Flygtningehjælpen: Udlændingenævnet stiller somaliske familier i »umulig situation« i forhold til støtte til hjemrejse

Udlændingenævnets praksis med at inddrage opholdstilladelser for familiesammenførte somaliere sætter familierne i »en umulig situation« i forhold til at søge hjælp hos kommunen til repatrieringsydelse, dvs. økonomisk støtte til hjemrejsen.

Det mener asylchef Eva Singer fra Dansk Flygtningehjælp.

Som Information tidligere har beskrevet, har Udlændingenævnet afgjort en række sager for de familiesammenførte, selv om Flygtningenævnet endnu ikke har færdigbehandlet spørgsmålet for den person i familien, der har fået asyl.

Men da opholdstilladelsen for de familiesammenførte er helt afhængig af, om Flygtningenævnet inddrager eller ikke inddrager opholdstilladelsen for den, der har fået asyl, har flere jurister karakteriseret Udlændingenævnets praksis som »klart ulovlig«.

Det rigtige for Udlændingenævnet havde været at vente på, at Flygtningenævnet afgjorde deres del af sagen.

Det er denne klart ulovlige praksis, som nu viser sig også at få konsekvenser for repatrieringsydelse til somalierne. Ifølge loven har en familie nemlig kun 30 dage efter inddragelsen af opholdstilladelsen til at afgøre, om den skal søge repatrieringsydelse eller ej.

Og hvis familiemedlemmerne ikke søger inden udløbet af fristen, kan de ikke regne med at få repatrieringsydelsen, som ud over transportudgifter til rejsen også kan omfatte støtte til etablering i hjemlandet, sygeforsikring m.m. Og dermed løbe op i et større beløb. Kort fortalt skal en udlænding nemlig have lovligt ophold i Danmark, hvis man skal søge om repatriering, og det har man ikke, når opholdstilladelsen er inddraget af Udlændingenævnet.

»Når medlemmer af en somalisk familie ikke får deres afgørelse samtidig, så er det utroligt svært for dem at finde ud af, om de skal søge ydelsen eller ikke søge. Og derfor er de sat i en umulig situation,« siger Eva Singer.

»Hvis man først har søgt om repatrieringsydelse, så behandler kommunen ansøgningen, og så skal man også udrejse, hvis man vil modtage den økonomiske hjælp,« tilføjer hun og fortsætter:

»De familiesammenførte i en somalisk familie kan jo ikke vente tre-fire måneder med at søge repatrieringsydelse, indtil deres ægtefælles sag er blevet afgjort i Flygtningenævnet.«

Uoverskuelig konsekvens

Dansk Flygtningehjælp har konkret kendskab til somaliske familier bl.a. i Odder, der har været i den umulige situation, oplyser Eva Singer. Og Eva Singers erfaring er, at de somaliske familier, der kunne vælge at søge repatrieringsydelse, vælger ikke at gøre det.

Som tidligere beskrevet i Information, valgte en somalisk familie i Odder at gå under jorden lige inden den udrejsefrist, som Udlændingenævnet havde fastsat, selv om Flygtningenævnet ikke var færdigt med at vurdere sagen.

»Det er problematisk, fordi man fra lovgivers side netop har tænkt repatrieringsydelsen som et attraktivt tilbud, som folk kan gøre brug af, når de skal forlade Danmark. Men i praksis bliver det helt umuligt for de somaliske familier at beslutte, om de vil søge ydelsen eller ej, fordi det er kompliceret, og konsekvenserne ikke er til at forudse,« siger hun.

Med til at komplicere billedet er ifølge Eva Singer, at hvis Flygtningenævnet senere omgør en beslutning, dvs. ikke inddrager opholdstilladelsen for den i familien, der har fået asyl, samtidig med, at ægtefællen allerede har modtaget repatrieringsydelse og er rejst tilbage til Somalia, så skal ydelsen tilbagebetales, hvis ægtefællen efterfølgende vender tilbage til Danmark på baggrund af en ny familiesammenføring.

Repatrieringsydelse gives nemlig alene med henblik på, at udlændingen tager hjem »med henblik på at tage varig bopæl«, som det hedder.

»Det korte af det lange er, at familierne ikke kan træffe beslutning om at vende hjem, inden alle familiemedlemmerne har fået en endelig afgørelse,« siger Eva Singer.

Svært at rådgive borgerne

Afdelingsleder for integrations- og ungeteamet i Odder Kommune Elsebeth Bertelsen fortæller, hvordan kommunen har håndteret rådgivningen – herunder om repatriering – bl.a. af en somalisk familie, hvor manden og børnene fik fastsat en udrejsefrist af Udlændingenævnet, inden morens sag var blevet afgjort af Flygtningenævnet.

»Vores opgave er at skulle være refleksionspartner over for borgere, der netop har fået en afgørelse, der virkelig vender op og ned på deres tilværelse, og det har været svært,« siger hun og peger på, at familier, hvor halvdelen har fået inddraget opholdstilladelsen og fastsat en udrejsefrist af Udlændingenævnet, kun har ganske kort tid til at reagere.

»Det er en helt urimelig situation at sætte borgerne i,« mener hun.

Lavpraktisk har kommunen uddelt en folder om repatriering på somalisk, lige som de kan hjælpe med at ringe til Udlændingestyrelsen eller Dansk Flygtningehjælp og sørge for en tolk. Derimod må familierne henvende sig til en advokat, hvis de vil have rådgivning om, hvorvidt de f.eks. skal søge asyl.

For de somaliske familier i den situation bliver repatrieringsydelsen ifølge Elsebeth Bertelsen ikke anvendt til det formål, den oprindelig var tiltænkt. Familierne har simpelthen for meget andet at spekulere over.

»Formålet med ydelsen er jo, at man får nogle midler og kompetencer med sig, så man kan etablere sig, når man rejser. Men min oplevelse er, at familierne først og fremmest spekulerer over, om det overhovedet er sikkert at vende tilbage til Somalia. I det perspektiv kommer repatriering eller ej let til at spille en mindre rolle,« siger hun.

Kommunernes Landsforening er bekendt med, at kommuner for tiden håndterer sager, hvor somaliere har fået inddraget deres opholdstilladelser. Det oplyser kontorchef Henrik Thomassen fra KL’s Center for Vækst og Beskæftigelse.

»Vi har endnu ikke oplevet efterspørgsel på rådgivning fra konkrete kommuner. Vi kender dog godt til problemstillingen og hører, at der kan være udfordringer. Blandt andet derfor har vi rettet henvendelse til Udlændinge- og Integrationsministeriet for at høre, hvordan de vil sikre, at kommunerne bliver adviseret i god tid, inden udlændinge i deres kommune får inddraget deres opholdstilladelse, så de kan forberede sig. Det afventer vi fortsat svar på,« skriver kontorchefen i en mail.

Udlændingenævnets sekretariatschef, Michael Kjærgaard, oplyser, at nævnet ikke har nogen kommentarer.