Udviklingsministerens rådgivere udtrykte bekymringer over Løkkes nye prestigeprojekt

Han fremhævede det i sin tale ved Folketingets åbning i 2017, ved afslutningsdebatten i maj 2018 og igen i dette års åbningstale. For ikke at nævne FN’s generalforsamling, en rejse til Østrig, et officielt besøg i Indonesien og et møde med USA’s tidligere vicepræsident Joe Biden.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har fået et nyt prestigeprojekt: Partnering for Green Growth and the Global Goals – bedre kendt som P4G. Det er med statsministerens ord en »global alliance af lande, der ønsker at gå forrest« for at »styrke erhvervslivets rolle« i at nå FN’s verdensmål.

»Vi har brug for mindre snak og mere handling for at tackle klimaforandringerne og skabe den fremtid, vi vil have,« som Lars Løkke Rasmussen siger i en velkomstvideo til det første P4G-topmøde, der bliver afholdt i København fredag og lørdag.

Det er dog ikke alle, der er begejstrede over, at regeringen har afsat 225 millioner bistandskroner til initiativet.

»Der er meget langt mellem det, man åbent siger er formålet med den danske bistand, og det, der her sker i praksis,« siger Helle Munk Ravnborg, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke.

Ideen med P4G er at kickstarte og opskalere konkrete partnerskaber mellem private firmaer, ngo’er og offentlige institutioner for at løse nogle af verdens store udviklingsproblemer. Udvalgte partnerskabsprojekter kan få støtte af P4G’s fond – der foreløbig kun består af danske bistandsmidler – enten til at komme i gang eller til at udvide et allerede igangværende initiativ.

Fonden administreres af et sekretariat hos tænketanken World Resources Institute i Washington, der også har til opgave at hjælpe med at »facilitere« partnerskaber.

Ikke hverdagskost

Da P4G skulle godkendes til at modtage de 225 millioner danske bistandskroner over de næste fem år, gav udviklingsminister Ulla Tørnæs’ (V) egne rådgivere udtryk for »bekymringer«. Det viser Informations gennemgang af offentligt tilgængelige dokumenter fra beslutningsprocessen samt aktindsigter i Udenrigsministeriet.

Ligesom alle andre større bistandsbevillinger blev P4G forelagt Udviklingspolitisk Råd – et rådgivende organ bestående af repræsentanter fra erhvervslivet, forskningsverdenen og civilsamfundsorganisationerne, som udviklingsministeren har udpeget.

»Udviklingspolitisk Råd anbefalede P4G-initiativet til udviklingsministerens godkendelse, mens det også rejste nogle bekymringer og gav anbefalinger til forbedring,« lød den overordnede konklusion på rådets møde i november 2017.

Det er diplomatisk formuleret. Men man skal ikke tage fejl: Reelt er det langtfra en rosenrød bedømmelse. Det vurderer Helle Munk Ravnborg, der selv er tidligere medlem af forløberen for Udviklingspolitisk Råd.

»Når man har læst en del af den slags referater, så ved man, det er en ordentlig mundfuld kritiske kommentarer,« siger hun.

Formanden for Udviklingspolitisk Råd, professor emeritus Georg Sørensen, understreger, at rådet »ikke laver politiske indstillinger om, hvad vi kan lide og ikke lide«.

»Vi får fra det politiske system serveret det, man gerne vil have, og så er vores opgave at komme med vores faglige overvejelser for at kvalificere projekterne bedst muligt. Dem var der så nogle af i det her tilfælde,« siger han.

Adspurgt om det er hverdagskost, at Udviklingspolitisk Råd på den måde giver udtryk for bekymringer i sin konklusion, svarer Georg Sørensen:

»Nej, det er det vel ikke. Men vi har da i hvert fald gjort det en håndfuld gange. Jeg har ingen statistik på det.«

– Så det er ikke et unikt tilfælde, men det er heller ikke sådan, det er for de fleste projekter?

»Du kan godt forstå det på den måde, ja. Det er ikke flertallet af projekter, hvor der står sådan,« siger han.

Forløber fejlede

I Udviklingspolitisk Råd var man blandt andet bekymret for, at P4G ville blive »for bureaukratisk«. Fonden får 123 millioner kroner til at støtte partnerskaber over de næste fem år, mens sekretariatet får 81 millioner, og det virkede til at være en »ubalance«, mente rådet.

Det var heller ikke tilstrækkelig klart, mente rådet, hvad man havde lært af P4G’s forløber 3GF, som Lars Løkke Rasmussen tog initiativ til i 2011, og som ligeledes havde til formål at fremme offentligt-private partnerskaber, der skaber grøn vækst og udvikling. 3GF havde nemlig ikke været nogen ubetinget succes, fremgår det af de dokumenter, Udenrigsministeriet forelagde rådet.

Ganske vist havde 3GF ifølge ministeriet været »en ny dagsordensættende platform for dialog og networking mellem den private og den offentlige sektor«. Men »deltagelsesniveauet var svært at opretholde og udvikle«. Og »de sidste år« blev 3GF kritiseret for »ikke at levere de nødvendige resultater og forandringer«. 3GF blev set som »et meget ’dansk’ initiativ snarere end et internationalt samarbejde«, og »partnerskaber materialiserede sig ikke i den nødvendige skala«, konkluderede ministeriet.

Da Udviklingspolitisk Råd bad om at få at vide, hvordan de erfaringer fra 3GF havde påvirket designet af P4G, forklarede Udenrigsministeriets embedsmænd, at man bl.a. havde indbygget et »stærkere fokus på konkrete partnerskaber og resultater og på at opbygge en international alliance« i P4G. Alligevel var rådet bekymret for »risikoen for et dansk-biased initiativ med det stærke fokus på nationale interesser«, fremgår det af referatet.

Blandt medlemmerne i Udviklingspolitisk Råd er Lars Engberg-Pedersen.

Han vil ikke udtale sig om rådets interne diskussioner, men vil gerne forklare, hvad han selv mener. Og han blev ikke overbevist af embedsmændenes argumenter.

Programdokumentet for P4G bærer i høj grad præg af først og fremmest at være et dansk initiativ og ikke en international alliance, mener Lars Engberg-Pedersen. Blandt andet står der, at P4G vil fokusere på områder, hvor Danmark har »speciel viden, ressourcer og voksende interesser«, og at initiativet er i overensstemmelse med målsætningen om at styrke indsatsen for at »internationalisere danske virksomheder«. 

»Andre lande vil helt oplagt se P4G som et reklamefremstød, som den danske regering laver for at kunne stå på den store scene i FN og sige, at nu gør vi det her,« siger Lars Engberg-Pedersen.

»Så forsvinder det internationale ejerskab, og det undergraver for mig at se mulighederne for at nå resultater. Hvis man vil have andre lande til at skabe offentligt-private partnerskaber, så nytter det ikke noget, at det bliver set som et dansk program«.

30 procents fiaskorate

Seniorforskeren hæfter sig også ved, at Udenrigsministeriet selv regner med, at en del af partnerskaberne vil »slå fejl«, som der står i programdokumentet. En »fiaskorate på op til 30 procent vil blive set som acceptabel«, noterer Udenrigsministeriet.

»Det synes jeg er flot – i gåseøjne,« siger Lars Engberg-Pedersen.

Udenrigsministeriet ser ikke den høje risiko for, at projekterne slår fejl, som et problem. Tværtimod er det et tegn på, at P4G støtter tiltag, »hvor der er markedssvagheder, høje risici, og hvor aktiviteterne ikke ville være gået i gang uden en sådan støtte«, skriver ministeriet i programdokumentet. Det er ikke et argument, Lars Engberg-Pedersen køber.

»Jeg er med på, at der i mange sammenhænge er mange ting, der kan gå galt. Et bistandsprogram for landbefolkningen i Somalia indebærer store risici, og det er i orden, fordi vi forhåbentlig kan opnå noget væsentligt,« siger han.

»Men P4G’s projekter sker i nogle kontekster, som er væsentligt mere stabile og burde være til at planlægge og styre.«

– Fordi vi taler om lande som Mexico og Kina, der er mere udviklede end Somalia?

»Præcis. Langt de fleste af projekterne vil jo være i mellemindkomstlande.«

Lars Engberg-Pedersen understreger, at den grundlæggende idé bag P4G – at engagere erhvervslivet i at skabe grøn vækst og bæredygtig udvikling – sådan set er udmærket. Men:

»Når man læser programbeskrivelsen, er det, som om at midlet – offentligt-private partnerskaber – er gået hen og blevet målet i sig selv. Det, som bør være det egentlige mål – at skabe grøn vækst og så videre – fortoner sig lidt,« siger han.

Også Helle Munk Ravnborg mener, at tanken om partnerskaber grundlæggende er god. Men hun er kritisk over for den måde, udviklingsbistanden bliver brugt på i P4G.

»Hvis du bankede på døren hos en hvilken som helst familie i Danmark og sagde, at nu giver vi nogle penge til et institut i Washington, så det kan tage kontakt til nogle chilenske virksomheder, så de kan komme ind på et eller andet marked, så var det nok ikke lige det, de havde forestillet sig som et bistandsprojekt,« siger Helle Munk Ravnborg.

»Jeg har i hvert fald svært ved at se, hvad det har at gøre med fattigdomsbekæmpelse.«

Review udskudt

Over for Udviklingspolitisk Råd medgav Udenrigsministeriets embedsmænd, at »ikke alle spørgsmål kunne afklares på forhånd« på grund af P4G’s »innovative karakter«. Derfor havde man planlagt et såkaldt inception review for at »justere initiativet efter seks måneder«, forklarede de. Herefter konkluderede rådets formand, professor emeritus Georg Sørensen, at rådet kunne anbefale initiativet til ministerens godkendelse, men opfordrede samtidig Udenrigsministeriet til at »følge initiativet tæt«.

I dag, mere end ti måneder efter at P4G officielt startede, er det lovede inception review imidlertid stadig ikke blevet lavet. Da Information søger aktindsigt i dokumentet, oplyser Udenrigsministeriet, at rapporten er blevet udskudt.

I første omgang oplyser Udenrigsministeriet, at det skyldes en uforudset arbejdsbyrde med at arrangere det topmøde, som bliver afholdt i denne uge. Man havde ikke regnet med, at det skulle afholdes så tidligt, og at det ville blive i København, oplyser ministeriet.

Det er imidlertid ikke korrekt. Allerede i september 2017 – det vil sige to måneder inden, sagen blev forelagt Udviklingspolitisk Råd – udsendte Statsministeriet en pressemeddelelse, hvoraf det fremgik, at »Det første topmøde afholdes i København den 28.-29. november 2018.«

Topmødet er endt med at blive afholdt seks uger tidligere, men det var altså – modsat hvad Udenrigsministeriet oplyste – allerede dengang planen, at det skulle finde sted i København. Det medgiver ministeriet over for Information. Ministeriet forklarer nu, at udskydelsen også skyldes den store mængde ansøgninger om støtte – omkring 450 – som P4G har modtaget.

»Det lægger et pres på ressourcer, og det gør kompleksiteten i at lave et inception review større,« oplyser Udenrigsministeriet.

I mellemtiden har Udenrigsministeriet hyret den konsulent, der i sin tid udarbejdede P4G’s programdokument, til at lave et såkaldt ’lessons learned’-studie om erfaringerne fra den første runde af ansøgninger om støtte. I en mail, som Information har fået aktindsigt i, beskrives det som »light-touch« – altså mere overfladisk end et egentligt inception review. Den rapport skulle ifølge aktindsigten have været færdig senest den 10. september, men over for Information oplyser Udenrigsministeriet, at den heller ikke foreligger endnu.

Det eneste tilgængelige materiale er derfor et kort notat på fire sider, som sekretariatet i Washington selv har udarbejdet. I notatet, som Information har fået aktindsigt i, lyder konklusionen, at P4G har fået en »hurtig start« og har »opnået vigtige milepæle i løbet af de første seks måneder, hvilket inkluderer at afholde det første bestyrelsesmøde og at vælge de første finalister til partnerskabsfonden«.

Flere penge på vej

Selv om der endnu ikke foreligger nogen egentlig rapport, tøver regeringen ikke med at sætte flere penge af til P4G. I sit finanslovsforslag lægger regeringen op til at hæve bevillingen med yderligere 10 millioner kroner årligt de næste fire år.

I et mailsvar til Information skriver Udenrigsministeriet, at P4G har »udviklet sig i en positiv retning – og også hurtigere end forventet«.

»Vi kan se, at der er en stor global efterspørgsel efter offentlig-private partnerskaber, der løser konkrete udfordringer inden for vand, byer, vedvarende energi, fødevarer og cirkulær økonomi i udviklingslandene,« skriver ministeriet.

»Det vil regeringen gerne støtte op om for dermed at sætte fart i omstillingen til grøn vækst«.

Hvad pengene skal bruges til vides endnu ikke. Det vil først blive fastlagt i forbindelse med det kommende review af P4G, som ministeriet nu forventer vil finde sted »i starten af 2019«.

I en skriftlig kommentar til Information fremhæver udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), at Udviklingspolitisk Råd »anbefalede, at der afsættes midler til P4G«.

»Rådet havde også en række kritiske bemærkninger og forslag til forbedringer. Det er hverdagskost – for ellers ville der ikke være ræson i at have et Udviklingspolitisk Råd,« skriver Ulla Tørnæs.

Hun er »helt med på, at P4G ikke løser alle verdens problemer«. Men initiativet giver »nogle konkrete svar« på, hvordan man kan løse nogle af dem, mener hun.