Lars Løkkes grønne prestigeprojekt var en fuser

Mens regeringen sætter alle kræfter ind på sit nye udviklingspolitiske prestigeprojekt, P4G, viser en aktindsigt nu, at forløberen for projektet langtfra var nogen succes.

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen i 2010 tog initiativ til forløberen, kaldet Global Green Growth Forum (3GF), var meningen, at det skulle resultere i »økonomisk levedygtige og praktiske løsninger« på problemet med klimaforandringerne gennem offentligt-private partnerskaber.

Men selv om der igennem årene er blevet postet 46 millioner skattekroner – herunder 26 millioner fra udviklingsbistanden – i initiativet, lader de konkrete resultater meget tilbage at ønske.

Det vurderer eksperter på baggrund af en intern »erfaringsopsamling« fra Udenrigsministeriet, som Information har fået aktindsigt i.

»3GF blev kortvarigt en brandingsucces for Danmark, men ret hurtigt gik luften af ballonen,« siger Martin Marcussen, professor ved Københavns Universitet og ekspert i udenrigstjenesten, som Information har forelagt rapporten.

»Det er selvfølgelig langtfra tilstrækkeligt. Når det handler om udviklingsbistand, skal man hele tiden tænke over de alternative muligheder, og de penge kunne jo være gået til vand, skoler og veje.«

Det er »ikke nogen hemmelighed, at 3GF ikke leverede på alle parametre«, skriver udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) i en skriftlig kommentar til Information.

»Når det er sagt, bidrog 3GF til at italesætte vigtigheden af at ‘gå fra tale til handling’,« skriver ministeren.

’Plads til forbedring’

Ideen bag 3GF var at skabe en platform for »dialog og vidensdeling« i form af et årligt topmøde, som skulle føre til udvikling af konkrete partnerskaber mellem erhvervsliv, myndigheder og ngo’er om at skabe grøn vækst og bæredygtig udvikling.

Men 3GF endte med at være »udfordret på en række punkter, hvoraf nogle relaterer sig til initiativets formål, andre vedrører finansiering og organisation«, konkluderer rapporten, der er fra 2016.

Da 3GF blev lanceret, var det meningen, at det skulle være selvfinansierende efter år 2012, men det er »desværre« aldrig lykkedes.

»Fra begyndelsen af initiativet til i dag ses kun medfinansiering fra et af i alt syv partnerlande« – Sydkorea – »og et fåtal af danske virksomheder«, fremgår det af rapporten.

Samtidig er brandingværdien aftagende, fordi 3GF er »under pres fra konkurrerende initiativer, og nyhedsværdien er væk, hvilket tilsammen gør det vanskeligt at fastholde momentum«.

Med andre ord har private virksomheder og andre lande været tilbageholdende med at poste penge i initiativet, og det er svært at bruge 3GF til at sætte Danmark på verdenskortet som et grønt foregangsland.

Og når det kommer til det, der var det officielle mål med 3GF – at udvikle offentligt-private partnerskaber for grøn vækst – er der »plads til forbedring«, konkluderer rapporten.

Generelt er 3GF’s arbejde med partnerskaber »udfordret på en række essentielle punkter«, og »flere informanter« er »kritiske over for 3GF’s engagement på området«, fremgår det af rapporten. Der er ifølge informanterne »for meget snak og for lidt handling mellem møderne (partnerskaberne mangler reelt indhold)«.

Alligevel konkluderer rapporten, at 3GF »delvist« er lykkedes med at »fungere som platform for etablering, udvikling og skalering af partnerskaber«, fordi antallet af partnerskaber er øget fra 12 i 2013 til 40 i 2016.

Mere retvisende ville det være at sige, at det er gået »helt galt«, vurderer Martin Marcussen.

På Informations opfordring har han gennemgået listen over de 40 partnerskaber. Den viser sig at omfatte 13 partnerskaber, der udelukkende har »udtrykt interesse« for tilknytning til 3GF. Reelt er der altså kun 27 partnerskaber i spil, påpeger professoren. Ud af de 27 partnerskaber er der fem, man ifølge rapporten bør »overveje« at fortsætte med. Og det er uklart, om 3GF har andel i deres succes, påpeger Martin Marcussen, for flere af dem blev etableret længe inden, 3GF fandtes. Omvendt konkluderer rapporten, at man formentlig ikke bør videreføre ni af de 27 partnerskaber, fremhæver professoren.

»Når det kommer til selve projekterne må man bare konstatere, at det er svært at se, at 3GF har gjort nogen forskel. En hel del af dem er sådan set mislykkedes,« siger han.

For fokuseret på Danmark

Til gengæld har 3GF »haft succes som platform for dialog og networking«, konkluderer rapporten med henvisning til, at der er blevet afviklet fire topmøder samt »en række regionalmøder«, og at det er »lykkedes at tiltrække ledere og beslutningstagere på højeste niveau«. »Især i de første år« har 3GF desuden »medvirket substantielt til branding af Danmark som driver for grøn vækst«.

Men det er formentlig en del af forklaringen på, at det ikke er gået bedre med at opnå resultater, vurderer Lars Engberg-Pedersen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og ekspert i udviklingssamarbejde. Det grundlæggende problem ser ud til at være, at 3GF har handlet mere om at brande Danmark og fremme danske interesser end om konkrete partnerskaber, mener han.

»Det værste for mig at se er, at det har været for meget fokuseret på Danmark – og ikke på selve sagen,« siger han.

Det underminerer nemlig muligheden for at opnå resultater, påpeger Lars Engberg-Pedersen. Hvis potentielle samarbejdspartnere oplever initiativet som et reklamefremstød for Danmark, er det ikke underligt, at de er tilbageholdende med at kaste sig ind i det, siger han.

Et dokument fra Folketingets finansudvalg viser, at 3GF fra sin start var tænkt som et redskab til at varetage andet end bare idealistiske hensyn om grøn vækst og bæredygtig udvikling. I 2011 pressede daværende økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen på for, at finansudvalget skulle hastegodkende den første bevilling til 3GF.

I et brev til udvalget den 4. maj 2011 forklarede han, at initiativet skulle offentliggøres i forbindelse med et statsbesøg fra Sydkorea en uge senere, og at Danmark havde »stærke kommercielle interesser i at styrke båndene« til den asiatiske vækstøkonomi.

»Såfremt aktstykket ikke kan tiltrædes ved Finansudvalgets møde den 5. maj, vil det sende et uheldigt signal til den koreanske præsident,« skrev Brian Mikkelsen.

Ukendt territorium

Selv om 3GF ikke har været nogen stor succes, vil Lars Engberg-Pedersen ikke kritisere skiftende regeringer for at have brugt penge på det. Det er »fint nok« at afprøve nye initiativer, siger han. Problemet er bare, at regeringen ikke virker til at have taget tilstrækkeligt ved lære af fejlene fra 3GF, da den i år søsatte efterfølgeren P4G, siger han.

»Det nye tager ikke højde for den kritik, der var af det gamle. For mig er det hovedproblemet,« siger Lars Engberg-Pedersen.

De to initiativer ligner til forveksling hinanden. P4G handler ligeledes om at udvikle offentligt-private partnerskaber, der skaber grøn vækst og bæredygtig udvikling, og kredsen af medlemslande er med få undtagelser den samme som i 3GF.

Der er dog forskelle: Dels har man valgt at lægge sekretariatet hos tænketanken World Resources Institute i Washington DC i stedet for i Udenrigsministeriet. Dels har man etableret en partnerskabsfond, der skal give finansiel støtte på op til 6,5 millioner kroner til udvalgte partnerskaber. Desuden bruger man langt flere penge på det nye initiativ: Foreløbig er der afsat i alt 225 millioner kroner til at finansiere P4G i de første fem år, og i sit finanslovsforslag lægger regeringen op til at hæve bevillingen yderligere.

Det overbeviser dog ikke Lars Engberg-Pedersen. Som medlem af Udviklingspolitisk Råd – der er udpeget af udviklingsminister Ulla Tørnæs for at rådgive regeringen – var han selv med til at vurdere P4G, da det skulle godkendes til at modtage dansk udviklingsbistand. Som Information tidligere har beskrevet, udtrykte rådet »bekymringer« over initiativet. Blandt andet på grund af risikoen for, at det ville blive for fokuseret på danske interesser.

»Der er ikke nogen af landene i syd, der har puttet penge i, og selve programdokumentet er klart formuleret i forhold til danske interesser. Så det er meget svært at se, hvordan det her skal løfte sig,« siger Lars Engberg-Pedersen.

Det er en svær opgave at bygge videre på 3GF, påpeger Martin Marcussen.

»Vi har ingen erfaringer på området, der kan vise, at sådan nogle projekter kan holde. Tværtimod har vi en række erfaringer, der viser, at offentligt-private partnerskaber er ret sårbare. Så jeg tør næsten ikke gætte på, om det med P4G er konceptudviklet så meget, at vi nu har en succes i støbeskeen,« siger han.

»Man er i ukendt territorium, for der er i hvert fald ikke nogen erfaringer fra 3GF, som man positivt kan bygge videre på.«

Ikke desto mindre mener udviklingsminister Ulla Tørnæs, at regeringen har taget højde for erfaringerne fra 3GF, da man forberedte P4G.

»P4G er bl.a. designet på grundlag af vores erfaringer fra 3GF. Dét sagt, vil jeg gerne understrege, at P4G er et nyt initiativ, der, foruden at bygge på erfaringer fra 3GF, også er resultatet af en omfattende konsultations- og samskabelsesproces med relevante danske og internationale aktører,« skriver hun.

»Såvel erfaringer med 3GF som dialog i P4G-designfasen viste bl.a. at adgang til netværk, viden og finansiering er afgørende elementer for at lykkes med partnerskaber. Disse ting er der taget højde for i P4G.«

Information har forgæves forsøgt at få en kommentar fra statsminister Lars Løkke Rasmussen.