Læsetid: 7 min.

I Karsten Dybvads position er kedelig et adelsmærke

Han har været departementschef i flere ministerier og direktør i Dansk Industri i snart otte år. Nu står Karsten Dybvad til at skulle overtage posten som bestyrelsesformand i Danske Bank, der står midt i en stor tillidskrise. Information tegner et portræt af en mand, der går op i ligestilling og beskrives som ordentlig og hæderlig – og en lille smule kedelig
Han har været departementschef i flere ministerier og direktør i Dansk Industri i snart otte år. Nu står Karsten Dybvad til at skulle overtage posten som bestyrelsesformand i Danske Bank, der står midt i en stor tillidskrise. Information tegner et portræt af en mand, der går op i ligestilling og beskrives som ordentlig og hæderlig – og en lille smule kedelig

Mads Nissen/Ritzau Scanpix

17. november 2018

Engang var billedet af en topchef en herre i jakkesæt, der sidder bag et mahogniskrivebord og ryger cigarer.

Sådan en type er Karsten Dybvad ikke. Han ankommer ofte cyklende til møder rundt i byen med sin cykelhjelm godt spændt fast på hovedet – mindst én gang er han dukket op til et vigtigt møde i cykelshorts. Og så har han efter sigende slet ikke noget skrivebord.

Til dette billede hører også beskrivelsen af en ordentlig mand med gode værdier. Det er de ord, som kilder, Information har talt med, bruger om Karsten Dybvad, direktør i Dansk Industri.

Den 7. december er der ekstraordinær generalforsamling i Danmarks største bank, Danske Bank. Hovedaktionæren A.P. Møller Mærsk har indstillet DI-direktøren som formand i bankens bestyrelse, efter at Ole Andersen blev presset til at gå af. Går alt som forventet, bliver han valgt.

Kommer Karsten Dybvad til at bestride posten, skal han føre Danske Bank ud af den måske største tillidskrise, banken har været i. Det bliver sammen med den nye administrerende direktør hans rolle at genskabe bankens gode omdømme oven på afsløringerne om, hvordan dens estiske filial er blevet brugt til at hvidvaske for angiveligt milliarder af kroner.

Set i det lys er han ifølge kilder et oplagt valg. 

På den brede midte

Karsten Dybvad er opvokset i Gentofte og har en mor, der var psykolog, og en far, der var lærer. I tidligere portrætter har man kunnet læse, at han forældre var politisk uenige, og de har altid diskuteret samfundsforhold derhjemme.

Da Karsten Dybvad var færdig med gymnasiet, begyndte han at læse geografi på Københavns Universitet, men skiftede kort tid efter til økonomistudiet og blev kandidat i 1985.

I en alder af 62 år har Karsten Dybvad haft en karriere, de færreste kan prale af. Efter som nyuddannet at have været et smut forbi LO og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, indledte han en lang karriere som embedsmand i centraladministrationen. Blandt andet som kontorchef i Finansministeriet, direktør i Økonomistyrelsen og departementschef i Trafikministeriet. I 2000 fik han posten som den næsthøjeste embedsmand, nemlig departementschef i Finansministeriet.

På det tidspunkt var socialdemokraten Pia Gjellerup finansminister.

Valget af Dybvad fik Anders Fogh Rasmussen, der dengang var oppositionsleder, til at beskylde finansministeren for »kammerateri«, idet Karsten Dybvad havde en fortid i fagbevægelsen og angiveligt havde været medlem af Socialdemokratiet.

»Venstre stoler ikke længere på de vurderinger, der kommer fra Finansministeriet. Vi betragter ministeriets vurdering af oppositionens politik som ren socialdemokratisk partipropaganda,« sagde Fogh.

Det gav Pia Gjellerup dog ikke meget for. Hun så ikke Dybvad som partipolitisk, men som en professionel embedsmand, der var saglig og faglig og befandt sig godt i skyggen af ministeren.

»Og så mener jeg ikke dermed, at man er blottet for holdninger og følelser. Når man er med til at påvirke og finde løsninger på problemer, skal man have styr på sine egne værdier for at kunne tolke og respektere andres,« siger hun.

Flere kilder beskriver Dybvad som socialliberal, solidt placeret på den brede midte, en klar fortaler for velfærdsstaten og den danske model.

»Fællesskabet betyder meget for ham,« som Lars Storr-Hansen, direktør i Dansk Industris noget mindre konkurrent, Dansk Byggeri, formulerer det.

Familiemand

At Karsten Dybvad har stærke værdier, peger flere på, og det kommer også til udtryk i sin relation til familien, lyder det. Da han tiltrådte som departementschef i Finansministeriet, havde han små børn og en kone, og Pia Gjellerup husker tydeligt, at hun blev mundlam, da han til et møde, inden han tiltrådte stillingen, ville høre, hvorvidt det var et job, der hang sammen med, at han havde små børn derhjemme.

»Jeg må tilstå – og det siger noget om, hvor lang tid siden, det er – at jeg blev lidt paf,« siger hun.

»Men det var helt tydeligt, at ja – det kan godt være, at det er den næsthøjeste position i embedsværket, vi taler om, men han vægtede højt, at der skulle være plads til familien.«

Claus Jensen, formand for Dansk Metal, som Karsten Dybvad har et tæt forhold til, påpeger, at han går meget op i ligestilling.

»Han har en utrolig opmærksomhed på lige rettigheder mellem kønnene. Og at vi for eksempel ansætter kvinder på ledende poster. Han er meget samfunds- og helhedsorienteret, og han synes, at kvinders rettigheder er værd at slå et slag for.«

»Det kan hænge sammen med, at han har ret mange døtre. Men det kan da også være, at han bare er et ordentligt menneske.«

Sludrechatol

Anders Fogh Rasmussen må have set ham som en dygtig embedsmand. For på trods af oppositionslederens usædvanlige udmelding i pressen i 2000, valgte han at beholde ham som departementschef, da han vandt regeringsmagten. Senere blev Dybvad hentet over i den højeste af alle stillinger i centraladministrationen, nemlig som departementschef i Statsministeriet.

Da han for to år siden fyldte 60 år, indrømmede Fogh i sin tale, at han havde fejlvurderet ham.

»Jeg har noteret mig, at du i hvert fald ikke er så meget socialdemokrat, at det gør noget,« sagde han og henviste til, at socialdemokrater jo ikke bærer ordner – Dybvad har fem.

En af dem, der var departementschef på samme tid som Dybvad, er Kristian Wendelboe, der i dag er direktør i Kommunernes Landsforening.

Han så Dybvad som »prototypen på en dansk embedsmand, der ikke blander sig i det partipolitiske«. Men han havde ofte holdninger eller anekdoter, som han indledte møderne med – også selv om det handlede om noget, som slet ikke var på dagsordenen.

»Jeg kan huske, at han engang havde set den danske film Bænken, og så skulle vi først lige snakke om, hvorfor det var vigtigt, at vi alle sammen så den – nemlig fordi den sagde et eller andet om Danmark,« fortæller han.

Flere kilder giver indtryk af Karsten Dybvad som lidt af et sludrechatol. 

»Indimellem får man det indtryk, at han har samfundsøkonomi som hobby, og der kunne gå noget tid på møderne, inden vi kom i gang med den egentlige sag,« siger Claus Grube, forhenværende departementschef i Udenrigsministeriet.

Fortid i fagbevægelsen spøgte

I 2010 afløste Karsten Dybvad Hans Skov Christensen, der var første og hidtil eneste administrerende direktør for den magtfulde interesseorganisation Dansk Industri.

Departementschefen var ikke umiddelbart det mest oplagte valg. Kilder i Dansk Industri fortæller, at der blev talt med bekymring på gangene om, hvordan det nu ville være at få Karsten Dybvad på topposten.

De havde været vant til en karismatisk værdikriger, der bombastisk kæmpede for mere gunstige vilkår for erhvervslivet. Karsten Dybvad kom fra en stilling, hvor han opererede bag linjerne, og hans fortid i fagbevægelsen spøgte.

Man kom dog hurtigt af med bekymringen, fortæller kilderne.

Dybvad har presset på for at få sænket selskabsskatten, argumenteret for skattelettelser og har haft et globalt udsyn med fokus på et frit og åbent marked. Til gengæld har han vist sig mindre liberal i sit forsvar for dagpengesystemet, hvor han har argumenteret imod nye reformer, selv om det kan øge arbejdsudbuddet.

Kilder beskriver ham som en mand, der er præget af »ordentlighed«.

»Han har været med til, at vi staver tillid med stort i Dansk Industri, og han sørger for aldrig at glemme det i en tale,« som en kilde siger.

Direktør for Danmark?

Ifølge flere har Karsten Dybvad stået i spidsen for at omdanne Dansk Industris struktur, så det minder om et departement.

Der peges på, at organisationen er blevet mere hierarkisk, og at Karsten Dybvad sommetider har været langt væk fra medlemmerne. Der lægges ikke skjul på, at han har været savnet på fabriksgulvene og rundt omkring på etagerne.

Og så er han ikke en mand, der giver plads til letkøbte løsninger, lyder det. En sten skal hellere vendes én gang for meget, end én gang for lidt, og før en holdning når pressen, skal man være sikker på, at den er gennemtænkt og velovervejet.

Derfor er Dansk Industri ikke altid hurtigst til at markere sig i den offentlige debat.

»Det er noget, som i hvert fald medlemmerne fra tid til anden efterlyser – altså, hvor er Dansk Industris stemme?« siger en kilde.

Chefredaktør på Børsen Niels Lunde mener, at Dansk Industri med Karsten Dybvad er blevet mere samfundsansvarlig.

»Før Karsten Dybvad var DI en aktør, der råbte op og ville have noget, uden at fortælle hvordan det skulle betales. Det har han fået lavet om på, sådan at de har et bredere ansvar nu. Når de har nogle krav til, hvordan erhvervslivets vilkår skal forbedres, så har de også nogle bud på, hvordan det skal betales,« siger Niels Lunde.

Det har også resulteret i, at man har kunnet høre medlemmer spørge, om Karsten Dybvad er direktør for Danmark eller for Dansk Industri.

Ingen skeletter i skabene

I sine snart otte år som direktør har han nået at arbejde sammen med flere ministre. Det er angiveligt ikke alle politikere, han har haft god kemi med. Men det havde han med den tidligere socialdemokratiske finansminister mellem 2011 og 2015, Bjarne Corydon.

»Jeg følte, at jeg havde en meget værdifuld relation til ham, som jeg satte stor pris på. Og det var ud over det sædvanlige,« siger han og hæfter sig også ved, at Dybvad mente, at de reformer, som var i virksomhedernes interesse, også skulle gavne resten af samfundet.

Efter at have talt med 16 kilder, som kender Karsten Dybvad i mere eller mindre professionel sammenhæng – fra fagbosser til departementschefer til tidligere finansministre – kan man godt få et indtryk af, at han er en lille smule kedelig.

»Det er et adelsmærke at være kedelig i denne sammenhæng,« understreger Pia Gjellerup.

Der er ingen skeletter i skabene, ingen større skandaler eller større ’smuttere’ i løbet af hans lange karriere.

En anden peger på, at det nok er en af grundene til, han er blevet indstillet til at overtage posten som bestyrelsesformand i Danske Bank.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
  • Anne Eriksen
  • Torben K L Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Steffen Gliese
  • Torben Lindegaard
Oluf Husted, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Han er tillidsvækkende, man kan stole på ham, en god mand og superintelligent og dygtig, et godt valg, og er han skorpion som jeg, er det da kun en anbefaling mere. :))

Steffen Gliese, Anne Eriksen og Berith Skovbo anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Jamen det lyder jo godt - bortset fra bl.a. hans nære relation til corydon, hvilket giver et samlet billede, der tyder på en accept af privatkapitalisering af fællesejet > frasalget af dong, planer om yderligere frasalg af energisektoren i form af det sjællandske elnet.

Det kan umuligt længere sælges som en fordel for kunderne, at aktionærer skal profitere/have afkast på deres investering/køb af danskernes vitale infrastruktur. Hvad er så argumentet? At statskassen er nødlidende?

Steffen Gliese, Flemming Berger, Mogens Holme, Niels Duus Nielsen, Oluf Husted, Hans Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Arne Lund, Torben Skov, Steen K Petersen, Jens Erik Starup og Lars Jørgensen anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

tænk jeg troede at man skulle bekende sig til overklassens "naturlige ret" til helt særlige privilegier, for at nå nogen vegne på karriere-stigen,
og derfor er det absurd at bruge udtryk som hæderlig om en som sidder i toppen, men måske er han født ind i rollen, så jeg konkluderer sådan set bare at han nok bare har været bedre end de fleste til at bevare en hæderlig facade, indtil nu.

Mogens Holme, Niels Duus Nielsen, Oluf Husted, Eva Schwanenflügel, Arne Lund, Torben Skov, Steen K Petersen og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar

Fagbevægelse - bank - ministerier - pensionskasse - ministerier - Dansk Industri - bank - flere ledende bestyrelsesposter osv. osv. Alt sammen på ca. 30 år - Det er sq gang i svingdøren.
Dybvad er dog ingen flakke, men viser blot, at han er omstillingsparat, fleksibel og rede til at indordne sig. Et nyttigt redskab for magteliten.
Denne artikel kunne have stået i Børsen eller JydePotten? At Inf. afstår fra at grave dybere i Dybvads virke må undre.

jørgen djørup, Steen K Petersen, Torben Jensen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Randi Christiansen, Oluf Husted, Hans Larsen og Michael Waterstradt anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Toppen af dansk erhvervsliv, bankdrift, politikere og - desværre - de fleste medier, er elitestyrede.
Men i Danmark er det paradoksalt at en lille elite på 500 mennesker sidder i toppen af det hele, siden vi priser os for at være foruden korruption, nepotisme og vennetjenester.

500 mennesker - ud af over 5 millioner. Hvad er det for et (u?) hyggeligt samfund vi har, når vi er ligeglade med at blive total-overvåget og topstyret på en måde, der mest minder om situationen i enevældens tid?

Tillid er godt, det siger alle hele tiden, samtidigt med at vi forringer retssikkerheden for vores egne medborgere.

"Det skal regne på præsten, før det drypper på degnen" og lignende ævl skal man lægge ører til længe efter de faktisk allerede er faldet af ved løgn og latin på højeste plan.

'Vi skal have mere velfærd', ytrer DF konstant, samtidig med at de stemmer for begrænsninger af dagpengeretten til udlandsdanskere der vender hjem, sygedagpengemodtagere og folk på barsel. Dette er en skatteaftale indgået med regeringen i februar 2018 - for at skaffe skattelettelser til 50 millioner kroner.
Til øget vækst.

Hvornår finder partierne ud af, at BNP også er udtryk for negativ vækst i ekstrem grad?

Lige nu holder Venstre landsmøde, og det eneste medierne er interesseret i, er hvorvidt Lars Løkke Rasmussen er blevet udfordret af andre kandidater til formandsposten.
Hvad med deres førte politik og konsekvenserne deraf?

Hvor Lars skal hen når han (muligvis) er færdig i politik, og hvem der står som arvtager til partiet der solgte ud af danskernes rettigheder til fordel for krigsførelse og udhuling af folkets rettigheder er åbenbart langt mere interessant, end at vi står overfor utrolige klimaændringer og udfordringer, at uligheden stiger nationalt som globalt, og at elitære personer ser det som en gudegiven ret at udnytte det almindelige menneske.

Kim Houmøller, Berith Skovbo, Flemming Berger, Steen K Petersen, Oluf Husted og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ej, det var lovlig hårdt ;-)
Skorpionen står for det skjulte, det dedikerede og det uafstemte i forhold til almindelig mening.
Man ser mange kunstnere blandt skorpionen, som overtræder det der fungerer som normen.
Så må jeg hellere også fortælle, at der går rygter om at de er fantastiske elskere.

Det er en gammel joke blandt astronomer, at spørge en anden astronom, "hvad stjernetegn er du født i?". Det medfører regelmæssigt enten et dybt suk eller en blodtud.

Eva Schwanenflügel

@ Morten Balling
Ja, man kan grine eller give blodtude.
Stjernetegn er en lidt usikker indikator for fremtiden.

Eva Schwanenflügel

Man kan have mange meninger.
Hitler ville fx helst være Vædder, selvom han var født på grænsen til Tyren.
Varum?