Kommentar
Læsetid: 3 min.

Socialdemokratiet har fået sin egen version af privat-Lars og statsminister-Lars

I Venstre har de privat-Lars Løkke Rasmussen og statsminister-Lars Løkke Rasmussen. Hos Socialdemokratiet har de til gengæld fået politiker-Jens Jonatan Steen og chefredaktør-Jens Jonatan Steen. Og ligesom hos Venstre har de to intet med hinanden at gøre
Indland
26. oktober 2018

Det var da rigtigt nok, at chefredaktør på netavisen Pio Jens Jonatan Steen enkelte gange havde siddet med ved interne afdelingsmøder i den socialdemokratiske kommunikationsafdeling. Bevares. Og det kunne da godt være, at han havde taget imod penge fra socialdemokraterne for at agere studievært på partiets livesendinger på Facebook for derefter at skrive om samme emner for sin netavis uden at angive betalingen fra partiet.

Men, forsikrede chefredaktøren, da Information tidligere i år tog de to sager op: Der er intet som helst samarbejde mellem avisen og Socialdemokratiet ud over, hvad alle mulige andre medier har med politiske partier. Og det var skam stadig rigtigt, når Pio på sin hjemmeside hævder at være »uafhængig af organisationer og partipolitiske interesser«.

Chefredaktør Jens Jonatan Steen vil i Folketinget for Socialdemokratiet.

Linda Kastrup
I det lys vil det sikkert overraske nogle, at Jens Jonathan Steen nu vil stille op til Folketinget for Socialdemokratiet i Fredericia – og samtidig vil fortsætte som chefredaktør for den uafhængige netavis. Folk uden nærmere kendskab til mandens integritet kunne måske finde det problematisk, at han som socialdemokratisk folketingskandidat fortsat skal stå i spidsen for avisens uafhængige dækning af partiet og dets politiske modstandere.

Men der er ingen grund til bekymring. Det forklarer Jens Jonatan Steen og Pios bestyrelsesformand Peter Strauss Jørgensen (som i parentes bemærket har en fortid som særlig rådgiver for tidligere erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen samt rådgiver for Socialdemokratiets ledelse på Christiansborg) i Avisen.dk (som i endnu en parentes bemærket er delvist ejet af LO og kort efter virakken om netavisen Pio holdt op med at betegne sig selv som uafhængig).

»Det er en ny situation for bestyrelsen, som vi har diskuteret. Her er der enighed om, at vi ikke vil afholde nogen fra at søge et politisk embede, og at han derfor kan fortsætte som chefredaktør på netavisen Pio,« skriver Peter Strauss Jørgensen i en mail til Avisen.dk.

To udgaver

Kritiske stemmer vil sikkert indvende, at Jens Jonatan Steen rigtignok har ret til at stille op til Folketinget, men at han så til gengæld må droppe positionen som chefredaktør på en netavis, der hævder at være uafhængig og ikke at have noget samarbejde med Socialdemokratiet. Det er immervæk ingen rettighed at være chefredaktør. Til dem har Jens Jonatan Steen dog svar parat: »Det, jeg laver i Fredericia, laver jeg der. Og det, jeg laver på redaktionen, laver jeg der.«

Hvad kritikerne altså ikke har forstået, er, at der findes to udgaver af Jens Jonatan Steen: Politikeren og chefredaktøren. Og de to er geografisk opdelte og har intet med hinanden at gøre. For øvrigt ikke ulig den konstruktion, som længe har fungeret fint for Lars Løkke Rasmussen, der findes som både statsminister, der holder til i København, og privatperson, der primært folder sig ud med sine fiskervenner i det vestjyske.

Der er tale om en mere moderne og elastisk løsning på et habilitetsproblem end en mere klassisk, som i det aktuelle tilfælde ville have været, at man undgik interessesammenblandingen ved ikke at lade Jens Jonatan Steen varetage begge roller. Og derfor vil svaret sikkert ikke tilfredsstille mindre omstillingsparate kritikere.

Men så kan de måske bedre godtage et andet argument fra Jens Jonatan Steen. Nemlig at folketingskandidaturet ikke får nogen reel betydning for netavisens dækning, som de i forvejen mavesurt beskylder for at tilgodese Socialdemokratiet. Som chefredaktøren siger:

»Vores redaktionelle linje ligger fuldstændig fast, og den rykkes der ikke et komma ved. Den linje, vi har, og den journalistiske kvalitet, vi leverer, vil vi fortsat levere.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Fed tjans. Løn som både chefredaktør og folketingsmedlem.

Peter Beck-Lauritzen, Holger Madsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Fedt med avis, der er uvildig og uden tilhørsforhold, men chefredaktøren sidder i Folketinget for Socialdemokratiet.
Alle de gange hatten skal drejes slider panden og håret.
Lars Uløkke har det samme problem. Når man vil støtte AliBaba (Verdens rigeste mand) med udviklingsbistand, så ser det ud til at have visse undertoner. Man husk, at vi ikke har korruption i Danmark (hvis nogen ellers tror på det).

Bjørn Fagerberg, Benta Victoria Gunnlögsson, søren ploug, P.G. Olsen, Egon Stich, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Mortensen, Marianne Stockmarr, Peter Beck-Lauritzen, Claus Nielsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Men hvad kan han tilbyde udover hans virke som redaktør for en partisprøjte og partibogen i orden?

For mig er han idealbilledet på en karrierepolitiker. Og sådan en er bare træls.

Helga Westergaard, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Endnu engang urent/inhabilt trav fra en kommende politiker. Håber ikke han bliver valgt.
Gad vide hvormange af vore politikere, der har flere "kasketter" på hovedet?
Det er uholdbart! Føj!

Kan kun bifalde en hovedrengøring af folketinget. Der er for mange hyklere og brodne kar i den forsamling.
Vores politikere skal ikke være helgener, men de skal være troværdige.

Jeg synes, kommentarerne viser, at Information lidt for ureflekteret bærer ved til politikerleden, Jens Jonatan Steen er trods alt ikke statsministerkandidat - og i øvrigt meget seriøs efter min vurdering. Han kan sagtens være både chefredaktør og kandidat, men Pio's position som avis står så også klart som socialdemokratisk, og det må man jo bare indrømme.

Steffen Gliese, Torben K L Jensen og Liselotte Paulsen anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Kære Erik Pedersen
Du har helt ret, men det må så betyde, at piopio.dk ikke er uvildige, men et socialdemokratisk argument. Nå blot farverne er klare, så er alt i orden.

John S. Hansen

Der findes ikke uvildighed. Det er en ren ønske - konstruktion, men vi kan da lade som om.

Steffen Gliese, Carsten Munk og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

jeg kan sagens se problematikken og det er måske ikke så heldig. Men er den avis i omtaler særlig udbredt og læst?
Nu skal manden jo så vælges først,hvilket vel ikke er en selvfølge,så måske går han som redaktør,hvis han kommer ind? Så den tid den sorg eller glæde.

jeg kan sagens se problematikken og det er måske ikke så heldig. Men er den avis i omtaler særlig udbredt og læst?
Nu skal manden jo så vælges først,hvilket vel ikke er en selvfølge,så måske går han som redaktør,hvis han kommer ind? Så den tid den sorg eller glæde.

René Arestrup

Problemstillingen kan koges ned til ordet 'uafhængig'. Jeg fatter ikke at JJS og S insisterer på et postulat, som helt åbenbart er i strid med virkeligheden. Det er formentlig et spørgsmål om at de kære mennesker ønsker at omgærde PIO med størst mulig troværdighed. Problemet er bare, at alle, undtagen de involverede, har gennemskuet, at troværdigheden er gået fløjten for længst. Og at den dumstædige insisteren blot graver troværdighedskløften endnu dybere.

Bjørn Fagerberg, Esben Lykke, Kim Folke Knudsen, Steen Obel og Peter Tagesen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Måske er der slet ikke en tovlig ide at revitalisere partipressen i et trængt konsensus-demokrati der har nået udløbsdatoen - måske kan det endda få folk til at melde sig ind i partierne så de direkte kan stemme om hvem der skal opstilles. Det her er så vigtigt for vores samfundsmodel at partipressen skal have demokrati-støtte når man tænker på konkurrencen fra internettet og den indflydelse det har på alle niveauer. Det er på den måde Jeremy Corbyn har gjort Labour til verdens største arbejderparti.

Steffen Gliese

Rene Arestrup, det skyldes jo den gamle historie med Aktuelt, der var mere bundet end andre dagblade på partiets linje. Så kom forandringen med Det Fri Aktuelt. Jeg ser det som et københavnerproblem, ude i provinsen kunne man sagtens finde ud af, at den avis, man holdt, også hang sammen med ens politiske tilhørsforhold. Og vi er stadig forbandede på A-pressen over lukningen af her hos os Ny Dag. Jeg er sikker på Bornholmerne har det på samme måde. Selvom det er over 20 år siden, at Lisbeth Knudsen førte kniven, er det stadig en af de dage, hvor fagbevægelsens langsomme fald måske accelererede lidt.

Steffen Gliese

Måske er vi bare trætte af, at pressen interesser sig mest for pressen? At afdækning af forhold i virkeligheden i dag ikke handler så meget om afdækning af forhold i virkeligheden, men hvordan disse er blevet afdækket - og slet ikke ret meget om at understøtte en offentlig debat om, hvordan dette kan ændres til det bedre?
Måske det at folk går til medier - også Information - hvor det selv kan komme til orde og føre en livlig debat har lidt at gøre med denne forandring i pressens forståelse af egen rolle?
Som opvokset med partipressen synes jeg afgjort, at jeg savner pressen i en sags tjeneste fremfor en ørkesløs konstruktion af mere og mere søgte problemstillinger. Det er, som om man ikke længere forstår sin rolle som fremstiller af det banale daglige liv med banale, men afgørende beslutninger, der skal fortælles til den befolkning, der gerne skulle danne sig en holdning og give sit besyv til kende. Pressen synes hellere at ville levere petitstof, som kan skabe en vis kortvarig ophidselse, men det er faktisk temmelig kedeligt.

Kim Folke Knudsen

Med al respekt enig, at Jens Jonatan Steens forklaring om hans uafhængighed i forhold til Socialdemokratiet ikke holder.

Men proportionerne i denne sag. Er vi ikke ved at gøre en myg til en elefant. Hvor mange millioner læsere har JJS netavis ?

Hvornår begynder nogen at interessere sig for journalisternes uafhængighed i de store medier ?

De sociale globale medier FACEBOOK med videre har deres helt eget liv, hvor programmering af algoritmer og falske profiler med professionel hjælp fra stater kan påvirke en langt større del af opinionen end en lille socialdemokratisk netavis.

Vi har set et medieforlig, hvor et parti som følte sig lidt udenfor den danske dagspresse DF, har forsøgt sig med gammeldags kommunistisk styring af de statslige medier Læs forsøg på detailstyring af programmernes indhold uden armslængde princip.

Og så har vi den vakkelvorne danske dagbladsverden, hvor annonceindtægterne fosser væk over på sociale medier og platforme. Det er den platform, som har sikret partiet Venstre sin landsdækkende plads i Folketinget. Dagbladene benyttede forliget om DR til at slå fast, at DR ikke skulle gå dem i bedene ved at lave selvstændig journalistik.

For mig at se har en partipresse ikke nogen fremtid i nutidens medieverden. Partierne er i det hele taget på tilbagetog. De har ganske få medlemmer og de får snart svært ved overhovedet at kunne stille med kandiater til valg, som er kvalificeret. Hvad skal erstatte de nuværende hensygne partier i dansk politik ? Hvordan skal vores demokrati den bedste styreform i min optik forvaltes, når partier ikke er in men yt ?

Det er de spørgsmål vi skulle interessere os lidt for i fremtiden.

Jeg ser det selv som et plus, at vi har uafhængige aviser som Information. Her er der plads til den frie og altid interessante debat mellem mennesker af forskellig observans.

Derfor er det ligeså meget vigtigt at insistere på journalisternes frihed og mulighed for altid at undersøge og kontrollere samfundets magtfulde institutioner herunder store private foretagender. Der har været uhyggelig mange forsøg på at lægge journalister og den frie presse for had eller forsøge at manipulere dem ved at opbygge egne medieplatforme, hvor der kun er plads til en sandhed.

Politikerne modnes ved at blive udfordret af en kritisk og fri presse. Politikerne modnes ikke ved at sidde foran deres eget spejl af et medie og sige Lille spejl på væggen der hvem er smukkest i Verden her.

En fri og uafhængig presse er demokratiets blodbane.

René Arestrup

Jeg synes for så vidt det er fint, at forsøge at revitalisere den gamle partipresse. Tydelig deklaration giver på en eller anden måde et mere ærligt udgangspunkt. Men i den sammenhæng nytter det jo ikke noget at lade som om, at der ikke findes nogle ideologiske bindinger, når tilfældet er det stik modsatte!

Tildligere havde SD et folketingsmedlem, der samtidig var redaktør af partiorganet i Aarhus .
Holger Eriksen stemte ofte imod folketingsgruppen i principielle spørgsmål, og udfra en socialistisk position.
Men i den aktuelle sag, er Jens Jonatan Sten vel Sass Larsens mand?

Holger Eriksen til orientering:

https://da.m.wikipedia.org/wiki/Holger_Eriksen