Investor: Der er en god forretningsmulighed i, at vi har fucket planeten op

Nærmest dagligt bombarderes vi med overskrifter om, at der kun er få år til at gøre noget ved klimaforandringerne.

FN har fastsat 17 verdensmål, der giver både politikere og erhvervsliv nogle pejlemærker, som de er under pres for at arbejde henimod. Sult og fattigdom skal udryddes, og der skal sikres rent drikkevand og bæredygtig energi til en hel verdens befolkning.

Men der mangler i den grad penge, hvis både klimaforandringer og verdensmål skal håndteres. Et estimat fra FN konkluderer, at der mangler 2,5 billioner dollar årligt i investeringer i udviklingslandene. Og imens sidder pensionskasser og kapitalforvaltere på gigantiske pengetanke, der i en tid med negative renter i banken leder efter steder at få et afkast.

Hvis man vil forandre verden hurtigt nok til at løse de gigantiske udfordringer, handler det altså om at få de mange, mange milliarder de rigtige steder hen.

»Omend man godt kunne tænke sig at forandre samfundet sådan her,« siger Pelle Pedersen og knipser med fingrene, »så er det bare penge, der er med til at drive forandringen«.

Information møder 30-årige Pelle Pedersen på en café på Nørrebro. Han er såkaldt impact-investor og arbejder i øjeblikket på at få etableret en fond, som kan finansiere startup-virksomheder i den tidlige fase.

Fonden har endnu ikke foretaget nogle investeringer, men ambitionerne er at få samlet flere millioner sammen. Investeringerne skal suppleres af rådgivning og hjælp med netværk og gøre de nystartede virksomheder i stand til at rejse endnu flere penge og få udviklet deres produkter.

Indtil i sommer var Pelle Pedersen chef for ansvarlige investeringer i pensionskassen PKA, der er en af de danske pensionskasser, som har rykket mest på bæredygtige investeringer og har 275 milliarder kroner under forvaltning. Her begyndte han som student som 24-årig og endte som ansvarlig for et område, der blev mere og mere profileret i pensionskassen i takt med, at fokus på bæredygtighed i investeringsverdenen er blevet intensiveret.

Et arbejde han var glad for, men hvor han også i stigende grad blev frustreret over at blive præsenteret for gode idéer fra små virksomheder, som blev ved med at lede efter finansiering. Og som det lod til, at hverken han selv eller andre investorer med penge hjalp det rigtige sted hen. Så han sagde op.

»Det kom ud af den frustration hos de startups, jeg så. Der er rigtigt mange fede selskaber derude, som har behov for kapital. Jeg tænkte, det kan ikke passe, at der ikke kommer nogle store investorer, som faktisk forstår dem, og som vil smide nogle seriøse penge efter dem,« fortæller Pelle Pedersen.

»Det er interessante forretningsmuligheder, men vi er mindst lige så interesserede i at opbygge et økosystem, for vi kan ikke klare det for vores pennies. Finansieringen af bæredygtige startups fungerer ikke i øjeblikket i Danmark. Vi har en interesse i, at både politikere, universiteter, investorer og de almennyttige fonde bliver meget mere involveret i den her diskussion.«

Udviklingen gør stærkt

Der er en markant udvikling i gang inden for bæredygtige investeringer.

Det er svært helt at gennemskue, hvor store beløb der er tale om, og hvad de mange forkortelser, finansielle produkter og benchmarks rent faktisk betyder. Men der er ingen tvivl om, at det er en udvikling, der går stærkt, og at der bliver investeret hundredvis af milliarder.

Global Impact Investing Network (GIIN) definerer impact-investeringer som »investeringer, der er lavet med den intention at generere positiv, målbar social og miljømæssig påvirkning sammen med et økonomisk afkast.«

Ifølge en undersøgelse, som interesseorganisationen selv har foretaget blandt 225 impact-investorer, blev der investeret 233,5 milliarder kroner impact-investeringer i 2017. Et tal respondenterne anslår vil vokse med otte procent i år, og over 80 procent af dem melder om, at deres organisation øger investeringerne, og i højere grad prioriterer at måle deres effekter.

Inden for fondsverdenen har bl.a. Velux-fonden og Villum-fonden øget fokus på impact-investeringer, og i bankverdenen oplever både Danske Bank og Nordea øget efterspørgsel inden for fonde med det fokus. Danske Bank har f.eks. både en impact-fond med fokus på aktier i selskaber inden for rent drikkevand og en anden fond med aktier inden for selskaber, der bidrager til den grønne omstilling i forhold til klimaforandringer.

Det er altså et finansielt system, som i øjeblikket rykker sig relativt hurtigt i forhold til at give investorer mere bæredygtige muligheder, men for Pelle Pedersen rykker det ikke rigtigt noget, hvis det ender med at handle om, hvilke aktier der handles.

»Der er rigtigt mange investorer, som siger, at de vil investere i impact-projekter. Men det relaterer sig ofte til aktier eller obligationer. Det er rigtigt fint i forhold til muligvis at få et højere afkast, hvis man investerer bæredygtigt, og hvis man reducerer nogle af de risici, der kan være ved at investere i olie, gas eller kulminer,« siger han.

»Men vi skal bare huske, at verden ikke bliver et gram mere grøn af, at en investor investerer en milliard i Vestas på den danske børs. En aktie er et finansielt produkt, og verden rykker sig ikke i en grønnere retning af, at vi rykker fra f.eks. Exxon-aktier til Vestas-aktier.«

Et sted hvor der ifølge Pelle Pedersen er sket en udvikling, der rykker noget i stor skala, er ved de danske pensionskassers investeringer i infrastrukturprojekter som f.eks. vindmølleparker, forklarer han. Her har PKA f.eks. investeret 12 milliarder kroner i at bygge fem vindmølleparker, som forsyner ca. 2,2 millioner husstande med strøm.

Senest i oktober investerede PKA to milliarder kroner i en solcellepark i Californien og mangler nu at finde grønne infrastrukturinvesteringer for ni milliarder kroner mere for at nå målsætningen om, at ti procent af de samlede investeringer skal være placeret i klimaprojekter i 2020.

»Hvis vi skal ud og indfri verdensmål, så bliver vi altså nødt til at foretage nogle investeringer i den reale økonomi, som en række danske pensionskasser gør. Projekter, der er ude i virkeligheden, og som har en direkte påvirkning. Vi ved, at en vindmøllepark, når den kommer op, vil reducere CO2-udslippet. Det rykker noget. Det gør det ikke, hvis man investerer 500 millioner kroner i Vestas-aktier,« siger Pelle Pedersen.

Cirkulær økonomi

Men selv om den danske pensionssektor spiller en stor og vigtig rolle inden for store og langsigtede infrastrukturprojekter, er der ifølge Pelle Pedersen stadig et stort hul i forhold til finansiering af nye grønne selskaber, hvor risikoen selvfølgelig er højere.

Som eksempel henviser han til biotech-selskabet Pond fra Aarhus, som udvikler en teknologi, der kan vise sig banebrydende i forhold til at levere bionedbrydelige produkter til både bil-, tekstil- og emballageindustrien. Firmaet vandt flere store iværksætterpriser, men stod alligevel længe og manglede kapital til for alvor at kunne bryde igennem, indtil Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen for nyligt skød penge i firmaet.

Pelle Pedersen ser særligt potentiale inden for blandt andet virksomheder, der arbejder med f.eks. cirkulær økonomi, nye grønne løsninger eller vandkvalitet.

»Vi vil kigge på, hvor meget impact vi kan hjælpe et firma med at skalere. Rammer vi rigtigt mange forbrugere, og får vi reduceret rigtigt meget madaffald – eller hvad det nu er – så tror vi også på, at vi kan bygge en interessant forretningsmodel,« siger Pelle Pedersen

Selv er han ikke så glad for fokus på de mange begreber, der bliver slynget omkring i den bæredygtige investeringsverden. Nogle vælger at kalde det impact-investeringer, der findes SRI-fonde (Socially responsible investing) og ESG-kriterier (Environmental, Social and Governance) til at vurdere et selskab eller en investerings bæredygtighed.

Derudover er der en udbredt trend med, at alle selskaber skal måle det, de laver, op imod, hvilke af FN’s verdensmål de bidrager til at opfylde og på hvilke måder. På samme måde er der også ved at blive etableret forskellige kapitalfonde og investeringsforeninger med verdensmålene som tema.

»Hvis jeg kunne bestemme, så ville jeg gerne skrælle alle de her termer væk. Vi skal ud over det, fordi det handler om, at det er markedsmuligheder, som folk ikke kigger på, fordi alt det her med bæredygtighed og impact er nyt,« siger Pelle Pedersen.

»I sin kerne er det bare en markedsmulighed, at vi har fucket planeten op.«

Nogle impact-investorer erklærer sig klar til at gå på kompromis med afkastet til fordel for at kunne investere i forhold til verdensmål eller klimaet, men det er ifølge Pelle Pedersen en fejl, som risikerer at få den konsekvens, at man aldrig får tilstrækkeligt mange markedsaktører med.

I stedet handler det om at udfordre den udbredte tankegang med »kortsigtede exits« og fokus på hurtige afkast til fordel for at udvikle de langsigtede løsninger, der måske tager længere tid, men til gengæld har et endnu større potentiale for både at gøre en forskel i forhold til bæredygtighed og give et godt afkast.

»Jeg er ikke enig i, at de skal tænke mindre i profit. For du kommer aldrig til at se folk stå og demonstrere foran Danfoss eller Grundfos over, at de har tjent fem milliarder kroner om året på at levere nogle sindssygt gode løsninger, som har reduceret energiforbruget eller sikret rent drikkevand rundt omkring i verden. Mange af de danske mastodonter ville blive karakteriseret som en impact-virksomhed, hvis de blev startet i dag,« siger han.

»Den spændende diskussion i forhold til investeringer er, om verdensmålene og forståelsen af de her problemer kan føre til en reallokering af midler og til, at vi gør noget anderledes. Stadig med tanke på, at der skal laves afkast eller skabes job, men på en anden måde og med andre virksomheder.«