Læsetid: 5 min.

Forskere og oppositionspartier retter skarp kritik mod regeringen for at sylte klimaplan

Regeringens klimaudspil skal forhandles »område for område«, og dele af det kan først blive efter folketingsvalget, lød det mandag fra klimaminister Lars Chr. Lilleholt. Forskere er bekymrede. S-ordfører taler om et »et grønt fupnummer«
Statsminister Lars Løkke Rasmussen, energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt og fire andre ministre præsenterede regeringens klimaudspil på et pressemøde tirsdag den 9. oktober 2018 ved BLOX i København. (Arkivfoto)

Statsminister Lars Løkke Rasmussen, energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt og fire andre ministre præsenterede regeringens klimaudspil på et pressemøde tirsdag den 9. oktober 2018 ved BLOX i København. (Arkivfoto)

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

14. november 2018

Regeringen møder i disse dage hård kritik fra forskere og oppositionspartier.

Kritikken er en reaktion på, at energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) mandag slog fast, at initiativerne i klimaudspillet fra oktober skal forhandles drypvist som enkeltstående sager i folketingssalen.

Ministeren arbejder med en »hug for hug-strategi«, lod han forstå.

»Det bliver område for område. Der ligger 38 forslag i regeringens udspil, og vi vil gennemføre så mange af de 38 forslag som overhovedet muligt inden et folketingsvalg,« sagde Lars Chr. Lilleholt til Ritzau.

»Noget vil ske før et folketingsvalg, og noget vil ske efter,« uddybede han til mediet Policywatch.

Med energiforliget fra juni, som et samlet folketing stod bag, forhandlede man ellers én samlet pakke, som partierne til stor mediebevågenhed præsenterede foran Finansministeriets glasdøre. Men sådan bliver det altså ikke med klimaplanen, fastslår Lars Chr. Lilleholt.

På sidste side i regeringens plan fra oktober fremgår det da også, at »regeringen vil søge opbakning til at gennemføre de konkrete tiltag i klima- og luftudspillet hen over de kommende år som en del af den almindelige lovgivningsproces«. Alligevel vækker ministerens udtalelser fra mandag hård kritik blandt forskere og oppositionen.

Sebastian Mernild, direktør for forskningsinstituttet Nansen Centret i Bergen og professor i glaciologi og klimaforandringer, kalder ministerens udmelding for »ærgerlig og bekymrende«.

»Regeringens klimaplan hjælper ikke meget i forvejen. Og hvis det så skal forhandles punktvis, bliver den bare endnu mere svag, end det, vi har fået fremlagt,« siger Sebastian Mernild.

Alt, der står i vores magt

Dagen før hele seks ministre med statsministeren i spidsen fremlagde den længe ventede klimaplan, udgav FN’s klimapanel, IPCC, sin store rapport.

Konklusionen i den autoritative rapport lød, at det ville kræve hastige og vidtrækkende omstillinger uden fortilfælde af enhver side af samfundet at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader celsius (mål fra Parisaftalen, red.).

»Hvis regeringens initiativer skal trække ud i to, tre eller fire år mere, så er det allerede skudt længere væk end til hjørnespark. På flere fronter ser det meget bekymrende ud,« forklarer Mernild.

I kølvandet på sommerens ekstreme tørke har det ellers ikke skortet på bombastiske meldinger fra klimaministeren om konsekvenserne, hvis ikke indsatsen i klimakampen forstærkes.

»Jeg tror på, at vi skal gøre alt, hvad der overhovedet står i vores magt. Det har vi en forpligtelse til i forhold til at give en jord og en verden videre til vores børn og børnebørn, som er i en forsvarlig stand. Der er vi simpelthen forpligtiget til at gøre alt, hvad vi overhovedet kan. Det er den danske regering indstillet på,« bebudede ministeren i TV Avisen tilbage i august

Hovedpunkter fra regeringens udspil

Regeringen præsenterede den 9. oktober sit klimaudspil. Danmark har ifølge regeringen et forventet reduktionsbehov på 32-37 millioner ton CO2 for at leve op til klimamålet. Udspillet dækker 26 mio. ton.

Udspillet dækker:

  • Transport: Målet lød blandt andet på en million nye elbiler i 2030. Regeringens estimat var, at der kunne skabes en samlet reduktion frem til 2030 på op til cirka 7 mio. ton CO2 på transportområdet.
  • Landbrug: Målet var blandt andet, at en fond skal gøre landbruget mere klimavenligt. Selv om der er stort potentiale for reduktion via landbruget, udgør reduktionen fra dette område en mindre del i regeringens klimaplan med omkring 1,1 mio. ton CO2 i.
  • Andre tiltag: Den på papiret klart største reduktion i regeringens udspil ligger her: CO2-optag og annullerede CO2-kvoter medfører tilsammen en forventet reduktion på 20,9 mio. ton CO2 , ifølge regeringens beregninger.

Kilder: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Adjunkt Irina Papazu, der forsker i klimaadfærd og grøn omstilling på handelshøjskolen CBS i København, frygter, at der ikke ligger den store vilje bag ordene.

»At klimaplanen skal forhandles delvist er desværre ikke overraskende. Mit indtryk er, at vi har en regering lige nu, der gerne vil fremstå grøn, men som sætter signalværdi over resultater,« siger Irina Papazu.

Ligesom Sebastian Mernild understreger hun nødvendigheden af at tage fat på de fremlagte initiativer hurtigst muligt.

»Tid er for alvor blevet en faktor nu,« siger Papazu.

»Vi har lige fået af vide af IPCC, der havde taget fløjlshandskerne af, at hvis der ikke handles inden for de næste måneder, så har jordkloden ikke en chance. Så selvfølgelig betyder det noget, om regeringen indfrier elementerne i deres klimaplan i morgen eller om en måned, et år eller aldrig gør det.«

S og R er forhandlingsklar

Socialdemokratiets klimaordfører, Jens Joel, kalder det »en ren tilståelsessag« fra regeringens side.

»Det virker, som om regeringen har opnået det, den ville. Den vil gerne se grøn ud, men det er ikke meningen, det skal blive virkelighed. Det er et grønt fupnummer.«

Jens Joel efterlyser derudover, at der kommer gang i forhandlingerne om landbrugsdelen og transportområdet i udspillet.

»Regeringen har kun indkaldt til elbilforhandlinger. Men det er der allerede et bredt flertal for, så det kunne de bare lægge til afstemning i folketingssalen, og så ville det blive vedtaget,« siger han.

Klimaordføreren kritiserer samtidig regeringens klimapakke for at holde hånden over landbruget og forbigå energieffektiviseringer.

»Det er en klimaaftale, som stort set kun har transportelementer. Vi støtter selvfølgelig de få forslag, der er. Mange af dem er kopieret fra vores forslag, så dem kunne vi stemme igennem i morgen,« siger Jens Joel.

De Radikales miljø- og klimaordfører, Ida Auken, stiller sig også uforstående over for, at regeringen ikke forhandler udspillet samlet, så hele Folketinget kunne samarbejde om »den bedst mulige løsning«.

»Nu bliver det tue til tue-politik, hvor ingen har det samlede overblik over, hvad vi egentligt opnår på klimaregnskabet. Det bliver helt uoverskueligt for befolkningen og os folkevalgte at gennemskue,« siger den tidligere miljøminister.

Af regeringens klima- og luftudspil fremgår det desuden, at de 38 initiativer i planen ikke opfylder Danmarks klimamål i 2030. Det dækker nemlig kun 26 mio. ton CO2 ud af et forventet reduktionsbehov på 32-37 mio. ton CO2 frem mod 2030.

Ifølge Auken viser de nyere forskningsrapporter – f.eks. IPCC – behovet for en mere ambitiøs målsætning, hvis vi skal imødegå klimaforandringerne.

»Det handler snart mere om overlevelse end om bæredygtighed, når vi taler klima,« siger Ida Auken.

»Det er langt bedre at forhandle det hele samlet. Det er ikke kun for klimaets skyld. Også erhvervslivet lider, når man gør det på den her rodede måde,« siger hun.

Klimaplanen er tidligere blevet kritiseret for at indeholde en skrivebordsøvelse. Halvdelen af regeringens reduktion – omkring 12,9 mio. ton frem til 2030 – stammer fra den såkaldte LULUCF-mekanisme, hvor lande med stort landbrug belønnes med høje CO2-kreditter, idet omstilling af landbrugsjord er vanskeligt.

Brugen af LULUCF kræver dog ikke konkrete klimainitiativer fra Danmarks side og er blot en forventning om, at udledningerne falder i landbruget i kommende år.

Til Information advarede eksperter desuden om, at selve LULUCF-mekanismen er yderst usikker, da den mængde af kulstof, der kan optages i jorden, er meget volatil fra år til år.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra energi,- forsynings-, og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Dorte Sørensen
  • Poul Erik Riis
  • Britta Hansen
Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen, Poul Erik Riis og Britta Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Noget vil ske...helt sikkert, det plejer der.
Efter ferien, efter folketingsvalget, efter...Dvs. et ikke eksisterende klimaudspil. Hvem har en kinamands chance for at kunne overskue nogetsomhelst, når alt bliver pillet ud i enkeltsager i en periode og når der ingen planer er for fremtiden? - Altså længere end en uge!

Benta Victoria Gunnlögsson, Dorte Sørensen, Torben Bruhn Andersen, Marianne Stockmarr, Helene Kristensen, Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen, Trond Meiring, jørgen djørup, Peter Knap og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Men pynte sig med lånte grønne fjer, det kan regeringen godt, og den forsømmer ingen lejlighed til at gøre det.

Anne Eriksen, Mads Berg, Benta Victoria Gunnlögsson, Thomas Tanghus, Mogens Holme, Dorte Sørensen, Torben Bruhn Andersen, Marianne Stockmarr og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Mose Pedersen

Ja noget vil ske, men det er jo først om lang tid. Vi er rige og kloge og de andre er fattige og dumme og vi vil jo alle gerne køre i bil og spise okse bøffer og flyve til Tailand i ferien og en smuttur til London eller New York og det er også synd for landbruget og klimaflygtningene pudser vi bare Inger på og hvem vil savne de dyr der forsvinder og og og og ...
Naturen skal nok vinde til sidst. Om vi mennesker så er der til den tid - det er jo efter næste valg.

Flemming Berger, Thomas Tanghus og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar