Læsetid: 9 min.

Flere tages i plagiat: Mange studerende ser ikke afskrift som snyd

Andelen af universitetsstuderende, der bliver taget i snyd, stiger. Stigningen skyldes bedre værktøjer til at fange især plagiat. Men der også opstået en studiekultur, hvor mange studerende ikke ser afskrift som rigtig snyd, mener studieleder og plagiatekspert. Det kan undergrave eksamensbevisets værdi og fortsætte ind i arbejdslivet
Studerende i gang med en opgave. Flere og flere afsløres i at plagiere. Det er ikke nødvendigvis bevidst snyd, men mange studerende har svært ved at gennemskue reglerne for, hvornår man parafraserer eksisterende viden – og hvornår man skriver af.

Studerende i gang med en opgave. Flere og flere afsløres i at plagiere. Det er ikke nødvendigvis bevidst snyd, men mange studerende har svært ved at gennemskue reglerne for, hvornår man parafraserer eksisterende viden – og hvornår man skriver af.

Torben Huss/Scanpix Ritzau

12. november 2018

Ctrl+alt sæt ind. At bruge hele eller dele af tekster fra andre til sine eksamener på universitetet er i højere grad en praksis, som de studerende bliver fanget i.

Det viser en aktindsigt, som Information har fået fra syv universiteter, hvor antallet af sager om eksamenssnyd er blevet målt i en firårig periode. Især antallet af sager om plagiat er steget. På Copenhagen Business School er antallet af sager om eksamenssnyd eksempelvis fordoblet på få år – fra 91 i 2013 er tallet steget til 188 sidste år. Også Københavns og Aalborg Universitet har oplevet en større stigning i sager om eksamenssnyd.

Stigningen kan dels forklares med, at samtlige videregående uddannelser har fået langt mere avancerede screeningsværktøjer og dermed har fældet flere studerende i at aflevere opgaver, der indeholder afskrift fra andre.

Men stigningen vidner også om, at de studerende sløser med den akademiske praksis for, at man oplyser om sine kilder, og hvem man citerer, mener Niels Vogensen, der tidligere har været specialkonsulent på Syddansk Universitet med blandt andet plagiat som indsatsområde:

»Det her handler om, at de studerende ikke tager reglerne for god citatskik alvorligt, hvilket ikke gør dem til egentlige lovbrydere. De sløser. Man bør snarere tale om, at det er et tegn på intellektuelt tyveri, hvor de studerende kommer fra en kultur, hvor man tænker: ’hov, den låner jeg da lige’,« siger Niels Vogensen, der i dag har skiftet sit arbejde i universitetssektoren ud med en stilling i gymnasiet.

Han har flere gange siddet i høring med de studerende, der er blevet taget i plagiat. Her er undskyldningen ofte båret af uvidenhed om reglerne for, »hvad der er mit, og hvad der er dit« inden for akademisk skrivning.

Reglerne for, hvad man må inddrage og citere uden kildehenvisning, figurerer ellers klart og tydeligt på alle de syv universiteters hjemmesider og betegnelsen ’plagiat’ er klart defineret. Optagelse på en lang videregående uddannelse forudsætter, at den enkelte studerende har lært at henvise korrekt til kilder allerede fra gymnasiet. Så hvorfor plagierer de studerende egentlig?

Intet er originalt

En af grundene kan være, at de studerende er rundet af en tid, hvor meget ikke længere kan kategoriseres som originalt. Det gør dem mere tilbøjelige til at lade sig friste til at kopiere, mener Niels Vogensen.

For med internettet er der kommet større mulighed for at læse og lade sig inspirere af andre menneskers arbejde. Og det er der heller ikke noget galt i, påpeger Niels Vogensen. Problemet opstår, når henvisningen ikke fremgår tydeligt i eksamensopgaverne.

»Det er en lille procentdel af de studerende, der bevidst forfalsker og snyder på universitet. Men plagiat er udbredt og udgør langt størstedelen af de regelbrud, universiteterne i enighed benævner som ’snyd’. Essensen er, at de studerende ikke opfatter det som direkte snyd. I deres optik er det ikke et brud på det akademiske kodeks, at man kopierer fra andre,« siger Niels Vogensen, der også peger på de studerendes tidspres som en af grundene til, at nogle lader sig inspirere lidt for meget af andre.

Niels Vogensen finder det ligeledes problematisk, at universiteterne prioriterer betydeligt flere ressourcer på plagiatkontrol frem for undervisning af de studerende i akademisk skrivning og redelighed.

Undervisning hjælper

Gert Dandanell, der er studieleder på Biokemi og Bioinformatik på Københavns Universitet, forsøgte selv at gøre noget ved snyderiet for syv år siden. I introperioden begyndte han at undervise de studerende i at henvise korrekt.

Studielederens indsats har i dag betydet, at plagiatsager ikke er et problem, som faget døjer med, siger han. Men plagiat kan komme i mange former, hvilket gør det endnu mere væsentligt at have klare linjer for, hvad man må og ikke må:

»Internettets uendelige vidensdeling giver ikke alene anledning til plagiat. Plagiat kan også ske ved, at de studerende kopierer indbyrdes fra hinandens opgaver. Det har jeg også oplevet, og det er endnu mere udtryk for akademisk sløseri,« forklarer studielederen om en specifik sag, hvor en studerende havde stjålet en tekst fra en anden.

Konsekvensen af, at universiteterne ikke får bugt med de studerendes snyd, er, at de studerende fortsætter med afskriften også på et højere videnskabeligt niveau. Men hvis man som forsker eller vidensarbejder bliver fældet for plagiat, er det »videnskabeligt selvmord«, siger Gert Dandanell

»Internettet glemmer ikke. Lige så snart en publikation bliver trukket tilbage, fordi der er mistanke om plagiat, kan det betyde, at forskeren aldrig nogensinde får et job igen. Se selv med Penkowa-sagen.«

Tavshedskultur

Lektor på institut for virksomhedsledelse Christian Waldstrøm begav sig også ud i »regulært korstog« for at komme plagiatsagerne til livs på Aarhus Universitet.

Han oplevede en tavshedskultur fra store dele af universitetets ledelse, da han påpegede plagiatsagernes omfang, hvilket han kæder sammen med den faglige stolthed blandt professorer og lektorer på institutionen:

»Hvis et fag oplever, at mange af dets studerende plagierer til eksamen, så er det selvfølgeligt et tegn på, at der er noget galt med enten undervisningen eller den konkrete eksamensopgave. Og alt det falder jo i sidste ende tilbage på underviseren selv,« siger Christian Waldstrøm.

Så mange tages i eksamenssnyd

Københavns Universitet:

  • 2013: 31
  • 2017: 54

Aarhus Universitet:

  • 2013: 69
  • 2017: 88

Danmarks Tekniske Universitet:

  • 2014: 72
  • 2017: 70

Copenhagen Business School:

  • 2013: 91
  • 2017: 188

Syddansk Universitet:

  • 2013: 177
  • 2017: 189

Aalborg Universitet:

  • 2013: 19
  • 2017: 34

Roskilde Universitet:

  • 2013: 20
  • 2017: 25

Han er overbevist om, at plagiat på universitetet er et ekstra ømt punkt for universiteterne at beskæftige sig med, da det kan gå ud over deres ry. Samtidig bygger den gældende ordning for, hvordan universiteter får tildelt penge til undervisning på at gøre de studerende hurtigt færdige, derfor spiller der også økonomiske hensyn ind.

Tilbage i 2014 trak Aarhus Universitet et par avisoverskrifter om, at der var en voldsom stigning i antallet af plagiatsager blandt de studerende på særligt de samfundsvidenskabelige fag, da universitetet begyndte at arbejde systematisk med at komme problemet til livs. Det ærgrer Christian Waldstrøm, at man ikke vendte det til en vindersag:

»Hvis det havde stået til mig, var man gået ud med det proaktive budskab, at her gør vi noget aktivt ved et problem, som mange andre bare sidder og putter med. Det har jo også vist sig, at kurven for snyd knækkede året efter, og nu er vi faktisk så langt nede, at det svarer til niveauet, før vi begyndte at undersøge det.«

Plagiat fortsætter

Hvis der ikke sættes hårdt nok ind mod de studerendes illegale kopiering, kan det blive en vane, der fortsætter, også efter den sidste eksamen er i hus, spår lektoren i virksomhedsledelse. Som foredragsholder og rådgiver i det private erhvervsliv er han stødt på flere eksempler, hvor de ansatte udgiver andres arbejde som deres eget.

»Jeg har siddet til møder, hvor der i powerpoints har været fremhævet noget fra min egen forskning eller arbejde helt uden kreditering. De gange, hvor jeg har spurgt dem, hvor de har det fra, er det slående, at de ikke engang vedkender sig det faktum, at de har hugget det fra mig,« siger Christian Waldstrøm, der påpeger, at det er alt fra virksomhedsledere til garvede konsulenter, som smykker sig med lånte fjer.

Også formanden for det erhvervsøkonomiske censorkorps, René la Cour Sell, genkender problemet med copy paste-kulturen blandt de studerende. I mange af de tilfælde, hvor de studerende bliver taget i at plagiere, oplever han, at universiteterne er for forsigtige med at sanktionere de studerende.

Og det undergraver fagligheden og respekten for de akademisk regler. Det er også med til at devaluere eksamensbevisets værdi, hvis andre studerende er sluppet afsted med at snyde. Han foreslår, at universiteterne kaster endnu flere ressourcer ind for at afsløre de studerendes uvane, så tendensen ikke spreder sig:

»Først og fremmest skal universiteterne være bedre til at give den studerende et ordentligt rap over nallerne, så de bliver bevidst om, at det her skal stoppes omgående. Og at det kan have hårdere konsekvenser end blot en advarsel. Ellers kan det medføre, at man efter endt uddannelse har en laissez faire-tilgang til plagiering af andres arbejde. Derfor bliver universiteterne nødt til at spendere flere penge på projekt stop plagiat. Det vil om noget have en stor præventiv effekt,« siger René la Cour Sell.

Kandidatstuderende: »Jeg ser intet problem med plagiatkulturen«

25-årige Anders går på kandidatuddannelsen på et dansk universitet og er i øjeblikket suspenderet fra undervisning og eksamen i et halvt år på grund af plagiat. Han mener dog ikke, at der er den store forskel på at skrive af og parafrasere.

– Du er blevet taget i plagiat. Sætter det ikke nogle tanker i gang hos dig om, at du bliver nødt til at sadle om?

»Jo da. Det er jo irriterende, at jeg skal suspenderes og være et halvt år bagud. Men på den anden side må det være konsekvensen af, at jeg bare ikke har gjort mig umage med at parafrasere,« siger Anders og forsætter: »Forskellen på at parafrasere eller at referere og på plagiat er i min bog ikke så stor. Jeg har jo gjort det flere gange uden at blive opdaget.«

– Men der er jo forskel på at parafrasere og plagiere. Det ene er forbudt.

»Ja, men det er jeg ikke så optaget af, bortset fra når jeg bliver taget i det.«

– Så det vil altså sige, at du har tænkt dig at fortsætte?

»Ja, altså, selvfølgelig skal jeg ikke blive taget i det igen. Men jeg kan altså ikke se noget problem med plagiatkulturen.«

– Hvorfor ikke?

»På mit studie, som er så teoritungt, handler det om at skrive opgaver ud fra, hvad andre kloge mennesker har teoretiseret over. Hvis jeg finder noget tekst på internettet, hvor det er blevet formuleret bedre, end jeg selv lige orker at gøre, vil jeg ikke være bleg for at copypaste det ind i min opgave.«

– Er det fuldstændigt utænkeligt ikke at plagiere i en opgave?

»Det kræver jo, at jeg skal læse pensum, og det er ikke lige altid, at jeg får gjort det. Så vil jeg hellere google og se, hvad andre har skrevet, og hvis jeg er så heldig at finde noget, så plugger jeg det ind i min opgave med lidt småændringer hist og pist.«

– Men en lang videregående uddannelse handler jo om, at man skal tilegne sig nogle ting ved at læse og forstå, så man kommer jo ikke uden om at studere?

»Jeg har et lidt andet syn på det. Jeg vil bare gerne igennem det hurtigst muligt, så jeg kan få et job, når jeg er færdig.«

– Så når du får et job, vil du blive ansat ud fra nogle kvalifikationer, som din arbejdsgiver tror, at du besidder, men som du alligevel ikke har forstand på, fordi du har plagieret i dine opgaver?

»Altså, der er da mange, der ikke bruger deres uddannelse i et kommende job. Jeg tror heller ikke, at jeg vil være fuldstændig blank på mit fagområde. Jeg hopper bare over, hvor gærdet er lavest. I hvert fald i forhold til at være flittig. Jeg vil langt hellere bruge min tid på at arbejde ved siden af og tjene nogle penge.«

– Så det vil sige, at du faktisk vil fortsætte med at skrive af fra andre?

»Jeg vil i hvert fald ikke afvise det.«

– Hvad gør du egentlig til de mundtlige eksaminer, hvis du ikke orker at læse pensum der?

»Det samme. Læser noget på nettet om det. Altså jeg sætter mig faktisk ret godt ind i teorierne, jeg orker bare ikke at læse en akademisk tekst, det er for højpandet og ligegyldigt. Men når man endelig har sat sig ind i logikken i det, har jeg meget nemmere ved at skrive opgaverne,« slutter Anders.

Information er bekendt med Anders’ rigtige navn og studie, men han ønsker at være anonym af hensyn til sin fremtid.

Uddannelsessystemet reagerer med vrede, fornærmelse og straf, når studerende plagierer sig gennem eksamen. I stedet burde det se indad. For de unges adfærd drives frem af et system, der har en gammeldags instrumentel holdning til viden og vidensdeling
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sådan er det, når karakterer betyder alt og det at finde på, skabe, udvikle sin personlighed i frihed med henblik på at øve indflydelse igennem viden og selvstændig refleksion, spares væk.

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Ib Christensen, Torben Bruhn Andersen, Helga Westergaard, Lars Løfgren, Trond Meiring og Frank Hansen anbefalede denne kommentar

Det er absolut nyttig og relevant i forhold til deltagelse i finanssektoren og politiske arbejdsområder. Som overståede artikel viser, er det også brugbart på landbrugsområdet, så kære studerende, snyd og bedrag jer til gavn for samfundets almindelige misrøgt.

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Ole Frank, Flemming Berger, Ib Christensen, Niels Duus Nielsen, Lars Løfgren, Helene Kristensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

... jeg orker bare ikke at læse en en akademisk tekst ...

Undskyld mig,men hvad fanden laver sådan en fyr på et universitet?

Stig Bang-Mortensen, Merete Stephens, Helene Brochmann, Anne Eriksen, Bo Klindt Poulsen , Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Aagaard, Ole Frank, Jens Falkenberg, Flemming Berger, Rolf Andersen, Helga Westergaard, Mogens Holme, Herdis Weins, Lise Lotte Rahbek, Jens Winther, Torben K L Jensen, Henrik Leffers, Lars Løfgren, Helene Kristensen, Jan Ulrik Secher, Kjeld Jensen, Per Torbensen, Inge ambrosius, Trond Meiring, Frank Hansen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar

Essensen siger Vognsen er, at de studerende ikke opfatter det som direkte snyd.

T.o. så skulle de studerende allerede i ungdomsuddannelserne have lært god citatskik med alle de større og mindre opgaver de laver. Ligesom BA- og kandidatspecialet jo ikke er det første, man afleverer på de videregående uddannelser.

Herregud - de voksne - nogle voksne - snyder så vandet driver , og slipper godt fra det. Så det er kalrt, at nogle børn tager ved lære af de voksne. Hvis man vil komme snyd til livs, så begynd med dem der slår tonen her i samfundet: Beslutningstagere af alle slags fx Lars Bilag, Danske Bank, Bech-Bruun osv.
Mht. hvor mange der snyder på universiteterne - så blive jeg ikke klogere af, at 54 gør det på KU. Lad mig få at vide hvor mange procent - eller snarere: promiller det drejer sig om.
Da Merete Riisager sidste år gik til kamp mod snyderiet på gymnasierne blev det oplyst her i avisen, at ud af 230.000 afleverede prøver til eksamen, da var det vist ca. 3 promille, der snød.
At tale om en decideret snydekultur er derfor helt ude i hampen. Men åbenbart ikke mere end at det kan bruges til en stort opsat avisartikel?
PS: Læg mærke til tallene på CBS, der løber med rekorden. Vil de sige, at CBS lærer de unge, at snyde for så begår de sig bedre i det erhvervsliv, som de er ved at blive uddannet til?

Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Ole Frank, Flemming Berger, Mogens Holme, Ib Christensen, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen, Carsten Munk, Torben Bruhn Andersen, Torben K L Jensen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

De gamle knark: De fleste læreprocesser foregår ved efterligning, med mindre der er tale om forskning og hvis de unge bare kunne lære at sige nerver i stedet for naver, så var vi da nået så langt.

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Jens Falkenberg og Arne Lund anbefalede denne kommentar
Torben Stig Hansen

"Anders ønsker at være anonym af hensyn til sin fremtid." Den sætning fik mig til at grine. Selvom han ikke kan se noget problem med at snyde og kopiere andre folks tekster i stedet for at tænke og skrive selv, så ønsker han alligevel 'at være anonym af hensyn til sin fremtid'.
Plagiatmetoden fungerer nemlig kun, fordi de fleste andre mennesker trods alt stadigvæk gør deres arbejde ordentligt. Når Anders ønsker at være anonym, er det jo netop for at kunne blende ind mellem alle de jobansøgere, som rent faktisk har gjort deres forarbejde. Hvis plagiatmetoden danner skole - og alle studerende snyder sig til deres eksamensbevis - så virker metoden ikke længere. Men så langt tænker Anders og de andre plagiatorer nok ikke.

Stig Bang-Mortensen, Herdis Weins, Anne Eriksen, Ole Frank og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

En storm i et glas vand. Selvfølgelig skal de unge mennesker ikke snyde, men det skal de voksne heller ikke. Så hvad med at begynde med de snyderier, som virkelig gør en forskel? Danske Bank er så vidt jeg ved stadig Danmarks største bank, og højrefløjen på Christiansborg er stadig Danmarks største fløj. Bankbestyrelser og levebrødspolitikere snyder på vægten dagligt, så hvorfor al denne vrede mod en lille flok unge mennesker, der gør som deres politikere og kommende chefer gør, og ikke som de siger?

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Benjamin Bjerre, Bjarne Bisgaard Jensen, Ole Frank, Trond Meiring, Flemming Berger, Bettina Jensen, Arne Lund, Lise Lotte Rahbek og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Det er ved at være mange år siden jeg hørte udtrykket "med ærlighed kommer man længst" sidst.

Og for mig ser det også ud til, at det ville være en løgn at sige i dag i dette samfund.

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Trond Meiring, Torben Kjeldsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

Jeg synes, det er skræmmende, men ikke overraskende at læse det vedhæftede interview med “Anders”. Han er prototypen på et moderne mig-selv-person, hvor regler ikke lige gælder for ham. At han også fortæller, at han ikke lige orker at skrive sine egne tekster, samt det kræver, at han for at undgå at lave plagiater, selv skal læse pensum.
God fremtid.

"Men der også opstået en studiekultur, hvor mange studerende ikke ser afskrift som rigtig snyd, mener studieleder og plagiatekspert. Det kan undergrave eksamensbevisets værdi og fortsætte ind i arbejdslivet"

Fuldstændigt ligesom det borgerlige Danmarks overraskelser over forureningsvirkningerne, klimaeffekterne, hungersnøden og folkevandringerne i konsekvens af den gældende økonomiske verdensorden, kan der nu opstå overraskelser over at den mellemfolkelige dannelse får karakter af en blasert afstumpethed overfor at vise omhu, hensyn, skabe etisk sammenhæng i sit liv, som resultat af den indpiskede underholdnings-, præstations- og konkurrencekultur. Først tragedierne, siden farcerne.

Det værste er at det hverken skortede på advarsler fra mange sider - eller på latterliggørelsen af de, som forudså at sigtelinjerne ville føre os på deroute.

Herdis Weins, Trond Meiring og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Niels Vogensen finder det ligeledes problematisk, at universiteterne prioriterer betydeligt flere ressourcer på plagiatkontrol frem for undervisning af de studerende i akademisk skrivning og redelighed."

Det er ganske tidskrævende og besværligt at redegøre for kilder i citater - og især i fodnoter.
Denne teknik kan opøves ved træning således at det er ordentligt og læseligt for andre.
Men.. Med tidspres kommer man til at mangle overblik, og så er det nemmeste at skrive direkte af.

Det gøres ikke bedre af at de fleste gør det, for bruger man den ekstra tid kommer man bagud i forhold til andre.
Og der gives ikke længere undervisning i ovenstående.

Fremdriftsreformen og uddannelsesloftet signalerer til de studerende, at det er vigtigere at blive færdige med en uddannelse, end faktisk at blive uddannet.

Mulighederne for at snyde har vel heller ikke været bedre, selvom også mistænksomheden overfor samme har fulgt med.
Det har længe været sådan, at især borgere, der er ledige, syge eller mindrebemidlede, er genstand for omstændelige og dyre kontroller - for, selvfølgelig vil de snyde - dem uden muligheder.
Det holder så ikke selvsamme politikere tilbage med hensyn til at føre andre bag lyset, hvad enten det gælder kontrol af pesticider, medicin og forurening i naturen. Man omformulerer det bare - lige som grøn politik. At det netop er velbjærgede, der snyder mere, kan så synes en smule uforståeligt - de har jo nok?
Der er ikke den samme forargelse over begærlighed og snyd mere.
Medicin, fødevarer og produktion er også sikre emner. Især Big-Pharma investerer, konkurrerer og bruger gamle produkter med nye navne.
Har du det dårligt?, du skal have noget medicin - diagnose? = medicin. Ofte er denne lige så grim son sygdommen. Vi må fyre nogle folk, læger og sygeplejersker - vi har ikke råd, når medicinen er så dyr!
Det skal nok blive godt.
Uddannelser over en kam synes at være knap så væsentlige, politik drives ikke mere af viden, men mere af "hvad der kan betale sig". Og - der er vist for mange kokke, når man behøver at slå sig igennem med snyd.