Læsetid: 5 min.

Kristian Jensen: Vækst skal give os råd til at købe grønt – og økologiske jakkesæt

Der er ingen grænser for vækst, men vi skal sikre, at den bliver bæredygtig. Og bæredygtigheden nås kun, hvis der er tilstrækkelig vækst, forklarede finansministeren i folketingssamråd. Selv kunne han godt tænke sig at have råd til mere miljøbevidste indkøb
Danmark er kun et foregangsland, hvis den grønne omstilling beviseligt er omkostningseffektiv og understøtter vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse, mener finansminister Kristian Jensen

Danmark er kun et foregangsland, hvis den grønne omstilling beviseligt er omkostningseffektiv og understøtter vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse, mener finansminister Kristian Jensen

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

2. november 2018

I et nydeligt blåt jakkesæt – mere om det senere – forsvarede finansminister Kristian Jensen (V) torsdag i Folketingets energi-, forsynings- og klimaudvalg fortsat økonomisk vækst som den nødvendige måde at sikre global bæredygtighed.

»Jeg deler simpelthen ikke den opfattelse, at der er en fundamental modsætning mellem vækst og bæredygtighed,« sagde finansministeren.

Det skete på foranledning af Alternativets Rasmus Nordqvist, der i sin indkaldelse til samråd i udvalget støttede sig til en appel fra 236 europæiske forskere inden for samfunds- og naturvidenskab, som i september sendte EU en fælles appel om at søge uafhængighed af vækst.

»Der er ingen tegn på, at de økonomiske aktiviteter bliver afkoblet fra ressourceforbruget eller forureningen i noget nær det påkrævede omfang. At løse europæiske landes sociale problemer forudsætter i dag ikke mere vækst,« skrev forskerne.

»I betragtning af, hvad der er på spil, ville det være uansvarligt af politikere og beslutningstagere ikke at udforske mulighederne i en fremtid efter vækstøkonomien.«

Derfor appellerer forskerne om bl.a. et særligt udvalg i Europa-Parlamentet til at udtænke strategier for en fremtid efter vækstøkonomien.

Det er der ikke brug for, mener Kristian Jensen. Der er tværtimod brug for mere vækst.

»Hvad er det egentlig for et grundlæggende system og samfund, når forskerne ønsker sig et samfund uden økonomisk vækst? Kan vi tillade os at sige til de 700 millioner mennesker, der i dag lever i absolut fattigdom, at vi ønsker ikke vækst? Kan vi tillade os at sige til de mange millioner mennesker, der bare lige er kommet op over grænsen for ekstrem fattigdom, men ikke i nærheden af at komme ind i middelklassen, at vi ønsker ikke økonomisk vækst?«

»Hvis ikke vi har økonomisk vækst, så er sandheden, at beskæftigelsen vil falde, og arbejdsløsheden vil stige, fordi vi løbende har en øget produktivitet – den stopper jo ikke. Menneskers idérigdom stopper jo ikke, fordi nogle politikere eller forskere måtte mene det,« påpegede ministeren.

Tilstrækkelig afkobling?

Han mener, at Danmarks position som grønt foregangsland direkte er betinget af vækst.

»Danmark er kun et foregangsland, hvis den grønne omstilling beviseligt er omkostningseffektiv og understøtter vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. Ellers er der ikke nogen, der vil følge efter. Hele definitionen af at være foregangsland er, at man går forrest, og andre går efter. Hvis ikke nogen går efter, går man bare alene.«

Kristian Jensen pointerede, at Danmark har præsteret en markant vækst i bruttonationalproduktet og samtidig en klar reduktion i CO2-udledningerne siden 1980’erne. Altså en afkobling mellem vækst og klimabelastning. Regeringen forventer, at vedvarende energi i 2030 vil dække over 100 pct. af elforbruget og mindst 90 pct. af fjernvarmeforbruget.

For Rasmus Nordqvist er det tvivlsomt, om den grad af afkobling, som Danmark har præsteret, er tilstrækkelig, og om samme afkobling er sandsynlig globalt.

»Tror ministeren, at vi totalt kan afkoble økonomisk vækst fra forbrug af ressourcer? Er det muligt,« spurgte han og henviste til nødvendigheden af en »ekstrem« indsats, hvis Paris-aftalens klimamål skal holdes, masseudryddelsen af levende arter bremses etc. i et økonomisk system, der bliver ved med at vokse.

»Er der grænser for økonomisk vækst på vores planet,« ville Nordqvist have svar på fra finansministeren.

»Om der er grænser for vækst: Det mener jeg faktisk ikke, der er,« lød Kristian Jensens svar.

»Men det er jo ikke al vækst, der er godt. Hvis vækst sker på bekostning af biodiversitet, lokale forureningskilder, uholdbar CO2-udledning, så er det ikke godt.«

»Vi har historisk set lavet nogle fejl i den måde, vi har opbygget vores samfund på, og det mest skræmmende er måske, at hvis ikke vi hjælper nogle lande til at springe over vores fejltrin, så risikerer vi, at de bare gentager dem. Derfor er det, at Danmark bruger så mange kræfter på at hjælpe ude i verden.«

Det blå jakkesæt

»På en række områder vil øget vækst være nødvendig for at kunne afkoble forbruget af ressourcer,« betonede Kristian Jensen.

Ministeren havde medbragt et nydeligt blåt eksempel herpå:

»Jeg går meget rundt i jakkesæt. Det er en del af min arbejdsuniform. Jeg ville rigtig gerne have, at der var flere jakkesæt, som var lavet bæredygtigt, af økologisk bomuld eller tilsvarende. Det er svært, og det er rigtig, rigtig dyrt. En større andel af min privatøkonomi vil blive brugt på tøj, hvis jeg skal købe det i den bæredygtighedskvalitet, jeg gerne vil. Så en gang imellem må jeg på grund af mine økonomiske ressourcer gå på kompromis med, hvor meget bæredygtighed jeg har i mit forbrug.«

»Det er klart, at hvis der var mere økonomisk vækst, og hvis der var en større palette at vælge imellem, så ville jeg have større muligheder på det område,« sagde finansministeren, der ikke var helt sikker på, om dagens blå jakkesæt var i uld eller bomuld.

Eksemplet førte til spørgsmål om, hvordan man så sikrer, at jakkesæt og andre produkter fremstilles bæredygtigt. Rasmus Nordqvist påpegede, at man i jagten på at opnå konkurrencedygtighed og dermed vækst holder priserne på mange produkter nede under den sande fremstillingspris, det vil sige den pris, der også tager højde for omkostningerne for miljøet, sparsomme ressourcer og de mennesker, der står i produktionen.

Kristian Jensen gjorde selv opmærksom på, at produktionen af tekstil til jakkesæt og andet kræver utrolig meget vand.

»Men er det den rigtige pris,« spurgte han og påpegede, at det er tabulagt at sætte en pris på vand – adgang til vand er en menneskeret.

»Men hvis ikke der er nogen pris på en knap ressource, så oplever folk den ikke som en knap ressource.«

Så finansministeren vil – som Rasmus Nordqvist – gerne have en mere ægte prissætning på produkter, der afspejler miljøbelastning og ressourceforbrug ved fremstillingen. Men han mener – i modsætning til Nordqvist – at et sådant pristillæg ikke skal ske i forbrugsleddet, men ude hos producenterne, der skal tilskyndes til at producere mere miljøbevidst. At sikre det er ikke nemt, når f.eks. produktion af tøj til danskerne foregår i fjerne lande, medgav han.

Nej til flyafgifter og differentieret moms

Under samrådet spurgte Enhedslistens Øjvind Vilsholm, om regeringen vil tilskynde en øget forbrugerindsats for klimaet ved f.eks. at lægge afgifter på flyrejser og sænke momsen på vegetabilske fødevarer for at dæmpe kødforbruget.

»Jeg er modstander af afgifter på flyrejser,« svarede finansministeren.

»Jeg er tilhænger af, at man kigger på, hvad prisen er på flybenzin og andet, men jeg tror ikke, at ideen om afgifter på flyrejser gør andet end bare at flytte transporten mellem landene.«

Kristian Jensen tror heller ikke på en differentieret moms som redskab til at ændre folks indkøbsvaner.

»Jeg har endnu aldrig oplevet, at et kilo slik er billigere end et kilo grøntsager. Et kilo gulerødder har altid nede i min lokale dagligvarebutik været billigere end et kilo matadormix. Er det prisen, der gør, om man serverer gulerødder eller matadormix for sine børn? Det tror jeg simpelthen ikke, det er. Det er mere et spørgsmål om, hvilke holdninger man har.«

»Jeg oplever i øjeblikket, at skiftet sker helt uden økonomiske virkemidler, fordi flere og flere tager selvstændigt stilling til det. Der er rent faktisk en kæmpe bevægelse i gang i øjeblikket,« sagde ministeren om skiftet fra kød til vegetar- eller vegansk kost.

Serie

Vi tager økonomien tilbage

Økonomien er taget fra os. Vi forstår den ikke og har ikke magt over den. Og når vi ikke forstår økonomien, kan vi ikke stille dem, der har magten over den, til regnskab – endsige forandre den.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Møller Jensen
  • Ejvind Larsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Viggo Okholm
  • Eva Schwanenflügel
  • Espen Bøgh
  • Marianne Stockmarr
  • Dorte Sørensen
  • Kurt Nielsen
Niels Møller Jensen, Ejvind Larsen, Niels-Simon Larsen, Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel, Espen Bøgh, Marianne Stockmarr, Dorte Sørensen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Samlet set global økonomisk forbrugsdrevet vækst, fattigdom, ulighed, store mængder politisk løgn, manipulation, pseudo økonomi og resultatet er status quo.

Problemet er ellers indlysende, at ingen nulevende økonom har til dato kunne skabe, samlet set global vækst, uden brug af energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

Ingen nulevende økonom har til dato kunne beskrive et alternativ, der kan skabe samlet set global vækst i fremtiden, uden energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

Konklusionen må derfor være, at traditionelle vækst økonomer generelt og samlet set, ikke har forstået, hvad gode økonomiske forhold er, økonomer har ikke forstået skabelsen af samlet set økonomisk vækst, rimelig fordeling af den samlede velstand og på den ’lange bane’ bekæmpelse af fattigdom.

Samtidig med politisk løgn, manipulation og pseudo økonomi, tillades planlagt forældelse, det er et princip inden for industrielt design, hvor et givet produkt bevidst designes, til at holde i en begrænset levetid, selvom det potentielt kunne holde længere.

Personlig har jeg det med forbrugerisme, som med planlagt forældelse, forbrugerisme har talte dage, med de menneskeskabte klimaforandringer, det er i alt fald ikke samlet set global vækst eller Kristian Jensen, der er har løsningen på problematikkerne.

Der er løsninger, men de indeholder ikke samlet set forbrugsdrevet global økonomisk vækst, der er bl.a. ikke bæredygtig energi til det formål i tide.

Politikere liberalisme, fattigdom og løgnen.
Energi fra olie, gas og kul afbrænding og de menneskeskabte klimaforandringer skabt i kølvandet på denne vildfarelse, er af politikere helt ‘fejlagtigt’ påstået, at skabe mindre fattigdom i verden generelt og værende samlet set, til glæde og fremgang for menneskeligheden, men liberalisme skaber i virkeligheden samlet set en negativ udvikling for alle mennesker på jorden, mere sult og nød i verden og den udvikling accelerer politikere i dag.

‘Sult i verden stiger igen, drevet af konflikter og klimaforandringer, fastslår FN-rapport.’
Link: http://un.dk/da/dk_news-and-media/sult-i-verden-stiger-igen-drevet-af-ko...

Niels Møller Jensen, Ejvind Larsen, Torben Skov, Troels Brøgger, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Morten Nielsen, Anne Eriksen, Marianne Stockmarr, Dorte Sørensen, Peter Knap og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Minister Jensen er stærk i troen, men der er desværre ingen viden, der underbygger hans tro.

Niels Møller Jensen, Ejvind Larsen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Espen Bøgh, Steen K Petersen, Søren Bro, Anne Eriksen, Tue Romanow, Marianne Stockmarr, Kim Houmøller, Lise Lotte Rahbek og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvorfor ikke begynde på en omfordeling af både arbejde, resurser osv. Mon det ikke vil give et bedre liv og samfund for hele verden. Tænk hvis "vi" fx. gennem FN kunne fordele goderne mere ligeligt og ændre vort forbrug til genbrug osv....
Var det ikke et bedre mål end øget ulighed og flere klima katastrofer forårsaget ved stadig øget vækst og grådighed for de få?

Niels Møller Jensen, Ejvind Larsen, Karin Hansen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Ufatteligt at vi har en finansminister som KJ.

Niels Møller Jensen, Ejvind Larsen, Karin Hansen, Torben Arendal, Steffen Gliese, Torben Skov, Holger Madsen, Troels Brøgger, Thomas Frisendal, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Espen Bøgh, Steen K Petersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Anne Eriksen og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Danmark er kun et foregangsland, hvis den grønne omstilling beviseligt er omkostningseffektiv og understøtter vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. Ellers er der ikke nogen, der vil følge efter. Hele definitionen af at være foregangsland er, at man går forrest, og andre går efter. Hvis ikke nogen går efter, går man bare alene.

.... Jeg mangler ord.
Må vende tilbage senere, når jeg har fattet mig.

Niels Møller Jensen, Ejvind Larsen, Torben Skov, Vibeke Hansen, Lars Jørgensen, Henrik S. T. Hansen, Flemming Berger, Dorte Sørensen, Holger Madsen, Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Espen Bøgh, Dina Hald, Søren Bro, Benta Victoria Gunnlögsson, Anne Eriksen, Tue Romanow, Niels Østergård og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Johnny Werngreen

Når der er 700 millioner mennesker, der lever i absolut fattigdom, og en snes personer ejer mere end halvdelen af verdens befolkning ejer tilsammen, ville det så ikke give mere mening at tale om balance via politisk styring i stedet for vækst hos de mest velhavende, som man argumenterer for vil dryppe på verdens fattigste. Som verdenspolitiker er Kristian Jensen enten kynisk eller begrænset begavet.

Niels Møller Jensen, Steffen Gliese, Ejvind Larsen, Lars Jørgensen, Torben Arendal, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Søren Bro, Morten Sørensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

“Danmark er kun et foregangsland, hvis den grønne omstilling beviseligt er omkostningseffektiv og understøtter vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. Ellers er der ikke nogen, der vil følge efter. Hele definitionen af at være foregangsland er, at man går forrest, og andre går efter. Hvis ikke nogen går efter, går man bare alene.”

Det er ikke et spørgsmål om, at finde logik KJ’s ræsonnement, der er ingen logik, der er kun ideologi og manglende empati.
Det nytter ikke noget, at blive ophidset over manglende empati.

Niels Møller Jensen, Ejvind Larsen, Lars Jørgensen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Philip B.
Ikke desto mindre får jeg trang til at opløse ævlet:

Hvordan kan omkostningseffektiviteten bevises, når det som skal bevises netop er den katastrofe, som IKKE indtræffer? Det er forebyggelse, der er tale om. Værdien af forebyggelse kan kun bevises, hvis vi havde en anden klodes destruktion at sammenligne med.

Vækst, konkurrence og beskæftigelse er ideologiske mål som er direkte i modstrid med praktiske mål om reducering af den svulst, vi har tilført planeten i vores krav om konstant vækst, konkurrence og beskæftigelse.

Et foregangsland... det er noget bavl på en rund planet. Det er så simpelt, som at alle nationer må gøre deres bedste for at opretholde chancen for menneskelivs opretholdelse og at ikke alle lande behøver gøre det samme - bare de samarbejder. I modsætning til at konkurrere.

Jeg har sjældent mødt så firkantet en udtalelse; så tåbelig og direkte forkert, som denne fra ministeren. Det gør ondt at læse.

Niels Møller Jensen, Steffen Gliese, Ejvind Larsen, Torben Skov, Steen K Petersen, Thomas Frisendal, Holger Madsen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Carsten Munk, Benta Victoria Gunnlögsson, Anne Eriksen, Tue Romanow, Bjarne Bisgaard Jensen, Marianne Stockmarr og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Kristian Jensen (V) er helt og aldeles uduelig. Venstre har i den grad ødelagt Danmark da Kristian Jensen har hovedansvaret for sammenbruddet i SKAT.

Torben Arendal, Torben Skov, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Espen Bøgh, Steen K Petersen, Carsten Munk, Anne Eriksen, Marianne Stockmarr og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Kristian Jensen ideologi i en nøddeskal.

Det bliver konstant fremlagt, som Skat ikke fungere, som følge af politiske ‘fejl’, er det en stor misforståelse, har danskerne, sat ræven til at vogte høns?

Folketinget fyrede alle Skat’s bedste folk, helt ‘bevist’ før EDB systemet kunne overtage deres arbejde, efterfølgende har Folketinget systematisk sikret sig, at det fortsat ikke var muligt at ansætte kvalificeret personale, på trods af Folketinget var velvidende om, at der var og ‘er’ meget store økonomiske gevinster for samfundet ved, at ansætte langt fler skattefolk.

“Ifølge Bagge og Bygholm er Skat blevet sparet i stykker, efter at staten overtog opgaven fra kommunerne i 2005.

En storstilet omlægning, der blev gennemført, af den daværende VK-regering, men som med Bygholms ord blev baseret på en:

»religiøs politisk fokusering på besparelser«.

Ingen vej tilbage
“De budgetterede besparelser blev fastholdt, selv om forudsætningerne skred. Det lykkedes aldrig at få helt styr på de it-løsninger, der skulle overtage arbejdet fra de fyrede skattefolk. Og mange af de dygtigste medarbejdere valgte at blive i kommunerne frem for at følge med over i den nye statslige skattevirksomhed.

Alligevel blev spareplanen ikke justeret undervejs”
Link: http://politiken.dk/oekonomi/ECE2388338/svag-kontrol-faar-firmaer-til-at...

Det er i modsætning til Kristian Jensen’s førte politik, sund fornuft og rigtigt, at betale og opkræve både moms og skat i Danmark.

Danmark mf. kan med fordel stoppe virksomhederne der snyder i porten, til fordel for retfærdig skat og momsbetalende velfungerende virksomhedder, der tjener borgerne til gavn og indbetaler rettidig moms og skat.

Alternativet til inddrivelse af retsmæssige moms og skat, er afvikling af velfærdsstaten, demokrati og retsstat.

“Rigsrevisionen har for første gang taget forbehold for, om statsregnskabets § 38. Skatter og afgifter er rigtig, da Rigsrevisionen ikke har kunnet skaffe det nødvendige revisionsbevis for, om regnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt.

Rigsrevisionen vurderer, at regnskabsaflæggelsen på § 38 er præget af betydelig usikkerhed, og har ikke kunnet opgøre det konkrete fejlniveau.

Statsrevisorerne henleder Folketingets opmærksomhed på, at når Statsrevisorerne i februar 2019 afgiver Endelig betænkning over statsregnskabet, vil der være risiko for, at Statsreisorerne må forelægge statsregnskabet for Folketinget med bemærkning om, at samtlige statens indtægter ikke er korrekt opgjort.

Statsrevisorerne påtaler, at Rigsrevisionen ligesom i tidligere år har konstateret kritiske fejl og mangler i SKATs forvaltning, herunder at SKAT ikke har forvaltet inddrivelsen afde offentlige restancer på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Den mangelfulde forvaltning betyder, at restancerne løbende bliver mindre værd.

Ifølge SKATs egen værdiansæt-telsesmodel har de samlede offentlige restancer på ca. 108,6 mia. kr. kun en reel værdi på 24,7 mia. kr.

Dette betyder, at der kun kan forventes en tilbagebetaling på 22,7 % af gælden til det offentlige.

Statsrevisorerne påtaler, at Skatteministeriets mangelfulde forvaltning af inddrivelsesområdet medfører betydelige tab for det offentlige, som betyder, at skyldnere ‘ikke’ har oplevet nogen konsekvens af ‘ikke’ at have betalt deres gæld til det offentlige.”

Flemming Berger, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Espen Bøgh, Steen K Petersen, Helene Kristensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Host hark, hark, hark, - undskyld jeg fik eftermiddagskaffen galt i halsen, da jeg læste hvad der stod lige under overskriften, - udtalt af Kristian Jensen!

"Selv kunne han godt tænke sig at have råd til mere miljøbevidste indkøb", - ak, er han da på kontakthjælp i stedet for ministerløn?!

- Manden er splittergal, og en politisk administrativ "NUL BON", og sådan som han har forvaltet skatteministeriet igennem 10 år fra 2000 - 10, helt igennem ideologisk tåbeligt uden at opdage det, så kan man roligt sige; "han egner sig end ikke til at administrere et pissoir på et bryggeri"!

Niels Møller Jensen, Steffen Gliese, Ejvind Larsen, Karin Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Steen K Petersen, Flemming Berger, Holger Madsen, Anne Eriksen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Altinget.dk

KRONIK: Hvordan kan det være, at ingen i Skat studsede og greb ind overfor den voldsomme stigning refusionsudbetalinger. Det kan der være en ideologisk forklaring på, skriver økonom, Paul Tiedemann.

https://www.altinget.dk/artikel/oekonom-410-mia-kr-er-smaapenge-eu-svind...

Paul Tiedemann sandsynliggør i sin kronik, at der er en mening med galskaben, nemlig at omfordele fra de fattige lande/mennesker til rige lande/mennesker på baggrund af liberalistisk ideologi.
Det er samme mekanisme, der gør sig gældende ved tankegangen om vækst uden grænser.
For naturligvis er der grænser, selvom planeten er rund.
Hvert år udnyttes naturen for anslået 800 billiarder kroner, og det er ressourcer, der i mange tilfælde aldrig kommer tilbage. Dyr, vand, jord, luft efterlades mere og mere udplyndret, og skraldet hober sig op og forurener alting, istedet for at blive genanvendt.

Denne minister er en ideolog, der ligesom andre i de blå habitter aldrig tager ved lære af deres fejl.
Er åndsformørkelse ordet?

Niels Møller Jensen, Steffen Gliese, Ejvind Larsen, Dina Hald, Torben Arendal, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Mogens Holme, Torben K L Jensen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Endnu en politiker som pjækkede fra matematiktimerne da der blev undervist i eksponentiel vækst. Et fænomen som antikke indiske konger også forsømte.

Niels Møller Jensen, Ejvind Larsen, Torben Arendal, Steffen Gliese, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

Rabiat virkelighedsfornægtelse. Vi HAR til alle tider råd til at tage os godt af miljøet – det virkelige spørgsmål er, om vi også har råd til forbrug, væks og legeri på markedet. Miljøet går forud for alt – hele molevitten – for det handler om vores eksistens. Kristian Jensens jakkesæt, bil og elektroniske gadgets må henvises til »nice to have«-bunken, laaangt højere op i Maslows behovspyramide end miljøet.

Kristian Jensen siger, at bæredygtigheden kun nås, hvis der er tilstrækkelig vækst. Det er simpelthen forkert. Se bare på det at gå en tur på en håndfuld kilometer i stedet for at betale for offentlig transport eller egen bil+benzin eller strøm. Dér steg bæredygtigheden! Men den økonomiske vækst gjorde ikke. Hvis man vil gøre noget godt for miljøet, så er det første og fremmeste råd: »Lad nu være med alt det forbrug.«

Så det er jo egentlig den gamle historie, KJ her gør sig til fortaler for. »Planeten brænder, men vi gider jo ikke gøre noget ved det. Uden vores forbrug og vores legetøj for voksne er der slet ingen motivationsfaktor.« Vi har brug for så få mennesker i Folketinget med dette mindset som overhovedet muligt, og for så mange informationskampagner som overhovedet muligt, så befolkningen vågner op til dåd.

Det kan ikke gå hurtigt nok.

Niels Møller Jensen, Ejvind Larsen, Karin Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Jeg synes i modsat til flere her at Kristian Jensen er forholdvis afdæmpet og forsøger at sætte ord på problematikken og selvsagt ud fra det menneskesyn og politisk ståsted han har.
Han peger på problematikken omkring de nationer,som slet ikke er med på vognen endnu takke tvære tidligere generationers udnyttelse af dem og investeringer som så ligger til grund for vores velstand. Spørgsmålet er vel? Har vi egentlig ikke solidariteten og beskæmmelsen af de andres lidelser i munden? For reelt set hvordan vender vi skuden så vi alle bevarer livs gnisten under helt andre forhold og prioriteter. Lavere vækst lavere løn m.v.,men det kæmpe gælds masse/ejermasse som ligger på huse,biler,sommerhuse m.v.kan det ændres uden en form for revolution?
Jeg tror at vi må indse at kloden som sådan ikke lever evigt under de betingelser vi har givet den,men hvis vi bare som enkeltpersoner gør hvad vi kan i de daglige handlinger og holdninger kan vi sikkert sikre kloden en tusind års tid yderligere. Men det kræver i den grad en mentalitets ændring Kristian Jensen har så en ide om at vækst under ændrede betingelser er vejen frem.
Her tager han efter min overbevisning som andres her fejl.

Jeg synes i modsat til flere her at Kristian Jensen er forholdvis afdæmpet og forsøger at sætte ord på problematikken og selvsagt ud fra det menneskesyn og politisk ståsted han har.
Han peger på problematikken omkring de nationer,som slet ikke er med på vognen endnu takke tvære tidligere generationers udnyttelse af dem og investeringer som så ligger til grund for vores velstand. Spørgsmålet er vel? Har vi egentlig ikke solidariteten og beskæmmelsen af de andres lidelser i munden? For reelt set hvordan vender vi skuden så vi alle bevarer livs gnisten under helt andre forhold og prioriteter. Lavere vækst lavere løn m.v.,men det kæmpe gælds masse/ejermasse som ligger på huse,biler,sommerhuse m.v.kan det ændres uden en form for revolution?
Jeg tror at vi må indse at kloden som sådan ikke lever evigt under de betingelser vi har givet den,men hvis vi bare som enkeltpersoner gør hvad vi kan i de daglige handlinger og holdninger kan vi sikkert sikre kloden en tusind års tid yderligere. Men det kræver i den grad en mentalitets ændring Kristian Jensen har så en ide om at vækst under ændrede betingelser er vejen frem.
Her tager han efter min overbevisning som andres her fejl.

Det er lidt underligt, at Paul Tiedemann oplister 4 årsager til at ingen i SKAT forholdt sig til den voldsomme stigning i udbytteskatrefusion - og overser de faktiske forhold.

Der VAR medarbejdere/ledere i SKAT, der undrede sig over den bemærkelsesværdige stigning og påpegede forholdet til ledelsen. Ledelsen i SKAT (embedsmændene - ikke politikerne!) slog sig imidlertid til tåls med en ukorrekt "forklaring" om, at amerikanske pensionskasser havde været på massive indkøb i det danske aktiemarked og at refusionsbeløbene derfor steg massivt.

"Forklaringen" var trukket ud af den blå luft, var udokumenteret - og ukorrekt!

Paul Tiedemanns fire mulige forklaringer (personalemangel, fejlslagen digitalisering, institutionel opgivenhed og ideologi) savner enhver ægte begrundelse. Når 98% af anmodningerne om refusion af udbytteskat er svindel, er det ikke vanskeligt at finde ud af, at der foregår svindel.

Den allermest tåbelige af Tiedemanns "begrundelser" er dog den sidste: "ideologi". Alle politikere kæmper for at blive genvalgt, så denne forklaring holder kun vand, hvis Tiedemann kan fremvise danske politikere, der tror, at deres sandsynlighed for genvalg er større, hvis de - uretmæssigt - tilgodeser svindelagtige udlændinge på bekostning af danske skatteydere og danske velfærdsnydere.

Og godt nok er der en del danske politikere, som ikke er begunstiget med de store intellektuelle evner, men så dumme som Paul Tiedemann er de altså ikke!

Philip B. Johnsen

Det er på tide denne ideologi uden logik, bliver beskrevet retvisende, som en religiøs trosretning, uden brug af fakta.

Det er vanskeligt, at finde dækkende beskrivelse for, hvor farlige denne type ideologi er i vores tid, hvor de menneskeskabte klimaforandringer ændre vores verden for altid, med denne ideologiske, religiøse fantasternes politik på olie, gas og kul afbrænding.

De liberale er nu i panik før lukketid.

Niels Møller Jensen, Ejvind Larsen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Mogens Holme og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Kristian Jensen er en dygtig finansminister - det siger det radikale venstre - de elsker ham - og de har jo altid ret.
Hvad med SKAT hr. Østergård ?
HVAD - hvaffor nodet.

Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Jeg vil advare imod at lytte, til alle der ‘ikke’ mener det er helt klarlagt, hvor alvorlig og akut handlingskrævende problemet er.

Der er betalt politikere, forskere, debatøre og økonomer af olie, gas og kul sektoren i mere end 50 år for denne vildledning, samtidig med sektoren har investeret ekstremt i de mulighedder der opstår for profit, når permafrosten forsvinder og nye olie, gas og kul forekomster bliver fremkommenlige i kølvandet på, den af sektoren skabte opvarmning af kloden på løgn og et bedrag af befolkningerne om deres viden om de menneskeskabte klimaforandringer

Niels Møller Jensen, Ejvind Larsen, Torben Arendal, Torben Skov, Holger Madsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Man kan jo afgive en løgn så mange gange, at man selv tror på det.
Så langt tror jeg nu ikke, Kristian Jensen er kommet. Derfor vil jeg påstå, han er en bevidst og målbevidst løgnhals.

Niels Møller Jensen, Torben K L Jensen, Ejvind Larsen, Jens Kofoed, Torben Arendal, Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Houmøller, Torben Skov, Holger Madsen, Troels Brøgger, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Gert Romme
Jeg er også holdt op med at undskylde politikere med uvidenhed eller dumhed.

Ejvind Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Holger Madsen, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

En kendt dansk filosof sagde: Det eneste jeg ved, er at jeg ikke ved
Et pensum som MFerne burde bestå som kvalifikation til at få en plads.

Vi skal rede garnnøglet ud, hvor alle mulige aktiviteter er blevet blandt sammen, selvom de kun hænger sammen, fordi vi har opererer med et system, hvor man kun kan få, hvis man i forvejen har.
Men alting begynder med at blive gjort, og vil blive gjort, hvis det er nødvendigt eller ønskværdigt nok. Hvad der står i vejen for de fleste i dag er derfor den ubegrænsede ejendomsret.

Torben K L Jensen, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels Møller Jensen

Jeg har endnu ikke hørt fagkundskaben udtale at vækst er den eneste vej ud af dette menneskeskabt svineri. KJ lider af magtens begær, det kan være dumhed, men ikke uvidenhed. Kj er en farlig mand.

Eva Schwanenflügel, Arne Lund og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Der er givetvis en del, der føler sig trygge ved, at sparekasseeleven måske snart skal være stats-medister. For med Jensen får vi den samme inkompetente grød, som vi har haft siden Fogh kom til.
Eneste "trøst" er, at Frikadellepartiet ikke kan lide "globalisten" Jensen. Men så er spm. om Jensen magter, at holde fast i sin begejstring for globaliseringen, eller om han også vil være statsmedister for enhver pris, og derfor - ganske som Lars Løkke - bøjer sig for Tulles krav?

Niels Møller Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar