Kommentar
Læsetid: 3 min.

Jo bedre vi bliver til at sortere plastik, desto mere plastik kan vi få

Plastik er for alvor kommet på dagsordenen, og det er godt, at der bliver sat fokus på samfundets plastikforbrug, og ikke mindst hvordan vi bliver bedre til at genanvende plastik. Men i krigen mod plastik skal vi passe på, at vi ikke går med skyklapper og tilsidesætter genanvendelsen af andre materialer, for så kan vi ende i den paradoksale situation, at vi får endnu mere plastik i vores dagligdag
Hvis vi kun sætter ind på genanvendelse af plastik, vil det i yderste konsekvens betyde, at vi får endnu flere varer pakket ind i plastik – og det er jo det modsatte af det, vi ønsker.

Hvis vi kun sætter ind på genanvendelse af plastik, vil det i yderste konsekvens betyde, at vi får endnu flere varer pakket ind i plastik – og det er jo det modsatte af det, vi ønsker.

Jens Christian Top

Indland
21. november 2018

I Danmark skal vi genanvende halvdelen af husholdningsaffaldet inden 2020, og der er flere politiske initiativer på vej, som går målrettet efter plastik. EU vil helt forbyde engangsservice, sugerør og vatpinde af plastik, og plastikposeforbruget skal halveres i EU.

Også herhjemme er der tiltag, som retter sig mod en højere genanvendelsesprocent af plastik. Snart kommer der pant på juiceemballage af plastik, og Miljø- og Fødevareministeriet har en plasthandlingsplan på trapperne med fokus på bedre genanvendelse af plastikemballage.

Tag ikke fejl, vi har i sandhed brug for at blive meget dygtigere til at genanvende affald og emballage i Danmark, og i det hele taget skabe incitamenter for at producere emballage af genanvendelige materialer.

Vi har brug for ét sammenhængende affalds- og genanvendelsessystem, og ikke 98 varianter som i dag.

Vi er på alle områder langt bagud på point. Bortset fra Slovenien er vi f.eks. det eneste land i EU, som ikke har indført producentansvar på emballage. Nu kommer det også til Danmark, og det vil være med at skabe incitament til, at der anvendes emballagematerialer, der kan genanvendes.

Men det er vigtigt, at vi ikke kun sætter ind over for genanvendelse af plastik og dermed ender med at favorisere det som materiale i den nye producentsansvarsordning. Vi skal én gang for alle sørge for at sikre, at man fremadrettet kan genanvende mange forskellige typer af emballagematerialer.

Lavthængende frugter

Når man kigger bredt på genanvendelses af emballage, er der mange lavthængende frugter. Det gælder for eksempel genanvendelse af mælkekartoner. Ifølge Arla ender mere end 30.000 ton drikkekartoner i dag i kommunernes forbrændingsanlæg og går op i røg. Det samme gør mange millioner ton Tetra-kartonemballage, der bruges til fødevarer såsom tomatsovs eller bønner.

Det er et totalt spild af ressourcer, og det koster på klimaet og den økonomiske konto. Den gode nyhed er dog, at der ikke er noget til hinder for at genanvende disse kartoner. I udlandet har man mange gode erfaringer med at genanvende disse såkaldte kompositemballager.

I Sverige og i Tyskland har man længe været i gang, og her indsamler man de brugte kartoner, som genanvendes til nyt pap og papir. Særligt Tyskland har haft stor succes og genanvender i dag op mod 90 procent af de brugte drikkekartoner.

Forsøg med genanvendelse af kartoner i Fredericia Kommune tegner også et billede af, at det er muligt at sortere kartoner uden en meromkostning. Det er altså relativt simpelt at genanvende kartonerne. Vi skal ikke engang opfinde en ny teknologi, men blot kopiere fra vores nabolande.

Kartonemballage har en række attributter, der er mere attraktive end f.eks. plastik.

Pappet kan produceres af bæredygtige træfibre, som er en fornybar ressource, i modsætning til plastik der skal produceres af fossile energikilder. Der er et minimalt forbrug af plastik/aluminium, og dermed er emballagen også uden de skadelige kemiske stoffer, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Stoffer vi ofte finder i både dåser og plastikemballager.

Men bliver muligheden for at genanvende mælkekartoner og lignende emballagetyper ikke prioriteret i vores nye affalds- og genanvendelssystem, så kan vi ende med at skulle hælde mælken over i plastikdunke, sådan som vi kender det fra udlandet.

For det nye producentansvar på emballage vil nemlig favorisere emballagetyper, der kan genanvendes. Sætter vi kun ind på genanvendelse af plastik, vil det dermed i yderste konsekvens betyde, at vi får endnu flere varer pakket ind i plastik – og det er jo det modsatte af det, vi ønsker.

Lad os derfor sikre, at vi får et gennemtænkt og fremtidssikret genanvendelsessystem til gavn og glæde for både klimaet, økonomien og forbrugerne.

Signe Frese er CSR Direktør i Coop.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Genanvendelse af plastikaffald!!! sort snak.
Afskaf plastikaffald, der terroriserer os.
Bed om at få sildesalaten pakket ind i papir osv. osv.
Tag selv indkøbsposer med, hvaba'

Philip B. Johnsen

Det er ikke muligt, at stoppe brug af olie i morgen, men det er muligt, at stoppe konkurence imod bæredygtig omstilling og satse 100% på denne omlægning til bæredygtige alternativer.

Som en sidegevinst af force majeur ekspropriation af fossilbrændsel sektoren, får borgerne også kontrol med f.eks. plastindustrien.

Søren Kristensen

Indkøbsposer af plastic er mega synlige og mon ikke de fleste før eller siden havne enten i en plastopsamler til genbrug eller i en skraldespand, for at blive kørt på forbrændingen. Men hvad sker der med de nye plankeværker af plast og byggeaffaldet herfra, herunder savspånerne der bliver blandet med jord og sand, hvad sker der med det snuller?

Jeg har en mistanke om at vi manger analyse af hvorfra mikroplasten egentlig stammer, før der kan sættes ind med en fornuftig og gennemtænk redningsplan for bl.a. havmiljøet. Lige nu virker det som om det er plastic generelt man er ude efter.

@Søren Kristensen, i de udviklede lande er der et velfungerende affaldssystem - her havner en forsvindende lille del af plasten i havene. Det er i Sydøstasien og i Afrika, affaldet bliver dumpet hvor som helst - og meget havner i havet. Det er der, der skal sættes ind.

I et land som Frankrig er indkøbsposer af plast stort set ikke eksisterende, og mere end 85% af al plast., pap-, alu- og blikemballage indsamles til genbrug - uden latterligt dyre pant-ordninger. Denne udvikling er skabt på ganske få år - alene ved at appellere til forbrugernes fornuft og gribe sortering og indsamling praktisk an.

Niels Duus Nielsen

"Jo bedre vi bliver til at sortere plastik, desto mere plastik kan vi få"

Da jeg læste denne overskrift var min første tanke straks at skrive: "Hvad f***** skal vi med mere plastic?", men så tog jeg mig tid til at læse artiklen, og da jeg så, at forfatteren heller ikke ønsker mere plastic, vil jeg undlade at kommentere med andet end:

Lad os genbruge alting, for det er da tåbeligt bare at smide materialerne ud. Og hvis lønnen er god, vil jeg da gerne tages i betragtning til jobbet som opvasker - da jeg var post var det en af de funktioner, som jeg holdt mest af (opvaskeren er den person, der sorterer alt det, folk putter i postkassen udover post: Kreditkort, tegnebøger, nøgler, småsten, hundelorte, you name it).

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Genanvende mælkekartoner, ja selvfølgelig.
Hvor skal jeg stille op?

Kom til at se et legetøjskatalog - bogstaveligt talt, så var næsten alt lavet af plastic af en art?
Hørte også om en hel del ikke godkendt legetøj, som var farligt at sluge...
Lad være med at købe det bras!

Michael Andresen

Er der noget legetøj - godkendt eller ikke-godkendt - der ikke er farligt at sluge?