Flere tages i plagiat: Mange studerende ser ikke afskrift som snyd

Ctrl+alt sæt ind. At bruge hele eller dele af tekster fra andre til sine eksamener på universitetet er i højere grad en praksis, som de studerende bliver fanget i.

Det viser en aktindsigt, som Information har fået fra syv universiteter, hvor antallet af sager om eksamenssnyd er blevet målt i en firårig periode. Især antallet af sager om plagiat er steget. På Copenhagen Business School er antallet af sager om eksamenssnyd eksempelvis fordoblet på få år – fra 91 i 2013 er tallet steget til 188 sidste år. Også Københavns og Aalborg Universitet har oplevet en større stigning i sager om eksamenssnyd.

Stigningen kan dels forklares med, at samtlige videregående uddannelser har fået langt mere avancerede screeningsværktøjer og dermed har fældet flere studerende i at aflevere opgaver, der indeholder afskrift fra andre.

Men stigningen vidner også om, at de studerende sløser med den akademiske praksis for, at man oplyser om sine kilder, og hvem man citerer, mener Niels Vogensen, der tidligere har været specialkonsulent på Syddansk Universitet med blandt andet plagiat som indsatsområde:

»Det her handler om, at de studerende ikke tager reglerne for god citatskik alvorligt, hvilket ikke gør dem til egentlige lovbrydere. De sløser. Man bør snarere tale om, at det er et tegn på intellektuelt tyveri, hvor de studerende kommer fra en kultur, hvor man tænker: ’hov, den låner jeg da lige’,« siger Niels Vogensen, der i dag har skiftet sit arbejde i universitetssektoren ud med en stilling i gymnasiet.

Han har flere gange siddet i høring med de studerende, der er blevet taget i plagiat. Her er undskyldningen ofte båret af uvidenhed om reglerne for, »hvad der er mit, og hvad der er dit« inden for akademisk skrivning.

Reglerne for, hvad man må inddrage og citere uden kildehenvisning, figurerer ellers klart og tydeligt på alle de syv universiteters hjemmesider og betegnelsen ’plagiat’ er klart defineret. Optagelse på en lang videregående uddannelse forudsætter, at den enkelte studerende har lært at henvise korrekt til kilder allerede fra gymnasiet. Så hvorfor plagierer de studerende egentlig?

Intet er originalt

En af grundene kan være, at de studerende er rundet af en tid, hvor meget ikke længere kan kategoriseres som originalt. Det gør dem mere tilbøjelige til at lade sig friste til at kopiere, mener Niels Vogensen.

For med internettet er der kommet større mulighed for at læse og lade sig inspirere af andre menneskers arbejde. Og det er der heller ikke noget galt i, påpeger Niels Vogensen. Problemet opstår, når henvisningen ikke fremgår tydeligt i eksamensopgaverne.

»Det er en lille procentdel af de studerende, der bevidst forfalsker og snyder på universitet. Men plagiat er udbredt og udgør langt størstedelen af de regelbrud, universiteterne i enighed benævner som ’snyd’. Essensen er, at de studerende ikke opfatter det som direkte snyd. I deres optik er det ikke et brud på det akademiske kodeks, at man kopierer fra andre,« siger Niels Vogensen, der også peger på de studerendes tidspres som en af grundene til, at nogle lader sig inspirere lidt for meget af andre.

Niels Vogensen finder det ligeledes problematisk, at universiteterne prioriterer betydeligt flere ressourcer på plagiatkontrol frem for undervisning af de studerende i akademisk skrivning og redelighed.

Undervisning hjælper

Gert Dandanell, der er studieleder på Biokemi og Bioinformatik på Københavns Universitet, forsøgte selv at gøre noget ved snyderiet for syv år siden. I introperioden begyndte han at undervise de studerende i at henvise korrekt.

Studielederens indsats har i dag betydet, at plagiatsager ikke er et problem, som faget døjer med, siger han. Men plagiat kan komme i mange former, hvilket gør det endnu mere væsentligt at have klare linjer for, hvad man må og ikke må:

»Internettets uendelige vidensdeling giver ikke alene anledning til plagiat. Plagiat kan også ske ved, at de studerende kopierer indbyrdes fra hinandens opgaver. Det har jeg også oplevet, og det er endnu mere udtryk for akademisk sløseri,« forklarer studielederen om en specifik sag, hvor en studerende havde stjålet en tekst fra en anden.

Konsekvensen af, at universiteterne ikke får bugt med de studerendes snyd, er, at de studerende fortsætter med afskriften også på et højere videnskabeligt niveau. Men hvis man som forsker eller vidensarbejder bliver fældet for plagiat, er det »videnskabeligt selvmord«, siger Gert Dandanell

»Internettet glemmer ikke. Lige så snart en publikation bliver trukket tilbage, fordi der er mistanke om plagiat, kan det betyde, at forskeren aldrig nogensinde får et job igen. Se selv med Penkowa-sagen.«

Tavshedskultur

Lektor på institut for virksomhedsledelse Christian Waldstrøm begav sig også ud i »regulært korstog« for at komme plagiatsagerne til livs på Aarhus Universitet.

Han oplevede en tavshedskultur fra store dele af universitetets ledelse, da han påpegede plagiatsagernes omfang, hvilket han kæder sammen med den faglige stolthed blandt professorer og lektorer på institutionen:

»Hvis et fag oplever, at mange af dets studerende plagierer til eksamen, så er det selvfølgeligt et tegn på, at der er noget galt med enten undervisningen eller den konkrete eksamensopgave. Og alt det falder jo i sidste ende tilbage på underviseren selv,« siger Christian Waldstrøm.

Han er overbevist om, at plagiat på universitetet er et ekstra ømt punkt for universiteterne at beskæftige sig med, da det kan gå ud over deres ry. Samtidig bygger den gældende ordning for, hvordan universiteter får tildelt penge til undervisning på at gøre de studerende hurtigt færdige, derfor spiller der også økonomiske hensyn ind.

Tilbage i 2014 trak Aarhus Universitet et par avisoverskrifter om, at der var en voldsom stigning i antallet af plagiatsager blandt de studerende på særligt de samfundsvidenskabelige fag, da universitetet begyndte at arbejde systematisk med at komme problemet til livs. Det ærgrer Christian Waldstrøm, at man ikke vendte det til en vindersag:

»Hvis det havde stået til mig, var man gået ud med det proaktive budskab, at her gør vi noget aktivt ved et problem, som mange andre bare sidder og putter med. Det har jo også vist sig, at kurven for snyd knækkede året efter, og nu er vi faktisk så langt nede, at det svarer til niveauet, før vi begyndte at undersøge det.«

Plagiat fortsætter

Hvis der ikke sættes hårdt nok ind mod de studerendes illegale kopiering, kan det blive en vane, der fortsætter, også efter den sidste eksamen er i hus, spår lektoren i virksomhedsledelse. Som foredragsholder og rådgiver i det private erhvervsliv er han stødt på flere eksempler, hvor de ansatte udgiver andres arbejde som deres eget.

»Jeg har siddet til møder, hvor der i powerpoints har været fremhævet noget fra min egen forskning eller arbejde helt uden kreditering. De gange, hvor jeg har spurgt dem, hvor de har det fra, er det slående, at de ikke engang vedkender sig det faktum, at de har hugget det fra mig,« siger Christian Waldstrøm, der påpeger, at det er alt fra virksomhedsledere til garvede konsulenter, som smykker sig med lånte fjer.

Også formanden for det erhvervsøkonomiske censorkorps, René la Cour Sell, genkender problemet med copy paste-kulturen blandt de studerende. I mange af de tilfælde, hvor de studerende bliver taget i at plagiere, oplever han, at universiteterne er for forsigtige med at sanktionere de studerende.

Og det undergraver fagligheden og respekten for de akademisk regler. Det er også med til at devaluere eksamensbevisets værdi, hvis andre studerende er sluppet afsted med at snyde. Han foreslår, at universiteterne kaster endnu flere ressourcer ind for at afsløre de studerendes uvane, så tendensen ikke spreder sig:

»Først og fremmest skal universiteterne være bedre til at give den studerende et ordentligt rap over nallerne, så de bliver bevidst om, at det her skal stoppes omgående. Og at det kan have hårdere konsekvenser end blot en advarsel. Ellers kan det medføre, at man efter endt uddannelse har en laissez faire-tilgang til plagiering af andres arbejde. Derfor bliver universiteterne nødt til at spendere flere penge på projekt stop plagiat. Det vil om noget have en stor præventiv effekt,« siger René la Cour Sell.