Læsetid: 2 min.

Statsbudgettet er statens indtægter og udgifter for det kommende år

Hvis man skal tage magten over økonomien tilbage, skal man forstå dens nøglebegreber. I denne serie forklarer vi 20 af dem. Vi er nået til nummer 16: statsbudget
Hvis man skal tage magten over økonomien tilbage, skal man forstå dens nøglebegreber. I denne serie forklarer vi 20 af dem. Vi er nået til nummer 16: statsbudget
8. oktober 2018

Et statsbudget er, hvad man regner med, kommer til at blive statens indtægter og udgifter for det følgende år. I Danmark – og de fleste andre demokratiske stater – vedtages budgettet som en finanslov. Grundloven slår fast, at alle udgifter skal have hjemmel i en bevillingslov, og at der heller ikke må opkræves skatter, før en bevillingslov for året er vedtaget i Folketinget.

Statsbudgettets store poster på indtægtssiden er moms, arbejdsmarkedsbidrag, afgifter, personskatter og erhvervsskatter. På udgiftsiden bliver næsten halvdelen af statens penge brugt på de faste indkomstoverførsler som folkepension, dagpenge og SU.

En anden stor post er driftsudgifter, som går til de statslige institutioner som forsvar, politi og universiteter, mens anlægsudgifter går til vedligeholdelse og udbygning af infrastruktur som f.eks. veje og jernbaner. Derudover er der renteudgifter og bloktilskud til regioner og kommuner – dvs. meget af den borgernære velfærd som sygehuse, børnehaver og hjemmehjælp.

De mange faste poster på finansloven betyder, at store dele af statens budget ligger fast fra år til år, og det er reelt kun en lille del af de samlede udgifter, der er i spil i de politiske forhandlinger.

Finansloven har et relativt fast forløb for, hvornår den bliver fremsat og forhandlet. Regeringens forslag til finanslov skal være fremsat senest fire måneder inden årets udgang. Derefter følger forhandlingerne om finansloven, inden loven endeligt skal vedtages senest med udgangen af december.

Forud for fremsættelsen af regeringens finanslovsforslag har der siden foråret været forhandlinger mellem Finansministeriet og alle de andre ressortministerier samt Kommunernes Landsforening og Regionerne om de økonomiske rammer for året.

Det er de enkelte ministerier, der skal sørge for, at bevillingerne overholdes, mens det er Rigsrevisionens opgave at kontrollere regnskabet, og at bevillingerne er blevet brugt, indenfor de rammer som Folketinget har bestemt.

Hvis noget ændrer sig, eller der skal tages politiske initiativer, der ikke kan ske inden for rammerne af finansloven, skal tillægsbevillingerne vedtages ved såkaldte aktstykker. Det sker i Folketingets Finansudvalg. Disse tillægsbevillinger samles så til en »lov om tillægsbevilling«, som fremsættes til vedtagelse i Folketinget.

Serie

Vi tager økonomien tilbage

Økonomien er taget fra os. Vi forstår den ikke og har ikke magt over den. Og når vi ikke forstår økonomien, kan vi ikke stille dem, der har magten over den, til regnskab – endsige forandre den.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu