Læsetid: 7 min.

Satspuljen er velfærdsstatens sociale eksperimentarium – og det roder

Satspuljen er et instrument til at skabe innovation i den sociale sektor. Men den kritiseres også for at være ét stort rod. I sidste uge kom det frem, at en tidligere medarbejder i Socialstyrelsen tilsyneladende har brugt den til at svindle for 111 millioner kroner. Hvorfor har ingen opdaget det før nu?
Foreningen Børsterne i Randers har i flere år tilbudt tandpleje til hjemløse og socialt udsatte. Foreningen er en af mange, der gennem tiden har modtaget midler fra satspuljen.

Foreningen Børsterne i Randers har i flere år tilbudt tandpleje til hjemløse og socialt udsatte. Foreningen er en af mange, der gennem tiden har modtaget midler fra satspuljen.

Gonzales Photo

19. oktober 2018

Sagen om den betroede medarbejder i Socialstyrelsen Britta Nielsen er ikke bare en fascinerende historie om en svindler, der tilsyneladende brugte offentlige midler tiltænkt de mest udsatte borgere på at købe konkurrenceheste, sportsvogne og jordlodder i Sydafrika.

Det er også historien om satspuljen. For hvordan kan det ske, at der igennem 16 år under ti forskellige socialministre sivede 111 millioner kroner ud af statskassen til en medarbejders private konti, uden at nogen lagde mærke til det?

I denne uge lukkede socialminister Mai Mercado (K) midlertidigt for udbetalinger af satspuljemidler på grund af svindelsagen. Det var nødvendigt for at sikre, at pengene bliver udbetalt til de rigtige aktører, forklarede hun.

Nu er der åbnet for udbetalinger til de sociale organisationer igen, men sagen om svindel for 111 millioner kroner kan også få mere vidtrækkende konsekvenser for satspuljen. I sidste uge lød det fra ministeren, at hun muligvis vil se på, om systemet skal laves helt om.

»Jeg følger det til dørs, og man er også nødt til at være åben for at ændre systemet – også radikalt,« sagde Mai Mercado i sidste uge til DR.

Formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, der er udpeget af børne- og socialministeren, og selv er forhenværende energiminister, foreslår, at satspuljen i sin nuværende form nedlægges og erstattes af permanente bevillinger til indsatser over for socialt udsatte. Herudover bør man afsætte penge til en udviklingsfond på finansloven.

»Skandalen med underslæb for 111 millioner fra satspuljen er først og fremmest en sag om et gement tyveri af midler, som skulle være gået til socialt udsatte. Men sagen giver også anledning til at se på selve satspuljen, som socialministeren også har erklæret sig parat til,« siger han.

Selv om det er første gang, at der er en sag fremme om svindel med satspuljemidler, burde svindelsagen i Socialstyrelsen måske ikke komme som den allerstørste overraskelse. I hvert fald har satspuljen været i vælten mange gange før.

Rigsrevisionen har, som det har været fremme den seneste uge, siden 2006 kritiseret ministerierne for dårlig forvaltning af satspuljen og manglende evaluering af de projekter, som støttes af satspuljemidlerne.

Information tager et kig på den skandaleombruste pulje.

En unik model

Satspuljen blev oprettet i 1990 med det formål at igangsætte og afprøve nye initiativer, der skal hjælpe samfundets mest sårbare og udsatte borgere. Derfor kaldes den også undertiden ’De fattiges finanslov’.

Puljen udgjorde i 2018 omkring 15,6 milliarder kroner. Pengene tages fra en automatisk regulering af overførselsindkomster, der stiger 0,3 procent mindre end den gennemsnitlige lønudvikling på arbejdsmarkedet.

Alle partier i Folketinget undtagen Enhedslisten står bag satspuljeforliget. Enhedslisten ønsker ikke at være med, fordi pengene til satspuljen tages fra folk på overførselsindkomster. Herudover har partiet – ligesom Rådet for Socialt Udsatte – kritiseret, at puljen i stigende grad anvendes til at finansiere større regeringstiltag, som egentlig hører til på den almindelige finanslov.

Hvert år forhandler partierne om en ny satspuljeaftale. Her beslutter de, hvilke indsatsområder de vil prioritere. For aftalen i 2018 er det blandt andet bekæmpelse af bandekriminalitet, integration og børn og unge i psykiatrien, som er i fokus.

Satspuljen er et instrument til at skabe innovation og udvikling i den offentlige sociale sektor, og det gør systemet unikt, siger programleder i VIVE Ulf Hjelmar. Han har været med til at udvikle et nyt metodeværktøj til at evaluere projekter i satspuljen.

»Innovation er ikke en given ting i den offentlige sektor, fordi der ikke er det samme konkurrencepres som i den private sektor. Men med satspuljen skal man søge om pengene i konkurrence med andre, og så er det samtidig målrettet udvikling. Det er noget, som man beundrer den danske offentlige sektor for i udlandet,« siger han.

Pengene bliver givet uden særlig meget binding. Der skal selvfølgelig formuleres klare mål og aflægges regnskaber og følges op, men ifølge Ulf Hjelmar er systemet baseret på en høj grad af tillid.

»Og det skal der også til, hvis man vil skabe nyudvikling og innovation. Så kan man ikke på forhånd stille meget strenge detailkrav om, hvordan indsatsen helt præcist skrues sammen,« siger han.

Manglende overblik

Et af kritikpunkterne fra Rigsrevisionen har været, at ministerierne ikke har haft fyldestgørende overblik over de flere tusinde projekter, som staten har støttet med satspuljemidler.

I 2015 oplyste tre ministerier til Rigsrevisionen, at de tilsammen administrerede 5.661 projekter. Rigsrevisionen konkluderede, at Finansministeriets forvaltning af puljen ikke var tilfredsstillende. Den var blandt andet præget af manuelle arbejdsgange, som ifølge Rigsrevisionen øger risikoen for fejl.

De konkluderede også, at der ikke kunne følges op på det direkte forbrug af 74 procent af satspuljemidlerne.

I årene forinden var der også politisk fokus på satspuljen. I 2012 bad daværende socialordfører for Enhedslisten Finn Sørensen, der i dag er beskæftigelsesordfører, om en kulegravning af alle projekter, der fik satspuljemidler.

»Vi kan jo ikke leve med en situation, hvor satspuljen bliver brugt til en lang række projekter, som ingen reelt har et overblik over,« sagde Finn Sørensen dengang.

De seneste dage er det kommet frem, at flere kan nikke genkendende til, at satspuljen roder. Det siger eksempelvis den tidligere politiker Manu Sareen, der var socialminister i SR-regeringen mellem 2014 og 2015, til Berlingske.

»Selvfølgelig var der ikke styr på det. Det er vildt svært at have overblik over så mange millioner. Der manglede overblik over, hvilke projekter der var færdige og dermed ikke længere skulle modtage midler.«

Også forhenværende socialordfører for Venstre, Eyvind Vesselbo, har turneret i flere medier med budskabet om, at der ikke er styr på satspuljen.

»Man ved ikke, hvad der går ud, hvad der går ind, og hvem der får udbetalt hvad,« har han blandt andet sagt til DR.

Begrænset viden om effekt

Én ting er imidlertid det manglende overblik over satspuljeprojekter. En anden kritik fra Rigsrevisionen er gået på, at staten mangler viden om, hvorvidt projekterne har en positiv eller negativ effekt på borgerne. Sidste år lød konklusionen i en undersøgelse, at Børne- og Socialministeriet »i for ringe grad har opnået viden om effekt«.

Forskningsdirektør for VIVE, Torben Tranæs, er enig i Rigsrevisionens kritik om manglende evaluering af satspuljeprojekterne. Ifølge ham har det politisk været en succes, hvis bare man fik et projekt sat i værk.

»Man kunne have håbet, at det politisk først var en succes, når man havde løst nogle problemer for borgerne – altså når man havde dokumenteret, at et givent program virker i forhold til det problem, man gerne vil løse,« siger han.

På det sociale område har man i forhold til eksempelvis sundhedsområdet været anderledes tilbøjelig til at lave indsatser for borgerne uden på samme måde at kræve dokumentation for, at det gavner borgerne, forklarer han.

»Men man skal huske, at en indsats også godt kan skade en borger,« siger han.

Ulf Hjelmar forklarer, at mens fordelen ved satspuljen netop er den høje grad af frihed og tillid, så er det også det, der volder problemer.

»Det har udviklet sig til et komplekst system, hvor man ikke har et fuldt overblik over, hvad der kommer ud af de tildelte midler. Sådan en sag som den, der er fremme nu, kalder på mere kontrol og et mere gennemskueligt system, så man får en større sikkerhed for, hvor pengene går hen,« siger han og tilføjer:

»Men det er hele tiden en afvejning, at hvis vi går ud ad den vej, mister man noget af det, som var intentionen med satspuljen, nemlig at skabe gode, innovative løsninger bygget på en høj grad af tillid.«

Vellykkede projekter

Formanden for Frivilligrådet, Mads Roke Clausen, forstår godt, at der har været kritik rettet mod satspuljen i den seneste tid. Men han advarer mod, at man på grund af svindelsagen helt »skyller barnet ud med badevandet,« som han siger. Han repræsenterer omkring 240.000 danskere, der er frivillige i den sociale sektor.

»Det er vigtigt at huske på, at der faktisk er rigtig mange vellykkede og vigtige projekter, som bliver finansieret af satspuljen, og som virkelig kommer udsatte til gavn. Tag for eksempel indsatsen for kvinder, som har været udsat for menneskehandel. Det er nogle ekstremt sårbare mennesker, som vi er nødt til at hjælpe,« siger han.

Ifølge formanden ville det være en god idé at tage et kritisk blik på, hvordan man fordeler midlerne, når svindelsagen har lagt sig.

Et af problemerne i dag er ifølge ham, at de mange småprojekter er svære at gøre bæredygtige. Når de ikke længere modtager penge fra satspuljen, løber mange projekter ud i sandet – også selv om de har haft en positiv effekt.

»Det betyder, at man ikke får det strategisk optimale ud af satspuljen,« siger han.

En elefant i rummet

Mai Mercado afventer nu flere undersøgelser, der skal kulegrave satspuljen. Herefter vil hun tage stilling til, om ­– og i så fald hvordan – systemet kan laves om.

I mellemtiden er forhandlingerne om næste års satspuljeaftale i fuld gang. Martin Geertsen, socialordfører for Venstre, opfatter svindelsagen som en »elefant i rummet i forhandlingerne«.

»Jeg kan godt forstå, hvis borgerne mister tilliden til, at det offentlige passer ordentligt på vores penge, når der kan forsvinde så mange, uden nogen opdager det. Meget af det her system er baseret på, at vi er et tillidssamfund, og at vi stoler på hinanden. Svindelsagen er jo med til at nedbryde tilliden. Det er virkelig skidt,« siger Martin Geertsen.

Britta Nielsens hus i Hvidovre vidner ikke om en ekstravagant livsstil, og der stod kun 238.748 kroner på hendes konto, da den tidligere embedsmand forsvandt efter tilsyneladende at have svindlet 111 millioner kroner fra Socialministeriet. Men detaljerne om et hemmeligt liv er begyndt at dukke op.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Andersen
  • Dorte Sørensen
  • Torben K L Jensen
  • Anne Eriksen
  • Carsten Mortensen
  • Eva Schwanenflügel
Bjarne Andersen, Dorte Sørensen, Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Carsten Mortensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

"Puljen udgjorde i 2018 omkring 15,6 milliarder kroner. Pengene tages fra en automatisk regulering af overførselsindkomster, der stiger 0,3 procent mindre end den gennemsnitlige lønudvikling på arbejdsmarkedet.
Alle partier i Folketinget undtagen Enhedslisten står bag satspuljeforliget. Enhedslisten ønsker ikke at være med, fordi pengene til satspuljen tages fra folk på overførselsindkomster. Herudover har partiet – ligesom Rådet for Socialt Udsatte – kritiseret, at puljen i stigende grad anvendes til at finansiere større regeringstiltag, som egentlig hører til på den almindelige finanslov."

Det kan ikke siges ofte nok :
Satspuljen er en omvendt Robin Hood.
Penge tages fra alle på overførselsindkomst - det er ikke kun kontanthjælpsmodtagere, men også dagpengemodtagere og pensionister - og gemmes i en pulje.
Satspulje-partierne har hermed kreeret deres helt egen 'velgørende organisation' - financieret af de fattigste i samfundet - som de efter forgodtbefindende kan lege julemænd for og allernådigst bevilge andre fattige eller kriseramte.
Det kan de score politiske point på, og i tilgift få følelsen af at gøre en personlig forskel på forskellige projekter de synes godt om.

Hvorfor er det kun Enhedslisten der spørger undrende, om det vitterligt skal være de fattige der betaler for andre udsatte med årlige forringelser af deres levegrundlag, og de rigeste der får skattelettelser, når vi efter sigende lever i et land hvor de bredeste skuldre skal bære de største byrder?

Det er jo åbenlyst løgn og latin.
Og det ville klæde public service medierne at fokusere mere på dette paradoks end på 'den avancerede whistleblower' Britta Nielsen, (som Anne Mette Jørgensen døbte den svindlende fuldmægtig, for det er langt mere interessant.

Tak til Information for fine artikler :-)

Glenn Müller, Søren Clausen, ingemaje lange, Erik Pedersen, Estermarie Mandelquist, Vibeke Hansen, Dorte Haun Nielsen, Bjarne Andersen, Flemming Berger, Helene Kristensen, Jesper Sano Højdal, Dorte Sørensen, Torben K L Jensen, Heidi Larsen, Berith Skovbo, Philip B. Johnsen, P.G. Olsen, Rolf Andersen, Preben Jensen, Niels Bent Johansen, Peter Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Martin Rønnow Klarlund, Anne Eriksen, Carsten Mortensen, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek, jørgen djørup, Torben Lindegaard og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

15,6 mia.!
Bekæmpelse af bandekriminalitet - for pensionisters m.fl. underbemidledes penge!
5.661 projekter - 74% kan ikke måles!
Hele kassen financieret af samfundets laveste indkomster!
Tyverier og hvidvask for hundredevis af millarder som antagelig ikke nogensinde - bliver nogen draget til ansvar for.
Man må undres at der ikke er udbrudt revolution.
Måske de mange terrortiltag er et udtryk for politikeres angst for revolution.
Personligt ville jeg være rimelig angst hvis jeg havde begået sådanne ugerninger.

Søren Clausen, ingemaje lange, Estermarie Mandelquist, Kim Houmøller, Dorte Haun Nielsen, Bjarne Andersen, Flemming Berger, Helene Kristensen, Lise Lotte Rahbek, Ib Christensen, P.G. Olsen, Eva Schwanenflügel, Peter Hansen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Satspuljen underminere et sted, hvor det er en midlertidig holdkæftbolche et andet sted, det er i grund og bund en forloren pulje, som stikker blår i øjnene på godtroende mennesker.

Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen, Lise Lotte Rahbek, Ib Christensen, P.G. Olsen, Rolf Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Eva Schwanenflügel
Er det ikke tankevækkende, hvor meget den politiske satspuljen finten, denne omvendt Robin Hood, minder om udbytteskat fintens ideologi.
Det skal se ud som om, at det er i en god sags tjeneste, men det er tyveri.

En tilfældighed?

ingemaje lange, Estermarie Mandelquist, Kim Houmøller, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Helene Kristensen, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Er hele sagen ikke denne omvendt Robin Hood?
Det bliver konstant fremlagt, som Skat ikke fungere, som følge af politiske ‘fejl’, er det en stor misforståelse, nu har danskerne, sat ræven til at vogte får?

Folketinget fyrede alle Skat’s bedste folk, helt ‘bevist’ før EDB systemet kunne overtage deres arbejde.

Efterfølgende har Folketinget systematisk sikret sig, at det fortsat ikke var muligt at ansætte kvalificeret personale, på trods af Folketinget var velvidende om, at der var og ‘er’ meget store økonomiske gevinster for samfundet ved, at ansætte langt fler til indrivelse i Skat.

“Ifølge Bagge og Bygholm er Skat blevet sparet i stykker, efter at staten overtog opgaven fra kommunerne i 2005.
En storstilet omlægning, der blev gennemført, af den daværende VK-regering, men som med Bygholms ord blev baseret på en:

»religiøs politisk fokusering på besparelser«.

Ingen vej tilbage
De budgetterede besparelser blev fastholdt, selv om forudsætningerne skred. Det lykkedes aldrig at få helt styr på de it-løsninger, der skulle overtage arbejdet fra de fyrede skattefolk.
Og mange af de dygtigste medarbejdere valgte at blive i kommunerne frem for at følge med over i den nye statslige skattevirksomhed.

Alligevel blev spareplanen ikke justeret undervejs.

Link: http://politiken.dk/oekonomi/ECE2388338/svag-kontrol-faar-firmaer-til-at...

Statsrevisorernes Beretning om Skatteministeriets økonomistyring 3/2015

"Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at Skatteministeriet ikke har sikret rammer og grundlag for en tilfredsstillende opgaveløsning i SKAT. SKATs drift og styring er ikke tilstrækkelig effektiv og sikker.

https://www.ft.dk/da/aktuelt/nyheder/2015/11/beretning-3-2015-afgivet

21. august 2018
“For første gang nogensinde tager Rigsrevisionen i morgen forbehold for hele Skats regnskab i det samlede statsregnskab.
Rigsrevisionens forbehold kommer, efter at Skattestyrelsen fredag fremlagde Skats regnskab for sidste år.

Regnskabet indeholder så mange usikkerheder om milliardbeløb og regnskabsførelsen, at Rigsrevisionen ikke kan sige god for rigtigheden i regnskabet, der også kaldes paragraf 38.”

Link: https://www.dr.dk/nyheder/penge/rod-i-skat-rigsrevisionen-kan-ikke-sige-...

Estermarie Mandelquist, Niels Duus Nielsen, Jan August, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Syntes jeg har lidt problemer med "Satspuljen er velfærdsstatens" i orverskriften og senerer i artiklen "fordi pengene til statspuljen tages fra folk på overførselsindkomster"

Problemet er at artikel giver mig indtryk af at lorten forsøges tørret af som en bagside af medaljen velfærdsstaten.
Så vil da lige nævne, at det for mig mere ser ud til, at satspuljen er konkurrencestatens forfejlede forsøg på at udgive sig for at være sociale, på vores regning!

Estermarie Mandelquist, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Mortensen, Jan August, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Henning Kjær, Helene Kristensen, Heidi Larsen, Philip B. Johnsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Satspuljen går som bekendt til projekter. Dvs. store dele af vores socialpolitik er projektstyret efter amerikansk model, hvor den relativt usle socialpolitik gennemføres via private projektorganisationer. For at tjekke om de rigtige projekter får pengene udarbejder man/DJØFerne benchmark mål, som bliver ulidelig at arbejde efter for socialarbejderne, da sociale problemer ikke kan sættes på særlige målbare tal. "Hvordan har du det?" "Er vi oppe på en femmer eller en sekser" bliver der spurgt i en uendelighed. Og satspuljen uddeles til meget udsatte grupper, der har brug for solid socialpolitik. Vi har indført amerikanske måleinstrumenter i socialpolitikken i det danske velfærdssamfund. Lad os vende tilbage og føre solid socialpolitik over finansloven igen, tak!

Erik Pedersen, Estermarie Mandelquist, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen, Jan August, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

At lægge SKAT i kunstig koma så fremtidige regeringer kunne lave alle de tiltag for omfordeling gennem skat de ville uden der kom rigtige resultater ud af det - begyndte da Fogh Rasmussen var skatteminister og starten på den afmontering af velfærdsstaten der har været siden. Det var et ideologisk projekt lige fra begyndelsen han beskrev i sin bog "Fra socialstat til minimalstat".
Ikke underligt at Danmark rangerer højest over lande der er lettest at drive virksomhed i. Med et "tag selv bord" i en skattelovgivning der er gennemhullet som en ost fra Schweiz. Det røvhul har kostet både milliarder og menneskeliv uden han er blevet stillet til ansvar i feks. Irak-kommisionen.

Erik Pedersen, Estermarie Mandelquist, Carsten Mortensen, Niels Duus Nielsen, Jan August, Kim Houmøller, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Torben K L Jensen
Med hensyn til hvor du skriver, “Ikke underligt at Danmark rangerer højest over lande der er lettest at drive virksomhed i.”

Det er helt korrekt observeret og meget vigtigt.
Det er ikke kun folketinget samarbejde med international organiseret kriminalitet for systemforandring, der giver problemer, men også danske ærlige forretningsdrivende er ramt at folketingets indførsel af total lovløshed.

Det er i modsætning til den førte politik, sund fornuft og rigtigt, at betale og opkræve både moms og skat i Danmark.

Danmark mf. kan med fordel stoppe virksomhederne der snyder i porten, til fordel for retfærdig skat og momsbetalende velfungerende virksomhedder, der tjener borgerne til gavn.

Alternativet til inddrivelse af retsmæssige moms og skat, er afvikling af velfærdsstaten, demokrati og retsstat.

Som tidligere skrevet:
den 22. august 2018
“Rigsrevisionen har for første gang taget forbehold for, om statsregnskabets § 38. Skatter og afgifter er rigtig, da Rigsrevisionen ikke har kunnet skaffe det nødvendige revisionsbevis for, om regnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt. Rigsrevisionen vurderer, at regn- skabsaflæggelsen på § 38 er præget af betydelig usikkerhed, og har ikke kunnet opgøre det konkrete fejlniveau.

Statsrevisorerne henleder Folketingets opmærksomhed på, at når Statsrevisorerne i februar 2019 afgiver Endelig betænkning over statsregnskabet, vil der være risiko for, at Statsre- visorerne må forelægge statsregnskabet for Folketinget med bemærkning om, at samtlige statens indtægter ikke er korrekt opgjort.”

Estermarie Mandelquist, Niels Duus Nielsen, Ib Christensen, Jan August og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

“Det er skandaløst og meget bekymrende, at man ikke vil lytte til fagkundskaben. Der er politiske kræfter på spil, som ikke ønsker et skattevæsen, der er klædt alt for godt på, siger tidligere kontorchef i Skat Michael Bjørn Hansen til tv-stationen.

Han bakkes op af både politikere og eksperter, som blandt andet peger på, at Skat ikke har styr på de mange som snyder.

Ifølge Skat koster det statskassen 14 milliarder kroner om året. Der skal til at ske et eller andet, hvis det er et politisk ønske at få vendt den her udvikling”

“Direktør for Danske Revisorer Tom Vile Jensen.
Link: https://www.avisen.dk/afsloering-statskassen-snydt-for-milliarder-minist...

Estermarie Mandelquist, Niels Duus Nielsen, Ib Christensen, Jan August, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@Philip B. Johnsen
19. oktober, 2018 - 13:39 :

"Er det ikke tankevækkende, hvor meget den politiske satspuljen finten, denne omvendt Robin Hood, minder om udbytteskat fintens ideologi.
Det skal se ud som om, at det er i en god sags tjeneste, men det er tyveri.
En tilfældighed?"

Philip B. nej, jeg tror slet ikke det er en tilfældighed.
Der ligger en uhyggelig systematik bag alle disse omvendte Robin Hood-manøvrer, der skal sløre og hemmeligholde hvad der egentlig foregår.

En afmontering af velfærdssamfundet og demokratiet har længe været i værk.
De fattige udgrænses og marginaliseres ved hjælp af syndebuk-kultur og værktøjerne er frygt og had mod "udlændinge", altså "muslimerne", som får skylden for alt hvad der sker af drakoniske tiltag, straffe og nedskæringer over en kam.

Det er muslimernes skyld, at vi har fået tildækningsforbud, ghettoplan, tiggerlove, nedskæringer på kontanthjælp, integrationsydelse, socialhjælp efter amerikansk forbillede osv.
Fordi, siger politikerne - de koster kassen, stjæler boligerne, skaber utryghed ved at tigge på gaden, laver kriminalitet, ikke vil "de danske værdier"..

Derfor bliver vi desværre nødt til at SPARE og NEDSKÆRE det offentlige forbrug. Derfor bliver vi nødt til at OVERVÅGE jer. Derfor må vi STRAFFE BØRN. Derfor er det nødvendigt at NEDRIVE ALMENE BOLIGER. Derfor må vi have STRENGERE STRAFFE.
Og da de store spekulanter og lobbyister hjælper på vores politiske karriere, skal vi DEREGULERE så meget som muligt. Vi må hjælpe erhvervslivet, fordi erhvervslivet hjælper os, så derfor må vi SÆNKE SKATTEN. Det skal kunne betale sig at tjene mange penge, så derfor må vi KONTROLLERE MINDRE.

Fattige mennesker er der ikke brug for i fremtiden. De er i vejen. Deres rettigheder er ligegyldige.
Derfor bruger vi "DE FREMMEDE" som figenblad for at underminere hele det sociale område til uendelighed. Så private entreprenører stadig kan tjene penge på disse overflødige personer.
Vi sanktionerer dem til de dør af det, ved stress, angst og selvmord.

Jo, der er bestemt en bagtanke.

ingemaje lange, Estermarie Mandelquist, Philip B. Johnsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jeg kan bare huske da så fjernsyn for hvad ti, tyve år siden og hver gang der var interview med ledelsen i SKAT, tænkte jeg: - De der folk, ligner altså nogen der ikke har styr på noget som helst. Det var en helt og aldeles, ukvalificeret, fordomsfuld og umiddelbar opfattelse, som desværre har vist sig at holde stik.