Feature
Læsetid: 9 min.

Vi tog til to demonstrationer foran Danske Bank. Der var henholdsvis 100 og 12 mennesker

Den seneste tids skandaler i finanssektoren har kostet skatteborgerne milliarder af kroner. Alligevel ser der ikke ud til at være et oprør mod bankerne på vej. Sagerne er for komplekse og løsningerne uigennemskuelige, siger eksperter. Information dukkede op til to demonstrationer. Den første havde omkring 100 deltagere. Til den anden var der 12
Demonstrationen foran Danske Bank i lørdags havde et beskedent fremmøde med kun cirka 100 demonstranter. Der var endnu færre tirsdag, hvor kun cirka 12 mødte frem til en anden demonstration mod bankerne.

Demonstrationen foran Danske Bank i lørdags havde et beskedent fremmøde med kun cirka 100 demonstranter. Der var endnu færre tirsdag, hvor kun cirka 12 mødte frem til en anden demonstration mod bankerne.

Ólafur Steinar Gestsson

Indland
1. november 2018

Klokken er 12 på en lørdag, det regner, blæser og er koldt. Måske er det derfor, at jeg kan tælle, hvor mange der er dukket op til demonstrationen. Foran Danske Banks hovedkvarter på Kongens Nytorv i København står cirka 100 mennesker.

Forrest i folkemængden er en lille gruppe iført røde kedeldragter med koste i hænderne, som er fra Mellemfolkeligt Samvirke – den organisation, der står bag arrangementet. De går rundt i den lille folkeskare og deler skilte ud med budskaber som »Fight Inequality«, »Borgerne over bankerne«, »Hvad kommer efter tyve?« og »Mere velfærd, mindre skattely«.

Demonstrationen er arrangeret som en reaktion på de seneste skandaler i banksektoren, hvor der er blevet hvidvasket og svindlet for milliarder af kroner.

Senest har vi hørt om, hvordan de europæiske stater er blevet berøvet for 410 milliarder kroner – den danske stat for 12,7 milliarder – via finansfolk, advokater og revisorers svindel med udbytteskat.

Sagen om udbytteskattesvindel kommer i kølvandet af skandalen i Danske Bank, som omhandler milliardstore beløb, der angiveligt er blevet hvidvasket via bankens estiske filial. Herudover er der de seneste års lækager om brugen af skattely.

En rapport fra Skattelovrådet estimerer, at knap én procent af de danske husholdningers samlede formue er placeret i skattelylande. Det svarer til 60 milliarder kroner.

Det er tre forskellige problemstillinger, men i dem alle sammen går finanssektoren igen.

Arrangøren, en kvinde fra Mellemfolkeligt Samvirke, råber ind i en megafon:

»Vi er her for at fortælle bankerne, at vi er trætte af, at de går og stjæler vores penge!«

Bankerne røver os

Linda Villadsen fra organisationen Næstehjælperne går op på en rød lift, der hejser hende op i luften. Ideen er, at hun skal råbe direkte ind i Danske Banks kontorer, hvor direktionen sidder. Det er dog weekend, så der er mørkt bag vinduerne og formentlig ikke nogen på arbejde.

»I dag er det ikke bankrøverne, der røver bankerne. Det er bankerne, der røver os,« råber hun i forsøget på at overdøve blæsten.

To mænd i pæne jakker skrider gennem gruppen af demonstranter. De skæver op mod liften, og den ene siger med høj hvisken til den anden, at bankerne er nogle svin, hvorefter de går ind ad svingdørene til Magasin.

Fem dage senere tager jeg til en ny demonstration, som komikeren og studieværten Jonathan Spang tog initiativ til i programmet Tæt på Sandheden på DR2. Som ansat i DR måtte han dog ikke arrangere demonstrationer mod en specifik bank.

Det skabte stor postyr, men nogle borgere tog over og opfordrede til at holde den alligevel, hvilket har givet begivenheden masser af omtale i medierne.

Demonstrationen afholdes samme sted som den første. Foran Danske Banks hovedkvarter på Kongens Nytorv. Solen skinner, klokken er 16, og jeg har en forventning om, at der denne gang dukker en masse demonstranter op.

Ti minutter senere står der 12 mennesker inklusive mig selv i en rundkreds – tre af dem er journalister fra Ekstra Bladet, som er kommet for at lave et live-tv-indslag fra demonstrationen.

»I betragtning af hvor vred jeg er, kan jeg ikke forstå, hvorfor der ikke er flere,« mumler en af demonstranterne, den 38-årige softwareudvikler Johannes Tophøj.

At dømme ud fra antallet af demonstranter ser det altså ikke umiddelbart ud til, at en aggressiv finanssektor, skattely, skatteunddragelse og hvidvask er noget, der kan mobilisere en folkelig modstand.

Et andet sted, man kunne lede efter protesten, er på borgerforslag.dk, hvor borgere kan stille forslag, som politikerne skal tage op i Folketinget, hvis det får 50.000 underskrifter. Det eneste forslag, der kommer tæt på at være et oprør mod bankerne, blev stillet i marts og handler om en folkeejet statsbank. Forslaget fik 989 stemmer og er i dag udløbet. 

Der er ikke lavet nogen nyere undersøgelser af, hvad der optager vælgerne, så her kan vi ikke blive klogere. Men spørgsmålet er, om de seneste sager i finanssektoren har et uforløst potentiale til at engagere vælgerne?

Information har spurgt valgforskerne, og de tvivler.

»Det er svært at se, at de her sager skal holde sig varme frem til et valg,« siger den danske politolog Erik Gahner Larsen, der er lektor på Kent Universitet i England.

Ólafur Steinar Gestsson

Kontrafaktiske sager

Christina Meincke på 56 år, som er oversætter og bor i København, er kommet til Mellemfolkeligt Samvirkes demonstration lørdag sammen med sine to teenagebørn, fordi hun mener, at det er vigtigt at almindelige borgere taget stilling til de seneste skandaler i finanssektoren.

»Bankerne har taget så mange penge fra os, som kunne være brugt på infrastruktur, hospitaler, skoler og alt muligt andet. Det er rigtig mange penge,« siger hun.

Lidt bagud fra Christina Meincke står 19-årige Anders Kær fra Hvidovre med tophue og blå dunjakke. Han er på sabbatår efter gymnasiet.

»Jeg er træt af at føle mig magtesløs,« siger han som svar på, hvorfor han er her.

»Der er for mange kriser. Der sker for meget.«

Han er her for at vise sin protest, men han er ikke overrasket over, at der ikke er kommet flere.

»Det er svært at blive sur over noget, når man har det godt. Når det ikke rammer én personligt,« siger han.

Spørger man Robert Klemmensen, politolog og valgforsker på SDU, er det netop en af hovedforklaringerne på, at skandalerne i finanssektoren tilsyneladende ikke er noget, der mobiliserer befolkningen. Det handler om, at skandalerne allerede ér sket.

»Vi ser ikke den direkte effekt. Selv om der er blevet snydt med udbytteskat i flere år, så har folk stadig kunnet få deres børn i børnehave, skolerne har virket, togene har kørt, Danmarks Radio har været finansieret. Det er kontrafaktiske problemstillinger,« siger han.

»Folk er ikke særlig gode til at forholde sig til, hvordan virkeligheden kunne have set ud.«

Et emne i valgkampen

En taler, der præsenteres som »en indigneret borger«, hopper op i liften og bliver hejst op i øjenhøjde med Danske Bank.

»Størstedelen af det, bankerne laver i dag, er spekulation. De har intet med os at gøre!« siger han.

Han fortæller om finanssektorens kasinoøkonomi, hvor en stor del af afkastet på investeringer er baseret på spekulation og dermed øgede risici.

»Hvis man har lyst til at spille kasino, så må man gå på kasino!« råber han. Han taler om, at politikerne bør splitte bankerne op, så det spekulative bliver skilt fra den almindelige bankvirksomhed.

Der kommer endelig lidt gang i lørdagens folkemængde. De råber »woooooohhooo« og klapper.

Christina Meincke håber ligesom »den indignerede borger«, at der kommer politisk fokus på problemerne i finanssektoren.

»Politikerne skal have endnu mere kontrol med, hvad der sker i bankerne. Vi redder deres røv, når de er i krise. Jeg håber, at det bliver et tema i valgkampen, men jeg kunne godt frygte, at det er nemmere at kigge den anden vej og tage fat på nogle emner, der er mere populære,« siger hun og tilføjer:

»Der bliver jo talt rigtig meget om, hvad flygtninge og kontanthjælpsmodtagere koster samfundet. Imens tager de rigeste fra vores statskasse,« siger hun.

Mangler opmærksomhed

Lørdag skrev Information, at over halvdelen af partierne ikke har formuleret en konkret politik på området. Det gælder hverken Venstre, LA, De Konservative, Dansk Folkeparti eller De Radikale.

Som Dansk Folkepartis erhvervsordfører siger, så »sidder han ikke og bruger sin tid på at beskrive, hvad hans politik er på banker.«

Samtidig viser en hurtig søgning af emneord i regeringsgrundlaget for 2016, at der hverken står noget om »skattely«, »skatteunddragelse« eller »finanssektor«. Til sammenligning er der 24 hits på udlændinge og 12 hits på flygtninge.

Ifølge Erik Gahner Larsen er politikernes manglende fokus symptomatisk for, at det ikke har vælgernes opmærksomhed.

»Hvis det var det, så kunne man godt forestille sig, at det ville være noget, som politikerne ville dedikere mere tid til. Det tyder på, at der er en læsning i mange af partierne af, at det her ikke vil være et udslagsgivende emne i valgkampen. Derimod kan man være 100 procent sikker på, at alle partierne har en integrationspolitik klar,« siger han.

Han mener, at denne her sag er et godt eksempel på, at der ofte er diskrepans mellem det, der får politisk opmærksomhed, og så det, som bliver afgørende for vælgerne.

»Hvis man for eksempel kigger på, hvor mange penge der diskuteres på finansloven, så er det jo peanuts i forhold til, hvor mange penge som er røget ud i de her skandaler i finanssektoren,« siger han.

Ólafur Steinar Gestsson

Svære sager

Ifølge politologen er en væsentlig forklaring, at sagerne i finanssektoren er komplekse.

»Man ved bare, at der er en masse milliarder, som er forsvundet. Men det er svært for den menige vælger at forstå de finansielle institutioner og strukturer,« siger han.

Robert Klemmensen peger på, at den ringe mobilisering også handler om, at der er tale om »uhyre kompleks lov og jura«.

»Noget af det er nationalt bestemt, og noget er EU-bestemt og ligger i internationale aftaler og direktiver. Danmark er et meget lille land til at have meget specielle regler for kapitalens mobilitet,« siger han.

– Det kunne man også sige om eksempelvis udlændingespørgsmålet. Hvad er forskellen?

»For det første er det synligt. Når der kommer tusindvis af flygtninge gående op ad motorvejen i Sønderjylland, så er der ansigt på. Og så tror jeg også, der er en forventning om, at det er muligt at regulere.«

Rune Stubager, der er uddannet master i politisk adfærd, hæfter sig ved, at de fleste politikere har markeret sig i forhold til at vise forargelse over sagerne. Men når det kommer til, hvad man skal gøre ved det, bliver det lynhurtigt meget teknisk.

»Det er allerede teknisk i den forstand, at mange nok har vanskeligt ved at forstå, hvordan det er foregået. Og når man så skal tale om, hvordan man kan undgå det, så bliver det endnu sværere. Så når den dækning kommer, er det ikke givet, at det vil rykke så meget mere.«

De mest markante forslag til regulering af finanssektoren er fremført af venstrefløjen. De foreslår blandt andet en skat på finansielle transaktioner, som skal forhindre sekundspekulation, og en opsplitning af bankerne. Herudover er stort set alle partier enige om, at bekæmpelse af skatteunddragelse og snyd kræver mere internationalt samarbejde.

»Når vi når dertil, vil de fleste vælgere ikke rigtigt kunne gennemskue, hvad der så virker – man skal jo nærmest være ekspert for at kunne vurdere det,« siger Stubager.

Til gengæld er der et tegn på, at i hvert fald sagen om hvidvask i Danske Bank har fået nogle til at ændre holdning, nemlig deres mest velhavende kunder. 

I sidste uge skrev Jyllands-Posten om en ny undersøgelse fra konsulenthuset Prospera, som viser, at Danske Bank er gået fra at være bedst ifølge de mest formuende kunder i 2016 til næstbedst i 2017 og femtebedst og sidst af de fem store danske banker i år.

Vejret eller afmagt?

Efter en time er lørdagens talere færdige med at råbe til de tomme lokaler i Danske Banks hovedkvarter. Jeg når lige at fange et ægtepar på henholdsvis 61 og 69 år, inden folk er opløst i mængden af travle, shoppende danskere.

»Det er så enormt vigtigt at være her, for vi kan ikke blive ved med at leve med at penge bliver hevet ud af statskasserne,« siger Stine Aksnæs, der er pensioneret og har en fortid som pædagog og ansat i BUPL.

Hun suppleres af sin mand, Per Saxtrop Jørgensen, som er leder af en institution.

»Det er et vanvittigt system i verden, hvor de rigeste kan stjæle vores velfærd. Bankerne er blevet så store, at vi andre ikke har noget at sige længere,« siger han.

Ægteparret er begge medlemmer af Mellemfolkeligt Samvirke, og derfor blev de orienteret om demonstrationen. Stine Aksnæs tror, at det er vejret, som har holdt folk fra at komme og vise, at der er folkelig modstand mod finanssektoren.

Hendes mand har et andet bud.

»Jeg tror, at det er afmagt. Det er så stort, at det næsten ikke er til at forstå.«

Ólafur Steinar Gestsson

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Altinget
KRONIK: Hvordan kan det være, at ingen i Skat studsede og greb ind overfor den voldsomme stigning refusionsudbetalinger. Det kan der være en ideologisk forklaring på, skriver økonom, Paul Tiedemann.

Krister Meyersahm

Blot om skat på udbytte.

Lav loven om så udbytteskat defineres som en skat på selskabernes overskud og ikke som nu, på aktionærernes udbytteindtægt. Aktionærerne får herefter udbyttet udbetalt skattefrit - ingen refusion af betalt skat er nu mulig.

Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Eva, jeg punker ikke de hjemløse men stiller spørgsmålet, om det er den danske stats opgave at sørge for føde, klæder og tag over hovedet til alle, som kommer hertil?

Det svarede niels ja til, og du har vel læst min response 14.18.

Philip B. Johnsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Randi, om forladelse, jeg kan godt se hvorfor du tror det er dig jeg hentyder til.
Det er nu de politikere, der har vedtaget den uretfærdige lov der punker på de svageste.

At du synes det er modbydeligt med fæces i forhaven kan jeg godt forstå.
Men mener slet ikke det problem bliver adresseret ved en tiggerlov som denne.

Umiddelbart handler loven overhovedet ikke om at samfundet skal beværte hjemløse EU-borgere i hoved og r.. , men om at chikanere og stresse de hjemløse.

Men ja, vi skal dele ansvaret på godt og ondt, for der er ikke kun fordele ved et EU-medlemskab, men også skyggesider. Dem kan vi ikke bare tillade os at lukke øjnene for i samarbejdet.
Men det gør vi så alligevel.

Randi Christiansen

Ja men hvis I virkelig tror, at problemet er løst med ekstra toiletvogne, herberger og mad til alle, der beder om det, er det et kontrafaktisk spørgsmål, som jo ikke kan afgøres objektivt.

Jeg er helt med på, at posen skal rystes grundigt, men jeg har svært ved at se, hvordan man kan åbne kasserne for alle.

Philip B. Johnsen

@Randi Christiansen
At åbne kassen for alle?
Det manglende politiske focus på at håndtere de menneskeskabte akut handlingskrævende klimaforandringer, der burde være fokuseret på i dag, i morgen og hele næste uge, vil hurtigt ændre på prioriteringerne.

Der er ikke langt fra overflod til nød, se lidt syd på eller lidt tilbage i historien, få år eller kun måneder og den verden man kendte, er pludselig et fjernt minde, overlevelse er pludselig ikke længere noget abstrakt, det er dagligdagen og ingen penge kan ikke købe fortiden tilbage.

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Jørgen Arvid Vinding

Rigtig mange gode (og for det alt overvejende) velformulerede og reflekterede argumenter. Men det fjerner ikke det ubehagelige faktum at der ikke var flere der fandt det betimeligt at trække i overtøjet og trække en streg!

(where´s the revolution?)

Randi Christiansen

Du mener høtyvene jørgen?

Niels Duus Nielsen

Jørgen Arvid Lund Vinding, at der ikke er flere, der protestere, viser blot, at brød og skuespil til folket faktisk virker efter hensigten. I hvert fald på kort sigt, Rom faldt jo til sidst.

Den danske befolkning er købt og betalt af det bedre borgerskab: Den mere velhavende højere middelklasse får skattelettelser, og underklassen får en kontanthjælp, som er nøje udmålt, således at man lige præcis ikke dør af sult. Hvorfor det er et fantastisk privilegium at være dansker, relativt set.

Grunden til, at den danske stat kan være så generøs med sine ressourcer er, at vi er medlem af den klub, som køber varerne billigt i lande, hvor folk producerer dem til en sulteløn. Kapitalismen er blevet global, hvorfor der ikke længere er behov for at udbytte danske arbejdere, som derfor omskoles til funktionærer.

Regeringen er meget påpasselig med ikke at rokke båden ved at fattiggøre folk alt for meget, og fører derfor kun udsultningspolitik mod de marginale grupper i samfundet, som fx flygtninge og indvandrere, som ikke har styrken og størrelsen til at mobilisere en effektiv protest. Og det vil ikke blive anderledes under en socialdemokratisk regering, de står for præcis den samme politik.

Men der er håb forude: Når mere end 30% af befolkningen føler sig radikalt forfordelt vil vi nå det berømte "tipping point", hvor tingene pludselig begynder at gå hurtigt. Og alt tyder på, at de etablerede politikere tror, at de kan gå på vandet, hvorfor de lader store dele af middelklassen synke ned i prekariatet. Der skal nok blive afsætning for nogle kvalitetshøtyve.

(Jeg hader at argumentere for elendighedsteorien, da det ikke er sikkert, at brændende biler i gaderne fører til et bedre samfund, ofte fører det blot til politistat og fascisme).

Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Sider