Økonomisk ulighed handler om fordelingen af samfundets ressourcer og forskellen mellem rig og fattig. Mens meget få argumenterer for et samfund med fuldstændig lighed, er det et af de mest omdiskuterede økonomiske spørgsmål rent ideologisk, hvor stor uligheden bør være.
Indkomstskatternes udformning og overførsler som kontanthjælp og dagpenge bliver i velfærdsstaten brugt til at mindske uligheden i indkomster, men der er stor uenighed om, hvornår ulighedens størrelse bliver et problem for samfundet.
Den mest brugte metode til at måle ulighed i indkomster er den såkaldte Gini-koefficient. Fordelen ved den er, at den med et enkelt tal siger noget om indkomst eller formuefordeling i et samfund. Gini-koefficienten bruges oftest til at måle på udviklingen over tid eller til at sammenligne lighedsgraden imellem lande.
I Danmark bruger man – på grund af dataproblemer i forhold til formuer – primært Gini-koefficienten til at opgøre indkomstfordelingen. Danmarks Statistik opgør den til et tal mellem 0 og 100, hvor 0 er, hvis alle personer i samfundet har præcis den samme indkomst, mens 100 er hvis al indkomst går til én enkelt person. I OECD’s og andres opgørelser er tallet mellem 0 og 1, men det dækker over det samme.
Gini-koefficienten findes ved hjælp af den såkaldte Lorenz-kurve, hvor man har indkomst på den ene akse og befolkning på den anden. Ved en ligelig fordeling ville kurven være fuldstændig diagonal, og når man så indplacerer de faktiske tal for indkomstfordelingen i et land, kan man se afstanden fra den faktiske fordeling til diagonalen. Det kan f.eks. være, at de fattigste ti procent af befolkningen har tre procent af indkomsterne, mens de rigeste ti procent har 25 procent af indkomsterne. Afstanden mellem de to grafer bliver så omregnet til et enkelt tal, altså Gini-koefficienten, som man kan bruge til at sammenligne med.
I Danmark har uligheden – målt på Gini-koefficienten – været stigende igennem en længere årrække. Ifølge Danmarks Statistik var den i år 2000 på 24,4, mens den i 2016 var på 28,97. Den mest markante stigning i uligheden i den periode var årene med det store økonomiske opsving under Anders Fogh Rasmussen, og det mest bratte fald var i årene efter 2008, hvor finanskrisen kom.
Uligheden stiger altså med forskellig hastighed alt efter den politiske og økonomiske udvikling, men at den stiger er et faktum, uanset hvilket parti der har siddet på magten i nyere tid. Som den liberale tænketank CEPOS har påpeget, er uligheden steget under samtlige statsministre siden Poul Schlüter.
Vi tager økonomien tilbage
Økonomien er taget fra os. Vi forstår den ikke og har ikke magt over den. Og når vi ikke forstår økonomien, kan vi ikke stille dem, der har magten over den, til regnskab – endsige forandre den.
Seneste artikler
S åbner for at gøre det lettere at være demokratisk virksomhed efter et valg
3. maj 2019Der er udsigt til bedre vilkår for demokratiske virksomheder, hvis regeringsmagten skifter efter et kommende folketingsvalg, lyder det fra Socialdemokratiet. Partiet er blandt andet positive stemt over for at kigge på skattefordele og en ny selskabsform til demokratiske virksomhederNyt udspil: Enhedslisten vil lette skatten for demokratiske virksomheder
2. maj 2019Med et nyt udspil vil Enhedslisten gøre livet lettere for demokratiske virksomheder. Det skal blandt andet ske ved at give en skatterabat til virksomhedsejere, der vil overdrage deres virksomhed til medarbejderne. Ifølge økonom kan differentieret skat være konkurrenceforvridendeDemokratiske virksomheder er ikke bare en sympatisk tanke. De er også en økonomisk succes
7. marts 2019Selskaber, der ejes af forbrugere, medlemmer eller foreninger er mellem 9 og 38 procent mere produktive end andre virksomheder, viser en ny kortlægning fra tænketanken Demokratisk Erhverv. Alligevel grundlægges der ganske få selskaber med demokratisk ejerskab i Danmark. Der er brug for, at politikerne skaber bedre vilkår, mener tænketanken
Overskriften kunne også være:
"Danmark er blandt de lande i verden hvor Gini koefficienten (stadig) er lavest"
Lavere - dvs mere økonomisk lighed -end i nabolandene Norge og Sverige.
Hvorfor blev det ikke den overskrift der blev valgt?
Tja -det siger vist en del om Information.
Man kan også spørge, hvad der er vigtigst - hvad vej udviklingen går, eller at der er steder, hvor det går endnu værre?
Jørgen Wind-Willassen, nøglebegrebet er "ulighed" og IKKE "skadefryd".
Det er vist på tide, at befolkningen tager magten tilbage.
Det er nødvendigt med et oprør. Fohåbentlig kun verbalt.
Tja, bum bumm. Siden Schluter blev statsminister for 13.180 dage siden, har det her lands statsministre været DJØFere. Enhver sammenhæng med den voksende ulighed er vel heelt tilfældig.
@Niels Astrup, jeg kender ikke til din opfattelse af tilfældighed, men både Jens Otto Krag og Viggo Kampmann var DJØFere, og anses vel for "velfærdssamfundets fædre", sammen med embedsmanden Erik Ib Schmidt, departementschef i Finansministeriet fra 1962 til 1975, og ligeledes DJØFer. Vilhelm Buhl var ligeledes DJØFer og socialdemokrat.
Så for det første er de seneste års stigning i stigningen i uligheden kun såre beskeden, og for det andet synes der ikke at være nogen tydelig korrelation mellem DJØFer-statsministre og gini-koefficentens udvikling.
Det handler jo først og fremmest om muligheden for at vælge, om man vil tjene mange eller ikke så mange penge. Det er overordnet det, om man gør det.
@Steffen Gliese, korrekt! Den økonomiske ulighed skyldes i høj grad de valg, som den enkelte træffer!
Nej, ikke i dag, Jens Winther. Og der skal i den grad også ses på prissætningen af arbejdet, der jo afspejler et magtforhold, som er til ugunst for samfundet.
Sort snak igen, Steffen Gliese. Nu lød du eller så velovervejet...