Læsetid: 4 min.

Udlændingenævnet var advaret om praksis, som jurister kalder ulovlig

Advokatforening protesterede i september over for Udlændingenævnet over, at somaliere fik frataget deres opholdstilladelse på et ufuldstændigt grundlag. Nævnet fortsatte praksissen, men nu vurderer jurister, at den er ulovlig
En familie med 7 børn fra Somalia kan ikke få opholdstilladelse. 6 af de 7 børn i alderen 2-12 år, skal angiveligt separeres fra deres mor og udsendes til Somalia med deres far. Den sag har fået venner, skolekammerater, pædagoger, fodboldvenner, kolleger, naboer, frivillige og andre på gaden i støtteoptog for familien.

En familie med 7 børn fra Somalia kan ikke få opholdstilladelse. 6 af de 7 børn i alderen 2-12 år, skal angiveligt separeres fra deres mor og udsendes til Somalia med deres far. Den sag har fået venner, skolekammerater, pædagoger, fodboldvenner, kolleger, naboer, frivillige og andre på gaden i støtteoptog for familien.

Tobias Nicolai/Ritzau Scanpix

31. oktober 2018

Når Udlændingenævnet tirsdag i Information blev kritiseret af bl.a. professorerne Jens Vedsted-Hansen og Michael Gøtze for måden at håndtere sager om inddragelse af somalieres opholdstilladelser på, så kan nævnet ikke undskylde sig med, at det ikke tidligere er blevet gjort opmærksom på problemet.

For syv uger siden skrev Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU) nemlig et brev til nævnet, hvor de gjorde opmærksom på akkurat samme problemstilling.

I brevet skriver FAU, at Udlændingenævnets sagsbehandling fører til »forfærdelige situationer«, hvor familier risikerer at blive opsplittet – og FAU opfordrer derfor til, at nævnet ændrer sin praksis.

Kort fortalt er problemet, at Udlændingenævnet ikke venter med at afgøre spørgsmålet om opholdstilladelse for familiesammenførte somaliere, til Flygtningenævnet har afgjort spørgsmålet om opholdstilladelse for den i familien, der har fået asyl.

Det kan lyde som juridisk ordkløveri, men reelt betyder det, at Udlændingenævnet beslutter noget, som er en konsekvens af en afgørelse, som bare endnu ikke er truffet i Flygtningenævnet. Opholdstilladelsen for familiesammenførte er nemlig betinget af opholdstilladelsen til den, der har fået asyl. Hvis den bortfalder, så bortfalder også grundlaget for opholdstilladelser for de familiesammenførte. Modsat, hvis opholdstilladelsen for den, der har asyl, ikke inddrages, så har Udlændingenævnet intet lovligt grundlag for at inddrage tilladelsen for familiesammenførte.

Det har fået professor Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet til at karakterisere Udlændingenævnets sagshåndtering som »klart ulovlig« – en kritik, der i dag bakkes op Amnesty Internationals jurist Claus Juul – mens professor Michael Gøtze fra Københavns Universitet kalder det for »en juridisk gambling«, som ser »meget tvivlsom ud rent forvaltningsretligt«.

Det fremgår nemlig direkte af udlændingeloven, at når en anerkendt flygtning klager over inddragelse af vedkommendes opholdstilladelse, så har klagen opsættende virkning. Eller som FAU skriver: »Den herboende, der har asyl efter udlændingelovens paragraf 7, er flygtning, indtil Flygtningenævnet måtte sige noget andet.«

»Jeg er helt enig i kritikken af Udlændingenævnet,« siger forkvinden for FAU, advokat Jytte Lindgård, der oplyser, at nævnet ikke har svaret på foreningens brev.

»Det er et ret lukket nævn, som åbenbart ikke vil diskutere deres afgørelser,« siger hun.

FAU’s brev har heller ikke fået Udlændingenævnet til at skifte praksis, fremgår det af en afgørelse i en inddragelsessag fra nævnet dateret den 24. oktober, som Information er i besiddelse af.

I brevet til udlændingenævnet skriver FAU, at »indtil for nylig oplevede vi, at sagsbehandlingen i Udlændingenævnet afventede afgørelsen fra Flygtningenævnet«, men sådan er det ikke længere:

»Desværre har vi på det seneste set flere eksempler, hvor Udlændingenævnet IKKE har afventet afgørelsen fra Flygtningenævnet. Dermed står vi med klienter, der får meddelt udrejsefrist, uanset at deres ægtefælle og far fortsat har processuelt ophold, idet man afventer afgørelse fra Flygtningenævnet,« skriver foreningen.

Familier bliver skilt i månedsvis

Det præcise antal somaliersager, hvor Udlændingenævnet har undladt at afvente Flygtningenævnets afgørelser, er ikke kendt. Sekretariatschef i Udlændingenævnet Michael Kjærgaard har dog tidligere oplyst til Information, at der ikke var tale om en enkelt sag. Og advokat Morten Dahl fra Aarhus har oplyst, at han personligt har haft op mod et par håndfulde af den slags sager.

Udlændingenævnet har ikke begrundet, hvorfor de ikke afventer Flygtningenævnets behandling. I afgørelserne til familiesammenførte somaliere skriver de blot med en enslydende formulering, at de ikke »har fundet anledning til at afvente udfaldet af Flygtningenævnets afgørelse«.

Selv om Udlændingenævnet i afgørelserne har vejledt om, at de somaliske familier kan få genoptaget deres sag, hvis Flygtningenævnet ikke inddrager opholdstilladelsen for den i familien, der har fået asyl, så er det en fremgangsmåde, der ifølge FAU »på ingen måde« er hensigtsmæssig. Dertil kommer, som foreningen tilføjer, at sagsbehandlingstiderne i øjeblikket er »meget lange, så familier kan risikere at leve adskilt flere måneder«.

Derfor foreslår foreningen »en fast praksis«‚ hvor Udlændingenævnet venter med at færdigbehandle disse sager, indtil sagen om opholdstilladelse for den, der har fået asyl, er afgjort i Flygtningenævnet. Derved sikrer man sig, at »sagen bliver fuldt belyst, inden Udlændingenævnet træffer afgørelse, ligesom der ikke bruges unødvendige ressourcer« på behandling af sager, hvor Flygtningenævnet ikke inddrager opholdstilladelsen for den, der har fået asyl.

Akkurat det samme – at Udlændingenævnet må afvente Flygtningenævnets afgørelse – foreslog lektor Louise Halleskov Storgaard fra Aarhus Universitet tirsdag i Information.

– Hvad kan somaliere gøre, hvis ikke Udlændingenævnet ændrer praksis?

»Så er det et domstolsanliggende. Det er jo den eneste mulighed, der er i Danmark: at gå til domstolene.«

– Men det kan jo være ret omfattende for en somalisk familie, hvis ene halvdel ovenikøbet har fået besked på at udrejse?

»Lige præcis. Alligevel er det den eneste mulighed. Skynd dig at finde en advokat, der vil arbejde gratis og søg om at få lov til at være i Danmark, mens sagen behandles, selv om det langt fra er sikkert, at der vil blive givet opsættende virkning for udsendelsen,« siger Jytte Lindgård, der ikke selv har haft sådanne sager.

»Vi har drøftet det i FAU, og det er et problem,« siger hun og afviser at gisne om, hvorfor Udlændingestyrelsen behandler sagerne uden at afvente Flygtningenævnets afgørelser.

»Det kan enhver jo tænke over,« som hun siger.

Inger Støjbergs ministerium har tidligere oplyst, at ministeriet kender til og overvejer problemet:

»Ministeriet er opmærksom på de generelle retlige spørgsmål, som inddragelse eller nægtelse af forlængelse af familiemedlemmets opholdstilladelse giver anledning til, når der verserer en klagesag med opsættende virkning vedrørende inddragelsen/nægtelsen af forlængelsen af opholdstilladelsen for den flygtning, som den pågældende er familiesammenført til. Der er tale om spørgsmål, som giver anledning til nærmere retlige overvejelser i ministeriet,« har ministeriets presseafdeling skrevet til Information i en mail, der fortsætter:

»De relevante myndigheder er bekendt hermed. Det er forventningen, at overvejelserne snart vil være tilendebragt.«

Information har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Udlændingenævnet til FAU’s brev. »Udlændingenævnet har fortsat ingen kommentarer til hverken dagens artikel i Information eller til spørgsmålet om en henvendelse fra Foreningen af Udlændingeretsadvokater,« skriver nævnets sekretariatschef, Michael Kjærgaard, i en mail.

Læs også
I oktober 2013 indrejste den 24-årige somaliske kvinde Ifrah Mohamud til Danmark, og i maj 2015 blev hendes mand, Salah Ahmed, og parrets seks børn familiesammenført og fik opholdstilladelse. På trods af at Ifrah Mohamuds sag ikke er endeligt afgjort, har Udlændingenævnet nu inddraget hendes families opholdstilladelse. Det fik borgere på gaden i protest. 
Læs også
Udlændingenævnet har i en række sager frataget somaliske familiers ret til ophold i Danmark, selv om sagen ikke er endelig afgjort endnu. Den praksis får skarp kritik fra en række eksperter. Det er ’klart ulovligt’, siger juraprofessor
Læs også
Serie

Somaliersagen

Fire uger og 13 artikler .... Det skulle der til, før Udlændingenævnet ændrede ’ulovlig’ praksis i forhold til at inddrage opholdstilladelser for familiesammenførte somaliere. Læs artiklerne her

Seneste artikler

  • Flygtningenævnet omgør hver fjerde inddragelse af somalieres opholdstilladelse

    12. juni 2019
    Det går ikke så godt med regeringens stort anlagte ’Somalia Projekt’, hvis mål bl.a. var at undersøge mulighederne for at inddrage opholdstilladelserne i omkring 1.200 somaliersager. Nye tal viser, at Flygtningenævnet foreløbig har omgjort inddragelsen af opholdstilladelser for 59 ud af 214 somaliere
  • Støjberg skal forklare sig i somaliersag

    3. december 2018
    Hvorfor skulle der gå fem måneder, fra at Inger Støjbergs embedsmænd fik oplysning om Udlændingenævnets praksis i 177 såkaldte somaliersager – der af jurister er blevet kritiseret for at være ’klart ulovlig’ – til at ministeren selv blev orienteret? Det spørger oppositionen nu om i Folketinget
  • Udlændingenævnet dropper nu helt den ’ulovlige’ praksis i somaliersager

    27. november 2018
    Efter Informations afsløringer er Udlændingenævnet for tredje gang på tilbagetog i forhold til deres sagsbehandling i sager vedrørende somaliere. Nu opgiver nævnet helt den praksis, som flere jurister har kritiseret for at være ’klart ulovlig’
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Dorte Sørensen
  • Poul Erik Riis
  • Eva Schwanenflügel
Thomas Tanghus, Dorte Sørensen, Poul Erik Riis og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg begriber ikke, at der ikke findes en politisk opposition, der sætter sig til modværge mod disse ulovligheder og Inger Støjberg administration.
Er der ingen potens hos Radikale, Alternativet og Enhedslisten ?

Marie Jensen, Tue Romanow, Rolf Andersen, Bjarne Tingkær, Holger Madsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ole Frank, Gert Romme, Tom Andreæ, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jeg har nøjagtig samme spørgsmål som Poul Simonsen og Torben Skov.
Hvor er de forventelige reaktioner fra R, Ø og Å?
(SF er jo blevet optaget i DF's harem, så dem forventer man sig ikke et pip fra..)
Hvorfor er Støjberg ikke kaldt i samråd om denne ulovlige praksis?
Det er da grotesk, at familier separeres på denne måde..

Tue Romanow, Rolf Andersen, Jens J. Pedersen, Ole Frank og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Danmark har, gennem mange år, haft helt upolitiske embedsmænd, der kunne fortsætte fra regering til regering uanset farven.

Men dette blev for alvor ændret for 15-16 år siden, og siden har skiftende ministre "styret" departementer med bonus, avancementer og "kolde skuldre".

Forbyd politiske embedsmænd og gør det strafbart. Politikere der "dyrker" politiske embedsmænd, og forlanger gennemførelser af ulovligheder eller kreative tolkninger bør kunne udelukkes fra politik. Og alle embedsmænd på ledende poster bør undersøges, og hvis der findes antydning af, at de indgår som politiske embedsmænd bør de bortvises.

Dette bør selvsagt ske på en fuld retslig prøvning. Men politikere og embedsmænd ved, - eller burde vise, at disse politiske handlinger er i strid med demokratiets love, og derfor bør bortvisning være en legitim konsekvens.

Marie Jensen, Verner Nielsen, Thomas Tanghus, Jesper Sano Højdal, Rolf Andersen, Bjarne Tingkær, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Ole Frank og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Nævnet består bl.a. af en lang række dommere. Når først den stand arbejder som politisk værktøj, så er retsstaten skredet i grøften.

Flemming Damskov, Marie Jensen, Verner Nielsen, Thomas Tanghus, Egon Stich, Eva Schwanenflügel, John Damm Sørensen, Jens J. Pedersen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Vi er alle lige for loven!
Danmark retsstat, ikke mere.
V og DF ser stort på loven og magtens tredeling.

Eva Schwanenflügel og John Damm Sørensen anbefalede denne kommentar

Var det ikke Erik Ninn-Hansen, der engang rev Schlüter-regeringen med sig i faldet på lignende ulovlig håndtering af udlændingesager?

Hvorfor er der ikke nogen, der lærer af historien?

Tue Romanow, Jens J. Pedersen, Thomas Tanghus, Knud Jacobsen, Torben Skov, Dorte Sørensen, Holger Madsen, Eva Schwanenflügel og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Trist udvikling. Men muligvis en erkendelse af, at vi ikke kan redde alle.
Ideen med flygtningekonventionen var nok i virkeligheden, at den skulle beskytte toppen i andre lande dvs politikkere, forfattere, kunstnere men ikke de almindelige mennesker. "Folket". Virkeligheden er anderledes idag.
Udfordringen verden har er befolkningsudviklingen. Og en storfamilie fra Somalia ses som en belastning ikke en gevinst for det danske samfund. "Hvorfor flygter de til lille Danmark?", "Hvor mange personer bliver de til?"
http://www.worldometers.info/world-population/
Og nej vi er ikke alle lige for loven. Lovene er uoverskuelige og designet for at beskytte og bevare systemet. Udfordringen er at virkelighed hele tiden forandres.