Læsetid: 6 min.

Dansk landbrug roser sig selv – men øger udledningen af skadelige gasser

Landbruget er en del af den bæredygtige udvikling, skriver Landbrug & Fødevarer i ny årsrapport. Men samme rapport viser, at landbruget i virkeligheden har øget udledningen af drivhusgasser og kvælstof de seneste år. »Man har hvilet på laurbærrene,« mener ekspert
Landbruget er en del af den bæredygtige udvikling, skriver Landbrug & Fødevarer i ny årsrapport. Men samme rapport viser, at landbruget i virkeligheden har øget udledningen af drivhusgasser og kvælstof de seneste år. »Man har hvilet på laurbærrene,« mener ekspert

Ritzau Scanpix

12. november 2018

Ved første øjekast ser det godt ud.

Man har både reduceret miljøbelastningen og øget produktionen i landbruget siden 1990, skriver landbrugets interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer (L&F), i deres store årsrapport, som udkom onsdag i sidste uge.

»Fødevarehvervet er blevet en del af den bæredygtige udvikling,« indledes der.

Men dykker man ned i tallene i landbrugsorganisationens rapport, tegner der sig et andet billede. Det er korrekt, at der er et fald siden 1990, men på flere områder har landbruget trods lovprisningerne øget udledningen af skadelige gasser de seneste år.

Således er landbrugets udledning af både drivhusgasser og kvælstof steget siden henholdsvis 2010 og 2013, viser rapporten. Information har gennem flere dage været i kontakt med L&F, men organisationen har ikke givet nøjagtige tal, der ligger bag grafen. Derfor er tallene for disse to år baseret på Informations aflæsning af grafen.  

Og når man ser grafen i rapporten, begynder det ellers godt.

Fra 1990 falder udledningen af drivhusgasser og kvælstof i både 90’erne og 00’erne, således at reduktionen af landbrugets udledning er faldet med cirka 25 procent for drivhusgasser i 2010 og cirka 45 procent for kvælstof i 2013. Men herefter vender kurven altså, så landbrugets udledning i 2016 kun er reduceret med henholdsvis 16 og 37 procent for drivhusgas og kvælstof i forhold til 1990, ifølge rapporten.

Når det kommer til kvælstof stiger udledningen særligt efter 2015, viser rapporten. Det kan ifølge Christian Ege, seniorkonsulent i Det Økologiske Råd, skyldes, at landmændene med regeringens landbrugspakke fra 2015, som daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) stod bag, fik lov til at bruge mere kvælstof i landbruget og have flere svin pr. hektar.

»De senere år har vi set en neddrosling af nye initiativer. Man har hvilet på laurbærrene,« siger Christian Ege.

To forklaringer

Ifølge Christian Ege er der to forklaringer på udviklingen.

Han peger særligt på, at vandmiljøplanerne fra 1987, der reducerede kvælstofudvaskningen, har haft en positiv bieffekt i form af klimaforbedringer i landbruget helt op til 00’erne. Samtidig skete der en række teknologiske forbedringer, der samlet set opvejede stigningen i produktionen.

For eksempel gjorde det, at man indførte krav om gyllebeholder og forbud mod at sprede gylle om vinteren, at udslippene blev mindre, lyder det fra Christian Ege.

Men siden vandmiljøplanen i 2003 er det gået ned ad bakke med miljø- og klimainitiativerne. Der er ikke sket lige så store teknologiske forbedringer, der kan opveje stigningen i produktionsmængden. Derfor ser vi nu, at det har slået igennem i form af stigende udledninger, forklarer han

»Før var der nogle stramme krav til, at kvælstoftildelingen skulle ligge under det, vi kalder for det økonomisk optimale, hvilket gav landmændene et incitament til at effektivisere og sørge for, at kvælstoffet blev i gødningen frem for at ryge op i luften,« siger Christian Ege.

»Når man lukker op for gødningssluserne, så bliver viljen til at gøre tingene smart mindre, fordi det kræver noget investering – nu kan man bare tildele mere gødning i stedet. Så med landbrugspakken gik man direkte baglæns og afskaffede nogle af de virkemidler, der var indført tidligere.«

Mælkekvoten

Han bakkes op af professor Jørgen E. Olesen ved Institut for Agroøkologi, klima og vand på Aarhus Universitet.

»Det, at landmændene har fået lov at bruge mere kvælstof, har naturligvis øget udledningen,« siger Jørgen E. Olesen. Han tilføjer, at det tidligere fald i drivhusgasser skyldes, at landbruget har haft færre køer, som producerede mere.

»Men for et par år siden blev mælkekvoten ophævet. Det betyder, at landmændene må producere mere mælk. Og det har de gjort, hvilket kan være en af forklaringerne på stigningen i drivhusgasser,« siger Jørgen E. Olesen.

Landbrug & Fødevarer har ikke ønsket at stille op til interview om deres rapport. Men i en mail til Information skriver Niels Peter Nørring, områdedirektør i Landbrug & Fødevarer, at man er »stolte af, at vi i dansk landbrug er blevet meget mere klimaeffektive og samtidig har øget produktionen«.

Endvidere, tilføjer han, er det vigtigt at se på udviklingen over en årrække, da »produktionen er udsat for vind og vejr« og »dermed også meget væsentlige udsving«.

»Siden 80’erne har dansk landbrug arbejdet intenst på en mere effektiv udnyttelse af næringsstoffer i landbruget. Og det er der kommet gode resultater ud af. Men som det er med alting, er der i starten en række lavthængende frugter, der kan plukkes, mens det senere bliver endnu hårdere arbejde,« skriver Niels Peter Nørring.

Information har spurgt, hvorvidt Landbrug & Fødevarer finder det misvisende, at rapporten slår sig op på en positiv udvikling, når udledningerne af drivhusgasser og kvælstof rent faktisk har været stigende de seneste år, men det har organisationen ikke ønsket at svare på.

Modbevis dem

Onsdag deltog statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i Landbrug & Fødevarers delegeretmøde i Herning. Her opfordrede han til, at landbruget beviser en vilje og evne til bæredygtighed i klimakampen.

»Modbevis dem, som gør jer til problemet. Vis, at I er en del af løsningen. Og at også I er utålmodige på klodens vegne. På børnenes vegne. På fremtidens vegne,« opfordrede statsministeren på mødet.

Lars Løkke og regeringen har tidligere fået hård kritik af eksperter, grønne organisationer og oppositionen for stort set at fritage landbruget i det klimaudspil, der blev præsenteret i oktober. Landbruget står for omkring en fjerdedel af de samlede danske udledninger, heraf stammer omkring 60 procent fra husdyrhold.

Ifølge Socialdemokratiets klimaordfører, Jens Joel, understreger udviklingen, at landbruget er nødt til at tage fat på omstillingen nu, hvis Danmark skal nå klimamålene fra Parisaftalen.

»Det her illustrerer det dybt problematiske i, at regeringen vælger at holde hånden over landbruget i sin klimaplan. Statsministeren sender regningen videre til kommende generationer,« siger Jens Joel.

Klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) mener dog ikke, at tallene i den ny rapport giver anledning til at genoverveje landbrugets rolle i den grønne omstilling. I et skriftligt svar på Informations spørgsmål lyder det:

»Umiddelbart er der ikke noget nyt i rapportens tal vedr. drivhusgasudledningerne fra landbruget. De er faldet pænt siden 1990, men har været svagt stigende i de senere år. Men det er klart, at vi skal have vendt udviklingen. Derfor sætter regeringen gang i en række konkrete initiativer, som skal reducere udledningerne nu og her. Disse omfatter bl.a. fremme af klimavenlige stalde, bedre biogasanlæg og præcisionslandbrug. Derudover har vi afsat 90 mio. kr. til forskning i klimaløsninger inden for landbruget og vil etablere et klimapartnerskab med erhvervet,« skriver ministeren.

– I forbindelse med klima- og luftudspillet gjorde ministeren det klart, at også landbruget skal bidrage til den grønne omstilling. Set i lyset af de nye oplysninger mener ministeren så, der er behov for at gøre mere?

»Vi har p.t. ikke nogen færdigudviklede løsninger, der for alvor kan reducere landbrugets udledninger,« skriver ministeren og oplister igen de initiativer, regeringen har sat i gang.

»Det mener jeg er den helt rigtige indsats her og nu,« skriver han.

– Er regeringen ambitiøs nok på landbrugets vegne, når det kommer til at reducere drivhusgas- og kvælstofudledning?

»Ja. Vi har sammen med et samlet folketing sat et mål om, at Danmark skal værre klimaneutralt i 2050. Det er vanvittigt ambitiøst mål, som vil kræve markante reduktioner af landbrugets udledninger.«

– Landbrug & Fødevarer vinkler rapporten, som om landbruget har reduceret miljøbelastningen siden 1990. Mener ministeren, det er misvisende, når nu graferne viser, at det siden 2010 er gået den forkerte vej?

»Nej. Det er helt almindelig praksis at opgøre udviklingen i udledningerne i forhold til 1990.«

– Ministeren har flere gange udtrykt stor bekymring over klimaforandringerne – særligt i kølvandet på IPCC-rapporten. Er ministeren bekymret over udviklingen i dansk landbrug?

»Landbruget har siden 1990 leveret en pæn reduktion af udledningerne. Men der er ingen tvivl om, at vi skal meget længere. For at komme endnu længere ned er vi nødt til at få udviklet nogle flere klimaløsninger inden for området,« skriver han.

Og hvordan ser de kommende år så ud?

Ifølge Jørgen E. Olesen vil landbrugets drivhusgasudledning formentlig falde en smule i de kommende år, idet forbrugernes efterspørgsel på kød og mælk falder – hvilket påvirker dyreproduktionen. Når det er sagt, ser han kun to løsninger på, hvordan landbruget for alvor kan reducere sine samlede udledninger af drivhusgasser og kvælstof.

»Der skal findes nogle teknologier, der kan gribes fat i, for at optimere produktionen og reducere udledningerne. Alternativet er at skære ned på dyreproduktionen eller det dyrkede areal,« siger Jørgen E. Olesen.

Regeringen håber, at ny teknologi kan redde landbrugets klimaregnskab. Men hvis landbruget skal omstille sig til en grønnere produktion, er landmændene nødt til at producere mindre kød
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Eriksen
  • Britta Hansen
  • Peter Knap
  • Dorte Sørensen
  • Morten Lind
Anne Eriksen, Britta Hansen, Peter Knap, Dorte Sørensen og Morten Lind anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vi oplever øget forurening af grundvand, klimaændringer, massedød af en lang række dyr og plantearter. Det er dokumenteret med indsamlede fakta. En hypotese, der kan give en forklaring på forholdet og forudsige nogle konsekvenser vil være videnskab.
Landbrugets diskussionsoplæg virker i den grad som punktnedslag uden erkendelse af problemets samlede fremtræden, at det efter mine ringe forstandsevner er svært at betegne det som videnskab.

Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, Flemming Berger, Anne Eriksen, Jesper Sano Højdal, Steen K Petersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Det er grotesk at vores politikere endnu ikke er vågnet op, men de har selvfølgelig travlt med en masse andre sager så som at rydde op efter skandalerne i SKAT, hvor besparelser på bemanding viste sig at blive dyrt. Bare vent til det går op for vores politikere at der er blevet sparet for meget på lærerområdet, forskningen, uddannelserne, miljøkontrol mm. Ikke til at begribe at vores drikkevand stadig bliver mere og mere forurenet med fx pesticider. "Det går nok" mentaliteten er en farlig og dyr coctail.

Eva Schwanenflügel og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

I mangte hundrede år var landmændene klart de bedste til at dyrke jorden og holde husdyr på en måde, der ikke ødelagde den natur, som afgrøderne og dyrene var en del af. Men så kom mekaniseringen af landbruget, og den dyre teknologi overtog kontrollen. For de nye maskiner er dyre, så dyre, at banken må med ind over, og bankerne har ikke forstand på landbrug, de har derimod forstand på penge, så de fortæller landmanden, hvad han skal gøre, for at han kan betale sit lån tilbage.

Nu håber Jørgen E.Olsen så på et teknologisk fix, der kan redde både banken, landmanden og naturen. Så mens vi venter på det, kan vi måske overveje at finde en anden måde at finansiere landbruget på? Landmanden skal selvfølgelig have mulighed for at tjene til dagen og vejen, men der er vel ingen grund til a bankerne bliver rige af landmandens arbejde.

Som det er nu, tvinges landmanden til at overtræde love og regler, så bankerne kan få deres skålpund kød. Behøver det virkelig at være således? Hvad forhindrer os i at sætte bankerne fra bestillingen og i stedet oprette et statsligt kreditinstitut, som belønner de landmænd, som overholder reglerne og straffer dem, som kun går efter profit på bekostning af naturen?

At et sådant kreditinstitut måske er en underskudsforretning gør vel ikke noget, for det er alligevel os forbrugere, der kommer til at betale for forureningen, om det er over priserne eller over skatterne kan vel være hip som hap.

Vi kunne selvfølgelig også bare fortsætte som vi plejer, og lade naturen dø, mens vi venter på det teknologiske fix.

Ivan Breinholt Leth og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar