Læsetid: 9 min.

’Lige pludselig tror finansmænd, at de er guder og kan slippe af sted med hvad som helst’

Hvorfor begår nogle i forvejen rige finansfolk kriminalitet for at blive rigere? Gennem psykologer og eksperter tegner Information et portræt af mentaliteten og kulturen i finansverdenen, der endnu en gang er kommet i vælten efter flere store skandaler
Hvorfor begår nogle i forvejen rige finansfolk kriminalitet for at blive rigere? Gennem psykologer og eksperter tegner Information et portræt af mentaliteten og kulturen i finansverdenen, der endnu en gang er kommet i vælten efter flere store skandaler

Frederik S. Troels-Smith

9. november 2018

Han er mellem 30 og 50 år, veluddannet, går med jakkesæt og slips. Han har råd til dyre biler, store huse og diamanter til sin smukke kone.

Han begår sig i en verden med højt tempo og stor risiko. Han bliver afhængig af kicket i at handle med enorme summer, for det giver ham en oplevelse af at være betydningsfuld.

Ofte er han ligeglad med, om han skader andre på vejen til succes. Han lever i sin egen lille boble i en lukket, eksklusiv subkultur, hvor ingen er der for hinanden.

Sådan beskriver en række psykologer, der lever af at vejlede og coache finansfolk på Wall Street i New York, nogle af finansverdenens børsmæglere, spekulanter og kapitalfondsejere. De har indvilliget i at dele deres indsigt i mentaliteten hos de mænd – for det er mænd – om hvem vi snakker så meget, men ved så lidt.

I den seneste tid har vi kunnet følge med i, hvordan bankfolk har set igennem fingre med, at der blev hvidvasket milliardstore beløb via den estiske filial i Danske Bank. Og vi har hørt om det store svindelnummer med udbytteskat, hvor finansmænd, advokater og revisorer ved hjælp af investeringsfirmaer og banker har berøvet europæiske lande for mindst 410 milliarder kroner.

Disse skandaler er blot de seneste, hvor finansfolk har svindlet og bedraget. Men hvad er det med finansverdenen, der gør, at i forvejen ultrarige mennesker begår kriminalitet for at blive endnu rigere?

En ’white collar’-kriminel

I 1938 fandt den amerikanske sociolog Edwin Sutherland på begrebet white collar-crime, som er kriminalitet begået af højt respekterede personer, der har en høj social status i kraft af deres stillingsbetegnelse.

White collar-crime finder ofte sted i finanssektoren og omfatter kriminalitet som bedrageri, bestikkelse, insiderhandel, hvidvask og forfalskning.

Jonathan Alpert, psykolog og forfatter, har sin praksis på Wall Street og understreger, at et flertal af folk i den finansielle sektor er lovlydige. Men en del er ikke, og det får sektoren til at tage sig dårligt ud. Psykologens betragtninger er baseret på samtaler med nogle af de finansfolk, der i årtier er kommet hos ham.

»De føler sig uovervindelige og tror, at de kan omgå love og autoriteter. De lever en grandios livsstil og er ubarmhjertige i deres jagt efter rigdom. Det ser jeg i hvert fald her i New York,« siger Jonathan Alpert, der også fremlagde sin indsigt i den oscarvindende dokumentar Inside Job om storkapitalens nedsmeltning i 2008.

Omme bag den dyre livsstil ligger også et enormt behov for spænding. Og når der er stor risiko – f.eks. for at blive fanget af autoriteter eller tabe mange penge – så øger det spændingen, forklarer han.

»Wall Street er ikke anderledes end Las Vegas.«

Han påpeger, at han blandt mange af sine klienter ser et omfattende stofmisbrug. Piller og kokain fungerer som en slags ventil til at håndtere det ekstreme stressniveau i deres karriere og hverdag. Derudover bruger de stofferne som belønning oven på en god handel.

»Og så er det bare en del af deres personlighed. De søger et high, der kan sidestilles med det gys, man får, når man tjener hurtige penge.«

Fra risktakers til sociopater

Den amerikanske psykolog og forfatter Alden Cass har også arbejdet med nogle af verdens førende finansfolk.

I 2009 søgte han job i hedgefonden SAC Capitol Advisors, der i dag er lukket ned efter en stor sag om insiderhandel. I 2013 erklærede firmaet sig skyldig og betalte en bøde på 1,2 milliarder kroner. Det er dét firma, der efter sigende er inspirationskilde til den populære HBO-serie Billions.

Alden Cass fortæller, at han skulle have en anbefaling fra baseballholdet New York Yankees, hvor han havde været performance coach, for at komme i betragtning til jobbet. Arbejdsmiljøet for de ansatte i hedgefonden var nemlig mindst lige så konkurrencepræget og præstationsorienteret som på et af verdens mest populære sportshold.

I dag er han selvstændig klinisk psykolog og forfatter til to bøger, herunder Bullish Thinking: Surviving and Thriving on Wall Street.

Han forklarer, at der ofte går flere ud af følgende fem karaktertræk igen hos white collar-kriminelle: Afhængighed af succes, narcissisme, social intelligens, angst og mangel på empati.

»Det er folk, der tror på, at vi lever i en verden, hvor vi kun skal bekymre os om os selv,« siger han og understreger, at disse karaktertræk også kan ses i andre højtprofilerede erhverv som eksempelvis store advokatfirmaer.

Finansmænd med disse karaktertræk kommer ikke til psykolog for »at blive bedre mennesker«, fortæller han. De mener nemlig ikke, at de har brug for hjælp.

»Den eneste grund til, at jeg ser dem, er, hvis de har problemer med stof- eller alkoholmisbrug som et resultat af deres succes eller håndtering af den angst og stress, som miljøet skaber.«

Hans klienter er typisk lovlydige finansfolk, som er villige til at tage høje risici og er meget intelligente og konkurrencemindede. De kommer til ham, fordi det er svært »at overleve i den finansielle verden«.

»Mange er bange for at miste deres job, fordi de ikke kan levere et stort millionbeløb, eller fordi de får en ny, ung kollega fra et ivy-league-universitet‚« siger han.

Der er en forskel fra dem og så de finansfolk, som typisk ender med at blive kriminelle, siger han.

»De er kalkulerende og manipulerende. De tror, at de er over de love, som almindelige mennesker følger. De er ligeglade med, at de skader andre, og de er slet ikke bekymrede for, om de bliver taget i at gøre noget ulovligt.«

Ifølge Alden Cass er det kun en lille del af finansverdenens mænd, der ender med at begå økonomisk kriminalitet. Men antallet er heller ikke så afgørende, siger han, for der skal ikke så mange til.

»Der skal kun en eller to til i toppen af en virksomhed for at svindle med milliarder og ødelægge tilliden til en hel sektor,« siger han.

Indre impulser

I San Francisco sidder Richard Friesen, som også lever af at coache børsmæglere, investorer og andre folk fra den finansielle sektor over hele verden. Han har tidligere haft et børsmæglerfirma på Wall Street.

Den sværeste udfordring for ham er, når hans klienter har haft meget succesfulde handler. Han refererer til et studie, som er beskrevet i bogen The Hour between dog and wolf af John Coates.

Ud fra en række eksperimenter med børsmæglere fra Wall Street viser studiet, at der er en sammenhæng mellem testosteron og succesfulde handler – og dette stof kan sløre mænds dømmekraft i situationer, hvor de skal tage beslutninger under stort pres.

»Min teori er, at der sker det, vi kalder hybris. Lige pludselig tror de, at de er guder. De tror, at de kan gøre alt det, som almindelige mennesker ikke kan gøre. Og de tror, at de kan slippe af sted med det,« siger Richard Friesen.

Når hans klienter er i dette stadie, så forholder de sig slet ikke til omverdenen – i dette tilfælde markedet.

»De er 100 procent drevet af deres indre impulser,« siger han.

Som eksempel nævner han en af sine klienter for nogle år siden, som var ejer af en kapitalfond. Han var i det stadie, som refereres i bogen af John Coates, da han besluttede sig for at shorte (at ’shorte’ er en betegnelse for en praksis indenfor aktiemarkedet, der gør det muligt at tjene penge på faldende kurser, red.) aktien på det amerikanske elbilproducent Tesla til otte dollars.

»Han tabte mere end ti millioner dollar. Han forholdt sig overhovedet ikke til omverdenen eller viste nysgerrighed over for, hvad der reelt ville skabe værdi. Han var kun ude på at få ret,« siger han.

På den måde risikerer man ifølge Richard Friesen at få en direktør i et kæmpe finansfirma, som går fra at have forbindelse til markedet til at være 100 procent drevet af sin egen sandhed.

»Det er her, de skaber en fantasi, hvor de – hvis de fortsætter – måske ender med at begå underslæb for milliarder af dollars.«

Men hvorfor bliver de ved og ved med at jagte pengene, når de allerede har tjent til den første privatchauffør og limousine?

Richard Friesens klukker, da han får spørgsmålet. Hans bud er, at det for hans klienter gælder, at de mangler noget meningsfuldt i livet, som de forsøger at udfylde med »dyre biler og palæer«.

»Mine klienter er ofte udelukkende drevet af at tjene mere og mere for at få en følelse af, at de er noget værd.«

For at få sine klienter til at holde sig på den rigtige side af loven forsøger han derfor at få dem til at adskille deres ønske om at føle, at de er noget værd fra deres succes som børsmæglere, forklarer Richard Freisen.

»Hvis de to ting er forbundet, så er de meget mere desperate efter at få succes. Og dermed også mere tilbøjelige til at opnå succesen ved at snyde og stjæle.«

Altruisme skader samfundet

Hvis vi fokuserer på den kultur, der hersker blandt finansfolk, danner der sig et gennemgående billede af en lukket verden, hvor pressen og udenforstående er forment adgang.

Også som karrierevej er finanssektoren et væsentligt mere lukket system sammenlignet med det øvrige erhvervsliv, beskriver Christoph Ellersgaard, der er sociolog, adjunkt på CBS og forfatter til bogen Magteliten.

»I Danmark er det et lille kredsløb, hvor der ikke er særlig meget udveksling mellem de andre brancher,« forklarer han.

Uddannelsesmæssigt er der sket en stor forandring gennem årene. Fra hovedsageligt at have været bankelever, der knoklede sig op gennem sektoren, bestrides posterne i dag af folk med lange uddannelser på cv’et.

»Nu er det økonomer, der befinder sig helt i toppen af systemet.«

Den hollandske journalist og antropolog Joris Luyendijk, som også er forfatter til bogen Svømme med hajer – en rejse ind i bankverdenens mørke, har gennemført mere end 200 interviews med alt fra aktiehandlere til whistleblowere og hedgefond-spekulanter.

Ifølge ham har mange ekstremt lange arbejdsdage, hvilket fører til isolation og gruppetænkning. Internt i miljøet hersker der en form for kynisme over for omverdenen, som de føler ikke forstår dem, men konstant er imod dem. Noget, der har resulteret i en vis grad af gruppesolidaritet, mener Joris Luyendijk.

»Jeg kan godt sympatisere lidt med det. Mange, der er vrede på banker og finansfolk, tager sig ikke den ulejlighed at undersøge, hvordan sektoren egentlig fungerer.«

Han tilføjer, at flere desuden er »overraskende idealistiske« og ser altruisme som et selvbedrag, der skader samfundet. Selv er de geniale, og geniale mennesker skal jagte lykken og aldrig lade middelmådige mennesker holde dem tilbage.

»Det er indbegrebet af Ayn Rand (amerikansk-russisk forfatter, red.), og det spiller ind i hele tanken om, at staten er fjenden, der gennem regler og skatter holder dem tilbage.«

Ifølge ham er det kombinationen af narcissistiske personlighedstræk og et risikofyldt og konkurrencepræget miljø, som udgør en uheldig kombination.

»Bankfolk er mennesker som alle os andre. Men de er fanget i et system, der konstant belønner dem for handlinger, som skader samfundet,« siger Joris Luyendijk.

Det er psykologen Alden Cass enig i.

»Der er ingen tvivl om, at samfund har mere white collar-kriminalitet, når nogle af de finansielle selskaber tolererer, at det handler om at vinde – uanset om man spiller efter reglerne,« siger han.

Richard Friesen påpeger også, at arbejdsmiljøet i den finansielle verden er en udfordring, når han arbejder med sine klienter.

»Når de arbejder i et firma, som snyder sine kunder og roser dem, som laver flest penge – uanset om det er igennem svindel – så bliver man mere tilbøjelig til at gøre det samme,« siger han.

Status på Wall Street

Efter finanskrisen kom der stort fokus på finanssektoren, og reglerne blev strammet op for at undgå samme skødesløse og risikobetonede adfærd, som førte til Lehman Brothers’ kollaps for ti år siden.

Det prægede også stemningen på Wall Street, fortæller Jonathan Alpert, fordi flere frygtede endnu et krak. Men de seneste år er stemningen igen blevet bedre, oplever han.

»Med Trump-administrationens dereguleringer ser jeg lige nu, at flere af dem føler sig bedre tilpas og mere afslappede.«

Alden Cass har et andet indtryk af status i finanssektoren fra sine klienter. Han fornemmer en frygt for, at der snart vil ske en gentagelse af 2008. Mange finansfolk har redet højt på en bølge de seneste år, men de ved også godt, at enhver rutsjebanetur slutter på et tidspunkt.

»I øjeblikket tænker de, at det tidspunkt kommer lige om lidt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • Lillian Larsen
  • Kim Øverup
  • Morten Wieth
  • Anne Eriksen
  • Carsten Mortensen
  • Bjarne Andersen
  • Torben K L Jensen
  • Troels Ken Pedersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Christian Skoubye
  • Bettina Jensen
  • Marianne Borgvardt
  • Ervin Lazar
  • Trond Meiring
  • Peter Knap
  • Troels Holm
  • Kurt Nielsen
  • Erik Karlsen
Steffen Gliese, Lillian Larsen, Kim Øverup, Morten Wieth, Anne Eriksen, Carsten Mortensen, Bjarne Andersen, Torben K L Jensen, Troels Ken Pedersen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Christian Skoubye, Bettina Jensen, Marianne Borgvardt, Ervin Lazar, Trond Meiring, Peter Knap, Troels Holm, Kurt Nielsen og Erik Karlsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Økonomi for dummies. Den artikel fortæller mere end alverdens økonomiske teorier. Økonomi er en relation af menneskets verdensforståelse.

Ib Christensen, Steffen Gliese, Peter Beck-Lauritzen, Carsten Mortensen, Bjarne Andersen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar

Krak og kriser, som rammer dybt og bredt blandt især de ringere stillede dele af befolkningerne, er integrerede elementer i den finanskapitalistiske verdensorden - de repræsenterer muligheder for vinding blandt de i forvejen formuende. Dette er elementær viden om kapitalismens grundstruktur.

Der tjentes styrtende rigdomme på krakket i 1929 - og på alle kriser/krak siden. Og hver gang betalte de brede befolkninger, som møjsommeligt måtte søge at genopbygge, til næste krise atter rev tæppet væk under dem. Hamsterhjul på hamsterhjul.

Steffen Gliese, Benta Victoria Gunnlögsson, Peter Beck-Lauritzen, Werner Gass, Ole Henriksen, Per Torbensen, Michael Waterstradt, Torben Skov, Anders Graae, Anne Eriksen, Carsten Wienholtz, Elisabeth Andersen, Bjarne Andersen, Torben K L Jensen, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

Der er for lidt kontrol med den sektor, straffene er få og meget små, de kan ofte betale sig fra mistanker, og sjovt nok, hvis en person rager bamser til sig i samme omfang som visse af de omtalte samler på penge, så ville de jo være blevet mentalundersøgt.

Steffen Gliese, Peter Beck-Lauritzen, Jan Guldager, Carsten Mortensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Lidt "Se og Hør" over dette. Men ikke kedeligt.
Reelt tror jeg, at hovedparten af handlerne er imellem professionelle. Hvad er "bankfolk" egentligt? Formidling af udlån og indlån, køb og salg af valuta, aktier og obligationer.
Naturligvis er der rådne kar, der lader sig friste. Britta Nielsen og Nick Leeson typer findes mange steder.

Philip B. Johnsen

Politikere tænker som økonomer.
Det er økonomi der diktere politik, det burde naturligvis i den eksistentielle situation verden er i være politik, der diktere økonomi.

“Alle nye studerende på statskundskab, psykologi, økonomi og jura på Aarhus Universitet fik i efteråret en invitation til at udfylde personlighedstest. Mellem en tredjedel og halvdelen af de nye studerende på de fire studier valgte at deltage. Det gav i alt 487 besvarelser, og dem har ph.d. Anna Vedel og professor Dorthe K. Thomsen efterfølgende analyseret.

“I et nyt dansk studie scorer økonomistuderende særligt højt på den såkaldte Dark Triad, personlighedstræk, der forbindes med psykopati, narcissisme og machiavellisme (en tendens til at manipulere og udnytte andre for at nå et bestemt mål).”

Link: http://m.djoefbladet.dk/nyheder/2017/06/forskning--oe-konomistuderende-e...

Big Five personality traits
Link: https://en.m.wikipedia.org/wiki/Big_Five_personality_traits

Alle ved det, men ingen taler om det!

Steffen Gliese, Benta Victoria Gunnlögsson, Peter Beck-Lauritzen, Werner Gass, Lars Jørgensen, Kim Houmøller, Torben Skov, Flemming Berger, Anne Eriksen, Jan Guldager, Carsten Wienholtz, Elisabeth Andersen, Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek, Olav Bo Hessellund, Torben K L Jensen, Bettina Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Intet nyt under solen.
Det kan betale sig at være egocentriske psykopater.
Thi deres er rigerne, magten og gevinsten i al evighed, amen.

Steffen Gliese, Benta Victoria Gunnlögsson, Peter Beck-Lauritzen, Michael Waterstradt, Torben Skov, Anne Eriksen, Søren Bro, Torben K L Jensen og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar

I forlængelse af Philip B. Johnsens indspark; det kan ikke overraske at kaptalismen kulturelt fremelsker de mindst empatiske træk hos mennesker. Konkurrence- og individualiseringsdisciplineringen, som den udgår fra en kapitalistisk verdensorden, vil uundgåeligt præge os alle, fordærve de fleste og isolere tilbageværende resistens. På samme måde som der iht. klimabalancerne kan tales om et tipping point, kan der om de kulturelle balancer formentligt også tales om et falling point, hvor den akkumulerede fremmedgørelse i sig selv betragtes som naturgiven.

Werner Gass, Torben Skov, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Britta Hansen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

I mine øjne er artiklen tendentiøs. Ja, også bankfolk er mennesker med hele registret af følelser, angst, frygt osv. som alle os andre - naturligvis godt at få det belyst.

Men at skabe det indtryk, at det blot er nogle få i spidsen af finansvirksomhederne, der er skyld i det dårlige omdømme af en hel branche virker netop tendentiøs på mig. Der skal netop 'små' bankfolk til, der 'rådgiver' kunderne til at købe pilrådne papirer uden sikkerhed. Hvorfor gør de det? Har de heller ingen samvittighed? Jeg ved det ikke men formåder, den må have trykket mange af 'kunderådgiverne'. Det gør det til dels fordi de kan, men i høj grad presses af banken til at sælge. Til at opnå nogle resultater! Og salg = resultat. Pyt med, at det solgte produkt er alt andet end langtidsholdbar. Angsten for fyring og arbejdsløshed spiller sikkert også en rolle i dette segment.

Men grådigheden stopper ikke hos bankfolkene. Det er også kundernes grådighed (fx udsigten til illusorisk høje afkast), der overhovedet gjorde det muligt at sælge skrot-papirer.

Kredsløbet lukket endnu en gang.

Steffen Gliese, Oluf Husted, Werner Gass, Lars Jørgensen, P.G. Olsen, Michael Waterstradt, Torben Skov, Anne Eriksen, Elisabeth Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Hvorfor reparere på noget der intet fejler?

Politikere i folketinget er i stigende grad økonomisk forblændede af ‘nødvendighedens politik’, økonomer og politikere ser ikke økonomisk fare eller fysisk fare, som et problem, tværtimod tender det deres behov for spænding, det er et problem når udviklingen på sigt bliver eksistentiel.

Det besynderlige er, at alle ved det, men ingen taler om det.

Det er tabu!

Oluf Husted, Trond Meiring, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Jan Guldager, Søren Bro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det er jo utroligt med de lange 'arbejdsdage', når de reelt udfører gerninger, vore samfund var bedre tjent med at undvære. Der er ikke noget at sige til, at de har behov for at føle, at folk beundrer dem - for reelt er de blot i vejen.

Lillian Larsen, Peter Beck-Lauritzen, Werner Gass, Kim Øverup, Michael Waterstradt, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Det er jo den mest grundlæggende form for narkomani, og det har været erkendt i hele pengevæsenets historie, at det skal begrænses og holdes på lang afstand af personlig magt og indflydelse på samfundet.

Peter Beck-Lauritzen, Werner Gass, Michael Waterstradt, Trond Meiring, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

I virkeligheden er de autonome adrenalin-junkies der som iron-men kun kan få suset ved at udfordre skæbnen vel vidende at det er noget de bilder sig for de hele tiden er beskyttet af omerta-reglen i deres miljø.

Michael Waterstradt, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Også virkelig gode serier på både Netflix og HBO :
"The Good Wife"
"The Good Fight"

Især sidstnævnte tager Trump-epoken til nye surreelle højder ;-)

Eva Schwanenflügel

Giv "The Good Fight" et godt kig.
Der er virkelig kuriøse Trump-dramaer og LSD-inducerede surreale window-watchings som kogende vanvittige dramaer.

Eva Schwanenflügel

Begrebet The Dark Triad dækker over tre træk, hvor fællesnævneren er, at man tager hensyn til sig selv og er ligeglad med andre.
Psykopati: Et fravær af empati og skyldfølelse og til gengæld en høj tolerance for stress.

Narcissisme: En ekstrem selvoptagethed sammen med en mangel på empati og en overbevisning om, at man er noget helt særligt.

Machiavellisme: Et fravær af moralske hensyn og en tendens til at udnytte og manipulere andre for at nå eget mål.

Tak Torben Skov :-)

Peter Beck-Lauritzen, Torben K L Jensen, Steffen Gliese og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar