Baggrund
Læsetid: 8 min.

»Hvis du begynder at opføre dig politisk korrekt, er du pr. definition ikke videnskabsmand længere«

Professor Peter Gøtzsche, som er kendt for sine kontroversielle holdninger til psykofarmaka, er blevet udelukket fra det internationale forskningssamarbejde Cochrane. »Upassende opførsel,« lyder den officielle begrundelse. Men fejden handler især om videnskabelig frihed og medicinalindustriens stadigt større magt over sundhedsvidenskabelig forskning
Læge og forsker Peter Gøtzsche er ikke længere en del af det internationale forskningsfællesskab Cochrane. Han er kendt for sine kontroversielle udmeldinger om psykofarmaka, screeninger og HPV-vaccinen. Men udsmidningen kritiseres af mange.

Læge og forsker Peter Gøtzsche er ikke længere en del af det internationale forskningsfællesskab Cochrane. Han er kendt for sine kontroversielle udmeldinger om psykofarmaka, screeninger og HPV-vaccinen. Men udsmidningen kritiseres af mange.

Peter Nygaard Christensen

Indland
19. november 2018

Det var otte år i medicinalindustrien, som i 1993 fik den danske læge og professor Peter Gøtzsche til at indgå i et samarbejde om en ny forskningsorganisation. I medicinalindustrien havde han oplevet, hvordan de store lægemiddelvirksomheder selv forskede i virkningen af deres medicin. 

Det ville han ændre.

»Det svarer til, at en anklaget i retten får lov til at fremlægge alle beviser for sin uskyld, uden at der bliver spurgt kritisk ind til det og uden, at andre fremlægger deres beviser,« som Peter Gøtzsche har sagt til videnskab.dk.

Formålet med den nystiftede organisation The Cochrane Collaboration (i dag Cochrane, red.) var kritisk at belyse forskning og afdække forkerte, manglende eller biased resultater. I dag, 25 år senere, er det uafhængige forskningssamarbejde et af verdens mest anerkendte.

Men Peter Gøtzsche er ikke længere medlem af Cochranes bestyrelse. I september i år blev den danske professor ekskluderet fra sin bestyrelsespost i det internationale samarbejde. Udelukkelsen fik fire af Cochranes bestyrelsesmedlemmer til at trække sig i protest. Og senest er han blevet »fritaget for sin stilling« som chef for det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet, som det lød i en pressemeddelelse den 6. november. 

Eksklusionen af Peter Gøtzsche er ikke bare en enkeltstående forskerfejde. Den rummer principielle spørgsmål om videnskabelig frihed og kvalitet, forskerens samfundsrolle og ikke mindst medicinalindustriens magt over sundhedsvidenskabelig forskning. 

Cochranes bestyrelse og Peter Gøtzsche er uenige om årsagen til hans eksklusion. Ifølge Cochrane var beslutningen »baseret på et fortsat og sammenhængende mønster af ødelæggende og upassende opførsel fra Peter Gøtzsches side gennem flere år, hvilket har undermineret vores kultur og været skadelig for institutionens arbejde, omdømme og medlemmer«, som det hed i en officiel udtalelse.

Rigshospitalet afviser at kommentere sagen med henvisning til, at der er tale om en personsag.

Peter Gøtzsche, derimod, mener, at Cochranes »skueproces« er sigende for en udvikling i forskningssamarbejdet, hvor »akademisk frihed er forsvundet, videnskabelige debatter ikke er velkomne, og transparens hører fortiden til«, som han skrev i et nyligt indlæg på tidsskriftet BMJ’s hjemmeside.

Uansvarligt og problematisk

Peter Gøtzsche er en kontroversiel figur i det danske og internationale forskermiljø. I bogudgivelser som Dødelig medicin og organiseret kriminalitet og Overlevelse i en overmedicineret verden? harcelerer han mod medicinalindustriens magt over sundhedsvæsenet og især psykiatrien.

Han er en mand, der deler de videnskabelige vande. For nogle er han en nødvendig whistleblower, som råber op om de sandheder, der ellers ville druknes af magtfulde medicinalvirksomheder og økonomiske interesser. Andre ser hans kontante udmeldinger om afskaffelsen af mammografiscanninger eller et forbud mod psykofarmaka som manipulerende og uvidenskabelige.

I juli i år udgav Peter Gøtzsche sammen med to kolleger fra Nordisk Cochrane Center en artikel i tidsskriftet BMJ Evidence-Based Medicine. Artiklens overordnede budskab var, at Cochranes nye gennemgang af HPV-vaccinen, som konkluderede, at der ingen evidens var for, at vaccinen giver unge piger sjældne bevirkninger, var forudindtaget og mangelfuld. Gøtzsches og kollegernes anklage fik Cochrane til i september at udsende en 30 sider lang udredning af, hvad de kalder en misvisende og overdreven kritik. Den udredning har Peter Gøtzsche siden tilbagevist i en ny artikel, som ifølge ham indeholder »en endnu skarpere kritik« af Cochranes gennemgang af HPV-vaccinen.

Den interne kritik af Cochranes forskning spiller »en afgørende rolle« for, at Peter Gøtzsche blev ekskluderet fra forskningssamarbejdet, mener han. Argumentet om, at kritikken var overdrevet, køber han ikke.

»Det skal en bestyrelse overhovedet ikke tage stilling til. Den slags videnskabelige debatter skal have lov at finde sted. Som forskere er det vores videnskabelige og lægelige pligt over for patienterne og befolkningen at kritisere en Cochrane-oversigt, når vi kan bevise, den ikke er lavet godt nok. Her var blandt andet tale om, at væsentlige skadevirkninger af HPV-vaccinerne var udeladt.«

– HPV-vaccinen har en turbulent fortid, men er nu officielt anbefalet af Sundhedsstyrelsen. Kan du ikke forstå, at din kritik er kontroversiel?

»Hvis du begynder at opføre dig politisk korrekt, er du pr. definition ikke videnskabsmand længere. Og jeg tager jo ikke stilling til balancen mellem gavnlige og skadelige virkninger ved HPV-vaccinen, og om den skal anbefales eller ej. Jeg forsøger bare som forsker at komme så tæt på sandheden som muligt.«

Den udlægning af Gøtzsches forskervirke er det dog ikke alle, som er enige i.

Flere af hans udmeldinger er »dybt uansvarlige,« mener Merete Nordentoft, som er professor i psykiatri ved Københavns Universitet. Hun vil ikke udtale sig om Peter Gøtzsches kritik af Cochranes review af HPV-vaccinen, da hun ikke har læst hans studie. Men hun er især kritisk over for advarslerne mod antipsykotisk medicin, der ligger inden for hendes forskningsfelt.

»Peter Gøtzsche påberåber sig, at han redder en masse mennesker. Men for alle dem, som tager medicin for ikke at blive psykotiske, er hans udmeldinger dybt problematiske. Der ligger slet ikke forskning til grund for hans påstand om, at 98 procent af psykofarmaka aldrig burde have været udskrevet. Han udtaler sig bare frit og siger, hvad han mener. Han påtager sig at vejlede folk i udtrapning af antipsykotisk medicin, men det er altså en opgave, der kræver psykiatrisk ekspertise,« siger Merete Nordentoft.

Ubekvemme sandheder

Men Peter Gøtzsche nyder også opbakning blandt mange forskere i Cochrane-samarbejdet. To af hans tidligere bestyrelseskolleger har forfattet et åbent brev til sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) om fyringen af Gøtzsche.

»I mange år har dr. Gøtzsches prestigefyldte aktiviteter og udgivelser spillet en central rolle for at sikre transparens i klinisk data, prioriteringen af offentlig sundhed og forsvaret for medicinsk forskning uden interessekonflikter,« lyder det i brevet, som p.t. er underskrevet af godt 5.000 personer.

Ifølge sociolog David Hammerstein, som er en af brevets afsendere, og en af dem, som har trukket sig fra Cochranes bestyrelse i protest over Peter Gøtzsches fyring, er Gøtzsche en modig forsker med evidensen på sin side.

»Peter (Gøtzsche, red.) fortæller de ubekvemme sandheder om alt fra psykofarmaka til HPV-vacciner. For mig handler hans udelukkelse fra Cochrane om censur af akademisk frihed og en begrænsning af den nødvendige videnskabelige debat, som befolkningen bør have adgang til,« siger David Hammerstein, der er tidligere medlem af Europa-Parlamentet.

Flertallet af forskerne i Cochrane laver »fantastisk uafhængig forskning,« understreger David Hammerstein. Men han oplever også, at der på organisationens hovedkontor i London er tendens til i højere grad at nærme sig medicinalindustrien.

»Der er to forskellige paradigmer inden for Cochrane. Hos den centrale ledelse i London vægter man økonomiske interesser højt, og det kan blive på bekostning af muligheden for at indtage kontroversielle synspunkter over for eksempelvis medicinalindustrien. Man tænker på reviews som produkter, og det kan gå ud over den videnskabelige uafhængighed,« siger David Hammerstein.

Det afviser Cochranes lederskab i en skriftlig kommentar til Information.

»Vores integritet og uafhængighed er hjørnestenene i vores organisation. Vi accepterer ikke kommerciel støtte eller konfliktfyldt finansiering – det er afgørende for os, at vi skaber autoritativ og pålidelig viden, som er frembragt af forskere, der kan arbejde frit, ubegrænset og uden kommercielle eller finansielle interesser.«

Cochrane-reviews

  • Cochrane er et uafhængigt internationalt netværk af forskere og institutioner, som kritisk gennemgår forskning af effekten af forskellige behandlingsmetoder i såkaldte Cochrane-reviews (gennemgange, red.). I dag er mere end 30.000 frivillige forskere tilknyttet.
  • Samarbejdet blev stiftet i 1993 som et svar på den skotske læge Archie Cochranes krav om opdaterede, systematiske reviews af alle relevante randomiserede kontrollerede forsøg af sundhedsydelser.
  • Eksempelvis var det et Cochrane-review i tidsskriftet BMJ Evidence-Based Medicine, som konkluderede, at Tamiflu, der var det mest populære præparat mod fugleinfluenzaepidemien i 2005, var virkningsløst.
  • Nordiske Cochrane Center er en del af det internationale Cochrane-samarbejde og finansieres primært af danske skattekroner.

Videnskabelig censur

Cochrane tillader i dag, at op til halvdelen af de medlemmer, som laver de anerkendte uafhængige Cochrane-reviews må have interessekonflikter med de medicinalfirmaer, deres review omhandler. De må altså gerne modtage støtte fra et medicinalfirma og samtidig forske i virkningen af firmaets lægemidler. Den politik forsøgte Peter Gøtzsche for et år siden at ændre for at sikre videnskabelig uafhængighed. Men det blev afvist af Cochranes ledelse med argumentet om, at det ville gøre det for svært at finde tilstrækkeligt med forskere, der kunne lave reviews, fortæller David Hammerstein.

Men den forklaring køber han ikke. Ligeledes er han skeptisk over for, at det er Peter Gøtzsches opførsel, som er årsag til hans udelukkelse fra Cochranes bestyrelse, hvilket ellers er begrundelsen i den officielle udtalelse.

»Peter Gøtzsches tone og personlighed er blevet udnyttet for at dække over den egentlige årsag til hans ekskludering: En gennemgående forskel i måden, man synes, medicinsk forskning skal bedrives på.«

Peter Gøtzsche er en »moralsk forsker«, mener David Hammerstein, også selv om han ikke altid er enig i den danske professors kontante udmeldinger. Men ifølge ham er det sekundært.

»Forskning sker ikke i et vakuum isoleret fra dets sociale eller moralske kontakt. Det, Peter (Gøtzsche, red.) gør på det medicinske felt, er det samme, som andre forskere gør i forhold til klimaforandringerne: Råber op, fordi de ikke mener, politikerne reagerer, som de burde. For Peter er problemet bare ikke global opvarmning, men overdiagnosticering og overbehandling af eksempelvis psykisk syge.«

Den beskrivelse er Merete Nordentoft uenig i.

»Tanken om, at man er nødt til at sige noget ekstremt, man ikke har evidens for, for at opnå gennemslagskraft er meget mærkelig. Debatten bliver underlig, hvis parterne overdriver for gennemslagskraftens skyld, og det vil være ødelæggende for enhver form for saglig, videnskabelige debat, hvis overdrivelse bliver et princip. Peter Gøtzsches udtalelser om antipsykotisk medicin er ufunderede, uansvarlige og skadelige,« siger hun.

Selv afviser Peter Gøtzsche alle anklager om, at han tegner unuancerede skræmmebilleder op i sin forskningsformidling som »noget vrøvl«.

»Det er en videnskabsmands pligt at fortælle, hvad han ser. Jeg har forskningsmæssigt belæg for alt, hvad jeg siger, uanset om det handler om psykofarmaka eller HPV-vacciner. Men det er meget svært at ændre lægers forestillinger og handlemønstre. Derfor hjælper det undertiden at provokere dem lidt. Ellers sker der ingen forandringer,« siger han.

Det er et udtryk for »videnskabelig censur«, at Cochrane udelukker ham fra bestyrelsen, mener Peter Gøtzsche. Ifølge ham er det ødelæggende for den videnskabelige organisation.

»Vi skal have Cochrane tilbage til de oprindelige værdier, som skabte organisationen for 25 år siden: åbenhed, transparens, samarbejde, fri videnskabelig debat og uafhængighed af kommercielle interesser. Det er ikke gældende i øjeblikket.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er ikke rigtigt at kalde PGs synspunkter kontroversielle. De er kritiske og tidvist uforsonlige, men de formelle argumenter deles af flertallet af forskere, som har sat sig ind i synspunkterne og de problemstillinger, de udspringer af. Det ville helt klart have været at foretrække, at PG fortsat kunne have fremført sine synspunkter internt i Cochrane og ikke som nu, hvor han fremstår som martyr.

lars søgaard-jensen, Anne-Marie Krogsbøll, ingemaje lange, Birgitte Olsen, Peter Beck-Lauritzen, kjeld jensen, Morten Balling, Hanne Koplev, Jørn Andersen, Erik Pedersen, Hans Aagaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hvorfor står der "stødende kommentar" under min kommentar?

Anne Mette Jørgensen og Morten Balling anbefalede denne kommentar

- fordi folk kan anmelde kommentarer, de finder stødende, til webredaktøren. Det bruges dog hovedsageligt, når der nogle gange i weekenden slipper spammere med tvivlsomme erotiske links at faldbyde ind på domænet.

Peter Beck-Lauritzen, Morten Balling, Hans Larsen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Armslængde princippet gælder ikke længere. Politikere blander sig og har meninger om noget de ikke (undskyld) ikke aner en skid om. Ytringsfrihed gælder ikke længere for videnskaben. Alle dage har der været uenigheder om videnskabelige teorier. Behøver vist ikke at nævne at mange af de forurettede i sidste ende fik ret!

Anne Mette Jørgensen, lars søgaard-jensen, Anne-Marie Krogsbøll, Steffen Gliese, Birgitte Olsen, Peter Beck-Lauritzen, Morten Balling, Hanne Koplev, Jørn Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Vi har brug for sundheds-kritikere, der ikke er i lommen på producenterne.Som tør råbe højt og risikere deres karriere og omdømme. Lighed i sundhed er i høj grad at kæmpe mod den stærke 'pille-kapital'. Sundhedspolitikerne har solgt deres sjæl til pillefabrikanterne. Som om at fremskridt på sundhedsområdet er lig med en ny pille. Det er jo pivforkert. Vi får bare ny afhængighed og ny u-sundhed. Er der ikke en eneste yngre politiker der tør sige fra? Skal alle politikere have arbejde i branchen bagefter? Det skaber mistillid og lede at ingen tager emnet op. Og meget få journalister, forlæggere og kulturpersonligheder.

Anne Mette Jørgensen, Anne-Marie Krogsbøll, Eva Schwanenflügel, Birgitte Olsen, Peter Beck-Lauritzen, Hanne Koplev og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Fri forskning skal genindføres. Findes ikke idag; universiteter, styrelser og politikere er interessent-financieret. Dybt, dybt uacceptabelt. Vi skal have flere frie folk som Peter Gøtsche!

Anne Mette Jørgensen, lars søgaard-jensen, Anne-Marie Krogsbøll, Steffen Gliese, Morten Lind, Eva Schwanenflügel, Birgitte Olsen, Hanne Koplev og Steen Obel anbefalede denne kommentar
Klaus Brusgaard

Med oprettelse af diabetes centre i alle de større byer har vi Novo til at diktere vor diabetes behandling. Til disse centre knyttes såvel behandling samt forskning.
Novo opretter Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research samt Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Købehavns universitet. Ikke at det ikke er fint at de støtter forskning men de styrer så også hvad for en forskning der skal udføres på vore universiteter (hvis en forsker får penge fra Novo så er han jo igang og har lettere ved at få fra anden side) men også antallet af professorater og hvem der skal have disse.
Nu skal vi så have et Nationalt Genom Center der er afsat penge på finansloven men igen er det Novo, der skal bestemme hvor vore genomer skal sekventeres og analyseres - centraliseret i København og Århus. Dette vil remme alle, der andre steder i Danmark arbejder med netop denne type analyser. Formålet med det nye center er at hjælpe med personlig medicinering - noget som alle vore Universitetshospitaler har arbejdet med igennem de sidste mange mange år. Men måden er at fjerne den patient nærhed der jo netop tilstræbes på hospitalerne.

Peter Beck-Lauritzen, Anne-Marie Krogsbøll, Steffen Gliese og Morten Lind anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Jeg er hverken psykiater eller sågar medicin uddannet, men jeg har arbejdet med psykisk syge i årtier og vel og mærke ikke som klinikker.
Det jeg har oplevet i psykiatrien har været, helvedes forgård.
Jeg har set overmedicinering, diskuteret med psykiatere og haft kolleger efter mig, fordi jeg sagde ( og det mener jeg) men han har jo ikke noget tøj på.
Jeg kunne skrive utallige cases og det vel at mærke ikke fra en stol til en samtale i 10 min eller højst ½ time, men efter i månedsvis at have kendt patienten i dagligdagen, talt og set patienten løbende . Dette billede af det hele menneske ser psykiateren og eller sygeplejersker aldrig. Zyprexa, som i årevis blev udskrevet med rund hånd, og når folk klagede over de havde taget 10 -20 kilo på var det bare fordi de var dovne. Dyrk noget motion og spis flere grøntsager. Det var og er stigmatiserende og modbydeligt. Lidt ydmyghed ville være klædeligt fra den stand i stedet for at misbruge sin titel som mediciner. I øvrigt ved de fleste læger meget lidt om medicin.
En af disse meget plagede mennesker fortalte jeg om i en pause ved et kursus til den nu afdøde psykiater, Finn Jørgensen. Min tanke, fornemmelse var, at en patient blev mere syg af de utallige præparater. Finn Jørgensen gav mig ret, sådan at det er observeret og ikke utænkeligt. og gav mig et råd.
Sig til at hans psykiater at han skal udluftes. Det vakte gehør hos den unge psykiater på Hvidovre psyk og han henviste til Sankt Hans for en længere indlæggelse og udluftning. Udluftning er ,at ud trappe ud til 0, for herefter at observere og evt påføre et præparat ad gangen og se virkningen.
På vejen derned i taxa var patienten meget angst og sikker på, at det kun ville blive værre, men jeg var så dum tillidsfuld, at jeg fik ham overbevist om at det ville være godt. Fik flere gange forhindret ham i at springe ud af taxaen. Jeg have jo Finn Jørgensen i tankerne.
Efter ca. 14 dage tog jeg og en kollega ned på besøg og jeg fik et chok.
Den plagede havde sår i hele ansigtet, savlede og kunne praktisk talt ikke stå på benene og kunne knap tale. Han fik dog fremstammet, at han fik endnu mere medicin.
Jeg blev rasende og udbad mig en samtale med en læge, da det var stik imod henvisnings årsagen.
Han kaldte mig ridgid og brugte sin autoritet. Hvis man skal udlufte skal man have gummiceller, og det sagde han Gudhjælpemig.
Denne unge mand var ikke aggressiv, nærmere det modsatte. Desuden sagde lægen , at der var meget mere ro i gamle dage, fordi man gav patienterne, resstilnil.
Jeg forsøgte herefter ihærdigt, at få andre med mig til at klage, men de sagde til mig at det var omsonst. Jeg kontaktede desuden til den henvisende psykiater på Hvidovre Psyk , men han sagde at han intet kunne gøre.Jeg husker hans navn men vil ikke hænge ham ud her, da jeg betragter ham som en af de bedre.
Den omtalte psykiater på Sankt Hans blev senere en af cheferne på Glostrup og var der indtil 2010. og er i dag privatpraktiserende i Hellerup.
Jeg har stadig dårlig samvittighed over at jeg lod parnasset bestemme.
Merete Nordentoft mener at vide, men som en af hendes kollegaer for nylig udtalte i et tv. program, så er hjernen det område på jordkloden som ikke er udforsket.
Jeg har mange flere erfaringer, men det vil føre for vidt her, og er nu i gang med at læse en krimi af Sissel - Jo Gazan - Svalernes graf og dene krimi handler om vacciner og forskning.
Jeg har før mailet med Peter Gøtze, men det har de sidste 3-4 år ikke været muligt.
Han har min fulde støtte og det trods hans skarpe retorik.
Jeg har en god veninde, som er psykolog i Århus og hun tror desværre på både, funktionelle lidelser og det gode i at ordinere medicin til ADHD børn. Desværre ved hun kun hvad psykiatere mener.
Det er eddermame op ad bakke.
Der er kun en GUD, husk det neurologer og psykiatrikere.
Erfaring kan ikke kun ses i grafer og uden praktisk erfaring og omtanke bliver det hele til tal, men vi er ikke kun tal på en skærm.
Lyt er vores fornemste opgave.