Læsetid: 8 min.

Vi har brug for et opgør med gældsindustrien

10 år efter finanskrisen står vi stadig med verdens mest forgældede familier og en banksektor, der er mange gange større end Danmarks samlede økonomi. Ny debatbog argumenterer for, at de danske husholdningers private gæld er et langt større samfundsøkonomisk problem, end vi er klar over
Magnus Barsøe har skrevet bogen: GUD BEVARE AFDRAGSFRIHEDEN, som handler om at vi alle er gældsslaver pga blandt andet de afdragsfrie boliglån.

Magnus Barsøe har skrevet bogen: GUD BEVARE AFDRAGSFRIHEDEN, som handler om at vi alle er gældsslaver pga blandt andet de afdragsfrie boliglån.

13. november 2018

Gældsindustrien har vokset sig for stor og magtfuld. Den er præget af perverse incitamenter og interesser, der står i modstrid til samfundets. Politikerne har ladet sektoren køre på frihjul, og resultatet er en gældstynget befolkning, et boligmarked med prisstigninger, der helt er løbet fra udviklingen i lønningerne og finansielle virksomheder, der har vokset sig så gigantiske, at de udgør et demokratisk problem.

I bogen Gud bevare afdragsfriheden argumenterer Magnus Barsøe, debatredaktør på Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans for, at politikerne skal tage et opgør med de finansielle virksomheder, der tjener enorme summer på danskernes store, private gæld.

Netop Danske Bank-koncernen er et godt eksempel på det, som Magnus Barsøe kalder for gældsindustrien. Koncernen tjener penge på at formidle ejendomme igennem mæglerkæden Home, de får renterne og bidragssatserne på realkreditlånet igennem Realkredit Danmark og lader Danske Bank udstede banklånet til den del af boligen, der ikke kan dækkes af realkreditten. Obligationen bag lånet kan Realkredit Danmark så sælge på markedet f.eks. til koncernens pensionsselskab Danica Pension, der køber den for de penge, som alle lønmodtagere er tvunget til at spare op via deres arbejdsmarkedspension.

»Konstruktionen er syg, fordi den nærmest pr. definition arbejder for nogle ting, der er usunde for samfundet. Et finansielt supermarked som Danske Bank tjener penge hele vejen igennem gældsindustriens fødekæde. De tjener penge på at give dig lånet, de tjener penge på at sælge dig huset, og de tjener penge på de pensionskroner, du sparer op,« siger Magnus Barsøe.

»I København kan vi godt snakke om, at finanskrisen er ti år siden. Men hvis du tager toget til Nakskov eller Kalundborg, så er boligpriserne stadig 25 procent lavere, end de var dengang,« siger Magnus Barsøe til Information.

Den stigende indtjening hos de finansielle virksomheder udvikler sig parallelt med danskernes gældsbyrde. Da husholdningernes gæld var højest i 2009, var den på et niveau, der var næsten tre en halv gang større end husholdningens årlige disponible indkomst. I dag er den knap tre gange så stor – og stadig det højeste niveau i OECD.

Et typisk enfamiliehus kostede i 1992 omkring en halv million kroner. I 2016 var tallet steget til 2,1 millioner kroner. I samme periode blev prisen på ejerlejligheder i København seksdoblet. De stigende priser har konsekvenser for de unge, der får sværere og sværere ved at komme ind på boligmarkedet. 62 procent af de 20-39 årige boede i egen bolig i 1981 – det var faldet til 39 procent i 2017, bemærker Magnus Barsøe i bogen.

»En af de centrale drømme i det kapitalistiske system, som jeg har meget sympati for, er, at man ved at arbejde hårdt og spare op kan købe sit eget hus eller lejlighed. Men det er bare blevet sværere nu,« siger Magnus Barsøe.

Han anerkender, at der er en række faktorer, der er skyld i de stigende priser. Udbud og efterspørgsel, hvor meget der bliver bygget nyt i byerne og renteudviklingen er alt sammen noget, der påvirker prisen. Men man kan ikke ignorere, hvor stor betydning f.eks. indførelsen af de afdragsfrie lån har haft.

»Forskningen er meget klar om, at liberaliseringen og tilgangen til kredit har pustet priserne op og gjort det sværere for helt almindelige lønmodtagere at købe deres eget hus eller bolig. Det er dét, jeg mener, er en syg konstruktion. Den har nogle markante negative sideeffekter,« siger han.

Gæld skaber kriser

Den eksplosive udvikling i boligpriserne er også en af de store drivkræfter i den stigende ulighed. Ifølge bogen har den gennemsnitlige boligejer nu en nettoformue, der er otte gange større, end en der bor til leje. De ti procent rigeste sidder ifølge Danmarks Statistik på omkring 32 procent af boligformuen, eller hvad der svarer til omkring 1.300 milliarder kroner. Det er samme andel i værdien, som de 60 procent fattigste danskere har.

»Når man aktivt gennemfører en politik, der stimulerer huspriserne, så begunstiger man dermed i høj grad de rigeste danskere,« skriver Magnus Barsøe i bogen.

Det umiddelbare paradoks er, at danske familier samtidigt med at være verdens mest forgældede også har store formuer på grund af den høje andel, der ejer egen bolig og de bugnende pensionsopsparinger. Befolkningen er rig og forgældet på samme tid. Det har betydet, at nogle økonomer argumenterer for, at der dermed ikke er det store problem i gældssætningen. Men det er ifølge Magnus Barsøe blevet modbevist af erfaringerne siden finanskrisen.

Magnus Barsøe

  • Født 1981.
  • Uddannet cand.merc. på Copenhagen Business School.
  • Debatredaktør på Finans.dk – JP/Politikens finansmedie.

For problemet med pensionsopsparingen er, at den er illikvid og ikke kan bruges til at polstre en husholdning i krisetider. Samtidigt viser erfaringerne, at den høje boliggæld fordeler konsekvenserne ulige mellem husholdningen og banken. For selv om den høje gæld balanceres af nogle aktiver – boliger – så er problemet, at mens aktivernes værdi er variabel, så ligger størrelsen på gælden fast. Falder boligpriserne med 25-30 procent vil mange hurtigt blive teknisk insolvente, og så bliver den private gæld pludselig et samfundsproblem.

»Dem, der har gælden – realkreditinstitutterne – de sidder stadig med tilgodehavender, som de formentlig kan indfri over tid, mens du sidder i en stor privatøkonomisk krise. Den skyller så ind i vores fællesøkonomi,« siger Magnus Barsøe.

Han peger på, at mange økonomer traditionelt har undervurderet, hvor stor betydning privat gæld har for f.eks. kriser.

»Efter finanskrisen hang gælden som en møllesten omkring halsen på forbrugeren, da priserne kollapsede og dermed trak forbruget ned. Det ved vi kun, fordi Nationalbanken efterfølgende har analyseret det. De er kommet frem til, at den høje gældssætning i husholdningerne trak privatforbruget ned i helt op til syv-otte år efter krisen. Det er en af nøglerne til at forstå, hvorfor afmatningen var så lang,« siger han.

»I København kan vi godt snakke om, at finanskrisen er ti år siden. Men hvis du tager toget til Nakskov eller Kalundborg, så er boligpriserne stadig 25 procent lavere, end de var dengang. Så hvis du købte et hus i 2006-07, så vil du formentlig stadig være teknisk insolvent 10 år efter. De finansielle tømmermænd efter en finanskrise har vist sig at være meget tungere, end man troede. Når privatgæld på den måde spiller ind og øger risikoen for finansielle kriser, så er der virkelig gode argumenter for at holde den under kontrol.«

Politikerne er for ukritiske

I bogen kritiserer Magnus Barsøe begge sider af det politiske spektrum for at have tilladt udviklingen at løbe løbsk. Lovændringen, der åbnede for afdragsfrie lån, det danske rentefradrag og lempelsen af kreditreglerne i 2017, hvor det blev muligt at finansiere en større andel af et sommerhuskøb med et realkreditlån, er alle eksempler på dette.

Lempelsen på sommerhusområdet førte i øvrigt prompte til prisstigninger på lidt under 10 procent – eller satte »fut« i markedet, som daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) formulerede det.

Flere realkreditinstitutter har også for relativt nyligt lanceret boliglån med op til 30 års afdragsfrihed under besnærende titler som FlexLife og Frihed30.

Magnus Barsøe er uddannet cand.merc. fra CBS.

»Det er, som om vi stadig 10 år efter krisen tror, at politikernes eneste rolle er at beskæftige sig med den offentlige budgetplanlægning og være totalt ligeglade med, hvad der sker i de private husholdninger. Vi blander os jo i, hvad de private husholdninger laver i alle mulige andre sammenhænge om rygning og alkohol, men når de går ned og tager et kortfristet, højforrentet kviklån på 20.000 kroner, så er det deres eget personlige ansvar. Der er min pointe bare, at din gæld meget hurtigt bliver mit problem, og derfor har jeg en meget stor interesse i, at din gæld bliver holdt i orden – præcis ligesom med alkohol og røg,« siger Magnus Barsøe og nævner lån med afdragsfrihed og rentefradraget – der årligt koster statskassen 19 milliarder kroner – som eksempler på noget, man hurtigst muligt bør sætte gang i at udfase.

»Rentefradraget er – efter landbrugsstøtten – den mest perverse subsidiering vi har. Her laver vi et subsidie, der kommer gældsindustrien til gode ved, at vi kan påtage os mere gæld for færre penge. Forskningen viser i øvrigt også, at det fører til, at dem, der i forvejen har huse, køber større eller flere huse, hvorimod det ingen effekt har på at hive folk, der står uden for boligmarkedet ind på markedet,« siger han.

»Det behøver ikke at have de helt store skadelige effekter på samfundsøkonomien og vores privatøkonomi, hvis vi langsomt sikrer os bedre mod finansielle kriser og sørger for, at privatøkonomien i de danske husholdninger er mere solide. Mindre gæld og mindre formue, ja – men så må du leve af dine lønindtægter, og dem bliver luften jo ikke taget ud af.«

– Men hvis du gør det sværere at få adgang til kredit, så vil det vel umiddelbart betyde, at det kun er de rigeste grupper, der får mulighed for at købe?

»Det er helt rigtigt. Det første, der kommer til at ske, hvis man strammer på kreditreglerne, er, at det er dem, der lige nu har lyst til at købe, men kun kan finansiere det ved at tage et afdragsfrit lån, som bliver straffet. Det er også derfor, det skal udfases over en årrække. Vi har hverken interesse i, at priserne stiger alt for hurtigt i forhold til normale lønninger, eller at de kollapser. Men på sigt er det netop unge og dem med lavere indkomster, der kan komme ind på boligmarkedet, når priserne stiger langsommere eller måske stagnerer i en periode.«

– Er der behov for at tage et opgør med trygheden for boligejerne?

»Det synes jeg. Både journalister og politikere bør tænke over, at der står 2,4 millioner mennesker, som ikke ejer den bolig, de bor i. Og hver gang vi snakker om, at boligpriserne stiger, så kan du også vende den om og sige, at det bliver dyrere for folk, der står uden for at komme ind på markedet. På mange punkter er det et nulsumsspil. Hvis jeg ejer et hus, og det stiger med en halv million, så bliver det en halv million dyrere for andre at komme ind. Jeg vinder, du taber. Det er der mange journalister og politikere, som ikke tænker over, fordi de i mange tilfælde selv ejer et hus eller en lejlighed,« siger Magnus Barsøe.

Magnus Barsøe: Gud bevare afdragsfriheden – de forgældede danskere og bankernes guldalder. 304 sider, Peoples Press.

Serie

Vi tager økonomien tilbage

Økonomien er taget fra os. Vi forstår den ikke og har ikke magt over den. Og når vi ikke forstår økonomien, kan vi ikke stille dem, der har magten over den, til regnskab – endsige forandre den.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Thomas Tanghus
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Carsten Mortensen
  • David Zennaro
  • Hans Ditlev Nissen
  • Ib Christensen
  • Torben K L Jensen
  • Katrine Damm
  • Carsten Munk
  • Jørn Andersen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Steen Bahnsen
  • Kurt Nielsen
  • Werner Gass
  • Troels Ken Pedersen
  • Søren Peter Langkjær Bojsen
  • Trond Meiring
  • Lise Lotte Rahbek
  • Dorte Sørensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Morten Wieth
  • Peter Knap
  • Lillian Larsen
  • Jørn Vilvig
  • Tommy Clausen
  • Morten Lind
  • Oluf Husted
  • Henning Kjær
  • Cristina Nielsen
  • Rune Palm
Maj-Britt Kent Hansen, Thomas Tanghus, Peter Beck-Lauritzen, Carsten Mortensen, David Zennaro, Hans Ditlev Nissen, Ib Christensen, Torben K L Jensen, Katrine Damm, Carsten Munk, Jørn Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen Bahnsen, Kurt Nielsen, Werner Gass, Troels Ken Pedersen, Søren Peter Langkjær Bojsen, Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek, Dorte Sørensen, Niels Duus Nielsen, Morten Wieth, Peter Knap, Lillian Larsen, Jørn Vilvig, Tommy Clausen, Morten Lind, Oluf Husted, Henning Kjær, Cristina Nielsen og Rune Palm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tak, endelig rettes rampelyset mod et af vor tids største problemer, den moderne fæstebonde. Gældsslaverne, os det arbejde folk. Os der leverer alle goderne og slaveejerne, dem som høste alle goderne.

Egon Stich, Peter Beck-Lauritzen, Torben Bruhn Andersen, Carsten Mortensen, Estermarie Mandelquist, Ole Larsen, Torben Arendal, Torben K L Jensen, Jørgen Wentzlau, Tue Romanow, Erik Feenstra, Henrik Peter Bentzen, Jørn Andersen, Kim Houmøller, Bjarne Bisgaard Jensen, Werner Gass, Uffe Gammelby, Steffen Gliese, Karen Grue og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar

Det var jo det, Fogh gjorde: han privatiserede den offentlige gæld, som ikke betød noget, mens den selvfølgelig har konkret betydning for folks muligheder.
Omvendt kan man sige, at folk også har vænnet sig til at bruge så meget, de kan, på at anskaffe bolig. Var de mere ydmyge og så på, hvad de havde behov for, kunne rigtigt mange sidde virkelig godt i det med det nuværende lønniveau.

Peter Beck-Lauritzen, Jens Erik Starup, Erik Feenstra, Jørn Andersen, Werner Gass og Uffe Gammelby anbefalede denne kommentar

Men jeg forstår bare ikke, at dette skal være nyt! Det var kendt i min barn- og ungdom, at det forholdt sig sådan. Så der er sket et videnstab af dimensioner på et tidspunkt. Eller folk har taget hovedet under armen, for alt dette er jo blot almindelig sund fornuft.

Helene Kristensen, Peter Beck-Lauritzen, Carsten Munk, Jørn Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Kurt Nielsen og Werner Gass anbefalede denne kommentar

Steffen Gliese
Du har helt ret, dette er ikke nyt, de fleste har bare glemt det. Derfor er det godt at en ung medborger forfatter og udgiver et sådant bog.

Det hjælper måske at mange igen husker at bruge sund fornuft når man står overfor gældsindustriens lokketoner.

Peter Beck-Lauritzen, Steen K Petersen, Tue Romanow, Steffen Gliese, Henrik Peter Bentzen og Torben Vous anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Afdragsfrie lån til bolig er, og har altid været, en perversitet, en "lokkedue" for de mindre priviligerede til at finde plads omkring guldkalven og trælle derudaf.

Thomas Tanghus, Peter Beck-Lauritzen, David Zennaro, Torben Arendal, Steffen Gliese, Gert Romme, Henrik Peter Bentzen, jørgen djørup og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Ja, det handler jo om at lokke folk til at købe noget, de egentlig ikke har råd til - og så håbe på, at inflationen løser problemet.

Mogens Holme, Peter Beck-Lauritzen, Torben Arendal, Steffen Gliese og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

ja, og når de etablerede ikke vil låne mere ud, så er der ågerfirmaerne med flere hundrede procent i rente, ganske åbenlyst og uden straf.

Thomas Tanghus, Peter Beck-Lauritzen, David Zennaro, Torben Arendal, Steffen Gliese, Kim Houmøller og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Bankerne bliver tykke og fede af at udlåne penge der - slet ikke findes. Det minder om skræddernes forretningsmodel i Kejserens Nye Klæder - de syede de nydeligste klæder til Kejseren af materiale der - slet ikke eksisterede.

Bankernes pengeskabelse foregår, har man forstået, i vid udstrækning ved, at man debiterer én konto og krediterer en anden, uden at have dækning i egne midler, i indskydernes eller aktionærernes penge. Men - det kan jo slet ikke lade sig gøre, for ifølge fysikkens love kan man ikke udlåne noget der ikke findes. Når noget ikke findes er det en fiktion og sådan så Højesteret, i en anden anledning også på begrebet fiktion, da man i sin tid konstaterede at Glistrups fradragscirkus kun lod sig gøre i en fiktiv verden.

Vi bør derfor forbyde bankudlån der ikke er fysisk dækning for. Hvorfor pokker skal smarte finansakrobater have lov til at berige sig på udlån af penge der ikke findes.

Mogens Holme, Peter Beck-Lauritzen, Michael Waterstradt, Torben Arendal og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Man kan faktisk leve uden gæld, for det har vi gjort i en årrække nu. Og pengene rækker faktisk langt bedre.

Jeg vil ikke her pege fingre af lånerne. For vi har også haft en lang periode som yngre, hvor vi havde dyre huslån og billån. Men dengang havde vi også en meget større indkomst.

At tilgodese lånerne via skatteregnskabet, er ingen løsning. Vi er i en situation, at da vi ikke bor i Danmark, har vi ikke denne mulighed. Løsningen ligger formentlig i, at der er skabes så mange boliger i Danmark, at efterspørgslen ikke driver priserne op.

Peter Beck-Lauritzen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Krister Meyersahm, nu er det jo sådan, at penge slet ikke finde uafhængigt af det, de skal dække værdien af - men de er nødvendige til løbende at betale for det, der ikke er skabt endnu og derfor først ud i fremtiden vil repræsentere den værdi, der lånes til. Det kun lån i uoverskueligt omfang, som nu, den er gal med: lån, der konstant forlænges eller betales med andre lån, uden materiel tilvækst.

Morten Balling og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Under gældsproblemet ligger et mere fundamentalt problem - den private ejendomsret til jord og andre naturressourcer.
Hvis vi ejede jorden i fællesskab og lejede den ud til hinanden, ville jorden ikke kunne belånes.
Kun producerede ting, herunder bygninger, ville kunne belånes, og da producerede ting forgår, vil der næppe være mulighed for afdragsfri lån.
At fokusere på gæld og afdragsfrihed er at fokusere på virkninger snarere end på årsager.

Thomas Tanghus, Peter Beck-Lauritzen, Steffen Gliese, Nis Jørgensen, Torben Arendal og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Bankerne har flere vigtige funktioner til hjælpe med en families cashflow:
I ungdommen har vi brug for flere penge end vi har og tjener, derfor optager vi lån.
Når ungerne er flytter hjemmefra, kan vi spare mere op til pensionen
Som pensionister sparer vi ned.
Imens betales der betydelig skat af indkomst og betydelig moms af indkøb.
Det er ikke risikofrit at købe fast ejendom (eller andre aktiver) Muligvis kan man ikke sælge i lange perioder eller slet ikke. Men forpligtigelser har den fordel, at det er betyder, at man skal tjene penge for at passe sin investering, og dermed holde samfundet i gang.
Prisen på fast ejendom stiger og falder som en refleksion på udbud og efterspørgsel i samfundet, og muliggør at nye boliger kan opføres og dermed skaber nye jobs.
En trædemølle måske, men det virket ganske fint.

Tænk hvis al anden forbrug blev ændret efter afdragfri - princippet. Hele økonomien ville være baseret på - køb på kredit, og betal renter og gebyrer. Træk renterne fra - og betal dem selv gennem en højere trækprocent.
Vanviddet lyser ud af øjnene på de ansvarlige politikere.
Det leder tanken hen på ideen om at adskille hus og grund. Betal skat for rådighedsretten til grunden og ikke for at eje huset, betalt af allerede beskattede lønkroner. Så vil det i praksis kun være huset, der handles - på det fri marked.
Og fjern så den afdragsfrihed.

Peter Beck-Lauritzen og Lars Bækgaard anbefalede denne kommentar
Klaus Cort Jensen

Hvorfor skal det være så dyrt at låne sine egne penge?

Pensionskasserne bør give direkte boliglån til deres medlemmer i stedet for at købe realkreditobligationer, og de bør have en fælles demokratisk valgt ledelse

Når en lønmodtager skal have financieret et boligkøb, er det et kafkask helvede med realkreditten, obligationer, kurstab, kursskæring, profit til de banker der ejer realkreditten - og til sidst er det ofte en pensionskasse, der køber realkreditobligationerne på Københavns Fondsbørs.

Hvorfor skal det være så besværligt, uigennemskueligt og dyrt for lønmodtagerne, at låne deres egne penge?

Ved at gå uden om alle mellemhandlerne, kan der både tilbydes billigere lån og opnås bedre forrentning af pensionsmidlerne. Især vil det blive simpelt og overskueligt at låne til en bolig.
Derfor bør man oprette PFDB, hvilket både kan stå for Pensionskassernes Fælles Direkte Boligudlån og Pengemarkedets Forenede Danske Brugsforening.
På den ene side vil det måske kræve lovændringer, men hvem i Folketinget er imod andelstanken?
På den anden side er pensionskasserne efter den eksisterende lovgivning forpligtiget til, at søge den størst mulige forrentning – og dermed til at oprette PFDB.

Låntager/pensionskassemedlemmet skal kunne vælge (eller lade være) at stille sine pensionspenge som ekstra sikkerhed, udover boligen hin køber, for lånet. Til gengæld kan hin låne mere end 80 procent af boligens værdi. Har hin indbetalt pension i 7 år, så 87 procent osv. (eksempelvis). - Det vil gøre det endnu billigere for hin, da det ofte vil erstatte dyre banklån eller pantebreve.

Den der betaler for musikken, bestemmer hvilken melodi der skal spilles. Derfor skal der være direkte demokratisk valg til PFDB’s bestyrelse med stemmeret for alle medlemmer af de deltagende pensionskasser.

Stop boligpriserne
Når det bliver lettere og billigere at låne til køb af bolig, er der stor fare for, at det blot vil betyde stigende priser på boligerne. Og så er lønmodtagerne lige så dårligt stillet som i dag.
En delvis løsning af dette problem kunne være, at PFDB kun udlåner til nybyggeri, som pensionskassemedlemmerne har økonomisk mulighed for at sidde i. Men at de tilgengæld gør det i stort omfang - i stedet for som nu, at købe en stadigt større obligationsmængde, der er udstedt for de samme gamle mursten. En anden delvis løsning kunne være beskatning af gevinster ved salg af bolig.

En hel løsning af problemet vil være, at der indføres et boligprisstop, så snart de nye vurderinger foreligger. De første 3-5-7 eller 10 år skal det være et stop i kroner og ører, for at pumpe lidt luft ud af ballonen. Derefter skal boligpriserne følge forbrugsvare-inflationen / lønudviklingen, for at det fortsat kan betale sig at bygge nyt.
En bolig skal selvfølgelig kunne handles til mindre end vurderingen, hvis der ikke er nogen som vil give vurderingsprisen. Men så er det denne handelspris, der tages udgangspunkt i ved et fremtidigt salg.
Forbedringer af boligerne, som der foreligger håndværkerregninger på, skal kunne lægges oven i prisen, evt. med en procentsats over 100. Det vil øge mængden af ”hvidt-arbejde”. Det skal selvfølgelig fortsat være tilladt for boligejere selv at foretage forbedringer, men det skal så være for at bruge disse forbedringer, ikke for at få en højere salgspris.
Penge under bordet kan undgås ved, at det ikke er sælger, der bestemmer, hvem der skal købe. Hvis der melder sig flere købere skal der trækkes lod, f.eks. af Danske Spil. Boliglotteriet vil så i det mindste blive et fair lotteri.

Og tænk, hvis vore børn og børnebørn kunne slippe for ejendomsmæglere. De er som bekendt et dyrt bekendtskab.

Peter Beck-Lauritzen, Dennis Tomsen og Leif Andersen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Vi skal for fanden have have en GÆLDSSANERING og en global inddragelse af tilvæksten i de største formuer i Verden for at kunne nå Paris-aftalens mål om max. 1 gr. C inden vi når "The tipping point" hvor udviklingen er irreversibel - et punkt der på hastig vis flytter sig nærmere nutiden med optøning af tundra og afsmeltning af begge poler. Et projekt der koster dobbelt så meget som den samlede gæld i verden - så for mig at se er det tåbeligt at begynde at tale om gæld hvis vi kommer til at stå i vand til halsen inden bare en tiende del af gælden er afviklet. Det er vist noget parnasset har misforstået - hvis der ikke er andre muligheder er vi sgu nødt stjæle pengene tilbage selv med pistoler til panden på dem der ikke makker ret. Det man i gamle dage kaldte en revolutionær gerning. HUH.

Siden Fogh og Irak krigen har jeg været gældfri. Skylder ikke en krone væk. Det kom egentlig helt af sig selv. Når regeringen sagde gå mod nord, gik jeg mod syd. Og sagde de gå øst, så gik jeg vest.

Og det passer meget godt med mit indtryk af alt deres iver for at give "incitament" til dit og dat, ikke er for mit bedste.

Egon Stich, Trond Meiring, Peter Beck-Lauritzen, Per Torbensen, Michael Waterstradt, Leif Andersen, Kim Houmøller, Steffen Gliese, Michael Friis og Torben Arendal anbefalede denne kommentar

Man må jo tro at folketingets flertal nyder uro og svingninger på ejendomsmarkedet - boligbobler er som champagne i deres festglas efter folketingets sidste dag før sommerferien.
Nå ikke - men hvorfor gør de så ikke noget ved det.
Sorte huse, boligbobler, overophedning, teknisk insolvens, spekulationsgevinster, håndværkertilskud, ejendomsværdiskat, 3-4 gange beskatning af samme lønkrone ............ De nyder det !

Krister Meyersahm

Når private overforbruger, altså bruger mere end den disponible indkomst og opsparing levner mulighed for, så sker det for lånte penge. Disse penge skal selvfølgelig betales tilbage. Det sure og uundgåelige ved denne orden er, at de penge man bruger til afdrag på gæld, af indlysende grunde, ikke ikke kan bruges til nyt forbrug. Man opnår således kun, at flytte forbrug fra én til en anden tidsperiode og ikke at udvide totalforbruget som tværtimod efter lånemanøvren bliver mindre fordi der også skal udredes renter.

Det er samme sag med den offentlige økonomi. Vi lever på et højt niveau som skatterne ikke kan finansiere og derfor låner vi. For at klare renter og afdrag på gælden er forventningen, at man hele tiden kan ekspandere beskatningsgrundlaget. Få flere i arbejde, sælge mere og derfor generere nye indkomster til staten, der kan sikre tilbagebetaling og renter. Men som vi kan konstatere, går det ikke så let, at få flere kroner i statskassen og derfor er der uundgåeligt et pres på politikerne for at balancere udgifter og indtægter bedre. Besparelse, effektiviseringer, højere pensionsalder mm. er de kendte værktøjer.

Når man har iagttaget den offentlige økonomis op- og nedture i årtier, bør man indse, at ingen af de økonomiske virkemidler teoretikerne foreslår, har nogen positiv og langtidsholdbar effekt. Er det så ikke på tide, at indføre en ny orden på området?

Jeg mener at vi bør indføre en forfatningsgaranti, der forbyder offentlig låntagning og sætter loft over skatternes størrelse og grænser for hvad der må beskattes. Altså et kontantsamfund, der kun bruger de penge der indbetales i skatter og den opsparing, der burde være tilstede, i et land med omkring 4 mio. skattebetalere. Med disse to komponenter får vi styr på politikernes ubegrænsede ret til skatteudskrivning og vi behøver ikke mere tage hensyn til hvad ene eller anden økonomiske skole hævder.

Tværtimod, Krister Meyersahm, er problemet profitkravet og ejerformerne: udbuddet er langt større end købekraften af samme grund.

Hvorfor fravælger man den enkeltes ansvar for eget liv herunder stiftelse af gæld?.
Den enkelte er ansvarlig og må tage skraldet. De afdragsfrie lån er ikke afdragsfrie. Afdragsperioden starter efter 10 år og kan mærkes.
Der er låg over lån til bolig, hvorfor ikke låg over lån til privatforbrug? f.eks faktor 4 gange bruttoindkomsten.

Jeg har vist nok tidligere sendt dette link
https://www.youtube.com/watch?v=PHe0bXAIuk0
der fint forklarer hvordan økonomien fungerer og især at långivning er vigtigt.
Jeg er meget enig med Magnus Barsøe i at "Kviklån" er et onde, og jeg synes, at regeringen skulle indføre en maximum rente. F.eks. Diskorenten plus 5 pct point. (Diskonto rente er pt 0% uændret siden 2012). En udbyder siger ÅOP: 20,7 – 36,8%
Argumentet imod det er, at pantelånere er endnu dyrere.
Men et samfund skal beskytte svage sjæle.

Peter Beck-Lauritzen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Måske forbrugslån og hele lånemarkedet ville se anderledes ud herhjemme såfremt vi, som amerikanerne, kunne erklære os personligt konkurs, frasige os ejendomsretten til det belånte, men også slippe for gælden fremover. Det ville nok få bankerne og såmænd også myndighederne til at opfører sig mere fornuftigt og i samfundet interesse. Desværre er det ikke en ret vi har eller nogensinde får som danskere. Vi hænger på privatgæld indtil den er betalt eller har ført os i afgrunden.

Peter Beck-Lauritzen

Fin artikel. Der må regulering til. Privatejede "svikmøller" (ejd.mægler, realkredit, banklån etc. ejet af finansindustrien) duer ikke. Og indførelse af rentemarginal en god ide. At staten ejer jorden, som lejes af boligejerne, ligeledes en god ide. Finansindustrien har ingen skrupler, men masser af griskhed. Lad pensionsselskaberne financiere boliger direkte, også en god ide. Om politikerne, tjah, svært at finde noget positivt om dem i denne sammenhæng!

Helene Kristensen

Klaus Cort Jensen - hvor mange direktørstillinger til en stor løn og et gyldent håndtryk af uanede dimensioner er der lige, hvis du fjerner alle mellemledene? Den går jo slet ikke ;-)

Henrik Brøndum

Det gode og rasende billige danske realkreditsystem sikrer at de unge kan flytte hjemmefra tidligt og ikke ligesom i Italien blive boende hjemme hos mama indtil de er over 30.

Ejerboligen er så blevet beskattet for lempeligt siden Anders Fogh, men det er en anden sag.

At det danske system med stort set tvungen pensionsopsparing, der ikke kan placeres i ens egne aktiver forhindrer nogle lønmodtagere i at springe ud som rigtige kapitalister er vel ok? Hvis man vil være kapitalist er det nok bedste at man satser sit hus på egen virksomhed, så samfundet også oplever andre investeringer end fast ejendom. Se bare UK som et skræmmeeksempel på det modsatte.

"Ejerboligen er så blevet beskattet for lempeligt siden Anders Fogh, men det er en anden sag."

Det er vist noget du har fået galt i halsen. Ejendomsskatterne er steget 2.5 gange lønindexet siden 2005, grundet enorme stigninger i grundskylden. Men skatterne på lejlighdeer er stort set ikke steget. Og det kunne være interessant at sørge for en beskatning så det ikke kun er husejerne der skal betal.