Læsetid: 7 min.

Lars Løkkes grønne prestigeprojekt var en fuser

Ambitionen med bistandsprojektet 3GF var at udvikle offentligt-private partnerskaber, der kan skabe grøn vækst. Men nu afslører en intern rapport en række problemer med projektet. I år lancerede regeringen så opfølgeren P4G uden at have lært af fejlene, lyder kritikken
Statsminister Lars Løkke Rasmussen under anden dagen ved P4G-topmødet, i DR Koncerthuset i København lørdag den 20. oktober 2018. P4G står for Partnering for Green Growth and the Global Goals 2030 og er et globalt initiativ, som Danmark sammen med Sydkorea, Etiopien, Vietnam, Chile, Mexico og Kenya står bag.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen under anden dagen ved P4G-topmødet, i DR Koncerthuset i København lørdag den 20. oktober 2018. P4G står for Partnering for Green Growth and the Global Goals 2030 og er et globalt initiativ, som Danmark sammen med Sydkorea, Etiopien, Vietnam, Chile, Mexico og Kenya står bag.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

10. november 2018

Mens regeringen sætter alle kræfter ind på sit nye udviklingspolitiske prestigeprojekt, P4G, viser en aktindsigt nu, at forløberen for projektet langtfra var nogen succes.

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen i 2010 tog initiativ til forløberen, kaldet Global Green Growth Forum (3GF), var meningen, at det skulle resultere i »økonomisk levedygtige og praktiske løsninger« på problemet med klimaforandringerne gennem offentligt-private partnerskaber.

Men selv om der igennem årene er blevet postet 46 millioner skattekroner – herunder 26 millioner fra udviklingsbistanden – i initiativet, lader de konkrete resultater meget tilbage at ønske.

Det vurderer eksperter på baggrund af en intern »erfaringsopsamling« fra Udenrigsministeriet, som Information har fået aktindsigt i.

»3GF blev kortvarigt en brandingsucces for Danmark, men ret hurtigt gik luften af ballonen,« siger Martin Marcussen, professor ved Københavns Universitet og ekspert i udenrigstjenesten, som Information har forelagt rapporten.

»Det er selvfølgelig langtfra tilstrækkeligt. Når det handler om udviklingsbistand, skal man hele tiden tænke over de alternative muligheder, og de penge kunne jo være gået til vand, skoler og veje.«

Det er »ikke nogen hemmelighed, at 3GF ikke leverede på alle parametre«, skriver udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) i en skriftlig kommentar til Information.

»Når det er sagt, bidrog 3GF til at italesætte vigtigheden af at ‘gå fra tale til handling’,« skriver ministeren.

’Plads til forbedring’

Ideen bag 3GF var at skabe en platform for »dialog og vidensdeling« i form af et årligt topmøde, som skulle føre til udvikling af konkrete partnerskaber mellem erhvervsliv, myndigheder og ngo’er om at skabe grøn vækst og bæredygtig udvikling.

Men 3GF endte med at være »udfordret på en række punkter, hvoraf nogle relaterer sig til initiativets formål, andre vedrører finansiering og organisation«, konkluderer rapporten, der er fra 2016.

Da 3GF blev lanceret, var det meningen, at det skulle være selvfinansierende efter år 2012, men det er »desværre« aldrig lykkedes.

»Fra begyndelsen af initiativet til i dag ses kun medfinansiering fra et af i alt syv partnerlande« – Sydkorea – »og et fåtal af danske virksomheder«, fremgår det af rapporten.

Samtidig er brandingværdien aftagende, fordi 3GF er »under pres fra konkurrerende initiativer, og nyhedsværdien er væk, hvilket tilsammen gør det vanskeligt at fastholde momentum«.

Med andre ord har private virksomheder og andre lande været tilbageholdende med at poste penge i initiativet, og det er svært at bruge 3GF til at sætte Danmark på verdenskortet som et grønt foregangsland.

Og når det kommer til det, der var det officielle mål med 3GF – at udvikle offentligt-private partnerskaber for grøn vækst – er der »plads til forbedring«, konkluderer rapporten.

Generelt er 3GF’s arbejde med partnerskaber »udfordret på en række essentielle punkter«, og »flere informanter« er »kritiske over for 3GF’s engagement på området«, fremgår det af rapporten. Der er ifølge informanterne »for meget snak og for lidt handling mellem møderne (partnerskaberne mangler reelt indhold)«.

Alligevel konkluderer rapporten, at 3GF »delvist« er lykkedes med at »fungere som platform for etablering, udvikling og skalering af partnerskaber«, fordi antallet af partnerskaber er øget fra 12 i 2013 til 40 i 2016.

Mere retvisende ville det være at sige, at det er gået »helt galt«, vurderer Martin Marcussen.

På Informations opfordring har han gennemgået listen over de 40 partnerskaber. Den viser sig at omfatte 13 partnerskaber, der udelukkende har »udtrykt interesse« for tilknytning til 3GF. Reelt er der altså kun 27 partnerskaber i spil, påpeger professoren. Ud af de 27 partnerskaber er der fem, man ifølge rapporten bør »overveje« at fortsætte med. Og det er uklart, om 3GF har andel i deres succes, påpeger Martin Marcussen, for flere af dem blev etableret længe inden, 3GF fandtes. Omvendt konkluderer rapporten, at man formentlig ikke bør videreføre ni af de 27 partnerskaber, fremhæver professoren.

»Når det kommer til selve projekterne må man bare konstatere, at det er svært at se, at 3GF har gjort nogen forskel. En hel del af dem er sådan set mislykkedes,« siger han.

For fokuseret på Danmark

Til gengæld har 3GF »haft succes som platform for dialog og networking«, konkluderer rapporten med henvisning til, at der er blevet afviklet fire topmøder samt »en række regionalmøder«, og at det er »lykkedes at tiltrække ledere og beslutningstagere på højeste niveau«. »Især i de første år« har 3GF desuden »medvirket substantielt til branding af Danmark som driver for grøn vækst«.

Men det er formentlig en del af forklaringen på, at det ikke er gået bedre med at opnå resultater, vurderer Lars Engberg-Pedersen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og ekspert i udviklingssamarbejde. Det grundlæggende problem ser ud til at være, at 3GF har handlet mere om at brande Danmark og fremme danske interesser end om konkrete partnerskaber, mener han.

»Det værste for mig at se er, at det har været for meget fokuseret på Danmark – og ikke på selve sagen,« siger han.

Det underminerer nemlig muligheden for at opnå resultater, påpeger Lars Engberg-Pedersen. Hvis potentielle samarbejdspartnere oplever initiativet som et reklamefremstød for Danmark, er det ikke underligt, at de er tilbageholdende med at kaste sig ind i det, siger han.

Et dokument fra Folketingets finansudvalg viser, at 3GF fra sin start var tænkt som et redskab til at varetage andet end bare idealistiske hensyn om grøn vækst og bæredygtig udvikling. I 2011 pressede daværende økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen på for, at finansudvalget skulle hastegodkende den første bevilling til 3GF.

I et brev til udvalget den 4. maj 2011 forklarede han, at initiativet skulle offentliggøres i forbindelse med et statsbesøg fra Sydkorea en uge senere, og at Danmark havde »stærke kommercielle interesser i at styrke båndene« til den asiatiske vækstøkonomi.

»Såfremt aktstykket ikke kan tiltrædes ved Finansudvalgets møde den 5. maj, vil det sende et uheldigt signal til den koreanske præsident,« skrev Brian Mikkelsen.

Ukendt territorium

Selv om 3GF ikke har været nogen stor succes, vil Lars Engberg-Pedersen ikke kritisere skiftende regeringer for at have brugt penge på det. Det er »fint nok« at afprøve nye initiativer, siger han. Problemet er bare, at regeringen ikke virker til at have taget tilstrækkeligt ved lære af fejlene fra 3GF, da den i år søsatte efterfølgeren P4G, siger han.

»Det nye tager ikke højde for den kritik, der var af det gamle. For mig er det hovedproblemet,« siger Lars Engberg-Pedersen.

De to initiativer ligner til forveksling hinanden. P4G handler ligeledes om at udvikle offentligt-private partnerskaber, der skaber grøn vækst og bæredygtig udvikling, og kredsen af medlemslande er med få undtagelser den samme som i 3GF.

Der er dog forskelle: Dels har man valgt at lægge sekretariatet hos tænketanken World Resources Institute i Washington DC i stedet for i Udenrigsministeriet. Dels har man etableret en partnerskabsfond, der skal give finansiel støtte på op til 6,5 millioner kroner til udvalgte partnerskaber. Desuden bruger man langt flere penge på det nye initiativ: Foreløbig er der afsat i alt 225 millioner kroner til at finansiere P4G i de første fem år, og i sit finanslovsforslag lægger regeringen op til at hæve bevillingen yderligere.

Det overbeviser dog ikke Lars Engberg-Pedersen. Som medlem af Udviklingspolitisk Råd – der er udpeget af udviklingsminister Ulla Tørnæs for at rådgive regeringen – var han selv med til at vurdere P4G, da det skulle godkendes til at modtage dansk udviklingsbistand. Som Information tidligere har beskrevet, udtrykte rådet »bekymringer« over initiativet. Blandt andet på grund af risikoen for, at det ville blive for fokuseret på danske interesser.

»Der er ikke nogen af landene i syd, der har puttet penge i, og selve programdokumentet er klart formuleret i forhold til danske interesser. Så det er meget svært at se, hvordan det her skal løfte sig,« siger Lars Engberg-Pedersen.

Det er en svær opgave at bygge videre på 3GF, påpeger Martin Marcussen.

»Vi har ingen erfaringer på området, der kan vise, at sådan nogle projekter kan holde. Tværtimod har vi en række erfaringer, der viser, at offentligt-private partnerskaber er ret sårbare. Så jeg tør næsten ikke gætte på, om det med P4G er konceptudviklet så meget, at vi nu har en succes i støbeskeen,« siger han.

»Man er i ukendt territorium, for der er i hvert fald ikke nogen erfaringer fra 3GF, som man positivt kan bygge videre på.«

Ikke desto mindre mener udviklingsminister Ulla Tørnæs, at regeringen har taget højde for erfaringerne fra 3GF, da man forberedte P4G.

»P4G er bl.a. designet på grundlag af vores erfaringer fra 3GF. Dét sagt, vil jeg gerne understrege, at P4G er et nyt initiativ, der, foruden at bygge på erfaringer fra 3GF, også er resultatet af en omfattende konsultations- og samskabelsesproces med relevante danske og internationale aktører,« skriver hun.

»Såvel erfaringer med 3GF som dialog i P4G-designfasen viste bl.a. at adgang til netværk, viden og finansiering er afgørende elementer for at lykkes med partnerskaber. Disse ting er der taget højde for i P4G.«

Information har forgæves forsøgt at få en kommentar fra statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Serie

Regeringens grønne prestigeprojekt – P4G

P4G-initiativet er regeringens store grønne prestigeprojekt. Ved at promovere og støtte udvalgte partnerskaber mellem erhvervsliv, offentlige organisationer og ngo’er ønsker man at fremme grøn vækst i udviklingslandene. I en række artikler ser vi nærmere på projektet og dets brug af bistandsmidler.

Seneste artikler

  • Sådan har vi undersøgt Løkkes nye grønne prestigeprojekt

    10. november 2018
    Kilder, der nægter at tale, tovtrækkeri med embedsværket og en klage til Ombudsmanden. For et par måneder siden satte vi os for at give Lars Løkke Rasmussens grønne prestigeprojekt P4G et kritisk eftersyn. Her er historien om, hvordan vi gjorde – og nederst links til aktindsigter og anden dokumentation i sagen
  • Lars Løkke vil så gerne være grøn

    10. november 2018
    GGGI, 3GF og nu P4G. Igen og igen forsøger Lars Løkke Rasmussen gennem prestigeprojekter med spøjse forkortelser at blive en grøn statsmand. Og igen og igen er det gået galt. Spørgsmålet er, hvorfor det skulle ende meget anderledes denne gang
  • Udviklingsbistanden betaler for Løkkes milliondyre P4G-topmøde

    27. oktober 2018
    Godt ti millioner kroner forventes at blive prisen for P4G-topmødet i weekenden, meddeler Udenrigsministeriet. Pengene til regeringens prestigeprojekt, hvor erhvervslivets top, politiske ledere og ngo’er mødtes i København, tages fra udviklingsbistanden
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • Anne Eriksen
  • Henrik Rasmussen
  • Benno Hansen
  • Eva Schwanenflügel
  • Poul Erik Riis
  • Dorte Sørensen
Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Henrik Rasmussen, Benno Hansen, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Riis og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Var der nogen der havde regnet med andet?

Mogens Holme, Steen K Petersen, Anne Eriksen, Henrik Rasmussen, Niels Bent Johansen, Per Torbensen, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, John Andersen, Torben Skov, Jan Damskier, Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar

Lars Løkke er det største blålys i dansk politik til dato.
Ufattelig at der stadig findes så mange der stadig hopper på hans limpind !

Desværre er der på venstrefløjen større fokus på at skælde hinanden ud partierne imellem, end at samle fløjen mod samfundsnedbryderen Løkke.

Lad os nu vælte manipulatorerne på højrefløjen for derefter at samtale om uenighederne på venstrefløjen .

Mads Berg, Steen K Petersen, Anne Eriksen, Henrik Rasmussen, Niels Bent Johansen, David Breuer, John Andersen, Estermarie Mandelquist, Birger Bartholomæussen, Jan Damskier, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det bliver ikke de blå økonomiske funderede i den økonomiske politik, der tager opgøret med den oppustede finanssektor og dennes afhængighed af olie, gas og kul drevet økonomisk vækst, de økonomiske blå, såkalte regeringsbærende partier med støttere, har alle en ting til fælles politisk ‘apati’, hvad leder apati til?

Panik før lukketid!

Ryan Klitholm, Anne Eriksen, Henrik Rasmussen, Niels Bent Johansen, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Carsten Hansen
Det er vigtigt at kunne tælle til 90 i dansk politik, mere er der ikke, at sige til det, er der?

Ryan Klitholm, Per Torbensen, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvis advokaterne er indspiste med storbankerne, og interesseorganisationerne er indspiste med Folketingets flertal; så har vi demokratur.

Berith Skovbo, Anne Eriksen, Randi Christiansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Phillip B Johsom

Altså er der ingen anden vej end at hele venstrefløjen står sammen.
Alt andet er luftkasteller

Jan Damskier, Randi Christiansen og Niels Bent Johansen anbefalede denne kommentar

Stem på et parti fra A til Ø ved næste valg .

Derefter tager vi de indbyrdes uenigheder op.
Skulle A entydigt vælge de borgerlige, så ser det sort ud,

Hilsen fra en SF-vælger-

Til de der venter på at Ø opnår 51 % af stemmerne til et folketingsvalg eller at alle andre partier på venstrefløjen bliver som Ø. ; Det kommer aldrig til at ske !

Philip B. Johnsen

@Carsten Hansen som skrevet.
Det er vigtigt at kunne tælle til 90 i dansk politik, mere er der ikke, at sige til det, er der?

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Lad os nu samle kræfterne i stedet for at fantasere.
Det tror jeg oprigtigt på at også Enhedslisten og Alternativet har indset.

Et trin ad gangen er den eneste vej frem.

Phillip B Johnsen.

Vi er enige om at 90 er det magiske tal.
Det betyder så at der aldrig bliver indført hverken kommunisme eller Enhedslistepolitik i særligt omfang i Danmark.
Vi må samles om at føre en politik der så vidt muligt adskiller sig fra Løkkes samfundsødelæggende kurs.
Lodderne skal lægges i vægtskålen og få den indflydelse de berettiger til.
Det er demokratiets vilkår.

Jeg så gerne et parti for os, der ikke har et linjestykke som verdensopfattelse.

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Det her med at politikerne, et enkelt parti - eller en fløj for den sags skyld, redder planeten overnight er en illusion, som pudsigt nok Venstre også har følt sig kaldet til at skrive sig ind i. Men bare rolig, den uhæmmede vækstideologi går i sig selv og helt af sig selv, i takt med at den ikke længere kan betale sig og det vil ske så gradvist, at du næsten ikke lægger mærke til det. Men du kan stadig nå at være med til at forsøge at redde grundvandet, regnskoven, de truede dyrearter og gøre noget for klimaet. Du kommer bare til at gøre det selv.

Niels Østergård

At følge den danske klimadebat er lidt som at befinde sig i en tidsmaskine. Det virker som om samtlige partier stadig tror vi befinder os i Al Gore's hyggelige opvarminingsscenarium.
Selv den seneste IPCC rapport, som ellers maler et temmeligt rosenrødt billede, vil man for alvor forholde sig til. Man vil stadig kun småjustere; ikke lave de gennemgribende forandringer på alle planer, som rapporten ellers påpeger er vejen til at overleve.
Mens de danske politikere skændes om antallet af el-biler løber tiden ud.
Men hvilket parti ville også kunne overleve at have en poltik, som ville gøre en forskel?

Mads Berg, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Niels Bent Johansen, Per Torbensen, Lise Lotte Rahbek, Torben Skov og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar

Hvis de oppositionelle markedspartier vil vælges må de komme med spiselige udbud. (Nogle vil måske kalde dette, at løse de indbyrdes stridigheder først, og ikke bagefter)

Jan Weber Fritsbøger

jeg ser et ikke fuldstændigt umuligt scenarie hvor S, SF, Ø, og Å, tilsammen har et solidt flertal, og hvor Ø er det største parti, og med en statsminister fra Ø, en sådan konstellation ville kunne føre en menneskelig politik,
hvor vækst som en selvfølge først og fremmest sker blandt de fattigste, hvor det ikke handler om at bakke op om de riges grådighed, men om at sikre at alle kan leve et tåleligt liv,
men inden vi kan nå dertil skal diverse hindringer ryddes af vejen,
feks er myten om at alle partier er ens dræbende, og det er jo åbenlyst løgn,
men de borgerlige synes det er alle tiders at de kan få vælgerne til at tro på den, når de borgerlige er så hårrejsende uærlige og løgnagtige som de er,
er en ide om at dette gælder alle politikere jo vældig nyttig for dem,
noget lignende kan siges om ideen om at man skal undlade at stemme, den gavner også entydigt de borgerlige,
og så er der selvfølgelig den borgerlige dæmonisering af venstrefløjen, med myten om at vi alle bliver fattigere hvis vi får en venstreorienteret regering, det er i den grad også løgn,
kun de allermest grådige og overpriviligerede vil miste noget, langt de fleste vil få en sundere økonomi,
især de allermest lavtlønnede som i dag rammes tungt af borgerlig "konkurrenceevne politik" = lave lønninger til dem "på gulvet",
som om vi på nogen måde nogensinde vil kunne konkurrere med fattige lande på lave lønninger uden selv at være fattige,
jeg ville sådan ønske at den almindelige vælger opdager forskellen på borgerlige og venstreorienterede politikere,
borgerlige har deres fokus på PENGE og især på at det skal være let for de i forvejen velstillede at tjene mere, og redskabet er at gøre lønmodtagerne fattigere,
venstreorienterede har fokus på MENNESKER og især på at alle skal kunne få et rimeligt godt liv, og de modarbejder derfor de mest grådiges ragen til sig, ved hjælp af bla progressive skatter, og sikrer de svageste et rimeligt liv ved overførsler som man godt kan leve af,

man kunne sådan set konkludere at samfundet slet ikke har brug for borgerlige politikere, men at venstreorienterede er meget nødvendige, for de rige har jo ikke nogen problemer med at have penge nok, hvorimod de mest fattige kun kan leve hvis de får noget at leve af.

P.G. Olsen, Mads Berg, Kim Houmøller, Morten Fals, Ryan Klitholm, Mikael Velschow-Rasmussen, Anne Eriksen, Randi Christiansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Vi må samles om at føre en politik der så vidt muligt adskiller sig fra Løkkes samfundsødelæggende kurs. - så vidt muligt. Det kan blive overordentlig svært med et socialdemokrati som arbejder hårdt på at blive fusionsdygtigt med DF. Selv konventioner er man villig til at skippe af. Har socialdemokraterne brug for socialistpartierne og alternativet, kun hvis ikke DF kan overbevises om, at socialdemokraterne er en bedre leder af den liberale fløj end Venstre.

Morten Fals, Berith Skovbo, Torben Skov, Niels Østergård og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Helene Christensen.

Ja; det er den sædvanlige sang fra den yderste fløj.
Men du foretrækker måske Løkke ?

Jeg foretrækker at vælte Løkke som 1-prioritet . Derefter må vi se hvor det bærer hen.

Carsten Hansen. De sædvanlige sange er ikke nødvendigvis de ringeste. Selv om jeg ikke, absolut ikke, foretrækker Løkke, er der ikke meget vundet ved at sætte Mette-Tulle ind i stedet.

Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Morten Fals, Flemming Berger, Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek og Niels Østergård anbefalede denne kommentar

I et revolutionært perspektiv, er Løkke at foretrække fremfor S-SFs systembevarende lapperier! Det er dér, vi er nået til!

Gunver Bennekou

Tankevækkende at Esben Lunde Larsen er ansat i WRC, hvor sekretariatet for Løkkes nye projekt er.
Hvordan hænger det sammen?

Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Flemming Berger, Torben Skov og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Det eneste "grønne" ved Løkke, som er fedtet ind i gen-, gengen- og gengengentjenster politisk og i landbruget, fiskeriet og suspekte "miljøkredse", er tilsyneladende mandens håb at score billige point.

Som nuværende "forvalter" af DK's interesser og medlem af et parti, der idiotisk ideologisk smed trecifrede beløb efter klimasvindleren Lomborg i nullerne, har han ingen som helst interesse i hverken miljø eller klima. Medmindre naturligvis der er billige point at tjene på overfladen, og ikke mindst privat økonomi at tilgodese under overfladen.

Beklager. Ovenfor skulle der selvfølgelig have stået "... idiotisk ideologisk smed trecifrede millionbeløb af skatteborgernes penge" ...