Læsetid: 6 min.

Christian Jensen regnede ikke med, at fogedforbud mod offentliggørelse af ’Syv år for PET’ omfattede Politiken

En bøde på 15 millioner kroner til JP/Politikens Hus A/S og fire måneders fængsel til chefredaktør Christian Jensen skal det ifølge PET koste at have offentliggjort bogen om den tidligere efterretningschef Jakob Scharf
Politikens chefredaktør Christian Jensen på arbejde i hjørneværelset i Politikens Hus. Han afviser, at beslutningen om at udgive bogen om PET havde noget som helst med imagepleje af Politiken at gøre. Arkivfoto/Ritzau Scanpix.

Politikens chefredaktør Christian Jensen på arbejde i hjørneværelset i Politikens Hus. Han afviser, at beslutningen om at udgive bogen om PET havde noget som helst med imagepleje af Politiken at gøre. Arkivfoto/Ritzau Scanpix.

Jens Dresling

13. november 2018

Umiddelbart er afstanden mellem sagsøger (PET) og sagsøgte (JP/Politikens Hus A/S og chefredaktør Christian Jensen) ikke særlig stor i byrettens afdeling 32 på anden sal i det gamle domhuskompleks. De sidder med få meters afstand pænt ved hvert sit bord i det hvidmalede retslokale, mens tre dommere med retsformand Vivi Sønderskov Møller i spidsen leder slagets gang.

I forhold til parternes påstande er afstanden derimod enorm: PET vil have JP/Politikens Hus A/S idømt en bøde på 15 millioner kroner og Politikens chefredaktør Christian Jensen idømt en fængselsstraf på fire måneder. Modsat vil de pure frifindes – eller i det højeste idømmes en bøde på 10.000-20.000 kroner.

Med så forskellige udgangspunkter blev det en lang dag for begge parter i byretten samt for de repræsentanter for pressen, som var mødt frem for at dække den usædvanlige sag. Det er trods alt ikke hverdagskost i danske retssale, at chefredaktører kræves fængslet.

Forhistorien

Først lidt nødvendig baggrund: Sagen drejer sig om det tillæg, som Politiken offentliggjorde søndag den 9. oktober 2016. Tillægget indeholdt den fulde tekst (undtagen noter og kildeliste) til Politiken-journalisten Morten Skjoldagers bog om den forhenværende PET-chef Jakob Scharf med titlen ’Syv år for PET, Jakob Scharfs tid’.

Forinden havde PET, der kun kendte til bogen ud fra en kort forlagstekst, ifølge hvilken den tidligere PET-chef ville »tale ud« i »en insiderberetning«, der ville blotlægge adskillige PET-aktioner, både »de kendte og ukendte«, flere gange forsøgt at få stoppet udgivelsen af bogen med fogedforbud.

PET ønskede at gennemse bogen for at sikre sig, at den ikke indeholdt fortrolige oplysninger, der kunne kompromittere tjenestens samarbejde med andre landes tjenester og dermed være til fare for rigets sikkerhed. PET’s anstrengelser var blevet omtalt i medierne, og både Radio24syv og Ekstra Bladet havde berettet om bogens indhold. Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen havde samtidig tilkendegivet, at hans avis ville bringe uddrag af bogen lørdag den 8. oktober, selv om bogen først var sat til at udkomme den 17. oktober.

Tidligt om natten til lørdag den 8. oktober fik PET så på et 20 minutter langt retsmøde Københavns Byret til at nedlægge fogedforbud mod enhver form for offentliggørelse. Retsmødet var specielt derved, at aviskoncernen ikke fik mulighed for at deltage. Fogedforbuddet rettede sig mod hele JP/Politikens Hus A/S og blev forkyndt af politiet til en journalist på Ekstra Bladet, da denne mødte på arbejde lidt før klokken seks lørdag morgen.

Selv om forbuddet ifølge sin formulering gjaldt for hele aviskoncernen, og selv om koncernen kærede byrettens forbud til landsretten lørdag aften, valgte Politikens chefredaktør Christian Jensen at bringe hele bogen i avisens søndagsudgave. Det skete med en tekst, Christian Jensen selv havde skrevet til lejligheden: »Politiken tager i dag et usædvanligt skridt (…) Normalt har denne avis tillid til retsvæsenets afgørelser, men i denne sag mener vi, at der er begået en fejl med vidtgående konsekvenser.«

Forbuddet greb nemlig ifølge Christian Jensen direkte ind i de »basale frihedsrettigheder«, samtidig med at offentligheden »fratages« muligheden for at føre en »relevant samfundsdebat«.

Byrettens kendelse blev en måneds tid senere stadfæstet af Østre Landsret og endnu senere af Højesteret, der dog gjorde sig den bemærkning, at fremover skal den slags forbud jævnfør medieansvarsloven rettes mod chefredaktører og ikke mod udgivere. En lille, men vigtig pointe, der spillede en stor rolle i advokat Martin Dahl Petersens forsvar for JP/Politikens Hus A/S og for Christian Jensens forklaring.

Som følge af særtillægget den 9. oktober, som nåede knap 120.000 abonnenter samt 16.000 løssalgskøbere, opgav PET at få nedlagt fogedforbud mod bogen. I stedet er tjenesten gået rettens vej for at få dømt forlaget People’sPress, forfatteren og ikke mindst Jakob Scharf for at have udbredt fortrolige og kompromitterende oplysninger om efterretningstjenestens arbejde. Det sker i en sag, der sideløbende kører i Københavns Byret, og som allerede har været i gang flere uger.

Meget enkle spørgsmål

Det var formentlig baggrunden for, at PET’s advokat, Henrik Nedergaard Thomsen fra Kammeradvokaten, indledte sin forelæggelse af sagen med at fastslå, hvad sagen ifølge ham ikke drejer sig om: Sagen drejer sig ikke om, hvorvidt bogen videregav fortrolige oplysninger. Det spørgsmål bliver der taget stilling til i den anden retssag. Den drejer sig heller ikke om, hvorvidt det var berettiget at nedlægge forbuddet. Det har både Østre Landsret og Højesteret jo stadfæstet.

Nej, sagen drejer sig om langt mere enkle spørgsmål: Var det et forbud? Ja, svarede Henrik Nedergaard Thomsen. Kan en avis sætte sig ud over et forbud, som er vedtaget af en domstol? Nej, svarede advokaten. Var det forsætligt? Ja, de sagsøgte har bekræftet, at de kendte til forbuddet, ligesom de vidste, at selv om de kærede forbuddet til landsretten, havde det ikke opsættende virkning. Kunne hensynet til ytringsfriheden i denne situation overtrumfe forbuddet? Nej, svarede Henrik Nedergaard Thomsen og henviste til, at netop det spørgsmål havde Østre Landsret behandlet indgående i deres kendelse: Her måtte ytringsfriheden vige for hensynet til, at PET skulle have mulighed for at beskytte fortrolige oplysninger.

Hvad havde de sagsøgte så at sige til deres forsvar?

Jensen i den varme stol

Det kom frem, da Christian Jensen afgav partsforklaring efter frokost. Han fortalte, at da han hørte om fogedforbuddet lørdag den 8. oktober ved 13-tiden, fik han det indtryk, at i og med at det var stilet til JP/Politikens Hus A/S, altså udgiverne, var han som chefredaktør for Politiken ikke omfattet af det. Han kunne derfor ikke erkende, at han forsætligt havde overtrådt et forbud. Rette modtager var derimod Ekstra Bladet, der allerede havde omtalt indholdet af bogen og bragt uddrag.

Hvorfor afventede du ikke landsretten, som I ville kære til, ville Henrik Nedergaard Thomsen vide. Hertil svarede Christian Jensen, at det var højspændte dage, og at bogens emne var kernestof for Politiken, og at han mente, at i og med andre medier havde omtalt bogens indhold, var det væsentligt, at også Politikens læsere fik et ordentligt grundlag at forholde sig til bogen. Den skildrede ifølge Christian Jensen en vigtig periode af danmarkshistorien, hvor landet ændrede sig på grund af, at terroren kom til landet.

Inden chefredaktøren traf beslutningen, som mere eller mindre lå fast lørdag formiddag, havde han ud over selv at læse bogen talt med bl.a. forfatteren og med bogens hovedkilde, Jakob Scharf. Ingen af dem mente dog, at bogen indeholdt oplysninger, der ville kompromittere landets sikkerhed. Han havde også talt med sin advokat, men det var om den tekst, han selv skulle skrive til særtillægget.

Ifølge sin forklaring havde Christian Jensen ikke talt med Morten Skjoldager om, at en udgivelse af bogen i Politiken ville krænke hans ophavsret, kun om karakteren af oplysningerne i bogen. Han blev i den forbindelse ikke spurgt om, hvorvidt forfatteren (eller forlaget) havde stillet teksten elektronisk til rådighed, eller om Politiken selv havde måttet indskrive de mange siders tekst forfra. I forhold til de få timer – fra beslutningen blev truffet lørdag formiddag, til trykpressen gik i gang med at trykke søndagsavisen – er det mest nærliggende, at de har haft adgang til teksten elektronisk for overhovedet at kunne realisere en så hurtig udgivelse.

Christian Jensen afviste, at beslutningen om at udgive bogen havde noget som helst med imagepleje af Politiken at gøre. Det havde slet ikke været en del af hans ræsonnement.

Ifølge hans advokats procedure var offentliggørelsen af bogen udelukkende knyttet til den væsentlige offentlige interesse, som bogen havde, og det var »helt uhørt« at tænke på fængselsstraf til en avisredaktør.

Dommen afsiges den 18. januar kl. 13.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Ejvind Larsen
  • Oluf Husted
David Zennaro, Ejvind Larsen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Krister Meyersahm

Nedenstående er en gengivelse af et af mig forfattet indlæg i forbindelse med sagens start.

PET skal ikke true.

PET har ingen ret til at tyste nogen i dette land og det er ubegribeligt at domstolene ikke afviste anmodningen om fogedforbud mod bogen,Syv år med PET, med henvisning til Grundlovens garanti om ytringsfrihed. Det er en frækhed uden lige, at PET forsøger at obstruere borgernes grundlovssikrede garanti om ytringsfrihed og uforståeligt, at jurister overhovedet vil påtage sig at medvirke hertil.

Sagen drejer sig reelt ikke om censur men om den anden bestemmelse i Grundlovens § 77, som lyder; “…og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres”. Censur blev afskaffet med Grundloven i 1849 og her blev det også slået fast, at staten ikke med andre midler, f.eks. et fogedforbud, må forhindre udgivelse af et skrift. Der findes ingen legal, i.f.t. Grundloven, mulighed for indgreb i retten til offentliggørelse af skrifter, heller ikke hvis man mistænker, at det kan skade rigets sikkerhed. Man må vente med indgreb til offentliggørelse er sket.

Domstolene har indtil videre taget statens parti på et lovgrundlag der, hvis der er et, kun kan være i strid med Grundloven. Det rigtige havde været, at lade udgivelsen finde uhindret sted og så anklage forfatter og udgiver, hvis noget stred mod loven.

John Damm Sørensen, Werner Gass, Katrine Damm, David Zennaro, Hans Larsen, Carsten Mortensen, Trond Meiring, Hans Aagaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

En bøde på 15 millioner kroner og fire måneders fængsel for at sikre en magtfuld tidligere PET-chef og hans bog i at indgå i samfundsdebatten - i, som det hedder, en tid med terror. Surt show! Måske Christian Jensen skulle mindes om at PET er sat i verden netop for at at styre samfundsdebatten - specielt in en tid med terror. Så den eneste samfundsdebat der var tilladt, var Jakob Scharfs............

Niels Duus Nielsen

Jan Skovgaard Jensen, jeg havde faktisk stort udbytte af at læse bogen - jeg tror ikke, jeg fik noget at vide, som "det er nødvendigt at hemmeligholde for at varetage væsentlige sikkerhedsmæssige hensyn til offentlige interesser, statens sikkerhed og rigets forsvar", som det hedder, men min mistanke om, at PET blot er en filial af de amerikanske og britiske efterretningstjenester blev til fulde bekræftet.

I øvrigt er jeg helt enig med Krister Meyersahm - ethvert forsøg på censur er i modstrid med Grundloven. Hvis staten har gang i noget, som den ikke ønsker at dele med os, må den straks holde op med det.

Vi behøver jo bare at kaste et blik på Russiagate og Skripalsagen, for at få eksempler på, hvordan hemmelige tjenester kun holder på hemmeligheder, når det er i magthavernes interesse, ikke når det er i befolkningens interesse. Det er åbenbart ikke en hemmelighed, at russerne er roden til alt ondt, men når vi spørger om dokumentation og beviser for denne påstand, er det pludselig meget, meget hemmeligt, alt sammen, og vi skal simpelthen tro tjenesterne på deres ord.

Tilsvarende anses det ikke som vigtigt at hemmeligholde at iranerne muligvis er aktive i Danmark, men vi må ikke få at vide, hvor tjenesterne ved dette fra, for det er nemlig hemmeligt. Ligesom det er hemmeligt, at Mossad opererer i Danmark, for israelerne planlægger NATO jo ikke at gå i krig med, så der er ingen grund til at afsløre netop denne hemmelighed.

Alt dette hemmelighedskræmmeri bliver misbrugt, til glæde for hvem? I hvert fald ikke til glæde for almindelige mennesker.

John Damm Sørensen, Eva Schwanenflügel, Michael Waterstradt, Bjarne Bisgaard Jensen, Holger Madsen, Werner Gass, Katrine Damm, David Zennaro, Mogens Holme, Ejvind Larsen, Ervin Lazar, Carsten Mortensen, Trond Meiring og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Ulrik Dahlin

Forhåbentlig bliver JP/Politiken idømt en bøde på kr. 15 millioner.
Det skriger da til Himlen, at selskabet bevist overtrådte et fogedforbud og scorede en betydelig fortjeneste derved.

Christian Jensens søforklaring om god tro kan umiddelbart tilsidesættes.

Hvis Christian Jensen bliver idømt 4 måneders fængsel, så er det ikke så galt endda.
Han kan afsone i hjemmet med fodlænke ligesom Henrik Qvortrup - no problemo

Niels - vi mænd har altid haft en svaghed for det tyskerne kalder Staatssicherheitsdienst, at nogen passer på os, når farerne komme.....farende. Og så elsker vi det Fogh'ske opgør med slappe danske drengemuskler........

Bjarne Bisgaard Jensen

Jan Skovgaard Jensen, hvem er de danske mænd i din kommentar 05.45.
Jeg har akdrig haft så meget som en enkelt armbøjning til overs for Fogh

Grethe Preisler

"Ak, hvem er tumpet, og hvem er viis?
Løgnen er fattigmands paradis.
Gir man ham ikke en illusion, starter han måske en revolution.
Så digt da for guds skyld lidt silke om kejsernes pibestilke"
(Sigfred Pedersen)