Læsetid: 5 min.

Nye oplysninger stiller spørgsmål ved Støjbergs hidtidige forklaring om Paposhvili-dom

Hidtil har Inger Støjberg forklaret, at hendes embedsmænd først fik tid til at analysere den skelsættende Paposhvili-dom i april-maj 2017. Men nu viser nye oplysninger fra Justitsministeriet, at hendes ministerium tidligere må have kendt til dommens konsekvenser
Hidtil har Inger Støjberg forklaret, at hendes embedsmænd først fik tid til at analysere den skelsættende Paposhvili-dom i april-maj 2017. Men nu viser nye oplysninger fra Justitsministeriet, at hendes ministerium tidligere må have kendt til dommens konsekvenser

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

10. november 2018

Ikke færre end fire gange under et samråd i januar 2018 forklarede udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), at det først var i april-maj 2017, at embedsmændene i hendes ministerium havde fået vurderet en vigtig dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol: Selv om Paposhvili-dommen var afsagt i december 2016, var det altså først fire-fem måneder senere, at ministerens embedsmænd havde fået sat sig ind i dommen.

Nu viser et aktuelt svar fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K) til Astrid Krag (S), at Støjbergs ministerium efter alt at dømme må have sat sig ind i dommens konsekvenser på et noget tidligere tidspunkt. Det skete en måneds tid før, da ministeriet i et svar til FN henviste til dommen og satte den ind i en juridisk sammenhæng.

»Det her svar underminerer jo fuldstændig den forklaring, Støjberg hidtil har givet os i Folketinget,« siger Astrid Krag.

Afslag på stribe

Først lige et par ord om selve dommen og dens betydning: Som tidligere omtalt i Information var Paposhvili-dommen skelsættende, fordi den ifølge flere jurister lagde op til en lempelse af den tidligere danske praksis i forhold til udvisning af alvorligt syge udlændinge.

Hidtil havde den danske praksis været at udvise alvorligt syge udlændinge, bare den livsnødvendige medicin var tilgængelig et eller andet sted i deres hjemland. Men dommen pålagde myndighederne at vurdere, om medicinen nu også var konkret tilgængelig, herunder bl.a. om udlændingen ville være i stand til at betale for medicinen.

Der skulle gå 13 måneder efter afsigelsen af dommen, før Inger Støjbergs ministerium anerkendte, at dommen måtte medføre den ændring af den danske praksis, som juristerne havde forudset i foråret 2017. I de 13 måneder fortsatte hendes embedsmænd med at give afslag på stribe på humanitære opholdstilladelser til alvorligt syge udlændinge uden at inddrage Paposhvili-dommen. Det har Inger Støjberg senere beklaget og forklaret med, at ministeriet i første omgang – og det var så ifølge ministeren i april-maj 2017 – havde fejlfortolket dommens betydning.

Og så er vi fremme ved de nye oplysninger i folketingssvaret fra Søren Pape Poulsen: Det viser sig nemlig, at Udlændinge- og Integrationsministeriet allerede midt i marts 2017 har haft et så indgående kendskab til dommen, at ministeriet kunne vurdere den i forhold til Menneskerettighedsdomstolens domspraksis vedrørende torturbestemmelsen (artikel tre) i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

På det tidspunkt sendte Inger Støjbergs ministerium nemlig et bidrag til Justitsministeriet, der var i færd med at udarbejde en skrivelse til FN’s Torturkomité med generelle bemærkninger om Danmarks praksis. I skrivelsen nævnes Paposhvili-dommen i en note som et eksempel på afgørelser fra menneskerettighedssdomstolen, som har betydning for, hvornår det er i overensstemmelse med menneskerettighederne at udsende alvorligt syge udlændinge til deres hjemland.

Astrid Krag er overrasket over de nye oplysninger fra Justitsministeriet:

»Hidtil har vi hørt, at man – modsat vores nabolande, der var ganske kort tid om det – først havde mulighed for at vurdere dommen i april eller maj. Men nu kommer det frem, at Støjbergs egne embedsmænd allerede midt i marts sendte en vurdering af dommen videre til Justitsministeriet. Det stemmer jo slet ikke overens med Støjbergs hidtidige forklaringer. For man kan vel ikke levere et bidrag til et andet ministerium, uden at man som absolut minimum har læst og forstået det, man skriver og henviser til,« siger Astrid Krag.

Konkret fortolkningsbidrag

Svaret fra Søren Pape Poulsen viser ifølge Astrid Krag, at embedsværket i Inger Støjbergs ministerium både har læst og forholdt sig til Paposhvili-dommen, siden de kunne henvise til den i det bidrag, som de sendte til Justitsministeriet.

Eller sagt på en anden måde: På et tidspunkt hvor man på udlændingeministerens hidtidige forklaring har måttet forstå, at ministeriet slet ikke havde sat sig ind i Paposhvili-dommen, har ministeriet leveret et bidrag til Justitsministeriet, hvor de er i stand til at sætte dommen ind i en juridisk sammenhæng.

Og endda en juridisk sammenhæng, der viser, at dommen har betydning i sygdomssager i forhold til at undersøge både ansøgerens sundhedstilstand og tilstedeværelse af den nødvendige behandling i hjemlandet, når staten skal vurdere, om den overholder sine menneskeretlige forpligtigelse.

Det er vel at mærke en fortolkning, som på det tidspunkt åbenbart kun når ud af Udlændinge- og Integrationsministeriet, men ikke videre ind i selvsamme ministeriums sagsbehandling, hvis man skal tro ministerens forklaring.

– Hvad betyder det?

»Det undrer mig dybt, at ministeren åbenbart ikke har givet Folketinget det fulde billede af, hvad der konkret er foregået i hendes ministerium, selv om hun nu har haft muligheden for det i to samråd. Og det er endnu mere bekymrende, at Støjbergs embedsmænd efterlader det indtryk udadtil, at man er helt opmærksom på Paposhvili-dommen. For hvordan kan det så være, at Folketinget må vente næsten et år på en fortolkning af dommen, nemlig i et folketingssvar i februar 2018, når Støjbergs eget ministerium allerede i marts 2017 kender dommen godt nok til at sætte den i kontekst over for Justitsministeriet? Og hvordan kan det være, at ministeriets sagsbehandling fortsætter, som om dommen ikke var afsagt,« spørger Astrid Krag.

Ganske vist har Inger Støjberg tidligere i et svar til Folketinget forklaret, at hendes ministerium var »opmærksom på dommens eksistens« i marts 2017 »som led i arbejdet med udfærdigelsen af Danmarks bemærkninger til en såkaldt ’general comment’ til FN’s Torturkomité«. Men én ting er at være opmærksom på dommens eksistens – noget helt andet er at henvise til dommen som et konkret fortolkningsbidrag til, hvordan Danmark håndterer sine forpligtelser i henhold til menneskerettighederne.

– Kan ministeriet ikke bare have lavet henvisningen uden at have sat sig ind i dommen?

»Det har jeg meget svært ved at forestille mig. Når man selv refererer til dommen, så er det jo kun, fordi man aktivt har forholdt sig til, hvorfor den dom er relevant for den konkrete diskussion. Sad jeg i FN og modtog det svar fra Danmark, ville jeg jo få det indtryk, at Danmark havde styr på fortolkningen af Paposhvili-dommen, ligesom Norge allerede havde haft det i en måned,« siger Astrid Krag og tilføjer med henvisning til sagen om de såkaldte barnebrude:

»Det er alarmerende, at vi nu har set to meget alvorlige sager fra Støjbergs ministerium, hvor ministeren påstår ikke at være blevet informeret om de mest essentielle overvejelser hos sine embedsmænd. Sammenligner jeg med min egen tid som minister, bestyrker det min bekymring for, at embedsværket i Udlændinge- og Integrationsministeriet bliver udsat for politisk pres.«

Ministeriet reagerer på kritikken med dette skriftlige svar:

»Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse indeholder Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål 981 af den 8. oktober 2018 de samme oplysninger, som Udlændinge- og Integrationsministeriet allerede tidligere har oplyst til Folketinget. Ministeriet kan derfor henholde sig til, hvad der allerede er oplyst om forløbet i forbindelse med besvarelse af samrådsspørgsmål P og Q i Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg den 20. februar 2018 og i Udlændinge- og Integrationsministeriets besvarelse af UUI spørgsmål 982 af den 9. oktober, der ligesom Justitsministeriets besvarelse af UUI spørgsmål 981 henviser til Udlændinge- og Integrationsministeriets besvarelse af UUI spørgsmål 348.«

Inger Støjberg er indkaldt til endnu et samråd om Paposhvili-dommen den 20. november.

Læs også
78-årige Mary Mangalaraja fra Sri Lanka lider af en lang række sygdomme. Alligevel har myndighederne ikke fundet den ældre kvinde syg nok til at få humanitært ophold.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Larsen
  • Tommy Clausen
  • Eva Schwanenflügel
Hans Larsen, Tommy Clausen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis der er nogen der trænger til en Rigsret sag så er det kage- Inger, den kage har hon haft i ugnen længe......