, transport og bygninger, de såkaldte ikke-kvotebelagte sektorer, og det er ikke meget, der kræves af landbruget. Ud af i alt 26 mio. ton CO2, som udspillet lægger op til at reducere frem mod 2030, bidrager landbruget blot med 1,1 mio. ton CO2.

Derfor lyder der massiv kritik. Ikke bare fra Klimarådet, men også fra oppositionen og de grønne organisationer, der peger på, at FN’s klimapanel, IPCC, mandag offentliggjorde en rapport, der netop konkluderer, at det kræver en hidtil uset omstilling indenfor alle sektorer, hvis målet om at begrænse klodens temperaturstigning til 1,5 til to grader celsius skal nås.

»Vi fik i går en rapport fra FN’s klimapanel, som tydeligt viser, at vi skal handle på alle fronter. Derfor er det direkte uansvarligt, at regeringen mangler det politiske mod til for alvor at tage fat i den helt nødvendige grønne omstilling af vores landbrug, der er en af de største klimasyndere, vi har,« siger Alternativets klimaordfører, Rasmus Nordqvist.

Christian Ibsen, direktør i Danmarks grønne tænketank, Concito, mener ligeledes, at regeringen »for alvor mangler at tage fat på landbruget«, mens Mads Flarup Christensen, generalsekretær hos Greenpeace Norden, opfordrer regeringen til at »indstille fredningen af det landbrug, der i dag er en væsentlig del af klimaproblemet«.

»Der bliver skruet på små møtrikker i klimaplanen for at gøre landbruget klimavenligt, men regeringen lægger op til at bruge kreditter og kreativ bogføring frem for at tage fat i de store håndtag, der reelt skal til for at mindske sektorens pres på klimaet,« siger Mads Flarup Christensen

Kreativ bogføring og kvoter for millioner

Kritikere af regeringens nye klimaplan hæfter sig ved, at de reelle reduktioner, som regeringen lægger op til, er meget små, mens de store reduktioner, regeringen præsenterer, opnås igennem skrivebordsøvelser.

For selv om regeringen i klimaplanen bryster sig af at have fundet reduktioner for omkring 26 mio. ton CO2 frem mod 2030, er de 20,9 mio. ton enten fundet ved at annullere CO2-kvoter givet af EU. Eller de er fundet igennem de såkaldte LULUCF-kreditter, hvor Danmark som ét af fem EU-lande har fået lov at reducere sit CO2-regnskab som følge af forventede CO2-reduktioner på grund af en forventning om et fremtidigt større optag af CO2 i jorden og skovene.

Problemet er, at kreditterne fra LULUCF er meget usikre, og at de gives, uden at Danmark behøver at foretage sig yderligere, siger Peter Birch Sørensen.

»Danmark har af EU fået mulighed for at bruge en stor del af de her kreditter, fordi vi har et meget stort landbrug, der er svært at omstille.«

»Det er altså kreditter, vi får på forhånd som følge af de forventede effekter af omlægning af landbrug og skov. Og det er klart, det tager noget af presset for at lave en omstilling på den her side af 2030,« siger Peter Birch Sørensen.

Tarjei Haaland, klimarådgiver hos Greenpeace, er enig:

»Det er kreditter, vi får på grund af allerede vedtagne politikker. Det betyder jo, at landbruget stort set vil udlede det samme i 2030 som i dag,« siger han.

Det samme gælder Danmarks mulighed for at annullere CO2-kvoter givet af EU til brug indenfor eksempelvis energiproduktion. Her kan Danmark vælge at annullere de overskydende kvoter i stedet for at sælge dem. Det giver Danmark en yderligere kredit på otte mio. ton CO2.

»I Klimarådet har vi hele tiden anbefalet, at regeringen ikke benytter sig af muligheden for at annullere CO2-kvoter. Vi er ikke sikre på, at det giver en reel klimaeffekt,« siger Peter Birch Sørensen.

Landbruget er den store synder

De samlede udledninger af drivhusgasser fra Danmark er ifølge Energistyrelsen i 2017 på 49 mio. ton CO2, heraf udleder landbruget årligt drivhusgasser svarende til omkring 10,5 mio. ton CO2. Omkring 60 procent af landbrugets udledninger stammer fra husdyrhold.

Regeringen vil afsætte 40 mio. kroner om året de næste fire år til at gøre noget ved udfordringen med ammoniak. Der er afsat 30 mio. kroner om året i tre år til forskning i »fremtidens landsbrugsproduktion« og jordanvendelse. Til det formål er også afsat 150 mio. kroner til en jordfordelingsfond i perioden 2018-2022, og endeligt er der afsat 90 mio. kroner til styrket klimaforskning inden for landbruget.

Men det er slet ikke nok, mener Peter Birch Sørensen. Han og Klimarådet havde gerne set, at regeringen havde fokuseret langt mere på de enkelte landbrug.

»Ideelt set, og det har Klimarådet også tidligere foreslået, bør hver enkel landbrugsbedrift lave deres eget klimaregnskab. Det, mener vi, er nødvendigt for at sikre den mest omkostningseffektive omstilling af landbruget.«

»Det skyldes, at der er stor variation på tværs af bedrifterne. Derfor er meget ensartede og firkantede regler ikke nødvendigvis den bedste vej at gå. Individuelle planer kan give bedre svar, der passer til den enkelte bedrift,« siger Peter Birch Sørensen, der efterlyser penge til at videreudvikle de individuelle klimaregnskaber, ligesom han og Klimarådet fortsat mener, at der er en række lavthængende frugter indenfor landbruget i forhold til at reducere udslippene af CO2. Eksempelvis forsuring af gylle og dyrkning af pil til energiproduktion.

Mere forskning

I det hele taget er forskning og udvikling vejen frem, lyder det fra Peter Birch Sørensen: Verden står overfor en fødevarerevolution, hvor der skal findes helt nye måder at producere fødevarer på uden CO2. Det giver muligheder for dem, der lægger sig forrest i feltet med investeringer i forskning og udvikling.

»Der er mange gode argumenter for at bruge flere penge på forskning og udvikling. Man må netop formode, at hele verden i et eller andet omfang skal omlægge landbrugsproduktionen,« siger Peter Birch Sørensen.

Fra regeringens side lyder, at dansk landbrug skal bidrage til omstillingen, men at det også er vigtigt, at produktionen ikke presses ud af landet på grund af for stramme krav.

»Landbruget skal også bidrage – men vi skal finde kloge måder at gøre det på. Danmark er ikke en ø,« siger minister for landbrug, fiskeri og fødevarer, Jakob Ellemann Jensen (V).

»Dansk landbrug er blandt de mest klimaeffektive i verden, presser vi på, flytter produktionen bare ud af landet,« siger Jakob Ellemann Jensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Er denne kritik endnu et søm i Rådets ligkiste , som bl.a. Eva Kjær Hansen har givet ønske om i sin ny bog - om at nedlægge Økonomisk Råd mv. og i stedet give pengene til de enkelte partier i Folketinget.

Gad vide, hvornår og hvis landbruget for alvor gør noget ved den meget destruktive side af dets virke: Mishandling af dyr, forurening af grundvandet, vandløb og havet, forurening af jorden og deraf følgende insektdød, produktion af underlødige fødevarer, resistente bakterier, ødelæggelse af den smule natur, som de vilde dyr skal overleve i osv osv

kjeld jensen, Estermarie Mandelquist, Karsten Lundsby, Mogens Holme, Flemming Berger, Carsten Munk, John Andersen og Søren Bro anbefalede denne kommentar

Landbruget bidrager til venstres pengekasse.
Venstre friholder landbruget for klimatiltag.

Hvordan er det ikke korruption?

kjeld jensen, Aske Bjerre-Larsen, Estermarie Mandelquist, Karsten Lundsby, Mogens Holme, Flemming Berger, Torben Bruhn Andersen og John Andersen anbefalede denne kommentar

Sjovt som dette ganske lille erhverv gang på gang får lov til at fortsætte svineriet, følg nu pengestrømmen, Information, i stedet for at bruge spalteplads og journalist-timer på Gift ved første blik".

Aske Bjerre-Larsen, Karsten Lundsby, Tue Romanow, Mogens Holme, Flemming Berger, Torben Bruhn Andersen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Jo -da- Søren Bro.
Et ganske lille erhverv:
https://lf.dk/om-os/vores-bidrag/25-pct-af-danmarks-eksport
Det skal man måske glæde sig over næste gang man køber en ny mobiltelefon.

@Jørgen Wind-Willassen, her er som altid inkluderet forarbejdede fødevarer, og jeg mangler stadig at se et regnskab, der opgør indtægterne holdt op imod de samlede udgifter, som også bør indeholde miljøbelastningen ved at opretholde en produktion og eksport i det omfang.

Karsten Lundsby, Tue Romanow og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Jeg tør næsten ikke skrive noget her, men tænk jer lige om bare lidt: For ca 50 år siden var landbruget langt mere intensiv end nu, bare spredt på flere brug, men stadig med store dyrehold. Ingen snakkede om klima dengang, men faktisk er flytrafikken steget eksplosivt og det samme er biltrafikken m.v.
Jeg ønsker ikke at friholde landbruget, men det er lidt rammende at et af de det mindste erhverv rent faktisk skulle stå for størstedelen af vores forurening og skade på verden ved at producere mad og udnytte jorden.

Torben K L Jensen

En landbrugskommentar fra George Monbiot : https://theguardian/there´s-one-good-thing-about-brexit-let´s-seize-it.

Helene Kristensen

Jørgen Wind-Willassen.
Som sædvanlig når landbrugets organisationer skal fortælle om landbrugets betydning, anvender de tal for hele fødevareklyngen.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/faktatjek-landbrug-foedevarer-puster-l...

Søren Bro, Karsten Lundsby, Tue Romanow og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Viggo Okholm - producerede landbruget 30 mio. svin om året for 50 år siden? Vi har jo ikke landbrug mere, vi har industri. Vi producerer bevidstløst eksportsvin til Tyskland og Kina - og landmændene tjener ikke nok på det, så de vil producere endnu mere af det de får en dårlig pris på. Det er det samme med mælken, EU fjernede kvoterne, så markedet er overmættet, og landbruget låner til større stalde, flere dyr. Det er ikke sundt - hverken for landbruget, Danmark og kloden.

Søren Bro, Karsten Lundsby, Mogens Holme, Flemming Berger og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Det nuværende landbrug kan ikke ændre sig. Det skal erstattes af permakulturel fødevareproduktion. Det bliver et paradigmeskift, og det er man ikke i stand til og ved ikke engang, hvad permakultur er.
Så kunne man gå over til økosamfund, men heller ikke det, er vi i stand til. Økogårde på markedets betingelser er ikke muligt. Det er jo en revolution, der skal til, og fantasien er ikke til stede.
Det bliver en brat opvågning en dag.

Karsten Lundsby, Flemming Berger og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Helene Kristensen:
Det du skriver her er rigtigt, men min pointe var at udledningen fra dyrebrug (Møg) var lige så stor dengang, men altså så spredt mere ud, men selve CO" 2 var der også dengang meget udledning af.
Sandheden er nok mere kompleks og hvad er /var årsagen til det skift i landbruget? Dyr jord? begær? eller manglende lyst til at arbejde med landbrug?

Elisabeth Christiani

Mine naboer er dygtige og arbejdsomme landmænd. Med almanak i skuffen- de ordner marker og gør hvad de kan. Der er kommet kapitalfonde og sorte skyer ind over det erhverv der dækker 64% af vores land. Deres store tagflader kunne bære solceller og opveje dele af dyrenes belastning. Deres grise bliver i for lille grad produceret der hvor de spises. Det kunne spare landet for gylle. At være oplært til sin jord giver indsigt men også behov for ideer. Nytænkning og forslag fremmer livskvalitet ikke kritik, hån og bysladder.

Helene Kristensen

Viggo Okholm, der var ikke 30 mio. grise i Danmark for 50 år siden. Der var slet ikke de mængder af dyr i Danmark, selv om der måske var 100 gange flere landbrug. Ændringen i landbruget var højst besynderligt, for hvorfor i alverden producere de mængder dyr, når priserne bare falder og falder? Måske skal der også indkalkuleres en angst for at være nødt til at opgive selvejerstatus'en - så man gældsætter sig, køber mere og mere jord, flere dyr - gæld så stor at man ved den aldrig kan betales - alt sammen for at blive i den ekslusive kreds af "selvejere" som ikke må tjene andre - som almindelige arbejdere må. Landbruget nægter at se i øjnene, at jo mere de brovter, jo mere de håner danskerne, jo færre bliver der, der kan se fornuften i at vi borgere skal leve med MRSA, med resistente bakterier og svampe, med forgiftet vand - for at nogle få (10.000 heltidslandmænd iflg. Landbrugsavisen) skal kunne fortsætte deres land-misbrug for at slippe for at komme ud i den virkelige verden og tjene deres penge som alle andre. Det er et dyrt beskæftigelsesprojekt for samfundet. Landbruget betyder forsvindende lidt for økonomien i Danmark, og alt for meget negativt. Vi har simpelthen ikke brug for så mange landbrug - verden har ikke brug for dem, verden har ikke brug for alle de dyr. Gå ned i en ganske almindelig dagligvarebutik og se hvad der smides ud af kød, du vil få et chok. Vi brænder kød af på varmeværkerne - det kød skulle aldrig være produceret. Jeg er af landboslægt, og jeg kan slet ikke med det spild af ressourcer til ingen nytte. Vi må stoppe det, og det er helt unødvendigt på enhver måde.