Læsetid: 5 min.

Siden fremdriftsreformen: Markant flere dropper ud af universitetet

Antallet af studerende, der dropper ud af universiteterne, er siden 2014 steget med 20 procent. Politiske tiltag som fremdriftsreform og uddannelsesloft er en afgørende del af forklaringen, vurderer eksperter. Uddannelsesministeren erkender problemet
Antallet af studerende, der dropper ud af universiteterne, er siden 2014 steget med 20 procent. Politiske tiltag som fremdriftsreform og uddannelsesloft er en afgørende del af forklaringen, vurderer eksperter. Uddannelsesministeren erkender problemet

Ivan Boll

29. oktober 2018

Fremdriftsreformen har fået nedbragt de lange studietider med seks en halv måned. Det meddelte Uddannelses- og Forskningsministeriet i slutningen af august.

Men antallet af studerende, der er droppet ud, siden reformen blev indført i 2014, er samtidig steget fra 29 procent i 2014, hvor fremdriftsreformen blev indført, til mere end 35 procent sidste år. Det viser et notat fra ministeriet.

Det svarer til en stigning på 20 procent, og universitetsrektorer og eksperter ser politiske tiltag som fremdriftsreform og uddannelsesloft som vigtige årsager til det stigende frafald.

»Der er ingen tvivl om, at fremdriftsreformen har haft meget gennemgribende konsekvenser for universiteterne, så det er oplagt, at den kan være en del af forklaringen,« siger seniorkonsulent Bjarke Tarpgaard Hartkopf, der har stået for flere frafaldsundersøgelser på Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Han understreger, at EVA ikke specifikt har undersøgt, om der er sammenhæng mellem frafald og politiske tiltag som fremdriftsreform og uddannelsesloft.

Men den sammenhæng har Jan Thorhauge Frederiksen, lektor i pædagogik på Københavns Universitet, undersøgt. Fra 2012-2016 har han fulgt ca. 1.400 studerende på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling og spurgt ind til årsagerne til frafald.

Undersøgelsen viser, at de forskellige reformer er med til at fremskynde de studerendes beslutning om at droppe ud.

Hvis man som studerende er i tvivl om sin uddannelse, så lægger det sig oven på et lag af strategiske overvejelser: Hvis jeg går ud nu, så kan jeg stadig gange mit snit op. Eller hvis jeg dropper studiet nu, så har jeg stadig SU nok til en ny uddannelse, forklarer Jan Thorhauge Frederiksen.

»Det har store omkostninger for de studerende at være i tvivl for længe, så nogle af incitamenterne til at få de studerende hurtigere i gang og igennem, har også den effekt, at de studerende stopper hurtigere,« siger Jan Thorhauge Frederiksen.

Når politikere, medier eller familiemedlemmer taler om at komme hurtigt i gang og omtaler nogle fag som brødløse, så er de studerende hurtige til at optage de budskaber og gøre dem til en del af deres egen fortælling, forklarer Jan Thorhauge Frederiksen:

»Politisk er der nu lavet et uddannelseslandskab, hvor forkerte valg opleves som kostbare og farlige, og det gør, at de studerende tager valget om at droppe ud hurtigere.«

Mere risikabelt

Men selv om medieomtalen og fremtidsudsigterne ofte er bedre på de tekniske og naturvidenskabelige fag, så er frafaldet også her steget meget de seneste år. Det viser Danske Universiteters opgørelse over frafald.

Lars Ulriksen, der er professor på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet (KU) og har lavet flere frafaldsundersøgelser, mener også, at reformerne kan være en medvirkende årsag til det stigende frafald.

»Frafaldet på naturvidenskab på KU er ifølge Danske Universiteter steget fra 23 til 36 procent fra 2012 til 2017, hvor fakultetet rent faktisk har gjort en hel del. Flere gennemfører på normeret tid, men det lader til, at de studerende stopper hurtigere, og det kan være en indikation på, at SU-stramninger, fremdriftsreform og uddannelsesloft har gjort det mere risikabelt at give studiet en chance, hvis den studerende er usikker.«

Lars Ulriksen understreger dog, at der altid er flere årsager til frafald.

Højere fravær

Anders Bjarklev, der er formand for Danske Universiteter og rektor på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), mener, at det stigende frafald burde føre til, at politikerne dropper fremdriftsreform og uddannelsesloft. Frafaldet på DTU lå sidste år til 37 procent. Det højeste tal, universitetet nogensinde har registreret.

»Reformerne er medvirkende årsag til det alt for høje frafald. Bare omtalen af reformen påvirker de studerende, der konstant føler, de skal skynde sig. Så klarer de sig dårligere og ender måske til sidst med at falde fra. Og de studerende med handicap har et endnu højere frafald. Det er helt forfærdeligt,« siger Anders Bjarklev, der også oplever, at studerende på DTU dropper ud få uger før bacheloropgaven.

Ifølge ministeriets notat er det netop frafaldet på andet og tredje år af bacheloruddannelsen, der især er steget.

»Der er ikke noget forgjort i at finde ud af, at man vil noget andet med sit liv på det første år af studiet, men det er voldsomt trist, hvis der skal gå fem semestre, før man finder ud af det,« siger Anders Bjarklev.

Selv om de studerende bliver hurtigere færdige på studierne, påpeger universitetsrektoren, at gennemførselstiderne allerede før fremdriftsreformen har været i nedadgående retning. Meningen med reformen var dog også at sørge for et øget arbejdsudbud, påpeger Anders Bjarklev – men det sker ikke, hvis frafaldet samtidig stiger så meget, som det er tilfældet.

»Hvis bare en del af det ekstra frafald skyldes reformen, så har den ikke været en succes,« siger Anders Bjarklev.

Mere fleksibilitet

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) erkender, at fremdriftsreformen og andre politiske tiltag kan have en indvirkning på de studerendes adfærd og dermed frafaldet. Han bruger uddannelsesloftet som eksempel på, at studerende ikke kan vælge en ny uddannelse på samme niveau.

»Jeg synes faktisk, der er sund logik i, at vi har en gruppe på ca. 1.000 personer, som ikke kan tage nr. to uddannelse, og at vi i stedet bruger pengene på folk, der ikke har en uddannelse. Men det er frustrerende, at det skal lægge et låg over hele uddannelsessystemet, hvor mange studerende føler, at vi har begrænset dem. Derfor anerkender jeg fuldt ud, at de reformer kan have en effekt,« siger Tommy Ahlers.

Han mener dog, at de igangværende tiltag, hvor man vil øge fleksibiliteten for de studerende, kan få en betydning, fordi man politisk sender nogle andre signaler til de studerende om, at det f.eks. er o.k. at tage ud og arbejde efter bachelorgraden.

Ifølge ministeriets egen frafaldsundersøgelse fra marts nævner de studerende dog oftest forkert valg af studie mere end pres fra reformer som årsag til frafald, påpeger Tommy Ahlers. Samtidig er andelen af frafaldne, der begynder på et nyt studie stigende.

»Hvis det var fremdriftsreformen, og at man synes, uddannelsessystemet var blevet for hårdt, der var årsagen, så er det ikke sikkert, at man ville begynde på en ny uddannelse, og det gør de studerende jo. Så jeg ser det også som et udtryk for, at de studerende bruger den frihed, de stadig har, hvor man kan stoppe efter fire semestre og dagen efter starte på et nyt studie,« siger Tommy Ahlers.

Problemet er ifølge uddannelses- og forskningsministeren, at så mange studerende vælger forkert. Derfor tror han, at et nyt optagelsessystem, hvor flere optages på baggrund af ansøgninger og samtaler frem for karakterer, kan være med til at mindske frafaldet.

»På Syddansk Universitet er erfaringen, at dem, de optager via samtaler, i mindre grad falder fra, fordi de ved mere om det studie, de skal ind på,« forklarer Tommy Ahlers.

Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Eriksen
  • Aske Hennelund Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Dorte Sørensen
Anne Eriksen, Aske Hennelund Nielsen, Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Morten Lund

De interne vurderinger er sandsynligvis præget af universitetsinteresser mod 'fremdriftsreform' o.a. stramme tiltag. Men søg også forklaringen i optagetf EU studerende, som sammenlignet med hjemlige forhold har det fint her med SU, statsgaranterede lån og jobs -indtil eksamener skal bestås.

Dorte Sørensen

I mine øjne er det mest groteske ved fremdriftsreformen, at der er indført tidsgrænser for opgaveløsning osv. Taber samfundet ikke megen viden ved at jage de studerende hurtigt igennem, med at hurtighed er bedre end viden og fordybelse?

Søren Jensen, Jens J. Pedersen, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Per Klüver, Carsten Wienholtz, Hans Larsen, Peter Hansen, Tue Romanow, Ole Frank, Lise Lotte Rahbek, Rolf Andersen, Arne Lund, Torben Bruhn Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det er svært at at være positiv over for politikerne i folketinget.
Lærernes arbejdstid og ændringer på skoleområdet, kaldet reform i nysprog, har givet dårlige udslag på den skala, man bruger til at måle den slags med.
Strukturforandringen, kaldet reform på nysprog, skulle bringe flere gennem de højere uddannelse, men nej, virker ikke.
Løsningen er så nem at få øje på, at det kræver stor politisk ekspertise ikke at se den.

Peter Hansen, Jens J. Pedersen, Anne Eriksen, Flemming Berger, Helene Kristensen, Per Klüver, Carsten Wienholtz, Rolf Andersen, Arne Lund, Torben Bruhn Andersen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Bjarne Bisgaard Jensen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Lars N. Jensen

Dorte Sørensen du klager over tidsgrænser for opgaveløsning, men i livet efter universitetet er der næsten altid stramme tidsgrænser der må holdes. Så hvorfor ikke begynde at øve sig under studierne ??

Kristian Rikard, Maria Dam og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

20 % . Tja tallet er steget fra 29 % til 35 %. Altså med 6 procentpoint. Tallene har altid været høje, for høje. Så er det jo rart at kunne skyde på fremdriftsreformen mens 80 % af frafaldene vel må skyldes andre forhold. Måske skulle universiteterne kigge lidt indad.

Det var jo også meningen med "reformen", at der skulle sorteres unge fra de lavere klasser fra. De videregående uddannelser skal atter forbeholdes de velstilledes unger - ganske som inden verden gik grassat i 68.
For de blå partier - inkl. frikadellepartiet - gælder, at det er vigtigere at spare på de off. udgifter, end at vi alle bliver klogere.

Viggo Okholm, Vivi Rindom, Peter Hansen, Anne Eriksen, Carsten Nørgaard, Per Klüver, Carsten Wienholtz, Jan Weber Fritsbøger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Lars N. Jensen er det ikke vigtigt at de studerende har en viden, dygtighed, kritisk sans osv. med sig fra deres studie.
Hvis hurtighed er det vigtigste og viden mere underordnet så ser det i mine øjne ikke godt ud for fremtidens samfund.

Jens J. Pedersen, Anne Eriksen, Carsten Wienholtz, Hans Larsen, Jan Weber Fritsbøger, Eva Schwanenflügel, Tue Romanow, Rolf Andersen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Indtil 1977 var der frit optag på alle universiteter. Så kom adgangsbegrænsningen. Var det ikke her det hele begyndte ? Frafaldet var også i hine tider enormt.

Problemet med alle disse her reformer, det er at udgangspunktet har været og er forkert, for udgangspunktet har altid været, at få mere eller noget bedre for mindre.

Det vil sige, at det højeste succeskriterie i praksis, altid har været, at der skulle spares penge, alt andet har været sekundært, ikke i tale, men i praksis og resultat.

Det kunne være interessant, om vi igen en gang tog udgangspunkt i mennesket, og vil investere i dette, som udgangspunkt, og så betale hvad det koster, inkl. plads til faldgruber, fejltagelser og fortrydelser, for jeg tror på, at det er disse muligheder og den frihed der på sigt vil gøre vores samfund overlegent, både i ånd, som i økonomi.

Anne Eriksen, Flemming Berger, Jørn Ingemann Knudsen, Steffen Gliese, Rolf Andersen, Jan Weber Fritsbøger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

... Og naturligvis er studerende med de sværeste funktionsnedsættelser blevet allerhårdest ramt af de hovedløse universitetsreformer.

#dkpol #uddpol #fremdriftsreform #CRPD #handicap

Se forslag fra to politiske partier for at løse problemet:

DF's forslag: https://jyllands-posten.dk/politik/ECE10871198/dfudspil-vil-loese-udford...?

Alternativets forslag:
https://alleos.alternativet.dk/catalog/proposal/view/238

Anna Regine Irgens Bromann

Jeg tror uddannelsesloftet har betydet mere end fremdriftsreformen for frafaldet. Jeg kender flere, der droppede ud af deres bachelor selvom de kun manglede at skrive deres bacheloropgave eller bestå et enkelt fag - de blev i tvivl om de havde valgt det rigtige, og de vidste, at de ikke kunne læse en anden uddannelse på BA-niveau hvis de blev færdige med den første.

Uddannelsesloftet er tåbeligt, fordi besparelsen er minimal. En masse studerende bruger reelt set tre år, med hvad det koster af tid og penge for både dem selv og samfundet, på ingenting. Hvis ikke der var et uddannelsesloft kunne de have færdiggjort deres uddannelser og have startet en ny uden at det ville have kostet samfundet mere. Reelt bruger man de samme penge på en på papiret dårligere uddannet befolkning.

Anne Eriksen, Per Klüver og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det, som er allermest ødelæggende, er opdelingen i utallige deleksaminer, som skal afsluttes hvert semester - i stedet for den universitære model, hvor man forbereder sig, til man er dygtig nok og så afslutter faget med én eksamen i hver disciplin.

Peter Hansen, Anne Eriksen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Da jeg gik på arkitektstudiet i halvfjerdserne var der kun en eksamen man kunne få papir på og den hed arkitekt. Nogle tog den, andre fik den, men typisk efter 5-6 års studier. I dag kan man vist nok bliver bachelor i arkitektur på halvvejen, dvs. allerede efter tre år, hvis man i øvrigt er kvalificeret. Det synes jeg er en god løsning. Tre og fem år, den lille og den store eksamen, alt efter hvor meget man har brug for den.

"Fremdrift og hurtighed" betyder mere end kvalitet og viden. - Sidste indblik på hurtighed i morges i DR, Erhvervslivet klagede over, det øgede antal biler på vejene og den dermed øgede transporttid gjorde det svært at få arbejdskraft (sikkert omkring "importspørgsmålet") - Bare det går hurtigt og vi tror på økonomisk gevinst (hører jeg landbruget?) så er alting godt.
Vi kan få viden/ kvalifikationer alligevel? - det er ikke så vigtigt, regeringen hjælper jo til.

Jens J. Pedersen

Universiteterne er blevet en fortsættelse af gymnasiet.
Opgaverne på universiteterne skal være gengivels af lærerens viden.
Formen er blevet vigtigere end indholdet.

jens peter hansen

Jeg har lige talt med min bror. Da han i 1973 blev læge var frafaldet på medicin langt over 50 %. Gud ved hvad forklaringen på det var ?

I det studienævn jeg sidder, har vi mange sager om udsættelse af tidsfrister - her klager de studerende over stress og de problemer, der opstår, når livet i et ungt menneskes liv sker: kæreste problemer (måske skal de finde et nyt sted at bo, måske har de ikke nok penge til bolig, så der skal arbejdes ved siden af (det handler om SU, lån og boligpolitik)), de bliver syge eller kommer i en ulykke, pårørende bliver syge eller dør. Og fremdriftsreformen tillader ganske enkelt ikke udsving på 3-6 måneder. Dette er værst på 1 år, hvor de 3 eksamensforsøg de studerende tror de har reelt set kun er 2 forsøg, da det ikke kan lade sig gøre at nå 3 forsøg med mindre man har en tidsmaskine. Dette overrasker alle. Det betyder, at de studerende henover en 5-årig periode skal leve et liv på absolutte skinner - uden den mindste afbrydelse - det er slet og ret urimeligt.
Der er en meget enkel løsning - drop fremdriftsreformen og uddannelsesloftet. Lad nogle af de mennesker, der rent faktisk arbejder med uddannelse være med til at bestemme, hvordan forholdene skal se ud. Inddrag for en gangs skyld de mennesker, der ved noget om sagerne. Drop beslutninger hen over hovedet på dem det vedrører - det virker altid dårligt.

Michael Christiansen, Rolf Andersen, Charlotte Ljungstrøm og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Og vedrørende frafald lige før BA (på grund af uddannelsesloft) opstår KUN fordi de studerende via uddannelsesloftet er blevet opmærksomme på det skæringspunkt. Før skænkede ingen studerende det en tanke: altså alene det faktum, at der er indsat et skæringspunkt skaber frafald. De studerende bliver usikre, tøver, spørger sig om om det nu også var det rette valg - alt dette fordi en eller anden politiker mente, at der skulle være et loft. Det er goddagmandøkseskaft-lovgivning.