Læsetid: 7 min.

»Hvad med alle de alvorligt syge udlændinge, der ikke har haft en advokat«

Da advokat Marianne Vølund klagede over et afslag til en armensk familie og gjorde opmærksom på den omstridte Paposhvili-dom fra Menneskerettighedsdomstolen, flyttede Inger Støjbergs embedsmænd familiens sag fra bunken med afslag til en bunke med sager, der nærmere skulle undersøges. Men hvad med alle de sager, hvor ansøgerne ikke har haft en advokat, spørger advokaten. Ministeriet afviser kritikken
Tirsdag er der samråd med Inger Støjberg om integrationsministerens kendskab til den omstridte Paposhvili-dom fra Menneskerettighedsdomstolen.

Tirsdag er der samråd med Inger Støjberg om integrationsministerens kendskab til den omstridte Paposhvili-dom fra Menneskerettighedsdomstolen.

Jens Nørgaard Larsen

20. november 2018

Tirsdag kl. 15 skal udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg endnu en gang i samråd i Folketinget om hendes håndtering af den såkaldte Paposhvili-dom, som blev afsagt af den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i december 2016. Som tidligere omtalt i Information drejer dommen sig om betingelserne for at nægte humanitær opholdstilladelse til alvorligt syge udlændinge.

Samrådet vil især fokusere på, hvad der skete i ministeriet fra den 19. oktober 2017, hvor dommen ifølge et folketingssvar fra Inger Støjberg fortsat var til vurdering i ministeriet, og frem til februar 2018, hvor ministeriet efter bistand fra Justitsministeriet fik fastlagt, hvordan dommen måtte føre til en ændring af den hidtidige danske praksis. Det var mere end 13 måneder efter domsafsigelsen i december 2016. I mellemtiden havde ministeriet givet op mod 90 afslag på humanitær opholdstilladelse uden at tage dommen i betragtning.

I den forbindelse kan historien om en armensk familie være med til at kaste lys over, hvad der egentlig skete i ministeriets fagkontor i den pågældende periode, som ministeren skal i samråd om. For selv om familien først fik et afslag på linje med langt de fleste andre ansøgninger, så endte deres sag med at blive placeret i en mindre bunke af sager, som skulle undersøges nærmere. Men kun fordi familien havde en advokat, der gjorde opmærksom på Paposhvili-dommen.

Det rejser spørgsmålet om, hvad der er sket med alle de udlændinge, der ikke – som den armenske familie – har haft en advokat til at tale deres sag.

Først lige lidt om, hvorfor dommen fra december 2016 var så afgørende. Kort fortalt bryder dommen med den hidtidige praksis, hvor der var tilstrækkeligt grundlag til at nægte humanitær opholdstilladelse til en alvorligt syg udlænding, hvis bare Inger Støjbergs ministerium kunne konstatere, at der var en teoretisk mulighed for at skaffe den livsnødvendige medicin i udlændingens hjemland.

Dommen pålægger således myndighederne også at undersøge, om medicinen rent faktisk er mulig at få fat i, herunder til at betale for udlændingen. Denne konsekvens fastslog flere jurister allerede i Information i april 2017, men alligevel var det først i februar 2018, at Inger Støjbergs ministerium fik lagt kursen om.

Først fik familien et afslag

Og så tilbage til den armenske familie.

Den 19. oktober 2017 sendte Inger Støjberg et foreløbigt svar på et spørgsmål, som Johanne Schmidt-Nielsen (EL) havde stillet i april om konsekvenserne af Paposhvili-dommen. I svaret oplyste ministeren, at dommen »fortsat er under overvejelse i ministeriet«, og at den »rejser en række spørgsmål, som kræver nærmere overvejelse«.

Datoen er interessant, fordi ministeriets fagkontor dagen efter sendte en afgørelse til den armenske familie. Det var et afslag. At familien fik afslag, viser to ting: For det første, at kvinden så at sige var syg nok til at ville kunne få humanitær opholdstilladelse. Ellers var sagen blevet afvist. For det andet at familiens sag har været en del af en stor bunke med sager, hvor ministeriet fortsatte behandlingen efter den hidtidige praksis.

Selv om kvinden ifølge lægeerklæringer led af »depression af svær grad med psykotiske symptomer« samt »en manglende evne til at fungere inden for næsten alle områder«, så var aktivstofferne i den medicin, hun modtog i Danmark, også tilgængelige i Armenien. Derfor fastsatte ministeriet en udrejsefrist 15 dage efter datoen for afgørelsen, dvs. den 4. november 2017.

Paposhvili-dommen var ikke nævnt med et ord i afgørelsen. Det på trods af, at Inger Støjbergs ministerium selv, som Information tidligere har beskrevet, så tidligt som midten af marts 2017 havde henvist til dommen som en af flere retskilder, myndighederne skulle tage hensyn til, når de afgjorde sager om humanitær opholdstilladelse. Det skete i en tekst, som ministeriet havde udarbejdet til et svar til FN.

Marianne Vølund er advokat for den armenske familie, og hun undrede sig over, at dommen ikke var nævnt i afgørelsen til hendes klienter.

»Myndighederne har en vejledningspligt og en pligt til at oplyse, hvad de baserer en afgørelse på. Og når der er kommet en ny dom, så skal de selvfølgelig også inddrage den. Ikke at gøre det er ulovligt og desuden særdeles kritisabelt,« siger hun.

– Hvorfor?

»Vi taler om familier, der er alvorligt syge, og som opholder sig rundt omkring på asylcentre. De er i en ekstremt udsat og sårbar position, og man kan ikke forvente, at de selv skulle have kendskab til en afgørende dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Derfor har myndighederne pligt til at vejlede familierne også om de nyeste afgørelser, men det har ministeriet ikke gjort,« siger Marianne Vølund.

»Hvis nu det havde været en familie, der havde fået den afgørelse uden at have en advokat – og den slags familier der er mange af – så havde de ikke haft en chance for at vide noget om dommen. Det er en helt urimelig og retsløs situation, disse familier er sat i,« fortsætter hun.

Ministeriets to bunker

At dommen ikke var nævnt i den armenske families sag, har ministeren senere i et fortroligt svar til Folketinget, som familiens advokat nu har fået aktindsigt i, forklaret med, at ministeriet på dette tidspunkt ikke vurderede, at dommen var »relevant« for afgørelsen.

Ministeriet havde nemlig i første omgang, som Inger Støjberg forklarede på det første samråd om sagen i januar 2018, fortolket dommen således, at den ikke behøvede at medføre en ændring af den hidtidige praksis – på trods af at flere jurister i faglige tidsskrifter i foråret 2017 havde analyseret dommen med den konklusion, at Danmark ville være nødt til at lempe sin praksis.

På samråd nummer to, som fandt sted i februar 2018, tilføjede Inger Støjberg en ny dimension til sin forklaring på det første samråd. Nu sagde ministeren, at hendes embedsmænd fra april 2017 havde delt ansøgningerne op i to bunker: En stor bunke, hvor sagerne blev behandlet som hidtil – dvs. næsten alle fik afslag – og en »mindre bunke«. Den mindre bunke bestod af sager, der enten skulle undersøges nærmere efter ministeriets hidtidige praksis, eller sager hvor Paposhvili-dommen var blevet påberåbt f.eks. af en advokat.

Sagerne i den mindre bunke blev ikke færdigbehandlet, men de blev ifølge Inger Støjberg heller ikke sat i bero. Der blev nemlig ikke truffet en formel beslutning om at berosætte sagerne, har ministeren sagt. I stedet afventede sagerne, at ministeriet skulle få besvaret Johanne Schmidt-Nielsens spørgsmål fra april om konsekvenserne af dommen. Men svaret kom først den 2. februar 2018.

Familien kom i venteposition

Tre uger efter afslaget til den armenske familie bad Marianne Vølund ministeriet om at inddrage Paposhvili-dommen i behandlingen af sagen. Hun fik et mundtligt svar om, at ministeriet betragtede hendes henvendelse som en anmodning om genoptagelse af sagen.

Den 18. december klagede Marianne Vølund til Ombudsmanden over, at ministeriet ikke samtidigt havde udsat den påbudte udrejsefrist for familien.

På et tidspunkt efter advokatens henvendelse flyttede fagkontoret så familiens sag fra den store bunke over i den mindre bunke. Det fremgår af advokatens aktindsigt. Selv om kvinden i familien ikke var blevet mere syg – der var heller ikke indsendt nye oplysninger om hendes sygdomstilstand – så kan det udelukkende være dét, at familiens advokat i et brev til ministeriet nævnte Paposhvili-dommen, der førte til, at familiens sag – sammen med flere andre sager – kom over i den mindre bunke og fik særbehandling.

Inger Støjberg har i et svar til Folketinget i februar 2018 forklaret nærmere om sagerne i den mindre bunke, nemlig at »man i fagkontoret var opmærksom på, at der udestod en opgave med at få oplyst og afgjort disse sager korrekt og fyldestgørende, hvilket bl.a. betød, at afgørelserne skulle begrundes i forhold til Paposhvili-dommen«.

Ifølge Marianne Vølund rejser det spørgsmålet, hvad baggrunden var for, at de øvrige sager, som fagkontoret afgjorde i perioden med et afslag, ikke på tilsvarende vis skulle oplyses og afgøres »korrekt og fyldestgørende« i forhold til Paposhvili-dommen – vel at mærke i den periode fra april-maj 2017, hvor ministeriet i første omgang fik lagt sig fast på en fortolkning af dommen, og frem til årsskiftet 2017-18, hvor ministeriet med efter bistand fra Justitsministeriet nåede frem til, at en praksisændring ville være nødvendig. 

Udlændinge- og Integrationsministeriet afviser kritikken. I en mail til Information skriver ministeriets presseafdeling, at det først var i december 2017, at der i ministeriet opstod tvivl om, hvorvidt ministeriet havde anlagt en korrekt fortolkning af Paposhvili-dommen.

»Som konsekvens heraf gennemgik ministeriet i juledagene et større antal sager for at finde sager, der måtte have fået en ufuldstændig behandling. Dernæst blev udrejsefristen også udsat i alle sager, hvor Paposhvili-dommen kunne have relevans (...) Ministeriet har desuden løbende fremadrettet fulgt med i sager om udsendelse for at vurdere, om der heriblandt var sager, hvor dommen kunne være relevant, men ikke havde været inddraget. Det er derfor ikke korrekt, at det er nødvendigt at skulle have en advokat på en sag for, at den kan blive eller er blevet vurderet i forhold til Paposhvili-dommen,« skriver ministeriet.

Det fremgår af ministeriets svar, at alle de sager, hvor dommen kunne have en betydning, er blevet undersøgt, da først ministeret omkring juletid 2017 erkendte, at dommen måtte medføre en praksisændring. Men svaret forklarer ikke, hvorfor dét, at dommen blev påberåbt, i sig selv var nok til at føre til særbehandling i den lange periode, hvor ministeriet afgjorde langt de fleste af sagerne.   

Den armenske familie har fortsat ikke fået afgjort sin sag. Men i et brev til Marianne Vølund den 16. november har ministeriet udtrykt sin opfattelse, nemlig at aktivstofferne til kvindens medicin er tilgængelige til en månedlig pris på ca. 360 kroner, hvorfor »deres klienter og deres to børn umiddelbart ikke opfylder betingelserne for at blive meddelt helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Johnny Christiansen
  • Britta Hansen
  • Anne Eriksen
  • Eva Schwanenflügel
  • Carsten Mortensen
  • Dorte Sørensen
Johnny Christiansen, Britta Hansen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Carsten Mortensen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Stor bunke" og "lille bunke" og tilsyneladende tilfældige og lemfældige flytninger af sager fra den ene bunke til den anden vidner om en kafkask sagsbehandlingskultur i Integrationsministeriet, hvor asylansøgeres retssikkerhed tilsyneladende er en by i Rusland. Alle Støjbergs søforklaringer i forhold til ministeriets manglende vilje og evne til at inddrage Paposhvili dommen i sagsbehandling og afgørelse i humanitære sager vidner desuden om en politisk bestemt uvilje mod at tildele humanitært ophold, der er så stor, at det overtrumfer alle retssikkerhedsmæssige hensyn.
Hvordan det føles at sidde som jurist og være tvunget til at sagsbehandler mod bedre vidende i strid med en letfortolkelig og umisforståelig dom fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol må guderne vide. Men det er hævet over enhver tvivl, at Inger Støjberg er fuldstændig uegnet til den post hun bestrider. Støjbergs lemfældoge omgang med sandheden i politisk professionelle og forvaltningsmæssige sammenhænge gør hende fulstændig uegnet som folkets tjener, hvad en minister jo er og som vi nu igen ser kan et ministerium sagtens køres på vildspor af en minister. Birthe Rønn måtte gå af. Det samme burde ske med Støjberg.

Elisabeth Andersen, Flemming Berger, Per Klüver, Tue Romanow, Lillian Larsen, Britta Hansen, Anne Eriksen, Werner Gass, John Andersen, Gert Romme, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Carsten Mortensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Voss, Hans Larsen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

På cirka samme tid kunne man høre Lars Løkke udbrede sig om de tapre mennesker som satte livet på spil for at redde jøder - i anledning af 75 års jubilæet for de som reddede disse.
....der bliver helt sikkert ingen politiker som kan bryste sig af den slags i en fremtid!
Mage til dét menneskesyn skal man desværre lede længe efter.

Elisabeth Andersen, Anders Skot-Hansen, Per Klüver, Lillian Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Britta Hansen, Anne Eriksen, Werner Gass, Søren Bro, Johanna Haas, John Andersen, Gert Romme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Som Howard Wilkinson, britisk whistleblower, sagde igår til den store offentlige høring om hvidvaskskandalen i Danske Bank, så har vi ingen mekanismer i Danmark til beskyttelse af whistleblowere. Det kan derfor have særdeles alvorlige konsekvenser for de mennesker, der følger deres samvittighed og afslører skumle og ulovlige forretningsgange og forvaltning.

Måske netop derfor er der pinlig tavshed i de forskellige ministerier, styrelser og forvaltninger, ligesom der også er i toppen af forsvaret, industrien og finanssektoren.
Her i landet kender alle ledere hinanden, og indspistheden er enorm.
Derfor ønsker ingen at komme i klemme ved at være for ærlige og fortælle sandheden om hvordan der for nogle befolkningsgrupper ikke findes retssikkerhed.

Elisabeth Andersen, Per Klüver, Lillian Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Britta Hansen, Anne Eriksen, Werner Gass, Søren Bro, Johanna Haas og John Andersen anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Hvis Inger Støjberg skulle blive formand for Venstre og muligvis leder af Danmark, så vil Danmark virkelig have et problem. Øjensynligt ønsker Inger Støjberg og hendes ministerium ikke at overholde hverken landets eller internationale love.

Elisabeth Andersen, Per Klüver, Lillian Larsen, Britta Hansen, Anne Eriksen, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, Johanna Haas og John Andersen anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Embedsmænd har pligt til at gøre opmærksomt på ulovligheder. Det er så op til den enkeltes moral at sige fra og ikke handle mod lovgivningen. Hvis de mod bedre vidende handler mod lovgivningen, bliver de selv ansvarlige og kan straffes.

Kan straffes...
Det sker ikke ret tit, vel? - Slet ikke med denne regering, som går foran med fup, fiduser og forlorenhed.- Ministre siger det, de skal - ikke det de selv vil, heller ikke Støjberg - og slet ikke sundhedsministeren.
Det må egentlig være en broget fornøjelse at tage imod breve og underskrifter fra pinte borgere og vide, at det er medicinalindustrien og Danmarks potentielle indtjening på vore data, det skal dreje sig om.
Det sker, at ældre læger og andre der står ved karrierens afslutning tager bladet fra munden og afslører kedelige ting, men nej - whistleblowere er jaget vildt. - Det samme gælder ambitiøse journalister - og alligevel, de er de eneste der kan gøre en forskel.

Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel, Jens J. Pedersen og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Den kære whistleblower måtte stå på talerstolen og undrende konstatere at der ikke var sket en skid siden 2014 og til nu imod dette syge system - her tæller et par afgange med gyldne håndtryk ikke en snus. Jeg undrer mig også men så måske ikke alligevel og har sikkert det til fælles med mange andre, hvilket dog ikke gør det bedre

Elisabeth Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar