Læsetid: 6 min.

»Hvad fanden skal jeg bruge politiet til, hvis de kommer, efter at jeg er blevet dræbt«

Nedim Yasar var tidligere bandekriminel og vært på programmet ’Politiradio’ på Radio24syv. Han var en af de få stemmer i debatten, der med udgangspunkt i egne erfaringer fortalte åbent om, hvordan det er at være i bandemiljøet og om at forlade det. Mandag aften blev han skuddræbt i Københavns Nordvestkvarter
Nedim Yasar var tidligere bandemedlem og blev siden blandt andet radiovært, hvor han fortalte om miljøet – og om at forlade det. Mandag aften blev han skudt i Københavns Nordvestkvarter efter en reception for hans nye bog ’Rødder’.

Nedim Yasar var tidligere bandemedlem og blev siden blandt andet radiovært, hvor han fortalte om miljøet – og om at forlade det. Mandag aften blev han skudt i Københavns Nordvestkvarter efter en reception for hans nye bog ’Rødder’.

Tobias Nicolai/Ritzau Scanpix

21. november 2018

Nedim Yasar var først skeptisk over for at fortælle sin historie i bogform.

Han var »umiddelbart positiv, men også bekymret for, hvilke konsekvenser det kunne få. Han levede trods alt stadig med en reel risiko for hævn og straf fra sit gamle miljø«, som der står i forordet til bogen Rødder – en gangsters udvej. Bogen udkom tirsdag og handler om Nedim Yasars opvækst og kriminelle fortid i bandemiljøet.

Mandag aften blev han skudt på Hejrevej i Københavns Nordvestkvarter på vej væk fra sin bogreception. Kun få hundrede meter fra Nørrebro, hvor han flere gange offentligt havde givet udtryk for, at han var bange for at komme på grund af sin fortid i det kriminelle miljø.

Nedim Yasar døde efterfølgende af sine kvæstelser.

I skrivende stund er gerningsmanden stadig på fri fod, og det står ikke klart, hvorfor han blev slået ihjel. Men det er et faktum, at Nedim Yasar trods exit-programmer, skiftende beskyttede adresser og det forhold, at den kriminelle fortid efterhånden lå en del år tilbage, aldrig stoppede med at være bange for, at den på et tidspunkt ville indhente ham.

»Man frygter hver dag, at der kommer en og sørger for, at det er din sidste dag på Jorden. Men det er sjovt, når man frygter den dag, og så går man ud af miljøet, og så frygter man den stadig,« har han sagt til TV 2.

I tv-interviewet kører han rundt i en bil og fortæller om den frygt, han oplever, nu han ikke længere har sin bande i ryggen. Er man stadig i banden, vil dem, der truer en, altid skulle frygte en eventuel bandekonflikt, hvis de skulle prøve på at gøre ham fortræd.

Når man er ude, har man kun den beskyttelse, som alle andre i samfundet har – men man er meget mere udsat, end alle de andre.

»Ud fra de trusler, jeg har fået, så er jeg 99 procent sikker på, at det ikke er klogt for mig at gå en tur inde på Nørrebro alene om aftenen i et bandeområde. Frygten sidder i mig, fordi nu har jeg lige pludselig ikke den backup, jeg havde dengang. Den sikkerhed, jeg havde dengang, er jo væk,« forklarede han.

»Det eneste, jeg har bag mig, er politiet, men alle har politiet bag sig. Og hvad fanden skal jeg bruge politiet til, hvis de kommer, efter jeg er blevet dræbt?«

Skoldhed kakao

Nedim Yasar blev født i Tyrkiet i 1987 og kom til Danmark som fireårig. Han voksede op i det sociale boligområde Grantoften i Ballerup, og hans opvækst var præget af vold og fysisk afstraffelse både fra hans far og mor.

Han var en flabet dreng, der lavede ballade både i og uden for folkeskolen, men med alderen og hans voksende fysiske styrke blev flabetheden til mere alvorlig og truende adfærd.

I et frikvarter på Grantofteskolen blev hans lillebror sprunget over af tysklæreren i kantinekøen.

»Bare fordi du er lærer, har du da ikke ret til at springe over i køen,« sagde Nedim Yasar til hende ifølge bogen om hans liv.

»Det her har jeg altså ikke tid til Nedim,« sagde tysklæreren og vendte ryggen til. Han prikkede hende på skulderen og tømte et krus skoldhed kakao ud i hovedet på hende.

Det blev det sidste, han gjorde på Grantofteskolen, men balladen i skolen blev hurtigt afløst af mere alvorlig kriminalitet.

Sammen med andre unge fra området lavede han hærværk og begik indbrud i fritidsklubben. Han startede med at pushe hash i det små. Købte det for 70 kroner grammet af en pusher og solgte det videre i sin omgangskreds for 100. I starten fik han kun leveret fem gram ad gangen fra pusheren, men han var så effektiv en sælger, at det hurtigt voksede til 10 gram af gangen og siden til en hel plade på 100 gram.

Nedim Yasar havde fundet noget, han var god til.

Som 19-årig røg han i fængsel for vold, frihedsberøvelse og røveri. Straffen blev gjort betinget, så efter fire måneders varetægtsfængsel var han på fri fod igen – men bevægede sig bare ind i mere alvorlig kriminalitet. Kort efter blev han rekrutteret af en af topfolkene i Bandidos til at starte banden Los Guerreros sammen med sine barndomsvenner – en bande, der blev supportgruppe til rockerklubben.

I 2013 havde han fået nok. Han var tiltalt for vold, afpresning og for at have været del af det organiserede hashsalg, der bragte hashen ud til kunderne under navnet ’de brune bude’.

I fængslet havde han åbent erklæret over for en medindsat rocker, at han havde tænkt sig at forlade bandemiljøet, og det blev modtaget så dårligt, at han blev sendt i isolation af frygt for hans sikkerhed. Men konflikten med den medindsatte betød, at der nu ikke var nogen vej tilbage for Nedim Yasar, og han røg i exit-program.

Radiovært

Offentligheden lærte første gang Nedim Yasar at kende i en artikelserie i Politiken. Serien hed ’Ud af bandelivet’ og handlede om vejen fra tung kriminalitet og mange penge på lommen til et ensomt liv i exit-programmet og en tilværelse på SU som studerende.

Han forklarede, hvordan det frivillige arbejde som mentor i Ungdommens Røde Kors blev hans måde at komme ud af den ensomhed, man oplever, når man bryder med alle sine gamle venner i exit-programmet. Nu var han med til at hjælpe unge med at komme ud af kriminalitet.

»Jeg var med til alle mulige debatter, og jeg følte, at jeg gjorde en forskel. Nu giver jeg det tilbage, jeg har taget fra systemet,« forklarede han.

Redaktionen bag programmet Politiradio på Radio24syv læste portrætserien i Politiken og inviterede ham i studiet, hvor han gjorde det så godt, at han siden blev fast medvært på programmet. Her fortalte han med konkret indsigt, hvordan det var at være i bandemiljøet og blev efterhånden også flittigt brugt i andre medier under den seneste bandekonflikt i København.

Drabet på Nedim Yasar har allerede på ny sat gang i debatten om exit-programmerne og de store udfordringer, der er for bandemedlemmer, som ønsker at bryde med kriminaliteten og få en ny tilværelse på den rigtige side af loven.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har allerede bebudet, at politiet skal se på, »om vi er gode nok til at beskytte folk, der tager de skridt, som Nedim har taget. Gør vi det rigtigt, gør vi det ordentligt?« har han sagt til Ritzau.

Spørgsmålet er vigtigt, for kan vi som samfund leve med, at det reelt ikke er muligt at forlade miljøet og åbent stille sig frem og tale om logikken i banderne og om, hvordan man bør håndtere dem?

»Banderne håber, politikerne vil slappe af, men det er her, politikerne skal blive ved med at stramme op,« sagde Nedim Yasar til DR under en kortvarig pause i skyderierne i 2017.

»Jeg kan se for mig, hvordan banderne kommer til at bruge det her forslag til at rekruttere. Forestil dig, at de siger: ’Prøv at se, hvordan samfundet behandler dig i forhold til andre mennesker, når de vil straffe dig hårdere, fordi du bor et sted, hvor der er flere indvandrere’. På den måde føler de unge, at samfundet er imod dem,« sagde han til B.T., da regeringen fremlagde sin ghettopakke i 2018.

»Jeg har ikke fortrudt«

Nedim Yasar har selv forklaret, at det var hans søns fødsel, der motiverede ham til at forlade bandemiljøet. Og det var også hans søn, der fik ham til at gå skridtet videre og aktivt advare andre mod at gå samme vej som ham selv.

»Problemet er, at hvis man går under jorden, hvem skal så gå ud og tale om den her sag? Jeg har en viden om den verden, som jeg kan give videre. Jeg har selv en søn, og når jeg ser på udviklingen, hvor helt unge bliver rekrutteret, bliver jeg nødt til at sige noget for at kunne hjælpe til,« forklarede han til DR.

Søndag aften blev han interviewet til TV 2 News i anledningen af bogudgivelsen og spurgt, om det trods de svære tider i exit-programmet og hans konstante frygt for sit liv alligevel var det hele værd.

»Hvis jeg skal give dem et råd, så er det: Gå hele vejen, for du kommer aldrig til at fortryde det. Jeg har ikke fortrudt det lige siden,« sagde han.

Dagen efter blev han skudt. Og vi står som samfund nu tilbage med en stor opgave, når andre bandemedlemmer skal overbevises om, at de kan stille sig frem og sige det samme.

At blive medlem af en bande er ikke ligesom at vælge en hobby eller en fritidsaktivitet, som man kan stoppe med at gå til uden videre. Det er et livsstilsvalg, hvor der er stærke sociale og følelsesmæssige bånd til de andre medlemmer.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Torben Ethelfeld
  • Olaf Tehrani
  • Dorte Schmidt-Nielsen
  • Tommy Clausen
  • Jens Carstensen
Eva Schwanenflügel, Torben Ethelfeld, Olaf Tehrani, Dorte Schmidt-Nielsen, Tommy Clausen og Jens Carstensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Beck-Lauritzen

Lars Lykke Rasmussen siger han er ked af det skete?? Ikke forstået!
Er LLR ked, når banders gøren og laden går ud over danske statsborgere?
Er DK' s resource forbrug på exit-programmer årsag til at utilpassede unge kan tømme forretninger, kvit og frit, fordi politiet er nødt til at prioritere exit-programmer?
Gad vide, hvad der op og ned i politikkernes og politi-ledelsens hoveder?

Tommy Clausen, Georg Kallehauge og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Så enkelt kan man ikke fremstille det. Det er kynisk. Hvem siger at politiet prioriterer exit programmer? Hvor har du det fra, hr. Peter Beck lauritzen?

Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Anne Koed Westergaard, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Wienholtz, John Andersen, Niels Duus Nielsen, Anders Sørensen, Cecilie Nissen Jøhnk, Hans Aagaard og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Kurt Vestergaard -Lars Hedegaard de havde brug for beskyttelse.
Desværre fik Nedim Yasar det ikke -måske fravalgte han det selv.
Truslen var af samme karakter.
Alle de tre nævnte havde fjender der ikke var bange for at bruge vold.
Ytringsfriheden skal også gælde for tidligere bandemedlemmer, selvom det kan være svært at undgå en lille tanke om -han har jo selv været ude om det.
Nej- den går ikke.
Så måske er erkendelsen at PET - i sov i timen.

Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, John Andersen, Niels Duus Nielsen og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Godt så! Politiet fremfører at de må prioritere. Politireformen blev gennemført/politiet skulle være synlige (Ref. Lene Espersen). Politiet fik øget styrken med 800-1000 nye betjente. Der er lavet en ny kadet-uddannelse. Så politiet har idag flere resourcer til rådighed end tidligere, men de kan ikke hjælpe butikker, der er udsat for massive tyverier, fordi de må prioritere håtdt! Så jeg må spørge; hvad bliver politiets resourcer brugt til? Mandsopdækning i exit- programmer?

Peter Beck-Lauritzen
Har du en familie?
Tænk, hvis du selv havde haft en kriminel søn, der var lykkedes med at komme ud blandt de lovlydige, efter et exit program, for så at blive skudt og dræbt af et bandemedlem, højreekstremist, eller en eller anden person, der ville ham til livs. Din hypotetiske tidligere kriminelle søn, havde muligvis fået en lille familie og en lille dreng. Han havde muligvis været igang med en pædagoguddannelse, havde lavet et arbejde hvor han hjalp unge ud af kriminalitet og eller optrådt i radioen for det samme.

Hvad ville du tænke om en mand, der eventuelt ville skrive som du gør? Ville du skrive til ham og takke for hans "trøstende" ord?

Ville du have skrevet det samme, hvis den unge mand havde været din søn?

Vi må håbe på, at politiet finder den skyldige, ellers er der ikke megen ide for tidligere bandemedlemmer, indvandrere og eller danskere at indgå i et exit program, når de skal frygte for repressalier, vold og død. Der er noget, der halter i programmet.

Sikke noget inhumant sludder du skriver.

Stop mobningen og den mentale eksklusion af udlændinge, det øger kriminaliteten! Det kan de dumme ikke forstå.

Marie E. Rasmussen, Benta Victoria Gunnlögsson, Eva Schwanenflügel, Anne Koed Westergaard, Bjarne Bisgaard Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

SL; den "forening" Yasar var medlem af, har ikke vort samfunds regler. Samfundet kan ikke stille noget op imod deres "sort/hvide" regler. Enten er du med, eller imod; det sidste medfører eliminering. Finder vi drabsmanden, vil vi straffe ham, efter vore regler, bare ærgerligt, vil hans kammerater sige, men drabsmandens status i "foreningen" er forbedret betydeligt. Vort samfund har ikke de resourcer til rådighed, der skal til, for at beskytte "frafaldne". Halvdelen af indsatte er udlændinge? Udlændinge/indvandrer udgør mindre end 10% af befolkningen. Hvad gør vi for at få en repræsentativ fordeling på denne ulighed? Bill Clinton; 3.gang=livstid eller hjemsendelse. Hovedparten af dræbte kan relateres til bande-opgør, men tilfældig uskyldige er i risiko. Skal vi acceptere det i det danske samfund? Jeg mener "fløjlshanskens" tid snart må slutte. Kobsekvens må fremmes.

Torben Ethelfeld

En af de noget tankevækkende konklusioner jeg er kommet frem til, efter have været et flittig lytter af Politiradio på 24/7, hvor Nedim Yasar var et altid friskt pust, er at de såkaldte indvandrer bander, i virkeligheden er billede på en komplet vellykket integration.
De unge mennesker i disse forbryder organisationer opfører sig fuldstændig lige så hjernedødt, som de bander der huserede før de kom på banen.

Nu ved vi jo ikke, hvorfor Nedim blev skudt. Men jeg syntes det er påfaldende, ordet terrorisme ikke er kommet på banen. For det ligner da meget et attentat på en fremtrædende samfundsdebattør og forfatter. Og dermed på vores demokrati.

Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel, Klaus Brusgaard, Katrine Damm, Sune Keller, Anne Koed Westergaard, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Thomas Tanghus og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Runa skriver.
Peter Beck-Lauritzen
Al kriminalitet til alle tider har haft en social og økonomisk slagside, på nær de økonomiske kriminelle. De åler sig til gengæld igennem systemerne med hjælp fra jurister og banker og får anbragt deres penge i skattely. Kriminalitet har en social slagside i Danmark og ligeledes i USA. Hvem er de fattigste i Danmark? Ikke vestlige indvandrere og mennesker fra Østeuropa. Hvem sidder i fælgslerne.? De samme.

I USA er det afroamerikanere og mexikanere, der befolker fængslerne, de er også de fattigste. Under Bill Clinton blev antal indsatte forøget med millioner. Der findes en glimrende dokumentarserie på Netflix om dette. Det har dog ikke hjulpet på kriminalstatistikkerne. Det har bare kanaliseret flere penge til fængslerne, der meget ofte er i privateje. Flere fanger, flere penge. Der render ligefrem lobbyister rundt for at få politikerne til at stramme lovene, for så at få flere penge. Bill Clinton har undskyldt sin politik. Tror du afroamerikanere ikke vil USA og heller vil tilbage til Afrika, hvorfra de blev transporteret for 200 + år siden, af blandt andet danske slaveskibe.

Tyrkiske gæstearbejdere kom til Danmark i 60erne og polakkerne nu. Begge til mindre lønninger. Nu er polakkerne ved at forstå, hvordan man kan (mis)bruge asiater for at tjene penge.

Det er vigtigt at unge indvandrere uddanner sig og det gør de efterhånden i stor stil, heldigvis. Jeg tror ikke det er nemt at bevæge sig i et ingenmandsland imellem dansk kulturkristen kultur og islam, hvor forældrene ikke taler dansk og evt. ikke har et arbejde. Heldigvis er de færreste kriminelle, alligevel.

Jeg synes det er synd for denne unge mands familie, barn og kone/kæreste. Citatet som artiklen er benævnt med er uhyggelig tæt på hændelsesforløbet.

Marie E. Rasmussen, John S. Hansen, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Torsten Jacobsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Peter Beck-Lauritzen, jeg kender personligt - og kender stadig - en hel del fhv. rockere og småkriminelle, som ikke længere er rockere og småkriminelle, men i dag er gode lovlydige (sådan da) borgere. Fælles for dem er, at når man lærer dem så godt at kende, at de vil tale om deres fortid, så fortæller de alle, at det var en dum ide at blive kriminel, og at de er glade for ikke længere at være rockere og småkriminelle.

Flere af dem arbejder i dag i sociale organisationer, hvor de fortæller de unge mennesker om, hvorfor det er en dum ide at blive rockere og småkriminelle. Faktisk tror jeg, at de er bedre til at overtale de unge mennesker til at forblive på dydens smalle sti end både dig og mig tilsammen. Så det er faktisk i politiets (og samfundets) interesse at give den slags mennesker politibeskyttelse.

Marie E. Rasmussen, Runa Lystlund, Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Flemming Berger, John Andersen, Torsten Jacobsen, Anne Koed Westergaard, Carsten Wienholtz og Nis Jørgensen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Jeg tror ikke at det er et superfedt trick at lade gamle angrende kriminelle være rollemodeller for unge. Jeg tror at unge der kommer fra miljøet og som stort set har betrådt den lige vej og som er blevet arbejdsmænd, blikkenslagere, mekanikere, lærere, socialarbejdere, ingeniører, advokater og læger er langt bedre som modeller. De har også selv været lokket, truet og har stået imod. Det er som om den fortabte søn nærmest er helgengjort og kan klare problemerne, mærkeligt når han netop ikke selv kunne. Det er fint at nogle slipper ud af lortet, men kunne de ikke bare nøjes med at glæde sig ovet det og leve det spændende liv de selv kan skabe sig uden deres fortid i sig selv skulle være en særlig kvalifikation.

Niels Duus Nielsen

jens peter hansen, du forstår ikke fascinationens kunst. Der er meget mere overtalelseskraft i en gammel forbryder, der har prøvet det hele, og som kan forklare de unge hvorfor det vilde kriminelle liv ikke er sagen, selv om det umiddelbart ser sådan ud, end der er i at få det samme at vide af et menneske, som aldrig har trådt ved siden af. Hvad ved bønder om agurkesalat, tænker de små forbryderspirer jo bare.

Peter Beck-Lauritzen

Meget godt, og skidt, kan siges om disse personer. Ligeså om samfundets (mis-)forståelse af disse personers forhold. Min holdning er, at Yasar på sin vej, har forårsaget meget ondt og skade på personer. Disse personer har ikke fået samme hjælp og opmærksomhed, som Yasar. Her i samfundet hjælper vi forbrydere mere end ofre.
Yasar "kiggede sig over skulderen", fordi han vifste hvad straffen for frafald var. Som leder af banden havde han selv indført reglen.
LLR,s "ked af", er valgflæsk. Han har ikke ytret samme deltagelse for de mennesker, som Yasars har skadet.
Samfundets/politiets resourcer er begrænsede, så hvor bruges de bedst? På resocialisering af kriminelle, på pædagogik og plejeforældre til "rødder", til opretholdelse af ro og orden, til anholdelse af forbryder-spirer/shoplifters, eller hjælp til "røddernes" ofre?
Godt at bandemedlemmer fortryder og resocialiseres (når de selv vil), men bruge dem som rollemodeller er tvivlsomt! Drabet på Yasar kan kun beklages, ligeså "makrellens". Men 100% beskyttelse kan samfundet ikke give de frafaldne. Simple cost benefit.

Niels Duus Nielsen

Peter Beck-Lauritzen, du glemmer det forebyggende arbejde, alle dine eksempler på, hvordan samfundets ressourcer kan anvendes, er rettet mod straf og kompensation for allerede udført kriminalitet, men det forhindrer jo ikke fremtidig kriminalitet.

Hvis vi taler om rollemodeller, er der meget mere gods i den frafaldne søn, der vender hjem, end i dydsmønsteret, der aldrig har kørt gratis med bussen, så jeg har virkelig svært ved at se, hvorfor det er "tvivlsomt". Hvad er tvivlsomt? At folk kan ændre sig og tage afstand fra fortidens fejltagelser? Det kender jeg da mange eksempler på, inklusive mit eget, det er ikke spor tvivlsomt, tværtimod er det da meget meget almindeligt.

Pas nu på, at I ikke bliver alt for mentalt og moralsk dovne og bare tænker: En gang forbryder, altid forbryder.

jens peter hansen

Butikstyveri, gratis ture med S-toget, to på en cykel uden lygte og skidefulde hører vist til normalen for de fleste. Hvis jeg vil vide noget om fodbold tror jeg mere på en der kan spille, men er holdt op end på en der aldrig har spillet. Når en tidligere kriminel skal fortælle er han sikkert godt til det, men han er da ikke god til at fortælle hvor sjovt er er at være ung og ikke begå kriminalitet, da det jo ligger uden for hans erfaringsområde. Derfor tror jeg at bliktuden og mekanikeren er bedre til inspirere de unge.

Peter Beck-Lauritzen

Citat: -hvad fanden skal jeg bruge politiet til, hvis de kommer, efter at jeg er blevet dræbt.
Det var den hjælp, vort samfund kunne tilbyde en frafalden. Yasar var helt på det rene med hans exit-situation. Elimineringen vil give fremtidige "frafaldne" noget at reflektere over. Så frafaldsraten vil sikkert falde og bande-uvæsenet fik en "fjer" i hatten og samfundet et nederlag med deres exit-program.
Håber det giver anledning til at genoverveje indsatsen på området (kan de gøres bedre?), i stedet for, ref. Pape, at opruste og bruge endnu flere (spildte) resourcer på disse sager. Ofrene forbliver glemte. Men selvfølgelig, - et folketingsvalg nærmer sig, så skal politikerne jo profilere sig, med samfundet knappe resourcer.

Spørgsmålet: "hvad fanden skal jeg bruge politiet til, hvis de kommer, efter at jeg er blevet dræbt?"
-bør helt klart besvares med: "til at opklare den forbrydelse der er blevet begået imod dig og derefter forsøge at rejse tiltale mod den eller de skyldige." I bestræbelsen på at forebygge at noget lignende skulle ske igen. For politiets opgave er primært forebyggende.
Betingelsen der ligger i ordet "efter" er det centrale her.
Mht. andre forebyggende aktiviteter så er Danmark et af de lande i verden der udover politibetjente har flest pædagoger, postbude, parkeringsvagter, skolelærere, socialrådgivere, psykologer, sygeplejersker, SOSUer, S-togskontrollører, sangforeningskassere, syklubbestyrere, suppekøkkenfrivillige, læger, børne- og ungekonsulenter, musiklærere, fodboldtrænere, fritidssejlere, folkepensionister, fastliggere, grundejerforeningsformænd, gymnastikforeningsstøttemedlemmer, vaskekoner, viceværter, varmtvandsVVSere og andre voksne der med stor glæde og indlevelse, måske endda pligtfølelse vil give et godt erfaringsbaseret råd til den værdigt trængende vedr. hvordan man gennem en særlig livsførelse vil kunne minimere risikoen for at blive dræbt af sindssyge gangstere.
Der er selvfølgelig ingen garanti for at en sådan forebyggende indsats ville have haft nogensomhelst effekt. Men der er jo heller ingen politibil der kan køre hurtigere end en pistolkugle.
-og man kan jo trække en hest til truget, men...