Læsetid: 4 min.

Lilleholt: Vi når fuldt ud EU’s reduktionskrav i 2030

Energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) er ikke enig i oppositionens kritik af, at regeringens klimaplan ikke lever op til EU’s reduktionskrav. Det sagde han torsdag på et samråd, der udviklede sig til en mindre talkrig
Energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt fastholdt igennem hele samrådet torsdag, at han både er stolt og glad for regeringens luft- og klimaplan, der ifølge ham leverer reduktioner på de krævede 32 mio. ton CO2.

Energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt fastholdt igennem hele samrådet torsdag, at han både er stolt og glad for regeringens luft- og klimaplan, der ifølge ham leverer reduktioner på de krævede 32 mio. ton CO2.

Sigrid Nygaard

9. november 2018

En samlet opposition havde torsdag kaldt energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) i samråd, fordi de ønsker svar på, »hvorfor regeringens fremlagte klima- og luftudspil ikke lever op til de krav om CO2-reduktion, som EU har pålagt Danmark?«

EU har givet Danmark et reduktionsmål for de såkaldte ikkekvotebelagte sektorer – som er bygninger, landbrug og transport – på 39 procent i 2030 målt i forhold til 1990-niveau.

Ifølge Energistyrelsens beregninger betyder det, at Danmark frem mod 2030 skal skære udledningerne inden for de sektorer med mellem 32 og 37 mio. ton CO2. Ikke desto mindre giver regeringens fremlagte klima- og luftudspil kun en samlet reduktion på 26 mio. ton CO2.

»Danmarks klimamål i EU i 2030 betyder, at vi har et forventet reduktionsbehov på 32-37 mio. ton CO2 frem mod 2030. Udspillets klimainitiativer dækker ca. 26 mio. ton CO2 af dette reduktionsbehov frem mod 2030,« som der står på side 39 i regeringens klima- og luftudspil.

Derfor ville oppositionen meget gerne have et svar på, om det er »med åbne øjne, ministeren fremlægger en plan, hvor man ikke lever op til EU’s krav,« som Alternativets Rasmus Nordqvist formulerede spørgsmålet.

26 eller 32 mio. ton CO2?

Det blev imidlertid ikke helt nemt at få et klart svar. Tværtimod fastholdt Lars Christian Lilleholt igennem hele samrådet, at han både er stolt og glad for regeringens klima- og luftudspil, der leverer reduktioner på de krævede 32 mio. ton CO2.

»Det er uden sammenligning det mest omfattende og konkrete forslag til en klimaplan til dags dato. En plan, der sørger for, at vi kan opfylde vores krav til EU fuldt ud. Vi viser en vej til at nå 32 mio. ton i 2030. Det gør vi allerede nu, tre år før forpligtigelsesperioden går i gang.«

»Så jeg må sige, at vi leverer det, vi skal,« lød det fra Lars Christian Lilleholt, der mener, at »Danmark udviser rettidig omhu«.

Når Lars Christian Lilleholt hævder, at regeringens plan alligevel reducerer de samlede udledninger med 32 mio. ton CO2 – og ikke 26. mio. ton, som der står i planen – skyldes det, at ministeren medregner, at regeringen lykkes med sin målsætning om at bringe mindst én mio. elbiler på vejene i 2030, hvilket der indtil videre ikke er meget, der tyder på. Tværtimod peger beregninger på, at tallet med de foreslåede tiltag bliver på beskedne 1.000 elbiler på vejene i 2030.

»Ministeren holder åbenbart fast i, at det er 32 mio. ton, men det vil fordre, at man kan gennemføre alt det, man gerne vil på transportområdet. Jeg synes ikke, at regeringen endnu har løsningerne til at kunne tillade sig at bruge tallet 32 i stedet for 26 mio. ton,« konstaterede Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Landbruget går fri

Lea Wermelin fra Socialdemokratiet mente ligesom resten af oppositionen, at det er forkert at bruge tallet 32 mio., og at ministeren i stedet for at lave skrivebordsøvelser burde skrue op for ambitionerne, fordi EU alligevel forventes at ville hæve ambitionerne inden 2030.

Lars Christian Lilleholt understregede, at »regeringens plan kommer til at holde«, og at der i øvrigt vil blive foretaget løbende evalueringer og opstramninger i både 2022, 2024 og 2027.

»Det er også min klare forventning, at ambitionerne skrues op, og derfor arbejder vi i EU for at udvise internationalt lederskab, og vi arbejder for at hæve målsætningerne yderligere. Det signal vil vi også sende ved klimatopmødet i Polen senere på året: At EU arbejder for en højere målsætning,« sagde Lars Christian Lilleholt.

Oppositionen benyttede også samrådet til at fremhæve, at regeringens klima- og luftudspil stort set freder landbruget, men at netop landbruget burde være et sted at starte for reelt at nå reduktioner på mellem 32-37 mio. ton CO2.

Men at reducere udslippene af drivhusgasser inden for landbruget vil med Lars Christian Lilleholts ord være ensbetydende med markant nedgang i den animalske produktion.

»Det medfører, at produktionen flytter til udlandet, og det giver ingen mening, når CO2-belastningen er endnu større andre steder,« sagde ministeren.

»Men hvis landbrugsproduktionen flytter til andre EU-lande, skal de jo også medtage produktionen i deres CO2-regnskaber,« lød det fra Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Krig på tal

Om regeringen lever op til EU’s reduktionskrav, som spørgsmålet ved dagens samråd oprindeligt lød, er et spørgsmål om fortolkning og perspektiv. Det fremgik også af de afsluttende bemærkninger, hvor det var Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten, der opsummerede samrådet set med oppositionens øjne.

»Samrådet i dag har vist, at det er en talkrig. De 26 mio. ton, regeringen skitserer i deres plan, lever ikke op til EU’s krav, og vi ved, at vi kan blive udsat for yderligere reduktionskrav. Så jeg synes, at samrådet viser, at regeringen ikke lever op til EU’s krav,« sagde Søren Egge Rasmussen.

Energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt understregede igen i sin afsluttende bemærkning, at sagen kan ses fra forskellige perspektiver.

»Jeg har været glad for samrådet – jeg har jo klart og tydeligt kunnet svare, at vi har fremlagt en plan, der kan levere på det, vi skal. Men jeg vil også sige, at skal vi nå alle mål, kræver det et bredt samarbejde i folketinget. Det vil jeg gerne opfordre til, og vi er også en regering, der lytter. Så jeg appellerer til fortsat godt samarbejde … og håber, at vi med den række tiltag, regeringen har fremlagt, kan få en god og fornuftig dialog om at få tingene gennemført.«

Danmark opfylder ikke sine forpligtelser i Parisaftalen, hvis Folketinget vedtager klimaudspillet fra regeringen. 80 pct. af udspillets effekt opnås ved regnskabsøvelser, der ikke fordrer nogen ny klimaindsats
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Danmark optager plads nummer 17 globalt, hvis luftfart, shipping der ikke er med i klimaregnskabet fra Paris og vare forbruget i Danmark produceret i vækstøkonomierne var medregnet, vil Danmark være det mest CO2 udledende land i verden, målt på den enkelte indbyggeres CO2 udledning.

The Climate Change Performance Index.
"Results 2018"

“While Denmark ranks 17th in the CCPI 2018, experts criticize that the current government cancelled plans for a coal phase-out as well as the existing reduction targets after taking office, which results in a relatively low performance in terms of climate policy. The country still ranks high in terms of renewables as well as regarding energy use due to positive trends in both categories.

Nonetheless, the low rating for Denmark’s 2030 emissions target and the country’s compliance with a well-below-2°C pathway, it receives a medium rating in that category.”
Link: http://germanwatch.org/de/download/20504.pdf

“International maritime shipping accounts for approximately 800 million tonnes of CO2 emissions a year, but it is not regulated by the Paris Agreement.

The UN’s International Maritime Organisation (IMO) has the task of launching initiatives to reduce the sector’s CO2 emissions, but it is proving difficult to agree on solid rules and restrictions.

The strong growth in the global population is causing a growing demand for maritime shipping, resulting in a tendency to ‘increase CO2 emissions’ in the sector.”
Link: http://www.unepdtu.org/-/media/Sites/Uneprisoe/Working-Papers/2017/Worki...

PS.
The Climate Change Performance Index udkom før regeringens nye 2018 klimatiltag, The Climate Change Performance Index udkommer en gang årligt.