Læsetid: 2 min.

Nu er det officielt: Regeringen opgiver revision af offentlighedsloven

Regeringen har opgivet alle planer om at få lempet de udskældte regler om lukkethed i offentlighedsloven, siger justitsminister Søren Pape Poulsen
Regeringen har opgivet alle planer om at få lempet de udskældte regler om lukkethed i offentlighedsloven, siger justitsminister Søren Pape Poulsen

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

7. november 2018

Tirsdag slap katten ud af sækken.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) indrømmede dét, som længe har stået klart for flere af oppositionens retsordførere: Der kommer ikke noget initiativ fra regeringen til at lempe den bestemmelse i offentlighedsloven, der er kendt som ministerbetjeningsreglen, og som har været stærkt kritiseret for at lukke ned for indsigt i embedsværket på Slotholmens arbejde.

Det er selv om, at det fremgår af regeringsgrundlaget, at loven skal lempes, og selv om at to af regeringens tre partier (K og LA) tidligere har markeret sig som kritikere af netop den paragraf i loven.

Justitsministeren kom først med sin indrømmelse til DR og senere under en forespørgselsdebat i Folketinget tirsdag.

»Det har ikke kunnet lade sig gøre,« sagde justitsministeren under en kort besvarelse.

»Nu anser regeringen forliget for at være opsagt,« fortsatte Søren Pape Poulsen med henvisning til, at Radikale Venstre for nylig åbent opsagde forliget mellem V, S, R, SF og K, som stod bag ændringen af offentlighedsloven i 2013.

Morten Østergaard fremlagde på vegne af R, DF, Alt, SF og EL et forslag til vedtagelse, som han håbede ville kunne samle hele Folketinget.

Ifølge forslaget, som først kommer til afstemning torsdag, skal der indkaldes til brede forhandlinger, og som minimum skal lovens to mest kritiserede paragraffer – nemlig den om ministerbetjening (at en myndighed kan afvise at give aktindsigt i udveksling af dokumenter mellem ministerier og styrelser og underordnede myndigheder, red.) og den såkaldte folketingspolitikerregel (at retten til aktindsigt ikke omfatter dokumenter, der udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer, red.) – afskaffes.

Desuden skal lovens svarfrister overholdes, og endelig skal offentligt ejede aktieselskaber ikke længere kunne undtages.

På spørgsmål fra LA’s Christina Egelund om, hvorvidt afskaffelse af reglen om ministerbetjening i givet fald også ville indgå i et regeringsgrundlag, hvis Mette Frederiksen efter et valg skulle danne regering med bl.a. radikal støtte, svarede Morten Østergaard, at uanset hvem, der ville danne regering, så vil teksten i vedtagelsen være bindende for Radikale Venstre.

Skaber politikerlede

På vegne af S, V, LA og K fremlagde Trine Bramsen (S) et modsatrettet forslag til vedtagelse, som blandt andet indebærer, at Folketinget noterer, at det indgår i den politiske aftale mellem forligspartierne om offentlighedsloven, og at ændringer af loven kun kan ske, hvis der er enighed herom blandt forligspartierne.

Liberal Alliances Christina Egelund erklærede sig ærgerlig over, at det ikke var lykkedes at nå til enighed i forligskredsen om en ændring af offentlighedsloven. LA vil igen gå til valg på at få loven ændret, understregede hun, men i dette tilfælde vil partiet stemme for forslaget fra S og de øvrige regeringspartier.

Morten Østergaard anerkendte, at LA som regeringsparti er nødt til at stemme sammen med regeringen, men spurgte, om der er »noget som helst« i R, DF, Alt, SF, og EL’s forslag, som LA »holdningsmæssigt ikke vil forpligte sig til«.

»Der er ikke noget, der står i den tekst, som vi ikke holdningsmæssigt er fuldstændig på linje med,« svarede Christina Egelund.

Dansk Folkepartis Peter Kofod Poulsen kaldte det en »skuffelse«, at arbejdet med at ændre offentlighedsloven »står i stampe«.

»Det er love som offentlighedsloven, der medvirker til at skabe politikerlede, er jeg bekymret for,« sagde han.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har tidligere sagt, at offentlighedsloven ville blive revideret. Men det bliver efter alt at dømme ikke før et valg, idet den ikke indgår i lovpakken for dette folketingsår.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Anker Sørensen
  • Anne Eriksen
  • Carsten Mortensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Oluf Husted
  • Kim Folke Knudsen
Poul Anker Sørensen, Anne Eriksen, Carsten Mortensen, Eva Schwanenflügel, Oluf Husted og Kim Folke Knudsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ens tanker falder på en lang række ting - men demokrati er ikke en af dem.

Poul Anker Sørensen, Torben Jensen, Anne Eriksen, Minna Rasmussen, Fam. Tejsner, Lise Lotte Rahbek, Carsten Mortensen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Peter Knap, Bjarne Andersen, Johanna Haas og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

K og LA løftebrud en gang til. Partierne sprang op som en Løve og faldt ned som en gople. Hemmelighedskræmmeriet og ønsket om at skærme egen lovgivning fra offentlighedens øjne er det som tæller for VLAK og for halvdelen af De Forenede Danske Folkepartier (S).

Endnu en grund til at stemme i protest ved næste valg over den manglende revision af en lovgivning, som begrænser offentlighed, demokrati og medindflydelse.

Bemærk de partier, som ønsker et minimum af forbedringer: EL, ALT, SF, RV, DF

Men de store elefanter lod sig ikke rykke S+V.

Poul Anker Sørensen, Anne Eriksen, Minna Rasmussen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, Torben Skov, Herdis Weins og Oluf Husted anbefalede denne kommentar

Hemmelighedskræmmeriet i mørkelygtens skær viser, at politikerne og ministerierne ikke tjener det danske folk, men sine egne mørke herrer, som ikke tåler dagslys.
Vampyriatets sejr over de tåbelige borgere, hvis blod de malker for et liv i overflod.

P.G. Olsen, Poul Anker Sørensen, Anne Eriksen, Fam. Tejsner, Carsten Mortensen, Eva Schwanenflügel, Egon Stich, Kim Houmøller og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar

Ingen af dem ville jo reelt gøre noget. De ville gerne signalere, at "nu skulle der ske noget", men i praksis går de fleste politikere og ikke mindst embedsværket ind for, at ingen kigger dem over skulderen. Man kan spørge sig selv om, hvordan åbenhed nærmest betragtes som en trussel mod "demokratiet",,,

Trond Meiring, Poul Anker Sørensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Mortensen, Eva Schwanenflügel, Roselille Pedersen, Kim Houmøller, Bjarne Andersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Farvel til Demokratiet, sig goddag til Teknokratiet.

Torben Skov, Poul Anker Sørensen, Carsten Mortensen, Eva Schwanenflügel og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Mørklægningsloven er tildækning i praksis.

Men det er selvfølgelig nemmere at signalere åbenhed ved at forbyde befolkningen at maskere sig, så de til hver en tid er synlige på de allestedsnærværende overvågningskameraer, end at fremlægge interne arbejdsdokumenter der kunne være problematiske at bortforklare overfor vælgerne.

For nyligt foreslog den (ulovligt) sessionsloggende Pape, at det skulle være muligt at overvåge hele befolkningens el-forbrug, således at man kunne 'forhindre socialt bedrageri'.

Det er allerede fast praksis i mange kommuner at overvåge borgernes Facebook, hvis nu de fx præsenterer julebag i deres opslag, for så skal de sandelig sættes op i arbejdstid på deres fleksjob.

Vi skal også risikovurdere børnefamilier ved hjælp af algoritmer baseret på samkøring af registre.
Og snart skal hele befolkningens DNA samles i Nationalt Genom Center, så den kan sælges til højestbydende i udlandet - og lette politiets arbejde.

Befolkningen skal være transparent.
Men ikke omvendt.
Politikerne skal fortsat have lov til at gemme sig i de åndelige burkaer.
Nemlig de politikere, der har så travlt med at være "tough on crime", når det gælder almindelige mennesker.

Trond Meiring, Torben Skov, Poul Anker Sørensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Lars Løfgren, Fam. Tejsner, Kristen Carsten Munk, Carsten Mortensen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar

Lad os gøre det helt klart, at dette er absolut ikke et spørgsmål om, at en given konservativ justitsminister ikke kan komme igennem med tiltrængt mere offentligt indsyn til borgerne omkring politikernes forvaltninger af borgernes samfund.

Dette skyldes simpelt hen modvilje hos mange politikere og deres partier - herunder også justitsminister og hans ministerium.

- Behøver jeg at nævne daværende justitsminister Morten Bødskov (S) og hans parti.
- Tibet-sagen.
- Lovændringer der muliggjorde skatteflugt for mia- af kroner, der ofte var gjort helt lovlig.
- Nuværende sager om tilbagebetaling af ikke-betalt skat. Her ligner de danske sager ikke andre landes, og de kunne kun ske, ved ændret administration af borgernes penge.
- Alle sager omkring land- og svinebrugenes svineri af naturen og mennesker samt rage borgernes penge til sig.
- Alle de ulækre sager fra det såkaldte Integrationsministerium.
- Diverse bankpakker med enorme summer til griske banker.
Samt meget andet, - fyld selv på for der er langt mere.

Dette er altså ikke ligefrem noget, som de skyldige politikere ønsker at diskutere med ejerne af samfundet.

Benny Larsen, Trond Meiring, Torben Skov, Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Andersen, Hans Larsen, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Hver enkelt folketingskandidat burde forud for næste valg tvinges til utvetydigt at redegøre for sin holdning til offentlighedslovens fortsatte beståen. Selv kunne jeg ikke drømme om at lade mig repræsentere af en person, som ikke ønsker at delagtiggøre sine vælgere i, hvad vedkommende beskæftiger sig med.

Trond Meiring, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det er da en go' idé. Ud til vælgermøder og spørg til offentlighedsloven. Der vil nok blive snakket en del udenom tågesnak.

@ Lars Løfgren,

Du har da helt ret. For som vælger bør man presse sin kandidat til at love, at han/hun vil arbejde for at bedre offentlighedens indsyn i den offentlige forvaltning. - Eller finde en anden kandidat. Man kan jo ikke gøre andet for at fremme sin sag.

Men - der er altså (næsten) lige så mange eksempler på, at kandidaten efter valget arbejder for noget helt andet, end det vedkommende gik til valg på.