Én milliard dollar. Så meget solgte den kinesiske e-handelsgigant Alibaba for i løbet af bare de første to minutter af det årlige Singles Day-udsalg – Kinas svar på Black Friday.
Med sin digitale platform og udbringning af pakker har Alibaba forandret hele den kinesiske detailhandel. Og det har ikke været uden konsekvenser for klima og miljø.
Nu kan danske bistandsmidler ende med at gå til at gøre virksomheden grønnere. Et partnerskab mellem e-handelsgiganten og bl.a. en kinesisk miljøorganisation er blandt finalisterne til at modtage støtte fra organisationen Partnering for Green Growth and the Global Goals 2030 (P4G), der er stiftet af den danske regering og finansieret af udviklingsbistanden.
Meget tyder på, at de har gode chancer for at få det. Alibaba-partnerskabet er en blandt otte finalister, hvoraf seks i denne uge vil få støtte på op til 6,5 millioner bistandskroner pr. projekt.
»AliBaba er del af et partnerskab, der sigter mod grøn levering af pakker. Det partnerskab er en stærk konkurrent til at få P4G-finansiering,« skrev statsminister Lars Løkke Rasmussen på Twitter i slutningen af september og postede et billede af sig selv og AliBaba-stifter Jack Ma fra FN’s generalforsamling i New York.
Jack Ma er ifølge amerikanske Forbes verdens 20. rigeste mand. Og Alibabas omsætning er »svimlende«, som Udenrigsministeriet formulerede det i en pressemeddelelse sidste år. Derfor vækker sagen undren blandt danske bistandseksperter.
»Det er overraskende, og udenrigstjenesten må forklare sig,« siger professor Martin Marcussen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
»Bill Gates kunne fjerne aids i Afrika, hvis han ville, og det er han i gang med. Alibaba må også selv kunne rykke på en dagsorden uden danske bistandsmidler.«
Direkte støtte
Partnerskabet mellem Alibaba og bl.a. organisationen China Environmental Protection Foundation, der har fået navnet Global Smart Green Logistics Innovation Partnership, begyndte i 2017 i den kinesiske millionby Xiamen.
Her har Alibabas datterselskab Cainiao ifølge P4G’s hjemmeside lavet »mere end 100« grønne forsendelsesstationer. En »avanceret teknologiplatform« overvåger afhentning og afsendelse af pakker i »realtid«, så indpakningsmaterialet bliver indsamlet, sorteret og klargjort til genbrug.
Siden projektets begyndelse er »mere end en million leveringskasser« blevet genbrugt, og der bliver brugt »flere og flere« elbiler til leverancerne, fremgår det af P4G’s hjemmeside.
Hvis projektet ender med at få støtte fra P4G, skal pengene gå til at udvide projektet »til andre kinesiske byer«. På nuværende tidspunkt ønsker P4G ikke at oplyse yderligere om projektet, skriver kommunikationschef Frank Walter i en mail til Information.
Teknisk set vil bevillingen ikke gå til Alibaba. P4G udbetaler pengene til den ikkekommercielle partner i de projekter, de støtter – i dette tilfælde organisationen China Environmental Protection Foundation. Desuden skal virksomhederne selv bidrage, typisk i form af personaletimer, oplyser Udenrigsministeriet.
Men det ændrer ikke på, at bistandskronerne vil komme Alibaba til gode, siger Helle Munk Ravnborg, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke. Hun tøver derfor ikke med at karakterisere det som en »direkte støtte«.
Generelt kan sådan en støtte give mening i forhold til lidt mindre firmaer, der sammen med lokale virksomheder udvikler nye, bæredygtige løsninger og skaber arbejdspladser – »men som ikke selv kan tage springet til også at gøre det i for eksempel Bangladesh«, siger Helle Munk Ravnborg. Det er dog ikke tilfældet her, påpeger hun.
»Jeg har svært ved at tro, at Alibaba ikke selv ville kunne gøre det, de nu får støtte fra den danske udviklingsbistand til at gøre,« siger Helle Munk Ravnborg.
Hun har desuden vanskeligt ved at se, hvordan støtten til Alibaba-partnerskabet bidrager til at indfri udviklingsbistandens overordnede målsætning om at bekæmpe fattigdom.
Peter Kragelund, institutleder ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, er mere positivt stemt. Så længe regeringen »ikke prøver at sælge det som bistand til de fattigste«, kan der være god mening i Alibaba-partnerskabet, mener han.
»Mange vil spørge: Har Alibaba ikke selv råd til det?,« siger han.
»Men omvendt kan du sige, at hvis vi virkelig skal flytte noget på klimadagsordenen for hele verden, så skal vi ramme der, hvor vi med vores indsats kan gøre mest muligt. Her har du et firma, hvor det virkelig vil flytte noget i det samlede CO2-regnskab, hvis du kan omstille deres måde at levere pakker til hundreder af millioner af mennesker.«
Eksportinteresser?
Når dansk udviklingsbistand deles ud, er såkaldt additionalitet et af de grundlæggende principper. Det vil sige, at bistandsmidler ikke skal gå til at finansiere noget, der alligevel ville være sket.
Det princip »forventer« Udenrigsministeriet, at partnerskabet med Alibaba lever op til. Over for Information fremhæver ministeriet, at en eventuel bevilling vil gå til at dokumentere erfaringer og udvide det eksisterende partnerskab i Xiamen til flere byer.
»Vi løfter barren for, hvad projektet skal kunne. Vi får partnerskabet til at ville noget mere, end det, man ville have gjort alene. Det er der, merværdien ligger,« oplyser Udenrigsministeriet.
Mere konkret indebærer det, at partnerskabet også skal udvides til »byer uden for Kina«, og at erfaringerne »dokumenteres og formidles«, oplyser ministeriet.
Adspurgt om, hvordan man kan være sikker på, at Alibaba ikke selv ville have finansieret sådan en udvidelse af partnerskabet, svarer Udenrigsministeriet, at det er blevet vurderet af bl.a. en ekstern investeringsrådgiver:
»Det giver os noget sikkerhed for, at der er merværdi i det.«
Da Information beder om at få disse vurderinger at se, henviser ministeriet til P4G’s sekretariat i Washington. Sekretariatet afviser at udlevere dem.
»De uafhængige rådgiveres vurderinger er ikke offentligt tilgængelige,« skriver P4G’s kommunikationschef Frank Walter til Information. Han tilføjer, at det i sidste ende er P4G’s bestyrelse – hvor udviklingsminister Ulla Tørnæs sidder – der har afgjort, hvilke projekter der får penge. Det skete på et møde i september.
P4G vil »kommentere på de udvalgtes meritter«, når det på topmødet i København senere på ugen bliver offentliggjort, hvilke projekter der har fået en bevilling, skriver kommunikationschefen.
Den danske regering har længe arbejdet på at opbygge et tættere forhold til Alibaba. I marts sidste år besøgte udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) den kinesiske by Hangzhou for at underskrive en samarbejdsaftale, der sikrede danske virksomheder adgang til Alibabas e-handelsplatform TMall.
Og tilsyneladende har regeringen været interesseret i at få Alibaba med i P4G allerede inden, det var oprettet. I begyndelsen af september sidste år sendte Lars Løkke Rasmussen en invitation til Jack Ma om at deltage i lanceringen af initiativet i New York. Det viser Informations aktindsigt i Udenrigsministeriet.
Information har spurgt udviklingsminister Ulla Tørnæs, om støtten til Alibaba-partnerskabet også handler om at få et nært forhold til Alibaba for at pleje danske eksportinteresser. I et skriftligt svar skriver hun:
»Det ville være en stor omvej at gå, hvis målet er et dansk eksportfremstød. Langt hovedparten af den danskstøttede partnerskabsfond går til partnerskaber drevet af udenlandske aktører. Omvendt hvis danske virksomheder ikke griber udfordringen, vil andre gøre det – for det er her, fremtidens muligheder og job ligger.«
Ministeren afviser desuden kritikken af projektets manglende fokus på fattigdomsbekæmpelse. Hun henviser til, at formålet med udviklingsbistanden ifølge loven ud over at bekæmpe fattigdom også er at »fremme menneskerettigheder, demokrati og bæredygtig udvikling«.
»Det er derfor ikke alle indsatser i alle lande, der hver gang rammer de allerfattigste. Nogle indsatser har mere fokus på at fremme bæredygtig udvikling. Det gælder eksempelvis initiativerne under P4G,« skriver Ulla Tørnæs.
»Nogle af initiativerne under P4G når så faktisk de fattigste, som eksempelvis partnerskabet mellem Novozymes, Arla og Folkekirkens Nødhjælp. Andre gange er bæredygtig udvikling hovedmålet, som eksempelvis ved at få udbredt ’grønne logistikkæder’ ved internethandel.«
Information har forgæves forsøgt at få et interview med Alibaba Group og projektpartneren China Environmental Protection Foundation.
Regeringens grønne prestigeprojekt – P4G
P4G-initiativet er regeringens store grønne prestigeprojekt. Ved at promovere og støtte udvalgte partnerskaber mellem erhvervsliv, offentlige organisationer og ngo’er ønsker man at fremme grøn vækst i udviklingslandene. I en række artikler ser vi nærmere på projektet og dets brug af bistandsmidler.
Seneste artikler
Sådan har vi undersøgt Løkkes nye grønne prestigeprojekt
10. november 2018Kilder, der nægter at tale, tovtrækkeri med embedsværket og en klage til Ombudsmanden. For et par måneder siden satte vi os for at give Lars Løkke Rasmussens grønne prestigeprojekt P4G et kritisk eftersyn. Her er historien om, hvordan vi gjorde – og nederst links til aktindsigter og anden dokumentation i sagenLars Løkke vil så gerne være grøn
10. november 2018GGGI, 3GF og nu P4G. Igen og igen forsøger Lars Løkke Rasmussen gennem prestigeprojekter med spøjse forkortelser at blive en grøn statsmand. Og igen og igen er det gået galt. Spørgsmålet er, hvorfor det skulle ende meget anderledes denne gangLars Løkkes grønne prestigeprojekt var en fuser
10. november 2018Ambitionen med bistandsprojektet 3GF var at udvikle offentligt-private partnerskaber, der kan skabe grøn vækst. Men nu afslører en intern rapport en række problemer med projektet. I år lancerede regeringen så opfølgeren P4G uden at have lært af fejlene, lyder kritikken
Hellere Jack Mo fra Alibaba end Jeff Bezos fra Amazon - og så vil Danmark jo også få del i teknologien der så kan eksporteres til lande i Afrika med dårlig infrastruktur.
@Torben KL Jensen, jeg kan ikke se, at den ene skulle være bedre end den anden.
Er det ikke dumt at give penge til projekter der vil blive udført alligevel? Specielt når der et så mange andre projekter der står og mangler penge og som ikke kommer i gang hvis de ikke får nogen penge?
Er det ikke dumt at give penge til projekter der vil blive udført alligevel? Specielt når der et så mange andre projekter der står og mangler penge og som ikke kommer i gang hvis de ikke får nogen penge?
Lad os da endelig spytte penge i milliardærer. Hvis de arme stakler selv skal betale for deres forretningsudvikling tjener de jo ikke så meget.
Partnering for Green Growth and the Global Goals kan ikke blive lukket ned hurtigt nok. Endnu et af Løkkes numre! Sidste skandale hed vist Global Green Growth Institute.
P4G skal vel være Løkkes otium.
Man skulle tro det var en vittighed at Danmark gennem udviklingsbistanden skal støtte et milliardforetagende som Alibaba.
Men sålænge Venstre og Løkke har noget at gøre med donationer, er det mere reglen end undtagelsen at den slags slibrige deals foregår..
Ja, det bliver spændende at se hvor privat-Lars slår sine folder efter Statsministeriets nøgler er afleveret..
Pisse f******* fedt. Og lige efter Bjørn Lomborg med at sende pengene derhen, hvor forureningen sker.
Jens - Det er såre simpelt - Kina har en parallel til IMF Danmark er medlem af (Syd-korea er også) og så har de gang i det største udviklingsprojekt i verden - den nye silkevej "Belt and Road" - vejen frem i det 21. århundrede og så er jeg også en pragmatiker,tilhænger af Deng Zhiao Peng´s motto : "Kattens farve betyder mindre - når bare den fanger mus" I sidste ende drejer det sig jo om klodens overlevelse og der er der ikke råd til smålige hensyn som om Jack Mo er en kommunistisk milliardær i verdens største statskapitalistiske system.
Det er da fair nok, hvis man vil lave et erhervs samarbejde med Alibaba, men jeg har meget svært ved at se hvorfor dansk udviklingsbistand skal bruges til det her.
Brug af dansk u-landsbistand må vel siges at være et Løkke-tyveri - alt er som det plejer,men at en ny regering lade det fortsætte på den måde er nok tvivlsomt.
Jeg er generelt imod støtte, på denne måde, men jeg må så give torben KJ jensen ret hellere, Alibaba end Amazon. kineseren har en langt mere respektfuld måde og være overfor sine ansatte end psykopaten. Jeff Bezos Amazon er en økonomisk predator som æder og fortære alt, ja min bedste beskrivelse er en hvid haj. . mens Alibaba er en kamæleon,der tilpasser sig det marked den er på. ja ja kamæleonen spiser fluer. men den er ellers ret fredelig.
@Torben KL Jensen, "Kina har en parallel til IMF, Danmark er medlem af.." ? Det er da vist en "parallel," du selv har opfundet...
Du er åbenbart enormt pragmatisk - når bare det handler om at subventionere ukontrollerede kinesiske vulgærkapitalister - at det er komplet ligegyldigt med menneskerettigheder, miljø, bæredygtighed og alle andre fundamentale værdier. Men det er måske kun vestlige lande, der skal tage hensyn til den slags?
Jens Winther
Det er tilsyneladende forbigået din opmærksomhed, at Kina i 2016 stiftede en international udviklingsbank, AIIB. Som sædvanlig når andre påpeger noget, som du ikke selv ved noget om, er der noget galt med de andres hoveder. Lidt mere ydmyghed ville klæde dig.
Danmark, Storbritannien og Australien er til USA's fortrydelse medlemmer af banken. Ligesom USA er det eneste land, der har vetoret i IMF, og derfor reelt styrer IMF, har Kina som eneste land vetoret i AIIB.
Kina har gjort et stort nummer ud af at understrege, at den internationale banks primære formål er at investere i infrastruktur, og at banken ikke er noget alternativ til de eksisterende strukturer. Dermed menes primært Verdensbanken, hvis formål bl.a. er at investere internationalt i infrastruktur. Mit gæt er, at banken er et led i Kinas strategiske konkurrence med USA om herredømme over verdenshandlen. Når Kina gør et stort nummer ud af at understrege, at deres initiativer i international handel ikke er at udkonkurrere andre eller at opnå international magt, så er det som regel fordi, at det netop er det, som det drejer sig om. Kineserne har i årtier investeret enorme summer i Afrikas infrastruktur med et ene formål at lette Kinas adgang til kontinentets ressourcer i skarp konkurrence med Vesten. Det er det, som det altid drejer sig om, når Kina investerer i infrastruktur udenfor Kina. Det gælder også for AIIB, og det støtter den danske regering.
Korrektion: Kina har kun vetoret i AIIB i kraft af, at Kina er største indskyder - til forskel fra USA hvis vetoret i IMF og Verdensbanken er nedfældet i organisationernes statutter.
@Ivan Breinholt Leth, jeg kender godt AIIB. Godt nok til at vide, at der ikke er nogen større lighed mellem IMFs og AIIBs funktion og formål - hvilket du også selv bekræfter.