Læsetid: 11 min.

‘Ghettoen’ Skovgårdsparken bruger radikale metoder for at komme af med arbejdsløse beboere

Et boligkvarter i det vestlige Aarhus risikerer at havne på regeringens liste over ’hårde ghettoer’. Det har fået beboerne til at tage radikale metoder i brug for at komme af med arbejdsløse beboere. Sammen med kommunen kæmper de en kamp mod tiden for at få lov at bevare deres kvarter
Allan Röhl er 63 år og arbejdsløs chauffør. Han bor i en treværelseslejlighed i Skovgårdsparken i det vestlige Aarhus med sin hustru Judith Röhl. Han forstår ikke, hvorfor området er på ghettolisten, og at nogle af bygningerne risikerer at blive revet ned trods nylig renovering: »Husene fejler sgu da ikke noget. Det er politikerne selv, der har skabt problemerne. Og nu vil de tørre problemerne af på os bagefter. Den holder ikke. Det er mit hus det her!«

Allan Röhl er 63 år og arbejdsløs chauffør. Han bor i en treværelseslejlighed i Skovgårdsparken i det vestlige Aarhus med sin hustru Judith Röhl. Han forstår ikke, hvorfor området er på ghettolisten, og at nogle af bygningerne risikerer at blive revet ned trods nylig renovering: »Husene fejler sgu da ikke noget. Det er politikerne selv, der har skabt problemerne. Og nu vil de tørre problemerne af på os bagefter. Den holder ikke. Det er mit hus det her!«

Sigrid Nygaard

5. november 2018

Allan Röhl er lige kommet hjem efter en indkøbstur i City Vest. Han har beholdt skoene på, da han er på vej ud at fiske. Men han har lige tid til en kop kaffe inden.

Den 63-årige arbejdsløse chauffør og tidligere skomager, blandt meget andet, bor i en treværelseslejlighed i Skovgårdsparken i det vestlige Aarhus med sin hustru, Judith Röhl.

Hun går med krykke efter en operation i benet og forcerer behændigt noget fiskegrej, hendes mand har smidt i entreen, for at nå ud til køkkenet, hvor hun giver sig til at lave to kopper cappuccino på deres nye espressomaskine.

På hoveddøren hænger et skilt med teksten: ’Her bor en fisker med sit livs bedste fangst’.

Skovgårdsparken er deres hjem. De er glade for at bo her. Men om få år risikerer området at blive stemplet som en ’hård ghetto’, hvilket kan betyde, at nogle af bygningerne skal sælges eller rives ned.

»Jeg kan slet ikke forstå, at man kan tillade sig at kalde det en ghetto,« udbryder Allan Röhl, da vi har sat os i stuen.

»Jeg synes, at det er et rigtig godt sted at bo.«

Udsigten til at havne på listen over ’hårde ghettoer’ fik for nylig beboerne i Skovgårdsparken til at træffe en opsigtsvækkende beslutning. I et forsøg på at reducere andelen af arbejdsløse beboere vedtog de på et møde at tilbyde økonomisk hjælp til at flytte et andet sted hen. Hvis det lykkes at komme under 40 procent arbejdsløse beboere, vil området nemlig blive strøget fra ghettolisten.

Beslutningen har skabt røre i kvarteret.

Sigrid Nygaard

Selvom Allan Röhl er arbejdsløs, er han ikke omfattet af tilbuddet. Men det er mest et tilfælde. Det er nemlig hans hustru, der står på lejekontrakten, og hun har et arbejde.

Beboernes beslutning har fået ros af udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

»Det er fint, at en boligforening vil gøre noget, inden den havner på den hårde ghettoliste,« sagde hun tidligere i år til TV-Avisen.

Allan Röhl er uenig.

»Det er en falliterklæring,« siger han.

Ingen ghettoer 

Skovgårdsparken kom på regeringens ghettoliste i 2016 – til flere af beboernes store forbavselse – fordi boligområdet lige akkurat lever op til tre af de fem kriterier, der ifølge regeringen definerer en ghetto. Tre ud af fem er præcis det, der skal til for at komme på ghettolisten.

Til gengæld har kun 1,5 procent af beboerne en dom til forskel fra 3,4 procent af beboerne i det nærliggende kvarter Gellerupparken/Toveshøj.

Regeringen vil med sit nye ghettoudspil skabe et »Danmark uden parallelsamfund«. I 2030 skal der ikke være en eneste ghetto i landet. En af vejene dertil er at stemple boligområder som ’hårde ghettoer’, hvis de har stået på ghettolisten i fire år i træk. De hårde ghettoer vil så blive pålagt at reducere andelen af almene familieboliger til højst 40 procent for at ændre på områdets sammensætning.

Regeringen, S, DF og SF er blevet enige om at indføre en overgangsordning, som betyder, at de boligområder, der allerede er på ghettolisten, skal have stået der i fem år og ikke kun fire, før de bliver stemplet som en hård ghetto.

For beboerne i Skovgårdsparken betyder det, at de har indtil 2020 til at komme af listen. Sammen med Aarhus Kommune har de nu indledt en fælles kamp mod tiden for at redde deres hjem.

»Den holder ikke«

Allan og Judith Röhl mødte hinanden i Frederikshavn for 33 år siden. De arbejdede begge for kommunen. Han rensede åer, og hun samlede skrald op på gaden.

Sigrid Nygaard

Få uger inde i deres forhold fik Allan Röhl tatoveret ’Judith’ på sin venstre overarm, og så var det ligesom det. Han fik også camouflereret en gammel tatovering, hvor der stod ’Gitte’, så det bare lignede nogle blomster.

Efter en mislykket karriere som skomager flyttede han og Judith Röhl til Skovgårdsparken i 2010. Forinden havde han reddet sig en omgang helvedesild, som havde udviklet sig til meningitis i hjernen, hvilket tog toppen af hans hukommelse og kognitive evner i nogle år.

»Så er man pludselig ikke så smart, som man selv går og tror,« som han siger.

Han blev også ramt af en svampeinfektion i lungerne, hvilket har givet ham en stærkt nedsat lungefunktion.

Det betyder, at han i dag kun kan klare at arbejde i flexjob. Han har tidligere arbejdet som chauffør og regner med at få job hos sin søn, der er eksportchauffør, så snart Judith Röhl er kommet sig oven på sin operation i benet. Så tør han bedre lade hende være alene hjemme.

Dermed er han heldigere stillet end mange af de andre arbejdsløse i Skovgårdsparken, som har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. En stor del af dem er indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande. Den slags går Allan Röhl dog ikke så meget op i.

»Jeg har altid sagt, at en fremmed bare er en ven, du ikke har mødt endnu.«

Han medgiver, at det ville være en god idé at sprede folk lidt mere ud, så koncentrationen af indvandrere og efterkommere ikke var så stor. Men det skulle man have gjort for længe siden, mener han.

»Det hjælper ikke noget, at man kommer og vil rykke husene ned om ørerne på folk nu. Husene fejler sgu da ikke noget! Det er politikerne selv, der har skabt problemerne. Og nu vil de tørre problemerne af på os bagefter. Den holder ikke. Det er mit hus det her!«

Nyligt renoveret

Hidtil har arbejdsløse beboere fra 32 af Skovgårdsparkens 432 lejligheder vist interesse for tilbuddet om at få økonomisk hjælp til at flytte. Det oplyser Brabrand Boligforening, som administrerer boligområdet. Men det er kun lykkedes at finde en løsning til fem af de 32. Mange af de arbejdsløse beboere har nemlig en så stram økonomi, at det er svært at finde andre lejligheder til dem.

Skovgårdsparken har netop gennemgået en omfattende renovering til 355 millioner kroner, hvilket har forskønnet området og nedbragt varmeforbruget med 90 procent.

Sigrid Nygaard

Så meget desto mere absurd er det, at nogle af boligerne risikerer at blive revet ned, hvis området bliver stemplet som en hård ghetto, siger Keld Laursen, der er direktør i Brabrand Boligforening.

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) skriver i en mail, at de hårde ghettoer ikke er tvunget til at rive bygninger ned for at nå under 40 procent almene familieboliger. De kan også bygge nye private boliger, omdanne almene familieboliger til ungdoms- eller ældreboliger eller tilføre erhverv eller kommunale institutioner til området.

Men i Skovgårdsparken, som består af 100 procent almene familieboliger, vil den slags tiltag ikke være nok til at nå under 40 procent, vurderer Keld Laursen.

»Du kommer ikke uden om at skulle tvangsflytte nogle beboere,« siger han.

Allerede under 40

Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, der udgiver ghettolisten hvert år i december.

Ministeriet tager dog ikke udgangspunkt i de aktuelle tal for arbejdsløshed. I stedet udregner ministeriet den gennemsnitlige ledighed blandt beboerne for de to forgående år. Det er for at sikre, at ghettolisten ikke bliver præget af udsving fra år til år. I december 2020 vil det derfor være arbejdsløsheden i 2018 og 2019, der er afgørende for, om et boligområde kommer på ghettolisten.

Ifølge den seneste ghettoliste, som snart er et år gammel, er 41,4 procent af beboerne i Skovgårdsparken uden for arbejdsmarkedet. Det svarer til, at 10-15 arbejdsløse beboere skal flytte eller komme i arbejde for at bringe Skovgårdsparken under de magiske 40 procent.

Afdelingsleder i Jobcenter Aarhus Trine Thomsen fortæller, at kommunen siden den 1. juli har sat ind med en særlig indsats over for arbejdsløse beboere i Skovgårdsparken. Det har allerede ført til, at 25 personer er kommet i arbejde.

Ifølge kommunens aktuelle tal er arbejdsløsheden i Skovgårdsparken allerede nu under 40 procent og har været det siden august.

»Men det er vores tal, og det er ikke vores tal, der tæller,« siger Trine Thomsen med henvisning til ministeriets regnemetode.

Hvis ledigheden i første halvdel af 2018 har været for høj, kan det betyde, at Skovgårdsparken bliver på ghettolisten i 2020, selv hvis den aktuelle ledighed til den tid er under 40 procent.

Dispensation

Direktør i Brabrand Boligforening Keld Laursen kalder ministeriets regnemetode for »helt håbløs«.

Boligområder, der havner på listen over hårde ghettoer, kan få dispensation fra kravet om at reducere mængden af almene boliger til højst 40 procent. Blandt andet hvis det ikke kan lade sig gøre uden uforholdsmæssigt store økonomiske tab, eller hvis der ikke er nok plads til at bygge nyt. I de tilfælde kan boligområderne få lov at reducere andelen af almene familieboliger til for eksempel 50 eller 60 procent.

Højere beskæftigelse vil dog ikke i sig selv være nok til at udløse dispensation, skriver Ole Birk Olesen i en mail.

»De hårde ghettoer vil have været på ghettolisten i flere år, og problemerne i disse områder har altså bidt sig fast. Derfor skal der gøres noget ved problemerne, så vi kan komme ghettoerne til livs,« skriver han.

Skovgårdsparken kan dog blive ’reddet’ af en anden faktor. Regeringen, S, DF og SF har nemlig besluttet at opdatere kriterierne for, hvornår et område kan betegnes som en ghetto. Fremover vil man kun medregne uddannelser, som er taget eller godkendt i Danmark, når man skal udregne andelen af beboere uden uddannelse. Til gengæld hæves barren, så det fremover er 60 procent uden en uddannelse, der skal til, frem for 50 procent.

På den seneste ghettoliste havde 51,4 procent af beboerne i Skovgårdsparken ingen uddannelse ud over grundskolen. Med mindre de med den nye regnemetode overstiger 60 procent, når den nye ghettoliste udkommet om en måned, kan det altså være, at området bliver strøget fra listen, uanset hvor mange der er i arbejde. Men det vil vise sig.

Det gule hus

Fem minutters gåtur fra Skovgårdsparken, på hjørnet af en boligblok i Gellerupparken, ligger ’Det gule hus’. Her har Aarhus Kommune i samarbejde med Brabrand Boligforening åbnet et kontor, hvor beboere fra området kan komme forbi og få hjælp til at finde et job, komme i gang med en uddannelse, blive bedre til dansk, eller hvad det nu kan være.

Man skal ikke trække et nummer eller lave en aftale på forhånd. Man kommer bare forbi. Denne dag er det Louise Enevoldsen og Anna Carøe, der sidder klar til at tage imod.

»Nogle af beboerne her har lang erfaring med at være en del af systemet. Det kan man godt blive lidt træt af. Så vi møder dem på en lidt anden måde,« fortæller Louise Enevoldsen, udviklingskonsulent og koordinator.

Sigrid Nygaard

Den fremskudte jobindsats, som de kalder det, har kun været i gang siden den 1. oktober. Men de har allerede indtryk af, at det kommer til at fungere.

»Jeg har en klar opfattelse af, at det virker, og at folk får en større tiltro til jobcentret af, at vi sidder herude. Jeg kan se, at vi får folk i arbejde,« siger ungekonsulent Anna Carøe.

En dag om ugen tager de på besøg i Skovgårdsparken, hvor de blandt andet hjælper folk med at skrive cv og ansøgninger. Den 13. november har de arrangeret en jobmesse i Skovgårdsparken, hvor lokale virksomheder kommer forbi for at blive matchet med arbejdsløse beboere. En form for speeddating.

»Mange af dem, der kommer til os, er helt vildt motiverede for at få et job. Men de aner ikke, hvordan de skal gå til det,« siger Louise Enevoldsen.

De beboere, de møder, har ofte en svag tilknytning til arbejdsmarkedet og har problemer med sprog, manglende uddannelse, psykiske problemer og lignende.

»Man kan ikke ændre noget sådan her,« siger Anna Carøe og knipser.

»Men hvis virksomhederne herude er villige til at prøve nogle andre typer af kandidater eller ansætte to medarbejdere til 15 timer hver i stedet for én til 30, så er der jo pludselig to fra Skovgårdsparken, der er begyndt at tjene deres egne penge.«

Ikke som Gellerup

Et stykke væk, på Fredspladsen bag Gellerup Kirke, breder sig en duft af røg. Beboere fra området griller skumfiduser over et bål, mens en kvinde i gråt tørklæde serverer libanesisk kage med sukkersirup, og børn skærer græskarmænd. Det er kvarterets efterårsfest.

Midt i det hele står Hanan Yusuf, en 35-årig kvinde, som flyttede hertil fra Somalia for 14 år siden.

Hun bor i Skovgårdsparken. Ligesom Allan Röhl har hun svært ved at se, at kvarteret skulle være en ghetto.

»Vi har ikke ret meget kriminalitet. Efter klokken fem-seks stykker er der helt stille. Det er ikke ligesom i Gellerup, hvor der er meget ballade,« siger hun.

Sigrid Nygaard

Hun er selv ved at afslutte 9. klasse på VUC, efter at hun måtte droppe sit pædagogstudie. Nu vil hun gerne ind på SOSU-uddannelsen. Hun er desuden aktiv i den landsdækkende forening Bydelsmødrene, hvor hun blandt andet hjælper andre kvinder og ringer på dørklokker for at få folk til at stemme ved kommunalvalg.

Med sin mand og seks børn er hun med til at trække andelen af beboere i Skovgårdsparken med indvandrerbaggrund op. Men hun har svært ved at forestille sig at bo et andet sted.

»Herude kender man hinanden og hilser på hinanden. Hvis jeg boede et sted, som var rent dansk, ville jeg blive deprimeret,« siger hun med et smil.

»Så ville der ikke være nogen, der siger hej til mig eller snakker med mig. Når jeg møder en tyrker eller en araber herude, hilser vi på hinanden. Vi taler dansk sammen. Vi har ikke andet fælles sprog.«

Selvom hun sidder i afdelingsbestyrelsen i Skovgårdsparken, kan hun ikke finde ud af, om hun støtter beslutningen om at tilbyde arbejdsløse beboere økonomisk hjælp til at flytte. Det er et dilemma.

»Jeg kan godt forstå, at det ikke skal gå ud over alle andre, at der er nogle få, som ikke kan finde job,« siger hun.

Omvendt tror hun, at mange af dem, der er arbejdsløse i dag, ville sige ja til et job på stedet, hvis man tilbød dem et.

»Jeg har selv prøvet at være i praktik og løntilskud. Det er ikke sjovt. Du føler dig ikke som de andre medarbejdere,« siger hun.

»Hvis du kommer med et rigtigt job, en fastansættelse, er der ikke mange, der siger nej.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Beck-Lauritzen
  • Jens Carstensen
  • Kim Folke Knudsen
  • Poul Anker Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Viggo Okholm
  • Espen Bøgh
  • Carsten Munk
  • Carsten Mortensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • David Zennaro
  • Dorte Sørensen
  • Niels Duus Nielsen
Peter Beck-Lauritzen, Jens Carstensen, Kim Folke Knudsen, Poul Anker Sørensen, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, Espen Bøgh, Carsten Munk, Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek, David Zennaro, Dorte Sørensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

De skulle ansætte de mest udsatte ledige. Men i øvrigt tvivler jeg på, at det er ledige, de taler om - det er vel kontanthjælpsmodtagere, og uanset hvad regeringen påstår, så er folk på kontanthjælp ikke arbejdsløse, men sociale klienter, som skal have den fornødne hjælp. De arbejdsløse skal derimod have et job, om ikke i en fastansættelse, så dog indtil deres dagpengeperiode er forlænget.

Peter Beck-Lauritzen, Kim Folke Knudsen, Carsten Wienholtz, Werner Gass, Karsten Aaen, Christel Gruner-Olesen, Lars Jørgensen, Anders Olesen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Helene Kristensen, Vibeke Hansen, Anne Eriksen, Dorte Sørensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

»Det er en falliterklæring,« siger han. "Hørt", siger jeg. I stedet for at sikre folk den hjælp, de har behov for - arbejde, revalidering, førtidspension, whatever - smider man dem ud af deres boliger og tvinger dem til at tage et "nyttejob".

At udnævne en række boligkvarterer til ghettoer er en politisk beslutning, hvis eneste formål er at flytte ansvaret fra de politikere, hvis misrøgt af samfundet har resulteret i massive sociale problemer, og over på de mennesker, som er ofre for den politiske misrøgt.

Vi får hele tiden at vide af både de nationalliberale og de nationalsociale politikere, at de inhumane tiltag skam ikke er vendt mod danskere, men kun mod udlændinge, der "nasser på det danske velfærdssamfund".

Rent bortset fra, at det er dybt racistisk således at målrette nedskæringerne og fratagelse af rettighederne mod en etnisk bestemt befolkningsgruppe, er denne artikel jo et bevis på, at også pæredanskere som Allan Röhl bliver berørt.

Det mest sindsoprivende er, at det er de samme politikere, som er i færd med at demontere velfærdsstaten, som nu sætter en masse mennesker på gaden, vel vidende, at "kernevelfærden" allerede i dag er så ringe, at hjemløsheden er støt stigende.

Der mangler boliger, så lad os rive nogle flere boliger ned, det skal nok få huspriserne til at stige - og det er jo noget den højere middelklasse i eget hus kan lide. Op i røven med de fattige og lejerne, de stemmer alligevel ikke på regeringen. I hvert fald ikke nu!

Peter Beck-Lauritzen, Marie-Louise Bormann, Kim Folke Knudsen, Carsten Wienholtz, Allan Filtenborg, Claus Nielsen, Peter Wulff, Ulla Søgaard, Katrine Bang, Werner Gass, Karsten Aaen, Lars Løfgren, Eva Schwanenflügel, Dennis Tomsen, Flemming Berger, Torben Arendal, Viggo Okholm, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Torben Jensen, Peter Jensen, Helene Kristensen, Per Selmer, Steen K Petersen, Per Torbensen, Rolf Andersen, Carsten Munk, Leo Nygaard, Ervin Lazar, Anne Eriksen, Kim Houmøller, Ebbe Overbye, Dorte Sørensen, Trine Schmidt Nielsen, Heidi Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Steffen G.
Nånå, den form for generaliseringer skulle du dog holde dig fra.

Mvh en arbejdsløs kontanthjælpsmodtager uden andre problemer end ledighed.

John S. Hansen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Lars Jørgensen, Hans Larsen, Viggo Okholm, Bjarne Bisgaard Jensen, Mette Poulsen, Rolf Andersen, Henrik L Nielsen, Ebbe Overbye, Carsten Mortensen og Trine Schmidt Nielsen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Hvad med om man tvang de rige kommuner til at bygge almene boliger, eller i det mindste huse nogle disse -åbenbart skrækkelige- mennesker.
I øvrigt er jeg rystet, både over politikken, men især over at høre både SF & S er med i den galej.

Peter Beck-Lauritzen, Kim Folke Knudsen, Carsten Wienholtz, Katrine Bang, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, Vivi Rindom, Hanne Ribens, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Viggo Okholm, Helene Kristensen, Per Selmer, Steen K Petersen, Per Torbensen, Rolf Andersen, Carsten Munk, Anne Eriksen, Gert Romme, Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvorfor bygges der ikke flere boliger, der er til at betale i alle områder og kommuner? Hvorfor al den stigmatisering og snak om parallelsamfund - ligeledes hold op med at kald boligområder for ghettoer - det er en skrækkelig betegnelse.

Hvorfor lovgiver Folketinget ikke så almene boliger kan opføres billigere - det kan vel ikke være så svært - hvorfor ønsker et flertal i Folketinget ikke en sådan løsning - hvorfor mener de det er "sjovere" at stemple områder end at få bygget flere boliger, der er til at betale for folk med lave indkoster???? Men det er måske et mål for et flertal i Folketinget med større og større ulighed i befolkningen så der kan skabes et hav af "ghettoer" nogle som fattigmands og andre som rigmands.

Peter Beck-Lauritzen, Helle Winum, Ulla Søgaard, Werner Gass, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Christel Gruner-Olesen, Helene Kristensen, Steen K Petersen, Henrik L Nielsen, Carsten Munk og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Boligforeningerne har gode, og af og til billige boliger. Vi kom i sin tid ud af gabet på bolighajerne, ud af slummen på plads i egen andels-boligforening. Men - med to heltids indtægter i familien kan det i dag betale sig at købe sin egen bolig, så det gør man da. Men hvad så lille du - som enlig, syg, pensioneret, på røven, imellem jobs, uden job, hvor skal vi så bo? når boligforeningerne er lukket land. så er det tilbage til bolighajerne og slummen og stå med hatten i hånden og tørre snottet af med bagsiden. Den dårligste boligpolitik i mands minde.

Peter Beck-Lauritzen, Helle Winum, Claus Nielsen, Werner Gass, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Helene Kristensen, Per Selmer, Steen K Petersen, René Arestrup, Carsten Munk, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Som så meget andet i dagens Danmark, er dette en simpel og gammeldags klassekamp - blot ført i nutiden:
- "De stærke" bekæmper "de svage". Og "de stærke" har politikernes bevågenhed, for rent egoistisk kan det betale sig

Se i øvrigt blot på, hvem der finansiere de svageste af de "stærke":
- Husejere har skattefordele, som også ikke-husejere må betale til.
- Husejere har skattefinansierede ordninger til f.eks. nye køkkener, badeværelser, vinduer og varmeanlæg og så videre, som også lejerne betaler til.

Man kan faktisk blive ved i det uendelige. Og så har "de stærke" politikere, der muliggør de "stærkes" skatteflugt eller dette med at liste skatten skattepenge, man ikke har betalt, op af statskassen.

Marie-Louise Bormann, Kim Folke Knudsen, Carsten Wienholtz, Werner Gass, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Viggo Okholm, Bjarne Bisgaard Jensen, Per Selmer, Niels Duus Nielsen, Steen K Petersen, Nike Forsander Lorentsen, Ebbe Overbye, Per Torbensen, Carsten Munk, Dorte Sørensen, Anne Eriksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

I Kolding er også afdelinger, der slås for at komme ud af den sindsyge Ghettoliste-lov ved formelle ændringer af nogle statistiske tal for dit og dat.
Når 100% er almene boliger og 40-60% er grænsen, skal der enten rives ned eller sælges som ejerlejligheder - hvad ellers !!! Og de udsmidte, hvor skal kommune skaffe boliger til dem ?
Kan det overhovedet være lovligt at opsige lejerne med diverse begrundelser jfr ghetto-kriterierne.
En sag for højesteret.

Socialdemokratiet opfordres til at springe fra flertallet og gå stærkere ind i integrationsarbejdet - og lade denne sag indgå i valgkampen.
Alle må kunne se at den er hel gal med denne lov.

Peter Beck-Lauritzen, Kim Folke Knudsen, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Anne Eriksen, Viggo Okholm, Per Selmer, Niels Duus Nielsen, Steen K Petersen, Ebbe Overbye, Per Torbensen, Rolf Andersen, Carsten Munk og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Er mennesker uden arbejde værdiløse? - Nu er det ved at tilte, denne groteske politik.
Man kan ikke opgøre noget ved procenttal (40%) dette monster af en "ghettoplan" skal simpelthen sløjfes...
Dorte Sørensen - det med at bygge almene boliger falder tungt, det interesserer ikke magthaverne. Medmenneskelighed er en by i Rusland, åbenbart - det må der laves om på.
Og når valgløfterne begynder at regne, så skal der holdes fast i dette.

Peter Beck-Lauritzen, Werner Gass, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, Torben Skov, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Steen K Petersen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Anne Eriksen
Planen politisk er for at tilfredsstille finanssektoren, at mennesker (kvæg) der ‘kun’ arbejde er værdiløse, det sikre profitoptimering til de rigtige mennesker investorerne (incl. gældsatte husejere).

Politikere vil udstyre globalisering med underbetalte arbejdere, der er ansat, som ‘selvstændige’ daglejere uden overenskomst, der sælger deres arbejdskraft, evt. på internet sider til tidsafgrænsede projekter.

Se på Amazon modellen, hvor nationalt og på sigt internationalt monopol sikre, at udbyder bestemmer indkøbspris og udsalgsprisen.
Uden formue er det snart slut med stemmeret, hvis den udvikling får lov til at fortsætte.

Peter Beck-Lauritzen, Werner Gass, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Steen K Petersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Hvad skal der ske med alle de mennesker, der bliver presset ud af de almene boliger? Hvor skal de bo?
Jeg savner stadig at høre nogle kvalificerede svar fra alle de politikere, som gemmer sig bag en svulstig retorik om 'parallelsamfund'.
For mig at se, er dette en kynisk, målrettet og fuldstændig uigennemtænkt klapjagt på nogle af de svageste mennesker i vores samfund.
Politikerne burde være kloge nok til at vide, at den slags giver bagslag. Med renter!

Peter Beck-Lauritzen, Helle Winum, Kim Folke Knudsen, Carsten Wienholtz, John S. Hansen, Per Torbensen, Claus Nielsen, Peter Wulff, Werner Gass, Karsten Aaen, Lars Løfgren, Eva Schwanenflügel, Vivi Rindom, Christel Gruner-Olesen, Flemming Berger, Lars Jørgensen, Ebbe Overbye, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Leo Nygaard, Carsten Munk, Torben Jensen, Lise Lotte Rahbek, Søren Jensen, Frede Jørgensen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Lise Lotte Rahbek, det var i det øjeblik, at ledige kunne være på kontanthjælp og ikke dagpenge, at samfundet kæntrede.

Carsten Wienholtz, Werner Gass, Karsten Aaen og Lars Jørgensen anbefalede denne kommentar

Jeg synes godt nok at det er noget mærkligt noget der foregår i Danmark. Skal folk nu lige pludselig til ikke at være velkomne i deres eget hjem fordi de er blevet arbejdsløse. Hvornår er det blevet legitimt at behandle vore medmennesker, som en folk røvhuller der kun er noget værd i kraft deres job og hvis de ikke har et job, så vælter vi deres boligblok? Det er da noget underlig noget.
Vi har aldrig været rigere, vi har aldrig haft mere og vi har aldrig gået i så små sko. Jeg kan simpelhen ikke forstå hvordan de aber på Christiansborg tænker, som sidder og finder på den ene måde efter den anden til at genere og jagte de dårligst stillede i samfundet på. Hvordan kan det være sjovt?

Peter Beck-Lauritzen, Carsten Wienholtz, John S. Hansen, Peter Wulff, Werner Gass, Karsten Aaen, Lars Løfgren, Eva Schwanenflügel, Berith Skovbo, Ebbe Overbye, Anne Eriksen, Torben Skov, Carsten Munk, Helene Kristensen, René Arestrup og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Steffen G
Det ændrer ikke på, at vi findes NU. Og vi er på røven - også hvad billige boliger angår.

Kim Folke Knudsen, John S. Hansen, Eva Schwanenflügel, Lars Jørgensen, Torben Skov og Mette Poulsen anbefalede denne kommentar

Summa summarum om de liberale regering vi har haft siden 2000 er udpegning af "skyldige" i samfundet, og som rigtig tog fart i forbindelse med krisen, men allerede med AFR som statsminister med et dårligt ry for administration i Schlütter regeringen, for som skatteminister at måtte gå af grundet "kreativ" bogføring, - "en form for demokratisk bedrageri ved ikke at informere folketinget om sine handlinger, og ikke via loven skabt grundlag for handelingerne"!

Allerede fra de tidligere år i 2000 blev udhængning af "skyldige" iværksat med forskellene i form af antallet af arbejdende i forhold til antallet på overførselsindkomst under én eller anden form.

Med krisens "ankomst" i 2007-8 kom en yderst usmagelig og ubehagelig udvikling vendt mod "de ledige, efterlønnerne osv." - i form af det pæne ordvalg; "raske mennesker der går derhjemme", men den reelle mening var; "samfundsnasserne der ikke vil deltage med deres arbejdskraft til det fælles samfund, men i stedet kun nyde".

En politisk radikalisering overfor disse tusinder af ledige og efterlønnere m.m., der få måneder tidligere dagligt gik på arbejder og betalte skat til samfundet, men som grundet den elendige økonomiske politik som blev ført af AFR, der fortalte historien om; "at de gamle lærebøger skulle skrives om til den moderne økonomi", en belæring om økonomi som han allerede under Schlütter havde vist han ikke selv forstod at forvalte fornuftigt, og da krisen så kom, - var der alligevel ingen lærebøger der skulle skrives om, - men endnu et kapitel om AFRs elendige politiske forståelse og administration af "Minimalstaten", - en bog der mere egnede sig til at blive brændt for dens falske fantasier og teser.

- Vi kunne alligevel ikke som en Venstremand udtalte fra talerstolen i folketinget; "købe hele verden", for så rige var vi ikke viste krisen, - men blev fattigere af den liberale regeringsførelse uden forståelse for sunde økonomiske principper.

Denne udpegning af "skyldige" er fortsat igennem alle årene og i dag føres den med og mod de fattige i samfundet samt parallel samfund, ghettoer osv., - de nederste på samfundet rangstige, og så ikke mindst DFs "kæphest", - "en mørk plet på kroppen" så er det ud af Danmark, for du er ikke dansker"!

Ghettoerne er politisk skabt, ved at ændre indflytningsreglerne fra tidligere kommunal ret på 25 % af indflytninger til omkring 35 % og har været det i snart 40 år, hvilket har skubbet mange danskere langt ned i boligkøen til en anden større bolig.

Med den stigende fattigdom og flere fattige er det også lettere at pege disse ud som "skyldige", selv om mange lever på det yderste af samfundet, - og som den liberale regering ikke ser som et problem på anden måde end, - det koster for meget!

Helt empatiløst og i manglende forståelse lægges disse mennesker såvel økonomisk som åndelige fattigdom for - "nærmest politisk radikaliseret had", det må man som politisk ideologi gerne og på den mest bizarre måde udstikke nye helt utålelige regler for disse mennesker, for at gøre deres liv så statsbesværligt og under slet skjult anklage, for at ville snyde samfundet.

Kampen mod ghettoer, og parallel samfund i én og samme ombæring, har fået sit helt eget bizarre udtryk ved at skulle opløses ved at rive gode boligblokke ned, nogle endda nyrenoverede for mia., hvilket næppe hjælper på hverken ghettoproblemerne og næppe heller meget på parallel samfundene.

- Det er ikke ejendommene og boligerne der skaber problemerne med ghettoer eller parallel samfund, for fattigdom ved ledighed, sygdom osv., alene gør ikke nogen ghetto, - og da slet ikke når regeringen har afvist fattigdom som noget der findes i Danmark, og parallel samfund er et spørgsmål og fremmede der afviser alt dansk, og vil bevare deres livsmønster hvor de kommer fra, og er dermed et helt andet problem, - et problem som 40 - 50 år integration efter politisk ideologi er slået fejl i alle årene, fordi man ikke ville erkende dets tilstedeværelse, og dets afsæt.

- Jo, der er optræk til et snarligt valg, og som vanligt har politikerne et mål om at blive siddende, men grundlaget er forfølgelse af de fattige, fremmede, parallel samfund og ghettoer, noget man selv politisk har stået fadder til igennem mange år, og vil bruge i valgkampen som en vinderbillet, så fattig på fornuft og forståelse for problemerne er det politiske udspil fra regeringens side, - frygtens spil om samfundets fremtid i liberal ideologisk forståelse, men også et spil om splittelse af vort samfund og dets sunde demokratiske værdier.

Nogle vil nok kalde det en politisk lempelig måde at føre "hade kampagne" på, hvilket næppe er langt fra såvel sandheden som virkeligheden, og samtidig foregive politisk at det er rimeligt og acceptabelt, - men det er det så langt fra som det kan være, for det er helt usmageligt og hører slet ikke hjemme i et demokrati.

Cirkus arbejdsprøvning står i dag over faglige lægeerklæringer - ligesom fremmøde hos 2. aktør for at forbedre jobmulighederne for individet, er rent fjolleri med statens penge, og kan udtrykkes på følgende måde; "det er offentlig finansiering af privat virksomhed, uden værdiskabende indhold"!

Splittelse af familier på tværs af etnicitet, og hvor børn sendes ud af landet og skal klare sig selv,
nogle gange til lande de slet intet tilhørsforhold har til, - og ikke nok med det til lande med børneprostitution, og hvis forhold til børns rettigheder ligger så langt fra danske værdier, og endelig uden hverken mor eller far til at beskytte dem. - alt sammen til trods for de netop er på vej ind i det danske samfund og udsigten til de bliver gode almindelig danske samfundsborgere.

En forbrydelse mod almindelig menneskelighed, der alene handler om etnicitet begået af en skruppelløs regering, der for alt i verden vil blive siddende ved at betale prisen herfor til DF:

Alle etiske og moralske principper såvel som demokratiske værdier har regeringen smidt over bord, og de svageste må betale prisen for taburetterne, - alt imens virkelig kriminelle ikke kan hjemsendes fordi fængselsforholdene anses for så ringe, at det ikke er i overensstemmelse med internationale aftaler, - selv om danske statsborgere der har begået kriminalitet i disse lande
- "udmærket godt kan sidde i disse fængsler" i fremmede lande.

Det er en ynkelig klynkende regering der uden kompasretning, og etisk sund ideologi der slår ned på fattigdom, ledighed, etnicitet og andre forekommende muligheder som egner sig til at bruge som "fjender, skyldige" for al regeringens fagligt svage ministre kan blive siddende på deres taburetter, og fortsat kan udøve deres elendige forvaltning af en etisk, moralsk demokratisk stats sunde værdier overfor alle borgere.

Peter Beck-Lauritzen, Kim Folke Knudsen, Carsten Wienholtz, Peter Wulff, Ulla Søgaard, Karsten Aaen, Lars Løfgren, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, Flemming Berger, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Torben Skov, Philip B. Johnsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er da ikke kun regeringen. De har da gennemgående støtte fra socialkammeraterne og SF(!), Jeg kan ved gud ikke se S-SF som et alternativ til Løkke og co.

Peter Beck-Lauritzen, Kim Folke Knudsen, Peter Wulff, Werner Gass, Lars Løfgren, Eva Schwanenflügel, Philip B. Johnsen, Ebbe Overbye, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

I forsøget på at finde noget, der ligner udsendelse, jeg har set på TV, fandt jeg dette glimrende oplæg til at få flere billige boliger til jævne priser. https://www.udsatte.dk/dyn/resources/Publication/file/1/81/1474275006/bi...

Ikke desto mindre, er det økonomi - igen-igen - som driver værket, set i USA og UK bl. andet. - Når dyre grunde bliver frigjort for bebyggelse, er der frit slag for at tjene kassen på at sælge disse. Til de "rette" - nemlig dem med pengene.
Byer bliver amputerede på den måde - tænk også på neddroslingen af offentlig trafik til fordel for biler - især el-biler p.t.

Peter Beck-Lauritzen, Kim Folke Knudsen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Anne - Boligselskaberne motiveres ikke til at udføre billige boliger. De lever af administrationsbidraget, som beregnes ud fra anskaffelsessummen, og fristes derfor til at udnytte rammebeløbet maksimalt.

Som studerende designede jeg "samlesæt" bygninger, som din linkede rapport nævner (s.73), som var oplagte metoder til ikke bare dette formål, men også generelt.

Senere arbejdede jeg for et større boligselskab og foreslog at udføre billige boliger. Motivet var bl.a at huslejen beregnes af alt, og at en skrabet, billig bolig give beboerne mulig for selv at fastlægge standarden. Måske endda som ejerboliger i ønskede størrelser, hvor beboerne derved fik en opsparing på linje med parcelhusfolket.
Det blev ikke accepteret. Måske var det bare forud for sin tid ;-)

Historien går i ring. Efter krigen op i 50`erne havde alle provinsbyer "barakbyer". Det kunne velfærdssamfundet ikke tolerere.

Peter Beck-Lauritzen, Kim Folke Knudsen, Anne Eriksen, Claus Nielsen, Werner Gass, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Leo - ideerne er da gode...Mennesker forandrer sig dog ikke over en dag - eller - nogensinde?

Peter Beck-Lauritzen, Kim Folke Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

De fleste almene boligorganisationer ønske rat tilgodese så mange arter af behov som muligt. Men en del kommuner tøver med at frigive for meget til det almene ud fra en ide om at disse mennesker ikke lægger skattekroner nok. Men lige nu er presset på boliger langt større end boligforeningerne kan opfylde. Loven her er og bliver sygt og vores berømte Vollsmose har alt udlejet trods dommedags udgydelser omkring hvor forfærdeligt der er.

Kim Folke Knudsen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Symbolpolitik og syndebuk-kultur :

Først ødelægger vi det for dig ved at give finanssektoren frie tøjler og skabe en krise du skal betale for ved at blive fyret, og bruger skattekronerne til at redde de uansvarlige banker, istedet for at hjælpe dig.
Dernæst sværter vi dig til ved at kalde dig en doven nasserøv der grisk udnytter systemet.
Så indfører vi fattigdomsreformer og laver en ghettolov.
Dernæst smider vi dig ud af din bolig.
Vi pisser på dig, og siger at du lugter.

Tak os for at være så ansvarlige.

Peter Beck-Lauritzen, Kim Folke Knudsen, Carsten Wienholtz, John S. Hansen, Viggo Okholm, Philip B. Johnsen, Anne Eriksen, Søren Jensen, Claus Nielsen, Werner Gass, Carsten Munk, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek og Lars Løfgren anbefalede denne kommentar

Torben Skov, 05. november, 2018 - 14:08

Javist, men igennem hele tidsforløbet 2000 - 18 har den liberale fløj regeret, minus 4 år med "NUL bonnen" HTS som officiel leder af regeringen, selv om det nok mest var en radikalt ledet regering.

Desuden skal man huske på det var de radikale der lagde sig i med Venstre regeringen i 2011 lige inden regeringsskiftet, og stemte for hårde nedskæringer i dagpengene, dagpengeperioden osv., osv., til trods for det stod klart, at en ikke uvæsentlig del af den danske krise var begrundet i den elendige førte økonomiske politik under først Anders Fogh, og siden af Lars Løkke og ikke at forglemme Kristian Jensen, der som skatteminister kørte Skat i sænk, og desuden i samme periode skabte grundlag for den manko i statskassen på omkring 55 mia. som med tiden er fortsat, så mankoen i dag er omkring 110 mia. i manglende skatteopkrævning.

Usandheder og bedrag om de fremmede vælter ud af regeringen fortsat, ligesom pengene "fosser ud af statskassen", hvilket V regeringen må bære størstedelen af byrden for.

Peter Beck-Lauritzen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Espen Bøgh
Man må bedrøveligvis konstatere, at i de to gamle regeringsbærende S og V, er den økonomiske politik historisk, den samme blå, hvor det ‘altid’ er de udsatte der betaler de riges fest.

Det ses i den aktuelle sag om syndebuk politik i artiklen og meget tydeligt lige nu i dag, ved at ingen af de to gamle regeringsbærende parier i tiden fra 2007 til 2018, har fået finanssektoren under demokratisk kontrol eller lært noget af de mindst DKK. 400 milliarder det kostede i samfundsøkomiske omkostninger, så det er afstumpet og kriminel blå økonomisk ideologi fra både S og V, der er problemet.

Danske Bank har DKK. 1.500 milliarder fra kriminalitet på bøgerne, ingen af de centralt placerede er varetægtsfængslet.

Ingen glemmer før finanssektoren er kommet under demokratisk kontrol.

"Skattely brugt i DONG salget til Goldman Sachs, er den virkelighed vi i Danmark må leve med, sådan fungere det internationale marked."
Bjarne Corydon

Peter Beck-Lauritzen, Torben Skov, Kim Folke Knudsen, Anne Eriksen, John S. Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@ Niels Duus Nielsen
05. november, 2018 - 08:47

For god ordens skyld: vi er altså nogen, som har eget hus, uden at tilhøre den højere (eller lavere, for den sags skyld)middelklasse!!

Mvh. John

Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Ps. Nævner dette, da jeg er bekymret over den falske klassebevidsthed, som gør at almindelige arbejderklassemennesker som jeg selv, i nogle tilfælde, stemmer på godsejerpartierne/saxobankvennerne!

Peter Beck-Lauritzen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Jeg tror at vi er det eneste land i Europa, der omtaler lejeboliger med beboere der er socialt udsatte, som værende en Ghetto.

Vi skraber bunden i evnen til at sparke ned ad, og det har det politiske flertal bag denne ghettolovgivning praktiseret til fulde. At sparke ned af og rakke ned på beboerne i de berørte områder.

Jeg overværede en af Folketingets debatter om de utallige Ghettoforslag. Her bedyrede Boligminister med mere Ole Birk Olesen (LA), at det var de almennyttige boligselskabers egen skyld, at de var sat under Administration med ghettolovgivning. De havde nemlig ikke evnet at løse deres integrationsopgave til politikernes tilfredsstillelse. Det går ikke, når man som boligforening modtager mia. af skattekroner i subsidier for at kunne drive en almennyttig boligforening.

VUPTI Så var det politiske ansvar for integrationsproblemerne blevet skubbet over på de almennyttige boligorganisationer og væk fra VLAK Marionet Teaterets bord.

Boligminister Ole Birk Olesen (LA) bemærkede også, at han var utilfreds med beboerne i disse bebyggelser, fordi de lader stå til og ikke griber ind, når brandfolk, politi og civile overfaldes af utilpassede invandrere. Sådan en opførsel ville ikke forekomme i et kvarter med ejerboliger kunne vi forstå. Og dermed var beskeden klar til de måbende lejere. I er selv skyld i, at I nu udsættes for negativ særbehandling, for opføre jeg ordentligt og påtage Jer et samfundsansvar. Det evner I ikke.

Jeg kan så som lejer forstå, at jeg skal ringe på i opgangen hos en af mine ældre medborgere gerne en pensionist og bede hende om omgående at gå på gaden for at stoppe indvandrerbander og andre i kvarteret, for det er den civile courage, som Boligminister Ole Birk Olesen (LA) forventer af beboerne ?.

Der er jo heller ikke tilstrækkeligt med politi her i landet, for de skal passe på den dansk tyske grænse og sikkert snart døgnovervåge et svinehegn, som opsættes langs hele den 67 km lange grænse.

Så må det være helt rimeligt at folkepensionister i almennyttige boliger pålægges selv at gribe ind overfor indvandrer bander.

Hele denne Ghettoplan og dens forrykte tankegang udstiller et folketingsflertal, som ikke gider almennyttige boliger og lejernes ve og vel. Da der under debatten blev rejst spørgsmål fra Enhedslisten om, hvor de mange lejere fra boliger som skal rives ned skal genhuses kom følgende fantastiske forklaring, som du skal være Folketingspolitiker på Christiansborg for at fatte:

Der er så meget udskiftning i Ghettobebyggelserne, at problemet med genhusning løser sig selv. Beboere flytter ud og andre flytter ind. Bolignød, når du river billige boliger ned eksisterer ikke ifølge Ghettoplanens tilhængere VLAK, DF og desværre Datterselskabet til De Forenede Danske Folkepartier: S+DF ( Det forhenværende Socialdemokrati ), og naturligvis Lille Røde Hjælpemotor for dette projekt: SF.

Nej i flertallets øjne så har vi overskud altså for mange almennyttige boliger og ved at rive lidt ned hist og her, så får vi fremover et mere rimeligt antal billige lejeboliger samt for løst alle de sociale problemer med utilpassede lejere. For de utilpassede lejere med mørk kulør er den ekstra bonus håber DF og Nye Borgerlige, at de forstår, at det er bedst for dem at flytte til Tyskland og Sverige med det samme og helst for evigt.

Hvis ikke jeg selv havde set Folketingsdebatten på Kanal 95 ville jeg tro, at det var en dårlig spøg.

Nu ser vi så det helt forventelige resultat af dette asociale makværk af en lovgivning.

Intet normalt menneske vil frivilligt fremover flytte ind i en bebyggelse, som tituleres Ghettobebyggelse og som er sat under tvangsadministration af det forrykte Folketingsflertal på Christiansborg. De som kan flytte fra sådan en bebyggelse, gør det snarest muligt. Hermed er bebyggelsen og dens udsatte beboere stillet endnu værre end før.

At beboerforeninger nu indleder et spil sorteper, om at overtale lejere til at skrubbe af helvede til, fordi deres økonomi og sociale status er en belastning for hele boligforeningen. Det var lige præcis det resultat, som det forrykte flertal gerne ville se. Lad dem endelig splitte fællesskabet ad i tusinde stykker så slipper vi for det videre ansvar.

Jeg er ærlig talt ved at få kvalme af at høre om DF´s sociale profil og deres store interesse for " den lille mand med mere ", som en vis servil og fuldstændig ukritisk jysk dagbladspresse underholder læserne med i timevis uafbrudt. FAKE NEWS fra Jylland er det intet andet. Om nogen så er denne Ghettoplan skabt af DF og skabt af de VLAK partier, som nu ser deres snit til at ødelægge De almennyttige boligforeninger en gang for alle. De øjner allerede muligheden for nye boligprojekter med lukrative ejerboliger oven på ruindyngen fra den med Jorden jævnede Almennyttige Boligforening.

Der er altid plads på Lolland Falster, Bornholm, og det ydre Jylland til at hælde et par sociale klienter derover i en faldefærdig og saneringsmoden lejebolig ejet af en boligspekulant eller to. Pyt med at de ikke kender en eneste person derovre, og at deres familie bor mindst 100 km fra deres nye adresse. De kan da købe en cykel på en politiauktion og så træde lidt i pedalerne. Den offentlige transport: Næh nej den har vi afskaffet for længe siden her er ingen bus eller tog.

Enhedslisten og Alternativet har holdt sig 100% væk fra denne lovgivning. De protesterer med rette. De er nu lejernes sande advokater inde på Christiansborg.

Hvordan kan S og SF lægge stemmer til det her asociale makværk - ubegribeligt og uforståeligt ?.

Peter Beck-Lauritzen, René Arestrup, Anne Eriksen, Philip B. Johnsen, John S. Hansen, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Den nye moral i " Nordens Italien " Det nuværende Danmark.

Er du Danske Bank og har du tjent i hoved og bag på " hvidvask af sorte penge ", så er der intet problem. Lad bare Danske Bank undersøge sig selv og hvis bølgerne går ekstra højt kan en af de højtlønnede chefer bliver flyttet fra et job til 10 mio. i løn ned til et job på 4 mio. i løn. Faldskærm i form af mio beløb i engangsvederlag udbetales naturligvis Lad bare de tvangsindlagte kunder betale for det gilde over bankgebyrer og lånesatser.

Er du forvalter af Satspuljemidlerne og forsvinder der lige 111 mio.kr. ud af de statslige kasser, som vi alle har betalt til. No Problem: Vi har automatisk genoptankning på vores puljebudgetter: Lad endelige vælgerne betale, de har så mange penge i forvejen. Vi giver bare hende Britta Nielsen skylden for det hele og vores eget poltiske ansvar for 18 års roderi i Socialstyrelsen: Nej det vil vi ikke påtage os.

Men er du arbejdsløs, kontanthjælpsmodtager, sygedagpengemodtager, ressourceforløbsperson, førtidspensionist med videre, SÅ TRO IKKE HER, AT VELFÆRDSSTATEN ER TIL FOR DIG.

Vi har lært at tilpasse os de politiske forhold i det dysfunktionelle Italien det er helt enkelt: Ligheden bliver mere og mere slående. De superrige er hævet over al lovgivning og dem på samfundets bund er dømt i rollen som den evige syndebuk for alle landets ulykker.

Det er det samfundssyn vi skal gøre op med til næste valg.

Peter Beck-Lauritzen, René Arestrup, Anne Eriksen, Philip B. Johnsen, John S. Hansen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Kim Folke Knudsen
06. november, 2018 - 20:10

Jeg ville anbefale din kommentar flere gange end én hvis det var muligt :-)

Peter Beck-Lauritzen og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Skal i se ghettoer og faldefærdige huse, så tag til USA, hvor der endegyldigt er forskel på rig og fattig. Vores "ghetto-bebyggelser" ligner til forveksling et rigmandskvarter i USA.
Føj til vore politikere, at de vil være lakajer og håndlangere for kapitalen.