Dagpengeordningen er i dag milliarder af kroner billigere for staten end for 20 år siden. Det konkluderer en ny undersøgelse foretaget for LO, som Information omtalte i weekenden.
Det skyldes først og fremmest, at arbejdsløsheden er faldet, men også at dagpengeperioden er blevet forkortet, og at dækningsgraden er blevet mindre.
I Venstre glæder beskæftigelsesordfører Hans Andersen sig over, at statens udgifter til dagpenge er 15 milliarder kroner mindre i 2018 sammenlignet med 1995.
»Det her handler jo først og fremmest om konjunkturer, og at der er færre arbejdsløse. Og jeg glæder mig over, at hver gang der kommer én i arbejde, så får vi færre udgifter til dagpenge. Jeg har svært ved at se, at det skulle være et stort problem,« siger beskæftigelsesordfører for Venstre, Hans Andersen.
De nye beregninger viser også, at mens statens udgifter til dagpenge har været faldende siden 1990’erne, er det også blevet dyrere at være medlem af en a-kasse, fordi skattefradraget er blevet mindre.
Det fik LO’s formand Lizette Riisgaard til at sige, at medlemmerne i dag får meget mindre forsikring for pengene.
»Set med lønmodtagernes briller er risikoen for at blive arbejdsløs faldet, mens dagpengeperioden gradvist er forkortet, ydelsen er blevet lavere, og rådighedsreglerne for ledige er strammet op,« sagde hun.
Derfor mener LO, at man bør forbedre dagpengesystemet.
Men den opfattelse deles ikke i Venstre.
»Vi er i en situation, hvor flere er kommet i arbejde, og vi kan bruge vores velfærdspenge til at styrke sundheden, vores erhvervsuddannelser og vores ældrepleje i stedet for at bruge dem på dagpenge. Derfor finder jeg ikke, at undersøgelsen skal føre til den konklusion, at man skal bruge flere penge på dagpenge,« siger Hans Andersen.
SF: Intet godt at sige
Siden 1995 er dagpengeperioden sat ned fra syv år til to år. Samtidig er dækningsgraden forringet, idet SRSF-regeringen i 2012 vedtog en skattereform, der betyder, at de offentlige ydelser frem mod 2023 ikke følger med lønudviklingen.
Vismændene har advaret mod, at dagpengene risikerer at blive udhulet, når kompensationsgraden bliver ved med at falde. Samtidig viser nye tal, at flere og flere danskere tegner en privat forsikring.
Konkret foreslår LO, at man sætter dagpengesatsen op med 13.400 kroner om året. Også SF mener, at man bør forbedre dagpengene for at sikre den danske flexicuritymodel. Ifølge arbejdsmarkedsordfører Karsten Hønge er der intet positivt ved, at statens udgifter til dagpengene er blevet mindre gennem årene.
»Der er intet godt at sige om forringelserne af dagpengene. Intet godt. Mange af dem, der ryger ud i dag, de går for ingenting eller lever på kontanthjælp. Det er kun entydigt negative ting, man kan sige om at forringe dagpengene, og det er både dækningsgraden og finansieringen af dem.«
SF kom 1. maj med et forslag om at hæve dagpengene med 25 procent de første to måneder.
»Det vil være en markant forbedring for de mennesker, der bliver ramt af arbejdsløshed,« siger Karsten Hønge.
– SF var selv med til at vedtage skattereformen, der sænkede satsen for dagpenge, så I har også været med til at skabe det, du kalder en udhuling af dagpengene?
»Det var noget pis. Det var en fejl. Det var en uheldig kombination af et meget insisterende De Radikale og et historisk højreorienteret socialdemokrati. Men jeg kan forstå på det hele, at Mette Frederiksen har givet både Helle Thorning og Corydon sparket, så nu har jeg grund til at tro på, at Mette Frederiksen vil komme frem på banen og vise noget med dagpengene. Det ville være passende,« siger han.
Og tilføjer:
»Og så tror jeg også, at det er det ømme punkt for Dansk Folkeparti, så jeg håber, at fagbevægelsen bliver ved med at hamre videre på det ømme punkt, så de heller ikke kan tåle at sidde det her overhørigt.«
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken Dansk Folkeparti eller Socialdemokratiet. I 2015 vedtog de to partier sammen med regeringen en aftale om dagpengene. Aftalen betyder blandt andet andet, at genoptjeningen er blevet mere fleksibel. Kommer folk i arbejde i løbet af dagpengeperioden, kan det forlænge retten til dagpenge op til et år.
Det har ifølge Venstre sikret ro og tryghed omkring dagpengene.
»Vi har fundet en god balance mellem at sikre tryghed og tilskyndelse til at tage et arbejde. Så jeg er ikke af den opfattelse, at det er blevet mindre attraktivt at være medlem af en a-kasse,« siger Hans Andersen.
Men hvad mener CEPOS? Kom nu Information - nu må I ikke falde af på den.
Mener Venstre så også at det er godt når færre og færre forsikre sig og dagpengesystemet helt opgives?
Mener Venstre, at det stadig skal være let at hyre og fyre for arbejdsgiverne - hvis lønmodtagerne ikke længere har trygheden ved job skifte eller ledighed?
Dækningen var tidligere 80-90% af lønnen - i dag er den nede på under . 50% for man grupper. Derudover er perioden blevet kortere og optjeningstiden længere MEN indbetalingerne til dagpengesystemet er blevet højere. DET HÆNGER IKKE SAMMEN.
Hvad mener arbejdsgiverne? Som jo kan fyre og hyre let og elegant, til gengæld for et offentligt finansieret dagpengesystem. og hvad så under lavkonjunkturerne? skal dagpengene så justeres opad? Så kan vi jo lige så stille begynde nu.
Dagpengene er jo fuldt finansierede af arbejderne selv - dels igennem deres medlemsbidrag, dels igennem deres 8 - 8! - procent bruttoskat til arbejdsmarkedsforhold, som efter den reelle afskaffelse af efterlønnen, simpelthen er tyveri.
"Vi er i en situation, hvor flere er kommet i arbejde, og vi kan bruge vores velfærdspenge til at styrke sundheden, vores erhvervsuddannelser og vores ældrepleje i stedet for at bruge dem på dagpenge. Derfor finder jeg ikke, at undersøgelsen skal føre til den konklusion, at man skal bruge flere penge på dagpenge,« siger Hans Andersen."
I øjeblikket er der mange i arbejde, og det går 'kun' ud over få mennesker at dagpengene er så forringede, synes Hans Andersen at mene.
Men folk bliver i stigende grad stressede på arbejdsmarkedet, der er ved at blive 'effektiviseret' sønder og sammen. Og det bidrager uden tvivl til stressen, at de også er så rystende nervøse for at miste deres job, at de der har råd forsikrer sig privat. En udvikling Venstre sikkert jubler over, for det er jo deres ideologiske projekt at alle skal sørge for sig selv. De der ikke kan, må bare dø i rendestenen. Eller sidde fængslet, nu hvor tiggeri også er blevet ulovligt.
Hvad sker der mon når næste økonomiske krise rammer? Det bliver der ligesom slet ikke taget højde for.
Førhen kunne man få dagpenge i syv år, senere fire år, og nu to. Ærligt talt, så synes jeg det er i orden at man har sænket perioden. To år må være nok til at finde ud af, om man kan få arbejde i sin branche eller der skal et skift til, fordi tiderne har ændret sig.
Selvfølgelig ser Venstre ikke noget problem i, at lønmodtagerne finansierer en større del af dagpengene. Dagpenge gør jo sikkert i deres bog folk magelige. Og det var jo også under Løkke, at man midt under finanskrisen halverede dagpengeperioden og fordoblede optjeningskravet.
Det skal kunne betale sig, at arbejde er mantraet, så differencen mellem lavtlønsjob og dagpengesatserne skal holdes størst mulig. Herved kan man jo også opnå to ting nemlig, at få skatterne ned ligesom et social tryk på arbejdsstyrken sikkert er godt for udviklingstaksten i pengelønningerne. Alt sammen til gavn for konkurrenceevnen. At det samtidig gavner arbejdsgiverne og er til skade for lønmodtagerne er en anden problematik, men det ser Venstre sikkert heller ikke noget problem i, i det der ikke er noget modsætningsforhold i. Når det regner på præsten, så drypper det på degnen. Så lønmodtagerne skal jo rettelig glæde sig over, at det går godt for kapitalen. Og vi har jo alle chancen: Man starter med, at pudse sko på Halmtorvet, overskuddet investerer man i sin første aktie, og inden man ved af det så har man Villa på Strandvejen. Skulle det mod forventning ikke gå sådan, så er det sikkert selvforskyldt, for arbejdsløshed kunne da ikke tænkes som et strukturelt problem under kapitalismen? Dt er bare et spørgsmål om, at man så forlanger for meget i løn. Men heldigvis kender Venstre også råd for det. Vi må have nogle veluddannede østeuropæere til landet. Bare de ikke er muslimer, så er der ingen ko på isen, så kan man sikkert få det parlamentariske grundlag på plads.
I mellemtiden kan vi så regne på hvor mange sko ækvivalerer en husleje på Østerbro. Skulle det ikke række er der jo altid muligheden for, at flytte til Lolland.
"A-kasserne skal finansiere en større del af dagpengene", lyder det fra Venstre. Og det er midt i en valgtid. Tænk engang hvis Regeringen incl. Venstre havde sagt at landmændene selv skal finansiere hele erhvervets klima- og miljøforurening, fremfor som nu, hvor det er samfundet der rydder op efter bønderne. Men det sker desværre ikke.
Hvis der havde været et minimum af retfærdighed til, så var A-kasse bidraget blevet sænket betydeligt i forbindelse med afkortningen af dagpenge perioden til 2 år og det forøgede genoptjeningskrav på 1 år.
Det er en forhekset og forfærdelig reform denne dagpengereform. Den var med til at ødelægge den forrige Regerings relationer. Det Radikale Venstre opførte sig som en både blind og døv person, der ikke ænser, hvad der sker omkring en selv. Selvfølgelig er det rart med mange penge i kassen, men omkostninger ved reformen var for voldsom for de ledige og især for de udsatte ledige.
Jeg er principielt enig i, at dagpengeperioden på 7 år var i overkanten. Efter 6,5 års ledighed er det nok reelt temmeligt besværligt at havne øverst i ansøgerbunken til en ny stilling. 4 års dagpengeret er også i den øvre ende, for du er som sagt kommet langt væk fra arbejdsmarkedet efter 3,5 år uden beskæftigelse.
Men reformen var for voldsom.
For unge medarbejdere med livet foran sig synes jeg det er OK med 2 års dagpengeret.
Men for seniorer,som kan have udfordringer med alderen havde jeg foretrukket en forlænget 3 årig dagpengeperiode. F.eks synes jeg det er rimeligt, at personer som over en langt tid har betalt til A-kassen opsparer anciennitet og dermed opnår en ret til forlænget dagpenge f.eks fra 2 år til 3 år.
Genoptjeningskravet bør føres tilbage til 6 måneders genoptjeningsret.
Ydelsen på +18.600 før skat pr. måned er for lav, når der er tale om en forsikringsydelse. Ydelsen bør hæves det 1. år og så aftrappes ned til det nuværende niveau i det andet år. Finansieringen af en forhøjelse og en forlængelse af dagpengeperioden ? Forlængelsen af dagpengeperioden til 3 år for seniorer med lang anciennitet, mener jeg er et samfundsanliggende, medens forhøjelsen af satsen det første år kunne klares ved at tilbyde A-kasse medlemmerne en forhøjet tillægsforsikring for det 1. år mod højere A-kasse præmie. Måske skulle den forhøjede dagpengesats tilbydes i hele den 2 årige periode mod forhøjet A-kasse præmie.
Jeg mener, at medlemsskab af en Arbejdsløshedsforsikring skal gøres obligatorisk for alle lønmodtagere. Det er rimeligt, at alle forsikrer sig mod arbejdsløshed, som kan og det kan du og jeg, hvis vi har et lønnet arbejde. Der skal selvfølgelig tages højde for særlige udfordringer for sæsonarbejder og medarbejdere med deltidsarbejde.
Der er behov for at se på de sociale ydelser i en sammenhæng. Ideen om en Borgerløn for alle bør prøves af. Idag har vi et virvar af alle mulige ydelser, som er skattefinansieret. Der er et bjerg af administration knyttet til udbetalingen af disse ydelser og der bruges alt for mange kræfter på umyndiggørende kontrol af borgerne. Indsatsen skal flyttes over til vejledning, jobsøgningshjælp, afklaring og uddannelse.
Jeg tænker at en del af den berettigede vrede mod dagpengereformen handler om hele forsørgelsessystemet, altså afkortes min dagpengeret, så havner jeg i moradset af offentlige ydelser ledsaget af umyndiggørelse og følelsen af at sidde fast i systemets klør.
Desuden skal der tales med arbejdsmarkedets parter om rummelighed på arbejdspladsen og om at præmiere de virksomheder, som påtager sig et socialt ansvar og tager de skæve eksistenser ind på arbejdspladsen. Der er for lidt rummelighed på dagens arbejdsmarked, som er presset af konkurrence og effektivisering for at holde på arbejdspladserne.
En ny Centrum Venstre Regering bør lægge op til en treparts aftale om hele dette kompleks og inddrage Arbejdsmarkedets parter i drøftelser af denne sag. LO og de faglige organisationer skal tages med på råd.
Dagpenge er jo ikke ment, som permanent forsørgelse, men dagpenge tjener som sikkerhed for lønmodtagerne, da der kan erkendes forskellige former for arbejdsløshed. Dels eksisterer der konjunkturbestemt arbejdsløshed. Hertil kunne man så føje strukturel betinget arbejdsløshed, sæson arbejdsløshed og sikkert et par forhold mere.
Dagpengesystemet sikrer jo dybest set også arbejdsgiverne mod det sociale ansvar - eller skulle det måske udtrykkes lidt anderledes; det har været påtalt at forringelserne af dagpengesystemet truer "flexicurity"; altså at arbejdskraften kan frisættes, og at staten påtager sig et ansvar. Man kan jo ikke både have virkelige løsansættelser, altså at man kan dumpe folk, og så et stabilt arbejdsmarked. Eller rettere - det er i den retning det er gået. Men det kunne så fremtidigt også tegne et mere konfliktfyldt arbejdsmarked op.
Noget helt andet er, at dagpengereformen nærmede sig det skandaløse. Beskæftigelsesministeriet estimerede, at ca. 3500 personer ville ryge ud af dagpengesystemet, som følge af dagpengereformen. Tallet må være hentet ned fra månen, for forstandig fornuft kunne godt regne på, at tallet ikke havde gang på jord.
I virkeligheden røg hen ved 70.000 ud af dagpengesystemet. De virkelige tal kunne vi i en periode end ikke få oplyst, da det for SRSF regeringen blev en politisk varm kartoffel.
Og af samme grund kan man jo sige shit til Venstres virkelige velfærdspolitiske sigte, som de i samme ombæring udhuler virkelige velfærdsordninger for en stor del af lønmodtagerne.
Arbejdskraft er noget man skal leve af, at sælge. Og kan man ikke det, så står man potentielt uden indtægtsgrundlag. Alternativt kan man få kontanthjælp. Men her har man også haft travlt med, at stramme skruen.
Og det hele er kun gået godt fordi majoriteten ikke har erkendt, at de arbejdsløses vilkår i sidste ende også er de arbejdendes vilkår.
Velfærdsstaten var i høj grad baseret på, at staten trådte til, når markedsvilkårene satte den enkelte i klemme. Og skader man de kollektive ordninger, så må folk jo ty til private forsikringer. Dybest er det vel også en udvikling som Venstre gerne ser. Men uden kollektive ordninger, da står arbejdskraften ganske svagt, men det kan vel ingenlunde genere folk af liberal observans, men de har sgu heller aldrig haft forstand på den arbejdende klasses vilkår. Rendyrket klassepolitik er hvad forkortelsen af dagpengeperioden var og er. Men sådan noget kan man altså også bruge statsapparatet til og totalt desavouere gældende aftaler på arbejdsmarkedet.
Dagpengene var det middel, hvormed magtbalancen mellem arbejdsgivere og arbejdstagere findes. Det er dette, der er blevet taget fra arbejdstagerne, og derfor kan der skaltes og valtes med dem i de sociale systemer efter forgodtbefindende. Det er faktisk temmelig uanstændigt, da det sker for arbejdstagernes egne penge.
Når vi taler borgerløn, så er det vel rimeligt, at det er en løn for at være borger: at de indebærer politisk og kulturel deltagelse for at kunne modtage den - som en samfundsdividende én gang om året op sidst i november.