’Lige pludselig tror finansmænd, at de er guder og kan slippe af sted med hvad som helst’

Han er mellem 30 og 50 år, veluddannet, går med jakkesæt og slips. Han har råd til dyre biler, store huse og diamanter til sin smukke kone.

Han begår sig i en verden med højt tempo og stor risiko. Han bliver afhængig af kicket i at handle med enorme summer, for det giver ham en oplevelse af at være betydningsfuld.

Ofte er han ligeglad med, om han skader andre på vejen til succes. Han lever i sin egen lille boble i en lukket, eksklusiv subkultur, hvor ingen er der for hinanden.

Sådan beskriver en række psykologer, der lever af at vejlede og coache finansfolk på Wall Street i New York, nogle af finansverdenens børsmæglere, spekulanter og kapitalfondsejere. De har indvilliget i at dele deres indsigt i mentaliteten hos de mænd – for det er mænd – om hvem vi snakker så meget, men ved så lidt.

I den seneste tid har vi kunnet følge med i, hvordan bankfolk har set igennem fingre med, at der blev hvidvasket milliardstore beløb via den estiske filial i Danske Bank. Og vi har hørt om det store svindelnummer med udbytteskat, hvor finansmænd, advokater og revisorer ved hjælp af investeringsfirmaer og banker har berøvet europæiske lande for mindst 410 milliarder kroner.

Disse skandaler er blot de seneste, hvor finansfolk har svindlet og bedraget. Men hvad er det med finansverdenen, der gør, at i forvejen ultrarige mennesker begår kriminalitet for at blive endnu rigere?

En ’white collar’-kriminel

I 1938 fandt den amerikanske sociolog Edwin Sutherland på begrebet white collar-crime, som er kriminalitet begået af højt respekterede personer, der har en høj social status i kraft af deres stillingsbetegnelse.

White collar-crime finder ofte sted i finanssektoren og omfatter kriminalitet som bedrageri, bestikkelse, insiderhandel, hvidvask og forfalskning.

Jonathan Alpert, psykolog og forfatter, har sin praksis på Wall Street og understreger, at et flertal af folk i den finansielle sektor er lovlydige. Men en del er ikke, og det får sektoren til at tage sig dårligt ud. Psykologens betragtninger er baseret på samtaler med nogle af de finansfolk, der i årtier er kommet hos ham.

»De føler sig uovervindelige og tror, at de kan omgå love og autoriteter. De lever en grandios livsstil og er ubarmhjertige i deres jagt efter rigdom. Det ser jeg i hvert fald her i New York,« siger Jonathan Alpert, der også fremlagde sin indsigt i den oscarvindende dokumentar Inside Job om storkapitalens nedsmeltning i 2008.

Omme bag den dyre livsstil ligger også et enormt behov for spænding. Og når der er stor risiko – f.eks. for at blive fanget af autoriteter eller tabe mange penge – så øger det spændingen, forklarer han.

»Wall Street er ikke anderledes end Las Vegas.«

Han påpeger, at han blandt mange af sine klienter ser et omfattende stofmisbrug. Piller og kokain fungerer som en slags ventil til at håndtere det ekstreme stressniveau i deres karriere og hverdag. Derudover bruger de stofferne som belønning oven på en god handel.

»Og så er det bare en del af deres personlighed. De søger et high, der kan sidestilles med det gys, man får, når man tjener hurtige penge.«

Fra risktakers til sociopater

Den amerikanske psykolog og forfatter Alden Cass har også arbejdet med nogle af verdens førende finansfolk.

I 2009 søgte han job i hedgefonden SAC Capitol Advisors, der i dag er lukket ned efter en stor sag om insiderhandel. I 2013 erklærede firmaet sig skyldig og betalte en bøde på 1,2 milliarder kroner. Det er dét firma, der efter sigende er inspirationskilde til den populære HBO-serie Billions.

Alden Cass fortæller, at han skulle have en anbefaling fra baseballholdet New York Yankees, hvor han havde været performance coach, for at komme i betragtning til jobbet. Arbejdsmiljøet for de ansatte i hedgefonden var nemlig mindst lige så konkurrencepræget og præstationsorienteret som på et af verdens mest populære sportshold.

I dag er han selvstændig klinisk psykolog og forfatter til to bøger, herunder Bullish Thinking: Surviving and Thriving on Wall Street.

Han forklarer, at der ofte går flere ud af følgende fem karaktertræk igen hos white collar-kriminelle: Afhængighed af succes, narcissisme, social intelligens, angst og mangel på empati.

»Det er folk, der tror på, at vi lever i en verden, hvor vi kun skal bekymre os om os selv,« siger han og understreger, at disse karaktertræk også kan ses i andre højtprofilerede erhverv som eksempelvis store advokatfirmaer.

Finansmænd med disse karaktertræk kommer ikke til psykolog for »at blive bedre mennesker«, fortæller han. De mener nemlig ikke, at de har brug for hjælp.

»Den eneste grund til, at jeg ser dem, er, hvis de har problemer med stof- eller alkoholmisbrug som et resultat af deres succes eller håndtering af den angst og stress, som miljøet skaber.«

Hans klienter er typisk lovlydige finansfolk, som er villige til at tage høje risici og er meget intelligente og konkurrencemindede. De kommer til ham, fordi det er svært »at overleve i den finansielle verden«.

»Mange er bange for at miste deres job, fordi de ikke kan levere et stort millionbeløb, eller fordi de får en ny, ung kollega fra et ivy-league-universitet‚« siger han.

Der er en forskel fra dem og så de finansfolk, som typisk ender med at blive kriminelle, siger han.

»De er kalkulerende og manipulerende. De tror, at de er over de love, som almindelige mennesker følger. De er ligeglade med, at de skader andre, og de er slet ikke bekymrede for, om de bliver taget i at gøre noget ulovligt.«

Ifølge Alden Cass er det kun en lille del af finansverdenens mænd, der ender med at begå økonomisk kriminalitet. Men antallet er heller ikke så afgørende, siger han, for der skal ikke så mange til.

»Der skal kun en eller to til i toppen af en virksomhed for at svindle med milliarder og ødelægge tilliden til en hel sektor,« siger han.

Indre impulser

I San Francisco sidder Richard Friesen, som også lever af at coache børsmæglere, investorer og andre folk fra den finansielle sektor over hele verden. Han har tidligere haft et børsmæglerfirma på Wall Street.

Den sværeste udfordring for ham er, når hans klienter har haft meget succesfulde handler. Han refererer til et studie, som er beskrevet i bogen The Hour between dog and wolf af John Coates.

Ud fra en række eksperimenter med børsmæglere fra Wall Street viser studiet, at der er en sammenhæng mellem testosteron og succesfulde handler – og dette stof kan sløre mænds dømmekraft i situationer, hvor de skal tage beslutninger under stort pres.

»Min teori er, at der sker det, vi kalder hybris. Lige pludselig tror de, at de er guder. De tror, at de kan gøre alt det, som almindelige mennesker ikke kan gøre. Og de tror, at de kan slippe af sted med det,« siger Richard Friesen.

Når hans klienter er i dette stadie, så forholder de sig slet ikke til omverdenen – i dette tilfælde markedet.

»De er 100 procent drevet af deres indre impulser,« siger han.

Som eksempel nævner han en af sine klienter for nogle år siden, som var ejer af en kapitalfond. Han var i det stadie, som refereres i bogen af John Coates, da han besluttede sig for at shorte (at ’shorte’ er en betegnelse for en praksis indenfor aktiemarkedet, der gør det muligt at tjene penge på faldende kurser, red.) aktien på det amerikanske elbilproducent Tesla til otte dollars.

»Han tabte mere end ti millioner dollar. Han forholdt sig overhovedet ikke til omverdenen eller viste nysgerrighed over for, hvad der reelt ville skabe værdi. Han var kun ude på at få ret,« siger han.

På den måde risikerer man ifølge Richard Friesen at få en direktør i et kæmpe finansfirma, som går fra at have forbindelse til markedet til at være 100 procent drevet af sin egen sandhed.

»Det er her, de skaber en fantasi, hvor de – hvis de fortsætter – måske ender med at begå underslæb for milliarder af dollars.«

Men hvorfor bliver de ved og ved med at jagte pengene, når de allerede har tjent til den første privatchauffør og limousine?

Richard Friesens klukker, da han får spørgsmålet. Hans bud er, at det for hans klienter gælder, at de mangler noget meningsfuldt i livet, som de forsøger at udfylde med »dyre biler og palæer«.

»Mine klienter er ofte udelukkende drevet af at tjene mere og mere for at få en følelse af, at de er noget værd.«

For at få sine klienter til at holde sig på den rigtige side af loven forsøger han derfor at få dem til at adskille deres ønske om at føle, at de er noget værd fra deres succes som børsmæglere, forklarer Richard Freisen.

»Hvis de to ting er forbundet, så er de meget mere desperate efter at få succes. Og dermed også mere tilbøjelige til at opnå succesen ved at snyde og stjæle.«

Altruisme skader samfundet

Hvis vi fokuserer på den kultur, der hersker blandt finansfolk, danner der sig et gennemgående billede af en lukket verden, hvor pressen og udenforstående er forment adgang.

Også som karrierevej er finanssektoren et væsentligt mere lukket system sammenlignet med det øvrige erhvervsliv, beskriver Christoph Ellersgaard, der er sociolog, adjunkt på CBS og forfatter til bogen Magteliten.

»I Danmark er det et lille kredsløb, hvor der ikke er særlig meget udveksling mellem de andre brancher,« forklarer han.

Uddannelsesmæssigt er der sket en stor forandring gennem årene. Fra hovedsageligt at have været bankelever, der knoklede sig op gennem sektoren, bestrides posterne i dag af folk med lange uddannelser på cv’et.

»Nu er det økonomer, der befinder sig helt i toppen af systemet.«

Den hollandske journalist og antropolog Joris Luyendijk, som også er forfatter til bogen Svømme med hajer – en rejse ind i bankverdenens mørke, har gennemført mere end 200 interviews med alt fra aktiehandlere til whistleblowere og hedgefond-spekulanter.

Ifølge ham har mange ekstremt lange arbejdsdage, hvilket fører til isolation og gruppetænkning. Internt i miljøet hersker der en form for kynisme over for omverdenen, som de føler ikke forstår dem, men konstant er imod dem. Noget, der har resulteret i en vis grad af gruppesolidaritet, mener Joris Luyendijk.

»Jeg kan godt sympatisere lidt med det. Mange, der er vrede på banker og finansfolk, tager sig ikke den ulejlighed at undersøge, hvordan sektoren egentlig fungerer.«

Han tilføjer, at flere desuden er »overraskende idealistiske« og ser altruisme som et selvbedrag, der skader samfundet. Selv er de geniale, og geniale mennesker skal jagte lykken og aldrig lade middelmådige mennesker holde dem tilbage.

»Det er indbegrebet af Ayn Rand (amerikansk-russisk forfatter, red.), og det spiller ind i hele tanken om, at staten er fjenden, der gennem regler og skatter holder dem tilbage.«

Ifølge ham er det kombinationen af narcissistiske personlighedstræk og et risikofyldt og konkurrencepræget miljø, som udgør en uheldig kombination.

»Bankfolk er mennesker som alle os andre. Men de er fanget i et system, der konstant belønner dem for handlinger, som skader samfundet,« siger Joris Luyendijk.

Det er psykologen Alden Cass enig i.

»Der er ingen tvivl om, at samfund har mere white collar-kriminalitet, når nogle af de finansielle selskaber tolererer, at det handler om at vinde – uanset om man spiller efter reglerne,« siger han.

Richard Friesen påpeger også, at arbejdsmiljøet i den finansielle verden er en udfordring, når han arbejder med sine klienter.

»Når de arbejder i et firma, som snyder sine kunder og roser dem, som laver flest penge – uanset om det er igennem svindel – så bliver man mere tilbøjelig til at gøre det samme,« siger han.

Status på Wall Street

Efter finanskrisen kom der stort fokus på finanssektoren, og reglerne blev strammet op for at undgå samme skødesløse og risikobetonede adfærd, som førte til Lehman Brothers’ kollaps for ti år siden.

Det prægede også stemningen på Wall Street, fortæller Jonathan Alpert, fordi flere frygtede endnu et krak. Men de seneste år er stemningen igen blevet bedre, oplever han.

»Med Trump-administrationens dereguleringer ser jeg lige nu, at flere af dem føler sig bedre tilpas og mere afslappede.«

Alden Cass har et andet indtryk af status i finanssektoren fra sine klienter. Han fornemmer en frygt for, at der snart vil ske en gentagelse af 2008. Mange finansfolk har redet højt på en bølge de seneste år, men de ved også godt, at enhver rutsjebanetur slutter på et tidspunkt.

»I øjeblikket tænker de, at det tidspunkt kommer lige om lidt.«