Læsetid: 5 min.

Anklager og forsvarer er uenige om alt på nær én ting: Sagen om ’Syv år for PET’ er »højst usædvanlig«

Mens anklagemyndigheden vil have Jakob Scharf idømt op til ni måneders fængsel for at have røbet fortrolige oplysninger, afviser hans forsvarer under proceduren, at retten kan vurdere, om den tidligere PET-chef brød sin tavshedspligt ved at udtale sig i bogen ’Syv år for PET’. Nu venter vi på dommen
Politiet slog til i den såkaldte Glasvej-sag efter et tip fra »amerikanerne«, siger Jakob Scharf i bogen ’Syv år for PET’. Det er et af de punkter, hvor PET mener, at Scharf har brudt sin tavshedspligt. Billedet er fra, da Politiets Efterretningstjeneste (PET) slog til mod 11 adresser i jagten på formodede terrorister. I en boligblok på Glasvej i Københavns Nordvestkvarter blev samtlige beboere evakueret af frygt for, at sprængstof skulle eksplodere. 

Politiet slog til i den såkaldte Glasvej-sag efter et tip fra »amerikanerne«, siger Jakob Scharf i bogen ’Syv år for PET’. Det er et af de punkter, hvor PET mener, at Scharf har brudt sin tavshedspligt. Billedet er fra, da Politiets Efterretningstjeneste (PET) slog til mod 11 adresser i jagten på formodede terrorister. I en boligblok på Glasvej i Københavns Nordvestkvarter blev samtlige beboere evakueret af frygt for, at sprængstof skulle eksplodere. 

Jens Dresling

30. november 2018

I det mindste er anklagerne Sonja Hedegaard og Jakob Berger Nielsen på den ene side af retslokale 41 i Københavns Byret og forsvareren Lars Kjeldsen på den anden side enige om én ting: Retssagen mod den tidligere PET-chef Jakob Scharf for at have røbet fortrolige oplysninger om efterretningstjenesten i bogen Syv år for PET er »højst usædvanlig«.

Resten er de uenige om. Det kom tydeligst frem under proceduren på retsmøde nr. 15, 16 og 17 i denne uge.

Ifølge anklagemyndigheden har Jakob Scharf i 28 passager i bogen, som udkom i 2016 og er skrevet af Politiken-journalisten Morten Skjoldager, røbet fortrolige oplysninger om PET’s arbejdsmetoder, operationer, kildearbejde og samarbejdspartnere. 

»Scharf har haft den mest betroede stilling i PET,« som Jakob Berger Nielsen udtrykte det, »og der er tale om særdeles omfattende brud på tavshedspligten«, som har medført »masser af skadevirkninger, også for private«.

Derfor mener anklagemyndigheden, at Scharf skal idømmes en ubetinget fængselsstraf på mellem seks og ni måneder, ligesom staten skal konfiskere de knap 400.000 kroner, han har tjent på bogen, der er solgt i 32.000 eksemplarer.

»Den her bog ville næppe være solgt i det omfang, hvis Scharf ikke havde overtrådt sin tavshedspligt,« fortsatte anklageren, der understregede, at der ikke i dansk ret findes fortilfælde, som domsmandsretten med dommer Karsten Henriksen i spidsen kan læne sig op af.

Anklagernes vanskeligheder

Jakob Scharf mener selv, at han uskyldig. Og ifølge forsvarer Lars Kjeldsen demonstrerer sagen mod Scharf et principielt problem: For at kunne dømme Scharf efter straffelovens § 152 om overtrædelse af tavshedspligten for offentligt ansatte skal anklagemyndigheden over for retten kunne bevise uden for enhver tvivl, at oplysningerne var fortrolige, og ikke mindst at den tidligere PET-chef havde forsæt til at blæse på tavshedspligten, da han udtalte sig til Morten Skjoldager. Begge dele kniber det med, mener Kjeldsen.

Retten har ifølge Kjeldsen ikke fået nogen dokumenter, der kan belyse baggrunden for de sager, som Scharf udtaler sig om. Derfor har retten vanskeligt ved selvstændigt at kunne vurdere nødvendigheden af, at oplysningerne hemmeligholdes.

Det er der en meget enkel forklaring på: Som den nuværende PET-chef Finn Borch Andersen sagde, da han blev afhørt, vil det kortslutte hensigten med at hemmeligholde oplysningerne, hvis PET positivt bekræfter rigtigheden af oplysningerne for at få Scharf dømt efter straffelovens § 152.

Derfor har retten reelt kun Finn Borch Andersens ord for, det er nødvendigt, at oplysningerne er fortrolige for ikke at ødelægge PET’s fremtidige arbejdsmetoder, kildearbejde eller samarbejde med efterretningstjenester i andre lande.

»Det helt afgørende spørgsmål er: Hvad skal retten basere sin egen vurdering på? Anklagemyndigheden beder om, at man bare lægger Finn Borch Andersens forklaring til grund,« sagde Kjeldsen og afviste, at det var tilstrækkeligt.

Retten skal nemlig ifølge forsvareren foretage »en fuldstændig prøvelse« af, om oplysningerne var fortrolige, da PET modtog eller indsamlede dem, om de siden er blevet meddelt offentligheden eksempelvis gennem avisartikler, bøger eller retsreportager og derigennem er blevet offentligt kendte, og endelig om det også er nødvendigt, at oplysningerne skulle være hemmelige i 2016, da Syv år for PET udkom.

Anklagerne har ifølge Kjeldsen ikke dokumenteret, at de har forsøgt at få de sager, der ligger bag Scharfs udtalelser, til gennemsyn.

»Det foreligger der intet skriftligt om i sagen,« sagde han.

Så til spørgsmålet om forsæt: Hvis ikke anklagemyndigheden kan bevise, at Scharf havde til hensigt at bryde sin tavshedspligt, skal han frifindes – også selv om retten skulle finde, at oplysningerne var fortrolige, sagde Kjeldsen. Der er nemlig ifølge ham ikke hjemmel til at straffe for uagtsomhed, heller ikke grov uagtsomhed.

»Men det er et emne, som anklagemyndigheden slet ikke har afhørt Scharf om,« fortsatte han.

Kvælerslanger og Rolex-ur

Af de 450 citater, Scharf bidrager med i bogen, har fire afdelingschefer i PET fundet 63, hvor de mener, at han har overtrådt tavshedspligten. Af dem har anklagemyndigheden så udvalgt 28, der indgår i anklageskriftet, og de drejer sig primært om sager fra Scharfs syv år som chef for PET: Glasvejsagen, Tunesersagen, Vollsmosesagen, den etbenede bombemand Dukajev samt terroranslag mod Jyllands-Posten.

Når Scharf eksempelvis siger i bogen, at det var »amerikanerne«, der tippede PET om Glasvejsagen, så er det ifølge anklager Sonja Hedegaard en afsløring af PET’s samarbejdspartnere.

Og når Scharf fortæller om, at han hos en »excentrisk sikkerhedschef« et sted i Mellemøsten blev inviteret til at se sikkerhedschefens kvælerslanger, der blev håndfodret med mus i et terrarium, hvorefter den danske PET-chef fik overrakt et Rolex-ur, så er det ifølge Hedegaard igen en overtrædelse af forbuddet mod at omtale samarbejdspartnere.

»Jeg kan slet ikke se, at der er nogen grund til at nævne den historie,« som hun sagde.

Omvendt har Kjeldsen fremhævet, at amerikanerne selv under en høring i Senatet – og som følge af retssagen om Glasvejsagen også en række danske aviser – har omtalt, at tippet kom fra USA. Der er derfor ikke nogen rigtig god forklaring på, hvorfor det skulle være en fortrolig oplysning. Om sikkerhedschefen med kvælerslangerne mener Kjeldsen ikke, at anklagemyndigheden overhovedet har bevist, at der er tale om en af PET’s samarbejdspartnere. Det kræver nemlig en jævnlig kontakt, sagde han.

Et andet citat fra Scharf drejer sig om, at PET fik stoppet en bil med våben, da nogle bekendte til de tiltalte fra Vollsmosesagen var på vej til Østre Landsret for at gennemføre et angreb. Bilen blev dog stoppet, før de kom særlig langt og dermed for tidligt til, at der kunne gennemføres en retssag.

Ifølge anklagerne er det fortrolige oplysninger, som fortæller om operationer, arbejdsmetoder, kildearbejde og borgeres private forhold. Det kunne der sagtens være en pointe i – i hvert fald tyder det på, at PET må have haft adgang til oplysninger fra miljøet omkring de tiltalte. Men så længe det ikke af Scharf er afsløret, om det er via telefonaflytning, overvågning eller eksempelvis en meddeler, at PET har fået kendskab til bilturen, så er det svært at se den store skadevirkning.

PET-puslespillet

Da Finn Borch Andersen blev afhørt, kunne han som nævnt ikke være særlig konkret om, hvorfor de forskellige udtalelser fra Scharf skulle være fortrolige. Han henviste i stedet til en såkaldt sammenstykningsrisiko, som kort fortalt går ud på, at hvis man samler en lang række småbidder af oplysninger om PET, så kan man efterhånden få indblik i tjenestens arbejde – som var det et puslespil, hvor hver enkelt brik ikke giver mening, før den lægges sammen med alle de øvrige brikker.

Hertil sagde Kjeldsen, at man ikke bare kan tavshedsbelægge alle oplysninger om PET ved en generel henvisning til sammenstykningsrisikoen.

»Jeg mener, at Finn Borch Andersen befinder sig i en retsvildfarelse,« sagde Kjeldsen, der tvivlede på, at en generel henvisning til sammenstykningsrisikoen skulle være tilstrækkeligt til, at Scharf skal i fængsel.

»I straffesager kræves der konkrete beviser,« som han sagde, og det er ikke nok, at det er »hensigtsmæssigt for PET«, at oplysningerne holdes hemmelige.

Dommen afsiges den 25. januar, skriver Ritzau.

Eks-PET-chef Jakob Scharfs interviewbog er stærkest, når han fortæller konkret om kampen mod terror. Svagest, når Scharf forsvarer sig selv
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Niels Duus Nielsen
  • Carsten Mortensen
  • Oluf Husted
Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Carsten Mortensen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

I en tid hvor whisleblowere prises, er det mærkeligt, hvis vi borgere ikke må vide, hvad PET går og dækker over i rigets sikkerheds navn.
Scharf burde være den bedste til at vurder, hvad den sikkerhed er.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Så vidt jeg kan se er det ord mod ord: Den forhenværende PET-chef vurderer, at han ikke overtræder tavshedspligten, mens den nuværende PET-chef mener at han gør. Hvad mener mon den næste chef, og hvad mener de tidligere? Bonnichsen synes at bære enig med Scharf og uenig med Borch Andersen. Alle må betragtes som eksperter i emnet, så det skulle undre mig, hvis Scharf bliver dømt.